Vindstyrke
Undersejls kuling! Fem danske orlogsskibe i høj sø. I forgrunden et 60-kanoners skib med underste batteridæks kanonporte lukkede, til vejrs er otte matroser i færd med at slå storsejlet under. Skibet må være enten SEYEREN eller SÆLLAND. Da der ikke særlig tit var udrustet så mange større orlogsskibe samtidig, må det dreje sig om en scene fra 1757, hvor en dansk eskadre var udrustet i anledning af Den Preussiske Syvårskrig. Skibet i baggrunden til højre for 60-kanonersskibet i midten fører kongeflag fra stortoppen og et blåt flag fra kampagnen. Det må være admiral Rømelings flagskib DRONNING JULIANE MARIE, 60. Den 29. august var eskadren ude i et voldsomt uvejr, hvor flere af skibene blev beskadiget, det er formentlig den begivenhed, der gengives. Gouache af Clemens Mogensen Rønneby, Orlogsmuseet.
Ved læsning af gamle skibsjournaler kan man godt lade sig forvirre af de forskellige betegnelser for vindstyrke. Hvad betyder de betegnelser egentlig? Der er hjælp at hente i Wolfhagens Marineordbog, hvor vindskalaen gengives både med de gamle betegnelser og de moderne værdier i Beauforts skala:
0 – Vindstille
1 – Laber Kuling
2 – Laber Bramsejls Kuling
3 – Bramsejls Kuling
4 – Merssejls Kuling
5 – Rebet Merssejls Kuling
6 – Torebet Merssejls Kuling
7 – Trerebet Merssejls Kuling
8 – Klosrebet Merssejls Kuling
9 – Undersejls Kuling
10 – Storm
11 – Orkanagtig Storm
12 – Orkan
Betegnelserne for vindstyrke 2 – 9 afspejler, hvilken sejlføring der var forsvarlig i denne vindstyrke. På ovenstående billede ses det, at der kun føres et undersejl på formasten : Altså undersejls kuling – men nok også ved at udvikle sig til storm!