Afhandlingen kommer som før nævnt til at tage udgangspunkt i tre hovedafsnit, Søetatens Hierarki, Holmens Hierarki og Skibets Hierarki. Jeg har foreløbig skrevet en hel del af afsnittet Skibets Hierarki. Nu er jeg i færd med at skrive de to andre afsnit. Jeg forsøger at indplacere Søetaten i samtidens hierarkisk opbyggede samfund, hvor kongen sad i toppen af pyramiden, og resten af samfundet relaterede til ham. En konstruktiv måde at angribe denne sag på, har været at se på Rangforordningen. Rangforordningen blev stiftet i 1671 og inddelte rigets vigtigste embedsmænd i 9 rangklasser, hvor de højest rangerende var tæt på kongen og hoffet. Rang førte ikke nødvendigvis nogen økonomisk gevinst med sig, men var ofte en forudsætning for personlig og social succes. Den oprindelige rangforordning fra 1671 blev revideret ved en række lejligheder, og i perioden 1734-1768 var admiraler sat under generaler i rangklassen. Det var man meget kede af i Søetaten. I 1768 fik de dog lige rang med generalerne i Landetaten, og det har de været lige siden. Tilbage står dog det indtryk, at Landetaten var kongemagtens foretrukne…
En anden parameter, man kan måle Land- og Søetatens popularitet efter, er antallet af kammerherrer. Kammerherrer var kongens favoritter, som i forskellige sammenhænge blev kaldt til hoffet for at bistå med praktisk hjælp ved eksempelvis meget fornemme middage og baller. En udnævnelse til kammerherre betød automatisk et spring op midt i 2. Rangklasse. Hvis man som søofficer skulle avancere så højt, skulle man arbejde sig helt op til den militære rang af viceadmiral! Derfor så mange skævt til kammerherrerne, fordi de overhalede embedsmænd og officerer indenom – ofte kun fordi de havde charmeret kongen eller været gode til at danse med hoffets damer!
En simpel optælling af kammerherrerne i Hof-og Statskalenderen fra hhv. 1769 og 1779 (tilfældigt udvalgte år) viser, at der i 1769 var fire søofficerer og 32 officerer fra Landetaten, mens tallet i 1779 var hhv. 10 og 41. Det samlede antal af kammerherrer var i de to år hhv. 168 og 242. Også selvom man tager højde for, at der var forholdsvis flere officerer i Landetaten end der var i Søetaten, viser tallet, at der var en klar tendens i Landetatens favør.
Hej Jakob. Jeg faldt lige over denneher entry vedr en Schiønning. Jeg ved godt det ikke er “din” Schiønning, men du får den lige alligevel:
“Rigsarkivet, Københavns Universitet
Acta consistorii, 12. december 1718
Transskriberet af Jesper Vang Hansen, 2006
Pkt.9
Blef læst Portneren i Regentzen hans Memorial af denne dagsdato, hvorudi hand andrager, hvorledis at Studiosus Schiønning i fredags Aftes haver med Steen slaget hannem hul i Hovedet i Regentz Kirken mit under Lov-Sang. Consistorium lovede at skaffe Portneren Rælt (?) for samme tilføjede skade og ulykke, saasnart Portneren lovligen indstævner sagen, til hvilken ende hand være sig om tilbørlige og tilstrækkelige Beviser, saasnart mueligt eder kand”
Fra rundetaarn.dk
Kh,
Thomas
Tremendous things here. I’m very satisfied to look your post. Thank you so much and I’m having a look forward to touch you. Will you please drop me a mail?
Great article. Your material has obviously been researched in depth and you’ve done a wonderful job presenting your points. I agree on most but am on the fence on others. http://www.samsung1080phdtv.net/