I Dronning Juliane Maries Atlas, som befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek på Amalienborg, findes nedenstående kuriøse tegning fra 1764. Det er en akvarel forestillende en skydeskive med indtegnede træffere. Målskydningen fandt sted på Amager i perioden 4.-23. juni 1764. Det er svært at vide, hvor naturtro, tegningen er. Målskiven kan vel nok antages at have set nogenlunde ud, som fremstillet, og den sønderskudte mur bag skiven kan sagtens have set ud som på tegningen. Imidlertid vil jeg antage, at skiven har været udskiftet undervejs efterhånden som den blev ramt. Der blev skudt med 8-pundige kanoner på 1300 fods afstand (408 m.), og det har nok kunnet ses på skiven, når den blev truffet. Skiven målte 3 alen, 1 fod og 2 tommer i diameter (ca, 2 m. og 25 cm.). Skiven var inddelt i 12 koncentriske cirkler på hver 7 tommers bredde.
Billedet i Dr. Juliane Maries Atlas forestillende skydeskiven fra Søetatens bøsseskytters øvelsesskydning i juni 1764.
Ifølge Krigsartikelsbrevet for Landtjenesten skulle samtlige bøsseskytter ved divisionerne “drille” med kanoner og håndvåben samt øve sig i “Granaters og Bombers Kastning” hver maj og juni måned. De bøsseskytter, der stod under en division, skulle øve en uge hver på skift i de to måneder. Imidlertid ser det ud til, at træningen var tilrettelagt lidt anderledes i forbindelse med denne øvelse i 1764. Af tegningen fremgår det nemlig, at juni måneds skydetræning var inddelt i tre kommandoer på hhv. 54, 59 og 60 bøsseskytter. Der blev i alt affyret 173 skud (et skud per bøsseskytte) i løbet af i alt 16 dage. Rundet op svarer dette til ca. 11 skud om dagen. De lange sommerdage i juni måned har givet rigeligt tid til sigtning og instruktion. Rundt regnet er der blevet affyret et skud i timen. Det var med andre ord ikke hurtig skytsbetjening, der øvedes.
Tegningen stammer som sagt fra Dr. Juliane Maries Atlas. Det er en parallel til Frederik d. 5.s Atlas, som jeg før har omtalt. Årsagen til, at den er medtaget i atlasset står hen i det uvisse. Måske overværede de kongelige noget af skydningen? En person, der i hvert fald så skydningen, var Peter Schiønning, der i sin dagbog for 1764 skriver: “Den 21. juni 1764. Paa Amager og saa bøsseskytterne skyde med 8-pundige efter skiven, som stod 1250 skridt borte. Saa og efter skiven med haandgeværer, de som ramte skiven med kanonkuglerne fik en præmie og med haandgeværer en fridag.” Han har fået afstanden forkert, men resten er jo korrekt nok. Præmiesummerne for at ramme skiven var angivet i krigsartiklerne, men der nævntes ikke noget om fridage.
I Krigsartikelsbrevet for Landtjenesten for Søetaten stipulerede § 265 nøje, hvordan øvelserne skulle foregå, og præmiesummerne løb op i endog rigtig pæne beløb. “…de ved hver Division, som med 3 nærmeste Skud sig til Maalet distinguere, nyde en Præmie, saa den nærmeste faaer 15 Rdlr., den næste 9, og den 3die 6 Rdlr.” Det var mange penge i 1764, hvor en almindelig bøsseskytte måtte nøjes med 1 rd. 88 sk. i månedsløn og en overarkelimester tjente 4 rd., 48 sk.
Udsnit af billedet i Dr. Juliane Maries Atlas. De 30 træffere er markeret med tre forskellige farver.
