Jørgen Balthazar Wintherfeldt, 1732-1821 portrætteret af J.J. Stundner. Foto Bruun Rasmussens Auktionshus.
I boksrummet på Marinens Bibliotek gemmer de rigtig mange spændende ting. Blandt de mange uerstattelige manuskripter gemmer sig en omfattende samling af Jørgen Balthazar Wintherfeldts (1732-1821) efterladte papirer. Det drejer sig om et væld af skibsjournaler og en mindre samling af almanakker med dagbogsnotater fra perioden 1752-1780. Rækken dækker altså ikke hele Wintherfeldts liv og karriere, og der er enkelte huller i rækken. Men ikke desto mindre er det en spændende kilde til søofficersliv i 1700-tallet. Wintherfeldt var jævnaldrende med Peter Schiønning, hvis dagbøger også er bevaret fra samme periode, og de to kendte hinanden. Desværre er der ikke mange kontaktpunkter mellem de to dagbøger, selvom de to omtaler hinanden med jævne mellemrum. I modsætning til Schiønnings meget nøgterne dagbøger er Wintherfeldts almanakker en blanding af daglig journal og skriblerier af religiøs og filosofisk karakter. Dog er der et andet interessant sammenfald med en samtidig dagbog, idet også Wintherfeldt var med på GRØNLANDs togt til Konstantinopel i 1760. Fra samme togt er bevaret præsten Diderich Topps dagbog. Så dette ene togt er usædvanlig veldokumenteret. Wintherfeldts almanakker har et svagt punkt som kilde. De saftige detaljer er streget ud med mange kruseduller. Negativ omtale af navngivne personer var tilsyneladende ikke noget, den distingverede officer ønskede at dele med sine efterkommere. Desværre
De mange almanakker fra perioden 1752-1780 på Marinens Bibliotek.
Et af de forholdsvis få billeder i almanakkerne. Dels uspecificerede skibe ved en befæstet by, dels Grevinde Schacks brændende palæ, 5. december 1754, både Schiønning og Wintherfeldt var ved branden.