Jakob Seerups forskerblog

Det lyder utroligt, men jeg har fundet en protokol, der indeholder oplysninger om hovedparten af Søetatens underofficerers evne til at læse i 1743. Oplysningerne kan suppleres med personernes rang og alder. Den har været genstand for en lille delundersgelse, der kommer til at indgå i min afhandling. Mig bekendt findes der ikke tilsvarende undersøgelser fra perioden. Jeg er ret tilfreds med mit delresultat indtil videre.

Det startede alt sammen med en lønforhøjelse:

På Rønnebys herlige gouache fra ca. 1750 anes som sm myrer, nogle af de matroser og underofficerer, der dannede rygraden i Holmens divisioner.

I januar 1743 nedgik der en kgl. Resolution, der bestemte, at divisionernes underofficerer skulle have mere i løn. Baggrunden var, at man ønskede at opmuntre kyndige og dygtige folk til at søge om avancement til underofficer. De underofficerer, der allerede var i tjeneste, kunne dog ikke umiddelbart indkassere lønforhøjelsen. Det var nemlig også kgl. Majestæts

?allernaadigste villie at slig forbedring udi Gage ikke skal gives for nærværende tiid nogen af de under Officierer, som ere staaende udi Tienesten, med mindre de og virkelig det fortiener, og til saadan forbedring udi deris Besoldning ere værdige.

Der blev derfor nedsat en kommission, der skulle bedømme samtlige underofficerer med henblik på om de var værdige til at modtage lønforhjelse. Kommissionen skulle blandt andet undersøge, om underofficererne kunne skrive og regne, så de kunne føre et forsvarligt material-regnskab. Denne eksaminationskommissions protokol er bevaret og giver et enestende indblik i læsefrdigheden blandt denne ellers så anonyme gruppe. Underofficersgruppen omfattede højbdsmnd, skibmænd og kvartermestre. På dette tidspunkt var der tre divisioner ved Holmen, og ved hvert af de ti kompagnier i hver division var der en højbådsmand, en skibmand og tre kvartermestre, i alt en gruppe på 150 personer. Der var også en sergent, et par bådsmnd og folk, der var under oplæring til at blive bådsmænd og skibmænd ? bådsmandsmather og skibmandsmather ? ved hvert kompagni, men disse var ikke udset til at få andel i løntillægget.

	Alder, gns.	Kan lse	Kan ikke lse	Andel af lsere
Højbdsmænd (30)	50,5 r	9	21	30 %
Skibmænd (30)	54,5 r	11	19	37 %
Kvartermestre (90)	47,5 r	18	72	20 %
Alle (150)	49,5 r	38	112	25 %

Tabel over alder og læseevner blandt Søetatens underofficerer i 1743.

Som det fremgr af ovenstende tabel, var læsefrdighed langt fra hovedreglen blandt underofficererne i 1743. I alt var det en fjerdedel, der kunne læse, og læsefrdigheden var mindst udbredt i den store gruppe af kvartermestre. Deraf kan man slutte, at det allerede før 1743 var praksis ved avancementer at foretrække dem, der kunne læse og skrive. Imidlertid har også andre faktorer gjort sig gældende, siden man alligevel også forfremmede folk, der ikke kunne læse og skrive. Det ses også, at den gruppe, hvor læsefrdighed var mest udbredt, var blandt skibmændene, hvor 37 % kunne læse. Dette er logisk nok, da funktionen som skibmand indebar en del regnskabsføring. Spørgsmålet er snarere, hvordan de 63 % af skibmændene, der ikke kunne læse og skrive, kunne udføre deres arbejde tilfredsstillende?

Det har desværre ikke været muligt, at finde noget sammenligningsgrundlag for hverken den foregående eller følgende periode. Det er derfor ikke muligt ud fra det foreliggende kildemateriale at beskrive en konkret udvikling fra udbredt analfabetisme blandt underofficererne til en højere grad af læsefrdighed. Imidlertid kan det konkluderes, at nedsættelsen af kommissionen og den fortsatte eksamination af kandidater til poster som underofficer må have højnet det kundskabsmæssige niveau i denne gruppe. Det må erindres, at de ovenstende oplysninger om læsefærdigheder, ikke er kvalitativt sorteret. Der er kun angivet “ja” eller “nej” i min sammenfatning af udtalelserne om de enkelte underofficerer. Det vil sige, at gruppen af læsere omfatter alt fra gode læsere til personer, hvor der står “kan lidet læse og skrive”.

Tabellen kan yderligere kaste lys over aldersforskellen mellem underofficerer og menige. Gennemsnitsalderen for gruppen af underofficerer var 49,5 år, hvilket omfattede en kvartermester på 27 og en højbdsmand på 75. Højbdsmænd og skibmænd var ældre end kvartermestre, som igen hævede sig over aldersgennemsnittet i de undersøgte kompagnier i 4. Division i 1757, som var 27 år - menige og underofficerer inklusive.

Kommissionens formål var at fastslå, om de nuværende underofficerer kunne gøre sig fortjent til lønforhøjelsen. Bagerst i kommissionens protokol blev hele gruppen opført i et skema, hvor det fremgik, om de kunne nyde tillæg eller ej, eller om de evt. først skulle aflægge en prøve, før der kunne tages stilling hertil. En analyse af oplysningerne i skemaet parret med oplysninger om læsefrdighed fra udtalelserne om de enkelte, kan sammenfattes i nedenstående tabel:

	Tillæg	Prøve	Intet tillæg
Højbådsmnd	19 (3 læsere)	4 (3 læsere)	5 (2 læsere)
Skibmænd	20 (8 læsere)	3 (1 læser)	7 (2 læsere)
Kvartermestre	50 (12 læsere)	18 (2 læsere)	17 (1 læser)
I alt	89 (23 læsere)	25 (6 læsere)	29 (5 læsere)
Læserandel i alt	26 %	24 %	17 %
Aldersgns.	48,5 år	41 år	58,5 år

Tabel over alder og læseevner blandt de underofficerer, der hhv. blev tilkendt og ikke tilkendt tillæg i 1743.

Det fremgår klart, at aldersgennemsnittet for de, der ikke fandtes at have gjort sig fortjent til at nyde tillæg, var væsentligt højere end aldersgennemsnittet for den samlede gruppe. Hovedparten af disse uegnede var kvartermestre, selvom de i den samlede gruppe havde den laveste gennemsnitsalder. Det var altså hovedsageligt gamle kvartermestre, som ikke kunne læse, der blev betragtet som decideret uegnet til at modtage tillæg. Tilsvarende var andelen af kvartermestre, der skulle aflægge prøve, høj, men deres gennemsnitsalder lav, og andelen af læsere svarede til gennemsnittet af læsere i den samlede gruppe. Den gruppe, der umiddelbart kunne imødese at modtage tillæg, var i langt højere grad rutinerede højbådsmnd og skibmænd, og kvartermestre, der var relativt unge og havde en højere frekvens af læsere.

Side fra Eksaminationsprotokollen fra 1743.

This entry was posted on Tuesday, August 5th, 2008 at 5:56 pm and is filed under 1700-tallet, Billedkilder, Diagrammer og grafer, Kilder, Mandskab, Uden kategori. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.