Peter Cramers maleri forestillende udisningen af den danske eskadre til Algier, 1770. Handels- og Søfartsmuseet, deponeret på Orlogsmuseet.
Der findes alt for få malerier forestillende danske orlogsskibe i 1700-tallet. Jeg har før i flere af mine posts vist, hvordan Rønnebys små gouacher er velegnede illustrationer til Søetatens virksomhed i 1750′erne. Men der findes et enkelt maleri, der frem for noget for mig står som den smukkeste afbildning af livet i den danske Søetat i parykkernes århundrede. Det er ganske vist anonymt, men tilskrevet teatermaleren Peter_Cramer (1726-1782). Det forestiller formentlig udisningen af den eskadre, der få måneder senere skulle bombardere Algier by i en ganske anden stegende nordafrikansk hede.
Jeg er i den heldige situation, at den længst afdøde orlogskaptajn P. Holck i 1955 skrev en særdeles grundig analyse af billedet, mens det stadig var i privat eje. Holcks analyse findes i Handels- og Søfartsmuseets protokol, hvor billedet er registreret med museumsnummeret 145:1955. Det følgende bygger på Holcks analyse koblet med andre kilder, jeg har kunnet finde.
Holck fastslog, at maleriet måtte forestille en dansk flådestyrke, der var under udisning fra Flådens Leje til Københavns Red. I ældre tid, hvor Flådens Leje tilmudredes hurtigere, end uddybningen med beskedne pengemidler tillod, var vanddybden for ringe til at give de større orlogsskibe fuld udrustning i Flådens Leje, hvorfor de varpedes ud til dybet uden for Kastelspynten, hvor de indtog deres beholdninger. At det drejer sig om en udisning – altså skibe, der skal klargøres til togt – fremgår af, at skibene er forsynet med kanoner, men ikke tiltaklet og ligger højt på vandet, særlig at ræerne er kastet langskibs i mærsene, mens stængerne er sat omhoug (på plads). Hvis det havde været en aftakling, ville man næppe sejle ind uden at have strøget (nedfiret) stængerne. Dertil kommer, at skibene fører vimpel, dvs. er under kommando.
Ræerne er kastet langskibs i mærsene, stængerne sat omhoug, og vimplerne viser, at skibene er under kommando.
At der ikke var tale om en indisning, altså at skibene måske kunne være på vej ind i havnen, sluttede Holck sig logisk til, ud fra det faktum, at en eskadre, der mødte så svær is i Sundet ikke ville sejle ind til København, men snarere søge isfri havn i Norge.
Maleriet kan med sikkerhed henføres til perioden fra 1748, hvor den ny type kampagnelanterne indførtes og til 1772/73, da man ophørte med at male orlogsskibenes skibssider brun-røde med lysere kanongang (jysk okker), hvorefter de lapsalvedes med tjære.
I perioden mellem 1748 og 1773 var der kun to større udrustninger, der blev udrustet så tidligt på året. Dels i 1762 i anledning af den russiske krigstrussel, dels i 1770 i forbindelse med togtet mod Algier. Da der ikke var isvanskeligheder i forbindelse med 1762-udrustningen, kan det derfor kun dreje sig om Algier-togtet.
De udrustede skibe var følgende:
PRINDS FRIDERICH, 70 kanoner
PRINDSESSE SOPHIA MAGDALENA, 60 kanoner
SLESVIG, 50 kanoner
MARS, 50 kanoner
CHRISTIANSØE, 30 kanoner
HAVFRUEN, 30 kanoner
STAABRAV, bombardergaliot
PACKAN, bombardergaliot
DE FIRE SØSTRE, transportskib
POSTILLONEN, transportbrig
PRINDSESSE SOPHIA MAGDALENA med kampagnelanterner af model 1748 og lystmalede kanonbatterier.
I perioden mellem 1748 og 1773 var der kun to større udrustninger, der blev udrustet så tidligt på året. Dels i 1762 i anledning af den russiske krigstrussel, dels i 1770 i forbindelse med togtet mod Algier. Da der ikke var isvanskeligheder i forbindelse med 1762-udrustningen, kan det derfor kun dreje sig om Algier-togtet.
Eskadren, der kommanderedes af schoutbynacht F.C. Kaas, inspiceredes 25. april af kongen, lettede anker 2. maj og stod den følgende dag ud af Sundet.
De to fregatter var udrustet allerede i februar og konvojerede skibe til Kattegat. Iflg. Berlingske Tidende (som dengang hed “De til Forsendelse med Posten aleene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender”) tiltog frosten stærkt i midten af marts og 19. Marts kunne isen bære temmelig langt ud fra land. 26. marts meldtes fra Helsingør, at man kunne gå på isen til Hveen og videre til Skåne, medens der endnu var noget åbent vand imellem Kronborg og Helsingborg. 30. Marts brød isen op i hård storm men pakkede atter til, og først 31. Marts gik isen til søs med SSO vind og udgående strøm. 6. April var Københavns Havn stadig tilstoppet af is og udsejling gennem Bommen umulig (det vil sige ud for Københavns Toldbod ved havnevæsnets bygning i dag). Den 13. april var der udlagt følgende orlogsskibe på Reden:
PRINDS FRIDERICH, 70 kanoner
PRINDSESSE SOPHIA MAGDALENA, 60 kanoner
SLESVIG, 50 kanoner
MARS, 50 kanoner
WILDMANDEN, 18 kanoner
HVIDE ØRN, 30 kanoner
AMAGER, 12 kanoner
Ud fra disse oplysninger samt skibenes ornamentering og kanontal kan skibene på billedet identificeres, fra venstre mod højre:
HAVFRUEN, HVIDE ØRN, PRINDS FRIDERICH, SOPHIE MAGDALENA, SLESVIG, POSTILLONEN, AMAGER, WILDMANDEN.
