google
yahoo
bing

Tegninger af skibsinventar

Den ovenstående titelvignet stammer fra en signalbog, der findes i det Kgl. Biblioteks håndskriftssamling (GKS nr. 3532). Den har siden tjent som forsidebillede på Poul Erik Pedersens bog “Signalering til søs”, hvorfra jeg har scannet billedet. Jeg vil lige fremhæve, at sådan en tegning er en fremragende kilde til viden om, hvordan skibenes inventar så ud. Det er nyttige oplysninger, eftersom stort set ingen originale genstande findes bevaret i dag. Det er naturligvis den dekorative rodebunke af maritime genstande i bunden af vignetten, der er mest interessant. De fleste af genstandene har med signalering at gøre. Jeg vil kort i det følgende fremhæve nogle af disse genstande.

De maritime genstande er smagfuldt arrangeret i en dekorativt rodet gruppe.

Venstre side af genstandsgruppen. Trompeter, en morgenstjerne, en agterspejlslanterne, et kompas, tromme, pauker, etc.

To pauker. Kun flagskibe havde pauker om bord.

En signallanterne med øsken til ophængning i skibets rigning.

Agterspejlslanterne og kompas. Lanternen minder meget om den, der findes bevaret ved trappen på Søværnets Officersskole i dag.

Musket og entrebile (noget fantasifuldt tegnet) og kanonkugler anbragt i en cirkel af tovværk (?).

Udnsit af planche med natsignaler fra Fr. 5.s Atlas. Som det fremgår skulle der bruges en del lanterner til ophængning i riggen til natsignaler.

Se også blogpost om natsignaler og Frederik 5.s atlas på det Kgl. Bibliotek og blog om Galtrups kobberstik.

Skriv et svar