På Endelave er man aldrig særlig langt fra vandet, heller ikke når man er i kirke.
I det følgende stykke har jeg sammenfattet, hvad man kan se om en enkelt enrolleret matros ved at bruge oplysningerne i justitsprotokollen fra DITMARSKEN i 1757. Det er ikke så lidt. Jeg ville vide endnu mere om matrosen, hvis ikke netop kirkebogen for midten af 1700-tallet på Endelave var gået tabt. Ærgerligt.
Søndag d. 2. januar 1757 oplæste præster i samtlige danske og norske kirker, der betjente kystnære sogne, forordningen af 16. december 1704 vedr. Søe-Enrolleringen i Danmark. Det er sandsynligt, at matrosen Niels Olufsen sad på kirkebænken i Endelave Kirke og lyttede. Præsten, Holger Assenius, måtte tage sig god tid, for der var 44 paragraffer, han skulle læse højt. Men Olufsen har måske alligevel lyttet godt efter, for det der blev læst op, vedrørte ham og hans tjeneste. Han har måske været klar over, at det var hans tur til at tage til København det år. Han stod på listen som nr. 16 i Endelave Sogn i Østjyllands Distrikt. Han var helbefaren matros og skulle ganske rigtigt stille til tjeneste det år.
Olufsen havde et par måneder til at forberede rejsen i. Blandt andet pakkede han sin skibskiste med alle de fornødenheder, han mente, han kunne få brug for. Han pakkede til et langt togt: Fem par bukser, tre par underbukser, fem lærredsskjorter, tråd og garn til at reparere tøjet med undervejs, tre trøjer, fem par strømper, to par strømpebånd, to par vanter, en skindhue og en hat. Tre tørklæder, hvoraf et af silke, en kraveknap og et par manchetknapper af sølv vidnede om en vis formuenhed. Og et blækhorn og regnetavle og salmebog viste, at han både kunne læse og skrive og regnede med at få brug for disse evner undervejs. Til den personlige hygiejne hørte tre kamme, en børste, et spejl og en ragekniv. Hertil kom hans dyne og matrosens uundværlige redskab – to knive. Den 6.marts var han sidste gang til alters i Endelave Kirke, og på et tidspunkt den følgende uge rejste han til København sammen med en del af det øvrige indkaldte mandskab fra Østjylland. Rejsen gik formentlig via Århus, men det vides ikke med sikkerhed. Til gengæld er det helt sikkert, at han den 19. marts stillede på orlogsskibet DITMARSKEN, hvor han skulle gøre tjeneste den sommer. Nogle uger senere fik han brev fra sin far, Ole Nielsen, der havde sendt hvad der skulle blive hans sidste brev til sønnen den 28. marts 1757. Herefter gjorde han sammen med det øvrige mandskab tjeneste om bord på skibet hele sommeren på togtet til Norge, hvor han til sidst blev alvorligt syg.
Niels Olufsen døde om bord på DITMARSKEN den 17. september 1757 og hans efterladte ejendele blev opgjort og bortauktioneret. Tilsammen indbragte hans ejendele 11 rigsdaler ved auktionen. Det var ikke en stor formue, men heller ikke helt ringe for en almindelig sømand. Mere ved vi desværre ikke om Niels Olufsen, men hans skæbne har næppe været væsentlig anderledes end hundredevis af andre enrollerede søfolks i 1700-tallet.
De enrollerede var indforskrevet fra limitterne eller distrikterne (kaldet sølægder eller verbinger) i Norge og langs de danske kyster. De udgjorde en substantiel andel af besætningerne på danske orlogsskibe i perioden. På DITMARSKEN og andre undersøgte fartøjer udgjorde de enrollerede ca. halvdelen af skibenes samlede besætning.
Der stod ca. 15.000 mand opført i listerne over enrollerede i Danmark, Slesvig og Norge. Ud fra de kendte tal, ser det ud til, at der årligt blev udskrevet 2000 af de enrollerede til tjeneste i Søetaten. De blev som oftest indkaldt for et år ad gangen, og tjenesten gik på skift blandt de enrollerede, så det ikke var de samme folk, der skulle møde år efter år. Gennemsnitligt kunne en enrolleret sømand i perioden fra han var fyldt 16 til han fyldte 50 år altså regne med at blive indkaldt til Søetaten ca. hvert 7. Eller 8. År. Det svarede til ca. fire års orlogstjeneste i løbet af en sømands bedste alder. Men helt så simpelt var det ikke. Der blev taget hensyn, så familieforsørgere f.eks. kunne slippe, og der kunne også gives andre dispensationer. Ovenstående gennemsnit bygger alene på et skøn, og søenrolleringens historie venter stadig på en tilbundsgående undersøgelse.
Hvor finder man listerne over det enrollerede mandskab og hvad er betegnelsen på listerne?
Jeg leder efter min 4 x tipoldefars fødested, som jeg håber evt. at kunne finde i en sådan liste.
Står de enrollerede f.eks. i præsentationsbøgerne?
Venlig hilsen,
Peter Borg
orlogskaptajn (pens.)