På skydeskiven er med forskellig farve angivet træffernes placering. De sorte prikker er 1. Kommandos (9 træffere), de røde er 2. Kommandos (9 træffere) og de gule 3. Kommandos (12 træffere). I alt er der på og under skiven noteret 30 træffere. Det er en træfprocent på 17. Ikke helt imponerende, selvom der blev skudt på 400 meters afstand. Her som i mange andre tilfælde i forbindelse med min afhandling står jeg tilbage med spørgsmålet om repræsentativitet. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om andre tilsvarende skydeøvelser med 8-pundige kanoner. Men et opslag i værket Dansk Artilleri i Napoleonstiden gav oplysning om resultaterne fra skydeøvelser med 36-pundige kanoner af system 1834, som var kanoner, der regnedes for at have større træfsikkerhed end kanoner af ældre systemer. Her blev der skudt efter mål af hhv. linjeskibsstørrelse og fregatstørrelse. På en afstand af 942 meter var træfprocenten kun på hhv. 55 og 36 for hhv. linjeskib og fregat. Et linjeskib var ca. 50 m. langt, fregatten lidt mindre. Hold dette resultat op mod 17 procents træffere på en skive på kun 2,25 meters bredde. Det er faktisk ret god skarpskydning. Ellers var resultatet vel næppe heller blevet bevaret i det kongelige atlas.
Det kan ydermere konkluderes, at skydeøvelserne fandt sted, at de blev dokumenteret (i hvert fald i dette ene tilfælde) og at der var et konkurrenceelement betonet i de tre forskellige kommandoer. Jeg kan også se, at der kun deltog 173 bøsseskytter i juni, selvom der i alt ved hver division var 120 bøsseskytter – altså 460 i alt. Nogle var udkommanderet til søs med årets udrustede skibe, og det var formentlig ikke alle bøsseskytter, der blev trænet hvert år. Hertil kommer, at tegningen kun dækker junis skydeøvelser. Hvis lige så mange har skudt i løbet af maj måneds øvelser, var det en substantiel andel af bøsseskytterne, der fik skydetræning i løbet af de to fastsatte måneder.
Alle gode forslag til yderligere tolkninger modtages med kyshånd.
Hvad der står i Krigsartiklerne fra 1756:
§. 265.
Naar Bysse-Skytterne skal lære at drille med Canoner, og excrcere med Haand-Gevær, samt Granaters og Bombers Kastning, hvilket skal skee i de 2de Maaneder Majo og Junio, hver Divisions Bysse-Skyttere sin Uge i hver Maaned, da skal han besörge at de ved Under-Töy-Mesteren, Fyr-Verkerne og Under-Officiererne, lære alle Manoeuvres med Canoner og Haand-Gevær efter Tit. LXVII. udi Söe-Krigs Artikels Brevet, og at de, naar de har exerceret blindt, baade öves i at skyde med Flinter og med Canoner til Maals, da de siden en Dag i Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegii, Holmens Chefs og Divisions Chefernes, Overværelse skulle gjöre den fulde Exercice, og med Canon skyde til Maals, og saa de ved hver Division, som med 3 nærmeste Skud sig til Maalet distinguere, nyde en Præmie, saa den nærmeste faaer 15 Rdlr., den næste 9, og den 3die 6 Rdlr., som dertil af Vores Collegio anvises.
Hej Jakob.
Den 8. juli 1807 sendte Christiansøs kommandant Johan Kohl følgende brev til admiralitets- og kommisariatskollegiet:
”Efterat have indeværende Aar fra den 14de Maai hver Morgen exerceret Besætningen med Kanonerne, Hubitzerne og Haandgevæhrerne, holde jeg den 6te dennes Mynstring, efter den underdanigste vedlagde Rulle. Samme dag lod jeg Fæstningens Lotsbaad og Langbaad forestille en Landgang omkring Fæstningen, der blev afholden med Kanonerne, Hubitzerne og haandgevæhrerne. Derefter blev med 2de 18 (pdn) Kanoner skudt 27 Skarpe Skud med Kugle til Skive; Skiven stod 110 fod fra Bakevil?, og blev truffen saaledes som vedlagde Tegning underdanigst udviser ligeledes blev Besætningen øvet i at skyde med Gevæhrer til Skive. En Tegning af samme følger underdanigst herved. I Premier og Duceur til Besætningen for deres udviiste Flid uddeelte jeg 13rd64sk Ønsker underdanigst, samme maatte finde det høie Collegie naadige Bifald.
