Jakob Seerups forskerblog

BORNHOLMS skytrulle bærer tydelige tegn på slid. Listen er skrevet på kraftigt karton og har tydeligvis siddet på en opslagstavle om bord.

Jeg har før omtalt begrebet “skytrulle”. Det var den, der fordelte mandskabet til deres klartskibsposter. Jeg har længe ledt forgæves efter en skytrulle. Men sådanne ruller er som regel ikke bevaret, eftersom de blot har været en slags praktiske lister, der har haft en funktion undervejs, men som der ikke har været noget formål i at bevare i forhold til regnskaber, mv. Imidlertid er det nu lykkedes mig at finde en skytrulle i krigsretssagen over Peter Schiønning, efter at han i 1780 tabte en konvoj på 10 fartøjer ved Dansk Vestindien. Med denne skytrulle har jeg kunnet komme meget tæt på de enkelte personer om bord. Samtidig med at jeg har fået et bedre overblik over, hvilke typer opgaver, de forskellige mandskabsgrupper blev sat til at udføre.

Denne rulle har jeg kunnet bruge til flere formål i relation til min afhandling. Hvad angår mandskabets fordeling, ses det klart, at det hovedsageligt var de rutinerede folk fra Holmens divisioner, der blev brugt til arbejdet til vejrs med “Seilenes Regering”. Det var specialistarbejde. Kanonbetjeningen blev udført under ledelse af en artillerist (sådan hed bøsseskytterne efter 1772) ved hver kanon. Det menige mandskab ved kanonerne bestod hovedsagelig af enrollerede matroser fra sølimitterne (på dette togt hovedsagelig nordmænd) og ved de større kanoner en enkelt soldat fra den medfølgende soldateske. Nogle af folkene optræder to steder på listen, nemlig i dobbeltrollen som del af kanonbesætninger på batteridækket, dels som roere ved skibets sidefartøjer.

Orlogsmuseets smukke model af BORNHOLM, 1774, bygget af Peter Maack.

Alle om bord havde en opgave i “Tid af Bataille” eller en klartskibssituation, som vi ville sige i dag. Således ser vi at kaptajnen Peter Schiønnings personlige tjener, Alexander Magnus, var tildelt opgaven at “lange Skarp”, altså hente kanonkugler til kanonerne under kampen. På samme måde var f.eks. skibskokken og bødkeren sat til at lange krudt, og kahytskriveren skulle fylde krudtkarduser. Og sådan kan man fortsætte med at finde gode eksempler på arbejdsfordelingen. I stedet for her at vise en statistisk fordeling af mandskabet, sådan som jeg allerede har gjort det med DITMARSKENs mandskab i 1757, vil jeg her give en case-study omkring et par kanoner:

Ved batterikanon nr. 11 var der otte mands besætning. Kanonen var den næst-agterste og var en 12-pundig jernkanon. Det er mere korrekt at sige “kanonerne” eftersom mandskabet skulle betjene både den styrbords og bagbords kanon, hvilket dog stort set aldrig ville ske samtidig. Atypisk nok var kanonkommandøren – Knud Nielsen fra Christiansand – en enrolleret matros, som sandsynligvis havde en fortid som bøsseskytte/konstabel på Holmen, eller også var han lært op undervejs. Resten af mandskabet med undtagelse af 7.-manden, var også matroser. 7.-mand Nicolaj Kochner kom fra Dronningens Livregiment og var hvervet soldat, sandsynligvis med en tysk baggrund, hvilket navnet kunne antyde. Hovedparten af folkene ved kanonen var nordmænd. Tre fra Christiansands Verbing (enrolleringsdistrikt) to fra Bergens og en fra Agershus Verbing. En enlig vestjyde fandtes også. I et skema ser deres fordeling således ud:

Besætning ved Batterikanon No. 11:

Peder Olsen fra Agershus Verbing var også roer i chefschaluppen, hvis kaptajnen f.eks. ønskede at sættes i land. Han døde kort før togtets slutning kl. 3 om eftermiddagen den 9. maj 1781. Peter Schiønning noterede ved ham, at han “stedse havde spilt Phiol for Mandskabet på Reysen”. Før da var kanonkommandøren død for anker ved øen Hispaniola den 13. februar samme år. Det fremgår ikke umiddelbart af skytrullen, hvem der afløste dem ved deres død. Men på det tidspunkt var skibets struktur i besætningen mere eller mindre i opløsning, da det på hjemrejsen til København mistede ikke færre end 70 mand, der døde af sygdom.

Allerforrest i skibet, på bakken, stod der et par 4-pundige jagerkanoner – Bakskanon No. 1. De blev betjent af en femmands besætning. Her var det en artillerist (konstabel) fra et af artillerikompagnierne på Holmen, der førte kommandoen som kanonkommandør. De øvrige var menige matroser. Vicekommandøren, Niels Jacobsen fra Slesvig, døde d. 2. februar 1781 for anker i St. Thomas Havn. Han afløstes af Kren Olsen fra Christiansand.

Besætning ved Bakskanon No. 1:

Jeg håber, det ovenstående giver et godt indblik i det arbjede, jeg laver. Jeg mener, der er store muligheder for sociale studier med denne type arkivalier. Jeg mangler stadig en såkaldt “baksrulle” hvor det vil fremgå, hvem der spiste af samme bakke. Jeg vil tro, at en kanonbesætning spiste sammen, men jeg kan ikke bevise det. Når jeg får skaffet BORNHOLMS justitsprotokol frem fra magasin på Rigsarkivet – hvis den da er bevaret – vil jeg kunne fortælle, hvor meget Peder Olsens phiol blev solgt for på auktion!

This entry was posted on Thursday, September 25th, 2008 at 2:18 pm and is filed under 1700-tallet, Kilder, Mandskab, Skibe, Uden kategori. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.