Skibenes ornamentering er maleriets svage side. Agterspejlene savner deres karakteristiske konturer og ornamentale udsmykning. På SOPHIA MAGDALENAs hakkebræt (det øverste spejlfelt) mangler prinsessens kronede protrætbuste flankeret af liggende kvindefigurer og amoriner. Den tredelte spejlbue bæres af to firkantede søjler med kapitæler. I underste vinduesrække skal være ti vinduer mod ni på maleriet. Vinduesposterne og søjlerne skal være radielle med centrum i vimpelfløjknappen. Det underste vinduesbrystværn mangler helt, og den der anbragte indrammede navneplade, som fejlagtigt er anbragt mellem vinduesrækkerne. Også masterne er fortegnede, idet stængerne og stængevantet på alle skibe skal være betydeligt højere i forhold til undermasterne.
Da kunstneren har lagt så stor vægt på billedets fortællende indhold og har skilt sig så godt fra figurbehandling med klædedragt, stillinger og bevægelser, har han sikkert også formået at mestre skibenes ornamentering. Det må derfor formodes, at tiden er løbet fra ham, idet isen er brudt op og skibene bortsejlet, inden han har haft lejlighed til at gøre skitsen færdig.
Hvis dette er rigtigt, kan maleriet vel dateres til dagene 5.-7. april 1770.
Det ovenstående bygger som sagt på Holcks analyse. I det følgende vil jeg supplere med, hvad jeg har fundet i Peter Schiønnings optegnelser. Han var tilfældigvis netop i 1770 blevet udnævnt til chef for vagtskibet HVIDE ØRN, som jo gengives på billedet, som det er gengivet i nedenstående udsnit. Her ses, at fregatten har hejst kommandovimpel, ganske vist overtog Schiønning først kommandoen den 10. april, men han afløste kaptajn Henrik Gerner, der havde fået anden tjeneste i land.
HVIDE ØRN, vagtskib i Sundet i 1770 under Peter Schiønnings kommando.
Peter Schiønning har ikke beskrevet udisningen i 1770 i sin dagbog. Men i 1758 så han, hvordan et handelsskib blev udiset og skrev en beskrivelse af processen i dagbogen. Denne beskrivelse er af stor værdi for forståelsen af Cramers billede og skal derfor gengives her:
Den 27. Januar 1758. Om Formiddagen var ude paa Isen paa Reden og saa en Westindie Fahrer blev indiset. Der blev først med en Økse hugget Render i Isen, og saa efter samme Render Isen igiennemsavet med store Save, paa hvis underste Ende var Vægt, dernæst blev savet tværs over. Naar et Stykke Iis var savet løst, stod en Del Folk paa det og tyngede det ind under den anden Iis, Skibet førte Ankre ud paa Iisen og hugede Hull i Iisen for Fligen og halede sig frem ved. Der arbejdede hver Dag 200 á 250 Mand, hver Mand fik om Dagen udenfor Trekroner 3 Skilling, indenfor 2 Skilling. Efter 5 Dages Iisning blev det fortøyet i Skraapælene og var taget imod 300 Skridt uden for Trekroner. Stadsmægler Willer havde taget sig denne Iisning paa for 1800 Rigsdaler, dersom det kom ind, men hvis ikke skulle han intet have.
I dette citat forklares, at den løstsavede is skubbes ned under resten af isen. Men det ser ikke ud til at have været proceduren i 1770, hvor det ser ud til, at isblokke hales op på isen i stedet. Arbejderne er ikke i uniform og må derfor enten være havnesjovere, evt. soldaterfrimænd fra byens regimenter. Det kunne forklare tilstedeværelsen af indtil flere underofficerer fra Landetaten.
Et par søofficerer ser på isningsarbejdet fra SLESVIGs vægtergang på agterspejlet.
Der hugges render i isen, arbejdere haler tilsyneladende en løstsavet klump is op på isen.
Økse og issav, med skaft til at hale op og ned.
Arbejderne haler tilsyneladende den løse is op på isen mens en købekone falbyder varer i en medbragt kurv til de sultne arbejdere og tilskuere.
Men hvad laver denne gruppe? Saver de? Bemærk, at de ikke er iført uniform – er det sjovere fra havnen eller måske slaver?
En købekone falbyder varer til tilskuere. Til højre en underofficer fra Landetaten.
Arbejdere med bådshager står på løst flydende isblokke.
Samtale gennem åbentstående kanonport. En matros sidder på isen.
Kunstneren har placeret sig selv i billedets forgrund.