Jakob Seerups forskerblog

Side fra FYENs skibsjournal fra togtet til Middelhavet i 1755, 1.-2. September for anker ved Port Mahon, Malta. Zimmers eksemplar, Marinemuseet i Horten.

Skibenes journaler er de væsentligste kilder, vi har til det daglige liv om bord på orlogsskibene. I det følgende er udtaget tre tilfældige datoer fra orlogsskibet FYENs skibsjournal fra 1755. De er udvalgt som eksempler på, hvordan hverdagen forløb når et orlogsskib var hhv. under udrustning hjemme i København, når det var under sejl på åbent hav og når det lå for anker ved en (fremmed) havn. Når netop dette togt er valgt, er det fordi, der er bevaret både skibsjournal, justits- og kommandoprotokol og en personlig dagbog fra togtet – Nemlig Peter Schiønnings.

Ao. 1755 May Paa Kiøbenhavns Reed

 

Det ovenstående er det første, der er skrevet i journalen for årets togt. Journalen blev påbegyndt den dag, da skibet halede ud af Flådens Leje. Hermed var det ude af Holmens beskyttede univers, og skibet stod ikke længere under Holmens Ekvipagemesters ansvar. Der var derfor nu et både praktisk og juridisk behov for at føre en journal. Der er givetvis også blevet ført ekviperingsjournaler, når skibene var under udrustning på Holmen, men disse har desværre ikke kunnet opspores. I ugerne før journalens påbegyndelse havde skibet summet af aktivitet. Det fremgår af Peter Schiønnings dagbog. Schiønning var nemlig blevet tilkommanderet FYEN den 5. maj og stillede til tjeneste om bord d. 9. samme måned. Ved et mærkeligt tilfælde blev det ham, der af skibets chef, kommandør Frederik Zimmer, blev bedt om at føre skibsjournalen. Schiønning førte journalen i tre eksemplarer, det ene beholdt han selv, og det er bevaret i Schiønnings Samling på det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling, det andet fik skibets chef personligt, og det findes i dag i Zimmers privatarkiv på det norske marinemuseum i Horten, det sidste eksemplar tilgik Admiralitetet og findes i Søetatens arkiv på Rigsarkivet. Under “Merkværdigt” er noteret, hvordan udrustningen af skibet skred frem. Der bragtes kanoner og andre fornødenheder om bord, og skibets rigning var stadig under klargøring. Bemærk, at skibet skulle pumpes to gange inden for et døgn – ikke fordi det var noget ringe fartøj, men tidens skibe var notorisk læk, og pumpningen var en regelmæssig og ofte daglig rutine.

Ao. 1755 Jully Udi Midlandske Søe

 

Etmålet fra torsdag middag til fredag middag d. 17.-18. juli var præget af to dødsfald. Om formiddagen d. 17. juli var matros Caspar Wilhelm Buckwaldt fra 1. Division død efter otte dages sygdom og kastet over bord. Buckwaldts gods blev bortauktioneret kl. halv to torsdag eftermiddag. Kl. fem fredag morgen døde den enrollerede matros, skibmandsmath Poul Christensen Kock fra København. Han døde ret pludseligt uden først at have været i sygekost. Tre timer senere blev også hans lig kastet over bord og hans ejendele bortauktioneret. Begravelsen markeredes ved at kampagneflaget – det store flag på agterspejlet – blev sat på halv. Der blev ikke skudt salut for menige i forbindelse med mindre de var døde i kamp. Til gengæld skulle præsten, Jens Severin Braem ifølge Søkrigsartiklerne holde en “en meget kort Tale” – men kun hvis det blev forlangt. I talen skulle han “tiltale de Levende at betænke deres Död, og at Havet eengang skal igjengive sine Döde at möde for Dommen”.

Morgentimerne anvendtes ofte til at skrabe og spule skibet for urenlighed. I forbindelse med større rengøringsopgaver kunne man vælge at bringe folkenes hængekøjer på dæk og anbringe dem i finkenettet langs skibssiden. I 1800-tallet blev dette til en fast, daglig praksis. Men i 1700-tallet ses det, at det langt fra var hver dag, det forekom. Fredag d. 6. juni på FYENs togt i 1755 blev køjerne eksempelvis bragt op i finkenettet kl. otte om morgenen, og samme aften kl. otte blev køjerne bragt under dæk igen. Først d. 17. i samme måned blev køjerne igen bragt op. Man kunne fristes til at formode, at den manglende omtale blot skyldtes, at det var en daglig foreteelse. Men et notat fra 2. september 1755 viser, at det næppe var tilfældet. Den dag blev køjer og kister bragt på dækket om morgenen kl. 5 i forbindelse med rengøring og efter endt rengøring bragt ned om læ igen kl. 11 samme formiddag.

Under sejl var skibets rutiner i øvrigt præget af behovet for løbende at justere sejlsætningen i forhold til vejr og vind. Skibets position blev bestemt ud fra pejlinger af kendte mærker i land, som f.eks. markante forbjerge som her Cap Thonnes og Cap Albatel på den spanske middelhavskyst. Man holdt øje med andre fartøjer og i dette tilfælde også med det andet danske orlogsskib, SLESWIG, som stod under FYENs kommando. Solhøjden blev som regel pejlet ved middagstid og ved solnedgang. Pumpningen klaredes om aftenen kl. otte, men kunne finde sted både om formiddagen og om eftermiddagen alt afhængig af, hvor meget vand, skibet havde trukket.

Ao. 1755 August Paa Algiers Reed

 

Når skibet lå for anker på Algiers red var det eneste arbejde i skibets rig forskellige vedligeholdelsesopgaver. Resten af fartøjet blev også gået efter med “adskilligt slags Skibs Arbeyde”. Der blev sendt fartøjer i land for at hente vand og andre forsyninger. Pumpningen fortsatte ganske som ved København og i åben sø. Der blev til stadighed holdt øje med, hvilke skibe der passerede, som f.eks. den engelske brigs indsejling i Algiers havn der blev noteret i skibsjournalen. Også når skibet lå for anker blev dagens rytme angivet ved at der blev slået glas med skibsklokken. Men til forskel fra de dage, hvor skibet var under sejl, blev der nu også skudt vagtskud ved solopgang om morgenen og ved solnedgang om aftenen. Samtidig slog tambouren trommesignalerne for reveille om morgenen og tap-to om aftenen. Når der var slået tap-to, skulle der være stille på skibet, ingen måtte være på dækket ud over den vagthavende officer, og folkene skulle ligge i deres køjer.

This entry was posted on Monday, April 6th, 2009 at 10:31 pm and is filed under 1700-tallet, Kilder, Mandskab, Officerer, Skibe, Straffe, Uden kategori. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.