Rønnebys gouache fra ca. 1750 viser, hvordan en fregat ligger flagsmykket ved beddingen på Gammelholm og saluterer, hvor en stabelafløbning skal til at finde sted. Fra stortoppen vajer vimplen, der for en fregat var 30 fod lang (ca. 9 meter). Orlogsmuseet.
I Schiønnings Haandbog i Practisk Søe-Mandskab er der er en ganske detaljeret forklaring af brugen af flag på orlogsskibe. Jeg vil i det følgende gengive kildeteksten vedrørende proceduren for flagning ved særligt festlige lejligheder. Det var en skik, der minder om den tradition, der også findes i Søværnet i dag, hvor man “flager over toppene” ved f.eks. havnebesøg. Men som det fremgår, var det væsentlig mere omfattende, end det er i dag. Teksten er helt som i originalen uden rettelser af nogen art. Bemærk, at Schiønning brugte en del forkortelser, f.eks. “md” for man[d]. Sætninger afsluttes ofte med et “&c” for “et cetera” – altså “og så videre”.
Kongeskibet DANNEBROG ved havnebesøg i 2008. Der flages over toppene.
Kildeteksten:
Med alle disse Signal Flage og Vimpler som tit er en Haab, er det et Comanderende Skib ofte paa Geburtz dage og Extraordinaire dage til Glædskabs og ærestegn Flager, nemlig at det heises dem alle sammen op paa skiibet, paa Stagene, Toppene, Toplenterne &c og over alt saaledes at skiibet kd være ligesom bedækket af dem, og Farverne i den tillige give den beste skattering, saa hvert Flag faar sit beste og favorableste stæd paa Skiibet og ikke mange samme af en couleur &c. Faae Flage paa saadant et skiib skulle ikke klæde vel, men jo fleere jo bedre, saa heele Skiibet naar Vinden blæser Flagene ud kd være bedægget af dem. Det Commanderende skib kunde der for naar det ikke haver mange Flage, lade hente fleere fra Land, naar det er her paa Reden, eller laane af sine underhavende skiibe deres, som dog meest er Nationale Flage og ikke saa vel skikkede da samme seer fattig ud at have mange af en Sort &c. De fornemste Flage pleyer md at sette paa de fornemste stæder, og altsaa Nationale Flage paa Toppene; Men dette er dog ikke det beste da md der ved læt kd støde nogen Nation hvis Krigs Skiibe muelig end og kunde ligge paa Reeden og andsee et og andet som en u-høflighed, thi da enhver Nation ofte troer sig at være den principaleste, skulle muelig en finde sig torteret ved om hds Flag kuns var kommen paa Kryss Toppen, da hd trode det burde været paa stoer Toppen, en anden at hds Flag ikke var kommen paa en Top &c. saa det skulle være slemt ved Flagringen saaledes at kunde skattere enhver Nation eller den forbindelse md stod i med deres Hoffer &c. Det er der for best ikke at sette nogen Nations Flag paa Toppen, men sette dem alle uden forskiæl og orden paa andre differente stæder, tillige med sit eget, saa at der ingen orden eller distingtion kd udfindes der af, dog ved deres plasering tage sig vel vare for at ikke nogens kommer paa et ringe eller foragtelig stæd, saasom i Gallionen &c saa md strax muelig skulle tage and for, var giort med dessein og finde meget choquant &c. Da skiibet er størst, længst og breedest neden til, forstaar det sig selv efterdi det bør være bedækket med Flage, at de største af dem bør være underst og i mitten, de mindste der imod oven til hvor skiibet er smalets, og hvor saasom af Bramstagene Agter og For, smaae Flage, ja Giøser best kd andbringes &c. Fra Nokken af Raaerne setter md Vimpler, de største underst, da aldting op ad bør blive mindre ligesom skiibet selv. Md kd best i forveyen efter de Flage md har, sortere samme som paa et Tegnet skib, for at see der af hvorledes de best kd klæde og skatere, og saa følge dette, da naar md engang paa et tegnet Skib saaledes havde de Flage, et Flagskib pleyer at faae med sig, vel plaseret, Md stedse naar md havde de samme Flage kunde følge dette efter Tegningen &c. saaledes at de største Flage kom hovr der var meest Rum til dem. Det er ofte nogle dage i forveyen Md saaledes maae rangere disse Flage til Flagring paa et stort skib, for at kunde blive klar med at faae et hvert underslaat paa sit rette stæd, de beslaas der nest meget tynde og nette saa de ikke synderlig kd observeres, til de skal bruges &c.
Det er undertiiden md heiser alle disse Flage tillige med Solens opgang paa saadant en dag, undertiiden kl. 8 om Morgenen tillige med Flag og Giøs, undertiiden og først kl. 12 om Middagen tillige med det første skud gaar af den Salut som i almindelighed og paa saadan en dag paa den tiid bliver affyret, og som snart er det beste først at heise dem da som giver den meeste opsigt, og som alle forsamler sig at see paa uden at tale om at der ved og spares paa Flagene.Naar de saaledes skal heises bør de i forveyen været giort løse men dempet at intet kd sees af dem, folk vel fordeelt rundt omkring ved dem, at naar skuddet gaar, de da i et øyeblik alle paa engang kd komme til at vaye og paa deres stæd, som giver det beste og Frapanteste syn, heise de som skal heises tillige med md lader de andre falde. Med det samme disse Flage heises, blæser Trompetteren en Runde, og der efter adskillige stykker &c. De bliver alle vayende til Solens Nedgang, da de paa engang tillige med Flag og Giøs stryges, og bør de indtages saa hastig muelig, at de i et øyeblik synes at blive borte &c. Da md kd vente ved saadan leylighed meget at blive beskuet og overseet, bør intet Malpropert være ved Skibet, men aldting ordentligt og smukt, saa reent og næt som mueligt hvorfore det skulle være got om det nylig var skrabet, harpixet og lapsalvet, dets Reyssning bør staae vel, saa vel som Topningen og brassningen ordentlig, og skiibet for aldting ikke have nogen slag siide &c. Skandse, Merss og Faldereebs Klæderne være paa, Canonerne i borde og Koyerne i Finkenettet &c. Md pleyer undertiiden at legge sin Barcasse tillige med, et stykke ud fra Skiibet til Dreks, eller fast giort ved skiibets Anker Bøye, for ogsaa at Flagre, især naar md har Flage nok der til, og som md da kunde lade Flagre med Giøser som store nok til at bedække den. Det forstaar sig selv den da maae være fuld Tiltaklet med sine Master, som md da og kunde give høyere Master, ja end og 3de saa den saae ud som et lidet skib &c. Har md Flage nok kunde md end og lade 2de Barcasser saaledes Flagre tillige med og naar md ligger Fortøyet legge en ved hver Anker Bøye, da skiibet kom til at ligge mit imellem dem &c. Engelænderne bruger dette meget &c.