Ved hjælp af de nedenstående billeder vil jeg forsøge at nærme mig plads- og beboelsesforhold om bord på de store orlogsskibe i 1700-tallet. Det er primært mine egne, digitale fotografier, så jeg beklager, at kvaliteten ikke altid er i top.
Figur 1. Orlogsmuseets model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752.
Modellen af DRONNING JULIANE MARIE fra 1752 er stærkt detaljeret og er udstillet delvist adskilt, så man kan kigge ind i skroget og se inddelingen af de forskellige dæk. Den er blandt verdens fornemste modeller af sin art.
Figur 2. DRONNING JULIANE MARIE, agterskib, detalje.
DRONNING JULIANE MARIES agterspejl med den balkon, der kaldtes vægtergangen. Adgang til vægtergangen gik via den fornemme øverste kahyt. Fra et vindue i sidegalleriet – ikke synligt her – var det muligt for kaptajnen at følge med i skibets sejlføring uden at forlade kahytten. Den underste kahyt har ikke balkon, men til gengæld stort lysindfald fra de mange vinduer. Her var skibets lyseste rum, hvor officererne havde deres messe. På næste tegning kigger vi indenfor i agterskibet.
Figur 3. Tegning af 60-kanoners skib. Marinens Bibliotek.
Her ses det indre af et dansk 60-kanonersskib på en tegning fra ca. 1760 af skibsbygger Kiønig, som findes på Marinens Bibliotek. Øverst ses kaptajnens kahyt med balkon og fornemme vægpaneler med ornamenter. Derunder ses den underste kahyt. Nedenunder den underste kahyt var arkeliet – se herom under figur 7 og 8. Under arkeliet var der forskellige forrådskamre.
Figur 4. Tegning af 60-kanoners skib. Marinens Bibliotek.
Lidt tættere på samme tegning. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at der var faste skotter med døre i ind til de kamre, der fandtes på hver side ned mod mesanmasten. Kamrene får lys gennem vinduer ud mod den lysrige underste kahyt. I 1770′erne afskaffede fabrikmester Henrik Gerner de faste skotter og erstattede dem med sejldugsvægge, som var hurtigere at tage ned, når der skulle ryddes til klartskib. Kamrene omtaltes ikke som “kahytter”, det ord dækkede kun de fornemme rum.
Figur 5. Apteringstegning af DRONNING JULIANE MARIA, 1752, Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling a1184a.
DRONNING JULIANE MARIEs øverste kahyt og kamre til venstre, og underste kahyt og kamre til højre. De mange kamre skulle rumme i alt 14 officerer, kadetter, præsten og skibets læge. På denne tegning ses der 14 kamre, hertil kommer to på underste batteridæk og kamre til seks personer yderligere på banjerdækket. Dette afspejler formentlig, at et så stort skib skulle kunne fungere som flagskib med plads til ekstra stab. Men til daglig betød det formentlig blot, at der også blev kammerplads til kahytskriveren, overstyrmanden og måske overarkelimesteren.
Figur 6. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255.
En smuk tegning i Søetatens Kort- og Tegningssamling, der modsvarer Kiønigs på Marinens Bibliotek. Her har tegneren valgt ikke at tegne væggene til agterskibets kahytter, så her får vi et kig indenfor. Se de nedenstående billeder.
Figur 7. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet.
Neden under den underste kahyt er “arkeliet”, hvilket egentlig var det rum, hvor der opbevaredes håndskydevåben og blankvåben, etc. Men her fandtes også en messe, hvor officerer og betjenter kunne spise. På lidt mindre orlogsskibe, hvor der kun var en kahyt og ikke en øverste og underste kahyt, var kahytten strengt forbeholdt skibets chef, og officererne havde da deres messe i arkeliet. Den kraftige rorpind bevægede sig fra side til side lige over hovederne på de spisende officerer i arkeliet.
Figur 8. Model af orlogsskibet DRONNING JULIANE MARIE. Detalje af agterskibet.
Arkeliet i modellen af DRONNING JULIANE MARIE. Den agterste del af det i øvrigt ubrudte nederste batteridæk, hvor de største kanoner var placeret. Bemærk hylderne til våben og andet af korporalens materiel. Ringene i dørken indikerer, at der skulle være plads til fire kanoner ud over officerernes spisebord, så pladsen var ikke så rigelig, som modellen måske skulle antyde.
Figur 9. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Øverste og underste kahyt og kamre – bagbords side.
Figur 10. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Øverste kahyt og til højre herfor formentlig chefens garderobe og kontor.
Figur 11. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Formentlig kaptajnens sovekammer med indbyggede skabe.
Figur 12. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, skandsen.
Skandsen på DRONNING JULIANE MARIE, 1752. I midten vagtbænken ved trappen ned til øverste batteridæk.Når skibet lå for anker, stod der en soldat i fuld mundering som skildvagt ved døren ind til kaptajnens kahyt. Trapper i styrbord og bagbord side går op til den del af agterdækket, som kaldtes “Hytten”. De to vinduer i styrbord og bagbord side var lyskilde til hhv. kaptajnens sovekammer og næstkommanderendes kahyt.
Figur 13. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, kulen.
Den midterste del af øverste batteridæk var “kulen”, denne fordybning foran mesanmasten var omgivet på hver side af “kobryggen”, der gav adgang til forskibet. Her foregik meget af arbejdet med at gå om gangspillet i midten og hale i forskellige tovender i forbindelse med ændringer og justering af sejlføringen. Lidt til venstre for midten øverst i billedet ses nedgangen til falderebet, hvorfra besøgende ville komme om bord. Under halvtaget på hver side af mesanmasten (som ikke er vist i modellen) var der adgang videre til den lukkede del af øverste kanondæk, hvorfra man kunne gå videre til den underste kahyt. Umiddelbart under falderebstrappen ses et kammer med vindue og dør. Tilsvarende kamre fandtes i den lukkede del af batteridækket.
Figur 14. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, underste batteridæk, detalje.
Et desværre lidt uskarpt foto viser officerskamre på underste batteridæk foran skottet ind mod arkeliet. Modellen er uhyre detaljeret og viser både seng, klapbord og sågar knagerække.
Figur 15. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, banjerdækket, detalje.
Detalje af banjerdækket (under nederste batteridæk). Her i forskibet ses en sektion – i billedets midte – hvor der er tre kamre med klapborde. Kammeret længst til venstre er vist med klapbordet slået op.
Figur 16. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, banjerdækket, detalje.
De samme kamre som ovenfor, blot set fra den anden side. Her ses, at der er to faste køjer i hver, den ene over den anden. Måske søkadetternes kamre?
Hej Jakob – har du kigget paa Greg Denings bog: Mr. Bligh’s Bad Language? Det er en MEGET postmoderne bog, men den kunne maaske give inspiration til nogle utraditionelle vinkler paa forholdene om bord paa 1700 tallets skibe (omend in en engelsk/kolonial vinkel).
Saa vidt jeg husker har han bl.a. en analyse soemaendenes hoejde og hvor meget plads de egentlig havde og hvad det betoed for hvordan man omgik hinanden. Det er 10 aar siden jeg laeste bogen saa jeg haaber jeg husker rigitgt. KH Linda
Hej Linda,
Tak for den henvisning, som jeg straks vil bestille. Kan godt huske, du talte om den dengang. Håber, du har det godt.
KH
Jakob