Underdanigst JHA Kohl”
Det er meget få breve fra Christiansø (før krigens start i efteråret 1807), der omhandler garnisonens træning og eksercits. Dette (samt en række andre forhold) har fået mig til at konkludere, at Christiansøs garnisons militære uddannelse var sparsom og ringe. Men dette, hvis jeg har forstået dig ret, var altså reglen i hele landet? En enkelt årlig skydetræning? Det lyder jo umiddelbart ikke af meget…
Hej Rasmus,
Det var et fedt citat, du havde der. Findes de tilhørende tegninger stadig? Du har helt ret. Skydeøvelser forekom kun ganske sporadisk. Hvis Chr.Ø’s garnison var rekrutteret fra Holmens artillerister (kaldet bøsseskytter indtil 1772), så kan du trygt regne med, at de ikke modtog meget mere end den ene øvelse om året.
KH
Jakob
Hej Jakob.
Jeg har desværre ikke tegningen. Citatet stammer fra en kopibog over udgående breve fra kommandant Kohl (Landsarkivet). Det er muligt, at det ”rigtige” brev samt tegningen findes i adm.komm.kollegiets arkiv (Rigsarkivet).
angående Christiansøs garnison:
I 1703 besøgte Københavns senere kommandant, daværende major Scheel, Christiansø. Scheel mente, at fiskeriet på fæstningen fyldte for meget, og som følge af dette burde garnisonen ikke være fast, men afløses hvert andet år, da soldaterne ellers med tiden ville blive fiskere, mere end de var soldater.
I midten af 1700-tallet bestod Christiansøs garnison og artillerister primært af folk fra garnionsbyerne rundt om i Danmark. Men i 1780’erne og 90’erne blev der en overvægt af indfødte Christiansøboer, fordi mange af soldaternes sønner voksede op og blev selv soldater ved garnisonen. Denne tendens fortsatte op i 1800-tallet:
Af mønsterrullerne fra 22. August 1808 fremgår det, at garnisonen (infanteriet) bestod 59 mand heraf 17 udkommanderet til at arbejde, og 34 til vagttjeneste, og artilleristerne bestod af 13 mand. Ved garnisonen var 61 % (36 pers.) født på Christiansø. 35,6 % (21 pers.) var født på Bornholm og de resterende 3;4 % (2 pers.) kom fra resten af Danmark. Af artilleristerne var 92,3% (12 pers.) født på Christiansø mens de resterende 7,7% (1 pers.) var født på Bornholm.
Gennemsnitsalderen for garnisonen var i august 1808 38,3 år, mens den for artilleristerne var 39,5 år. For de gemene soldaters vedkommende, havde hver enkelt soldat i gennemsnit tjent som soldat på fæstningen i 16 1/2 år. For artilleristernes vedkommende var dette tal noget lavere, nemlig 9,8 år. Dette skyldes formentlig, at de soldater, der skiftede fra garnisonen til artilleriet, blev ”nulstillet” i mønsterrullerne.
Tallene viser, at Christiansø ikke længere var et sted, hvor soldater fra hele Danmark kom til for at gøre tjeneste. Var man først kommet til Christiansø garnison, forlod man den ikke foreløbigt. Det har formodentlig været sådan, at mange af soldaternes sønner på fæstningen har fulgt i deres fædres fodspor og selv blevet soldater, ligesom fæstningens officerer også ofte var nært beslægtede.
Det fremgår af utallige kilder, at Scheels bange anelser i 1703 100 år senere efter al sandsynlighed var blevet til virkelighed. Eksempelvis dette citat af en tysk præst, Fich, som besøgte Christiansø i 1806:
”Der gives maaskee faa Fæstninger, hvor Soldaten kan fortiene sig saa meget som her, naar han gider Arbejde. Finder han ikke den ene Dag sin Sysselsættelse i Havnen ved Skibene, saa farer han ud med sin Baad, dersom Søen ikke er altfor Stormende, enten af Nord- eller eller Sydhavene, og forinden tre, fire, Timer har han, ved middelmaadig Fangst, for en halv Rigsdaler Fisk. Fiskefangsten er altsaa egentlig Hovednæringskilden. Jeg tællede engang, paa en klar Dag, fra Høiden ved Vindmøllen, 45 baade, som sysselsatte sig med Fiskefangst i større eller mindre Fjerne fra Øen”
Eller dette citat fra kommandant Kohl fra en lignende forårsøvelse i 1800:
”Det er en sand Glæde at se dette mandskab, som dog for Størstedelen maa ernære deres Familier med Fiskeriet, som foraarsager dem foruden den kongelige Tjeneste, betydelig Arbeyde, at kunne med saa megen Fermitet og Munterhed vise dem i deres Krigsøvelse”