Efter et par MEGET givende dage på Rigsarkivet føler jeg trang til lige at gøre status på projektet. Klik videre, hvis du vil se, hvordan det går med mit ph.d.-projekt lige for tiden.
For at starte med det negative: Jeg har konstant dårlig samvittighed over mine manglende indrapporteringer til fakultetet. Det skal jo bare gøres, men alligevel… Desuden betragter jeg det som kontrolmani og total overbureaukratisering. Når jeg snakker med kolleger, der tog ph.d.-graden i “gamle dage” for fem år siden, så er de himmelfaldne over de tåbelige dokumentationskrav.
Hvad det positive angår, må jeg til gengæld sige, at jeg er særdeles tilfreds med det overblik, jeg efterhånden har over Søetatens personelorganisation i 1700-tallet. Ved at gennemgå Admiralitetets indkomne sager, og Holmens Ekvipages ditto, har jeg mulighed for at følge en masse spændende sager. Nede på individniveau – den enkelte matros, underofficer eller officer – er jeg i stand til at følge folk meget tæt via divisionernes skibsbøger og præsentationsbøger. Det er herligt.
Et stort hængeparti hvad kilderne angår, er kriminalitet og domme, som jeg håber på at forfølge i Combinerede Rets arkivalier, men der har jeg ikke helt overblikket endnu. Der ligger ellers sikkert mange sjove ting og venter.
Tidsafgrænsningen ser mere og mere 1700-talsagtig ud. Det er et meget frugtbart materiale, der er bevaret fra denne periode, og det er en fornøjelse at arbejde med det.
Min klare fornemmelse er, at det nyskabende ved projektet er at jeg kan dokumentere sammenhængen mellem den sejlende tjeneste og tjenesten i land. Der har i den eksisterende forskning været stort fokus på hhv. Søetatens officerer og Holmens håndværkere. Men det store flertal i Søetaten udgjordes jo af divisionernes faste mandskab. De tusinder af matroser, bøsseskytter, underofficerer og officerer.