Jeg er som bekendt meget glad for personalhistoriske kilder. Og vores fornemste udgivne samling af den type kilder er “Memoirer og Breve” udgivet af Julius Clausen og P.F. Rist i 1920′erne. Her finder man blandt andet Jon Olafssons fantastiske beretning om sine meritter som bøsseskytte i 1600-tallet. Først for nylig er jeg blevet opmærksom på kommandør Jens Jacob Paludans Ungdomserindringer, der udkom i dette værk. Paludan levede 1781-1856, men bogen indeholder kun erindringer frem til 1808. Det er en herlig bog, som rummer sjældne indblik i hverdagslivet til søs. Hvilket jeg her skal give et par eksempler på.
Model af fregatten NAJADENs agterspejl, hvor bl.a. messen fandtes på banjerdækket under chefens kahyt.
I 1804 blev Paludan som kadet udkommanderet med fregatten NAJADEN, 36 kanoner. Chefen, Fr. Fischer beskrives som “et non plus ultra Mæhæ, hverken Søemand eller Gentleman” og næstkommanderende, J. Krieger får et ikke meget bedre skudsmål – “af den gamle Skole, det vil sige: raa, udannet, drikfældig, barbarisk imod sine Undergivne, og hvade hverken Kundskaber i Navigation eller Sprog eller Søemandsskab…”. Forholdene på fregatten, der var af Hohlenbergs moderne design, beskrives som uhensigtsmæssige. Bl.a. hæfter Paludan sig ved forholdene i messen: “Messen var paa Banjerdækket, heelt agterud under Chefens Cahyt. Roerspinden vandrede over Bordet, og man maatte vogte sig vel for den, naar man reiste sig.”
Erindringerne skildrer også den barske omgangstone, der herskede i årene omkring år 1800, og ikke mindst skildringen af H.C. Sneedorff, som en psykopatisk leder af Søkadetakademiet er interessant. Siden Høigaards biografi om Willemoes udkom, har der blandt nogle været en tendens til at forsvare Sneedorff. Sneedorff forsvares bl.a. af historikere, der mener, man ikke kan tillade sig at anlægge vor egen tids normer og menneskesyn, når man bedømmer en person, som levede i en 1800-tals-virkelighed. I Høigaards bog skildres Sneedorff decideret som Willemoes’ plageånd. Paludans og andres udsagn viser imidlertid, at manden allerede i sin egen tid blev anset som kolerisk og ondskabsfuld.