I dette blogindlæg vil jeg ikke fordybe mig i et dybere kildekritisk studie af Søkrigsartiklerne som normative kilder. Jeg ønsker blot at henlede opmærksomheden på et tilsyneladende overset fænomen, der om muligt gør studiet af søkrigsartikler endnu mere centralt og fascinerende: Studiet af forskelle mellem de forskellige søkrigsartikler. I dette tilfælde forskelle (og ligheder) mellem de danske søkrigsartikler fra hhv. 1700 og 1752. Forskellene er nemlig både markante og interessante!
Slutvignet fra Søkrigsartiklerne fra 1752. Det kronede rigsvåben på en baggrund af muslingeagtige rocailler og holdt af de to vildmænd.
Det er svært at komme uden om Søkrigsartiklerne. Det er de, fordi krigsartikelsbrevene med stor nøjagtighed udstak rammerne for livet om bord og i land både til hverdag og i krig. Når man anvender en sådan normativ kilde bør det ske med forsigtighed. Love har til alle tider balanceret imellem på den ene side at afspejle kongens og statens ideal om, hvordan samfundet burde se ud, og på den anden side at afspejle, hvordan virkeligheden rent faktisk var. I afhandlingen vil der da også kunne findes en række eksempler på, at virkeligheden har været anderledes end krigsartiklerne stipulerede. Men på den anden side kan det også fastslås med sikkerhed, at samtlige officerer i perioden var bekendt med søkrigsartiklernes indhold og havde til opgave at sørge for, at reglerne blev overholdt, så virkeligheden kom så nær søkrigsartiklernes ideal som vel muligt.
Detaljeringsgrad
De skiftende søkrigsartikler afspejlede, at kongen i stadig højere grad ønskede at sætte sin vilje igennem på stadigt lavere niveauer. Derfor blev artiklerne til stadighed mere og mere detaljerede i deres bestemmelser. Indførelsen af fortrykte skemaer til diverse protokoller i artiklerne fra 1752 vidner om udviklingen af bureaukratiet om bord på orlogsskibene. Sådanne fortrykte skemaer fandtes ikke i de ældre søkrigsartikler. Jeg skal ikke her uddybe dette nærmere, men det er et fænomen, der er meget symptomatisk for perioden.
Hårde straffe mildnes
Samtidig kan det konstateres, at straffebestemmelserne mildnedes med tiden. I det følgende vil gives en række eksempler herpå. Straffen for at sove på vagt var i 1700 meget hård: Hvo som sovendis paa sin Vagt betreffis / skal tre gange kølhalis og siden straffis ved Masten. 52 år senere lød straffen noget mildere: Ingen maae sove paa sin Vagt, Udkik, eller Post. Skeer det, og det ikke ved Ræfselse kan afgjøres, da kattes han med 27 Slag. Den ældre paragraf er drakonisk. Kølhaling, som indebar at delinkventen bundet på hænder og fødder haledes under kølen på skibet, indebar stor risiko for at blive voldsomt forrevet af begroninger på skibsbunden under vandlinjen. Med datidens lægelige muligheder for succesfuld sårbehandling, kunne denne straf meget let ende med døden. 1752-artiklernes straf var dog ikke den rene svir, da den dels indebar en arbitrær straf “Ræfselse”, som kan forstås som alt fra verbale trusler og formaninger til et slag med en tamp, dels de 27 slag med kat, som var særdeles fysisk belastende.
Nedenfor er i skemaform gengivet nogle få af de forseelser og straffe, der stipuleredes i Søkrigsartiklerne fra hhv. 1700 og 1752. De er valgt som eksempler til at illustrere, at straframmen generelt mildnedes i perioden. Mange forseelser ændrede ikke straframme, og er derfor ikke gengivet her. Et eksempel på en i det store og hele uændret paragraf er den, vedrørende “i vred Hu at trække Kniv”. I såvel søkrigsartiklerne fra 1700 som dem fra 1752 straffes denne forseelse med, at en kniv skal stikkes igennem synderens hånd og ind i stormasten, hvorefter han selv skal trække hånden til sig! Imidlertid nuanceres straffen derefter i artiklerne fra 1752, og andre våben og dødbringende redskaber nævnes, hvis brug også er strafværdige. Straffen for at anvende eller true med disse er da kat, arrest og/eller degradering, alt efter rang.
online pharmacycialissomaviagra
| Forseelse | Straf iflg. SKA 1700 | Straf iflg. SKA 1752 |
| Mytteri/sammenrotning | Livsstraf | Hænges fra rånokken |
| Ikke møde til tjeneste v. afsejling | Livsstraf | Springe fra råen, 3 dage bankes for kanonen m. 27 slag og otte dage i bøjen. |
| Gøre unødig alarm | Livsstraf | Ingen straf stipuleret |
| Sove på vagt | Kølhales tre gange og straffes for masten | revselse/27 slag m. kat |
| Overse ankommende fartøj | Livsstraf | Revselse/27 slag m. kat |
Som det ses, er der i visse tilfælde tale om meget markante nedsættelser i straframmen. Artiklerne fra 1700 er præget af, at livsstraf (dødsstraf) nærmest var standardstraffen for selv ret ubetydelige forseelser. Denne automatik var helt forsvundet i 1752-artiklerne. En anden særdeles interessant pointe er, at kølhaling forsvandt som straf i 1752-artiklerne. Der er mange forklaringer på, at denne udvikling fandt sted. Først og fremmest var straffene i 1700-artiklerne så hårde, at de decideret risikerede at invalidere besætningsmedlemmerne, hvilket ikke var i officerernes interesse. Og afledt heraf, har der været en langt mere tolerant retspraksis, hvor 1700-artiklernes drakoniske straffe helt enkelt er blevet ignoreret. For at opretholde søkrigsartiklernes troværdighed har man derfor tilnærmet 1752-artiklerne den gældende praksis.
Jeg tror egentlig ikke, man behøver at bruge så mange ord på at sammenfatte den udvikling, der skete mellem 1700 og 1752. Den kan nærmest sammenfattes med et enkelt ord: Oplysningstiden. En stille men meget omfattende proces, der udviklede samfundet og dets love i en mere human retning.