At stå fadder

Min bror med det lille dåbsbarn sammen med Holmens Provst.

Søndag d. 1. april blev vores lille søn døbt. Han kom til at hedde Asker. Barnedåben stod i Holmens Kirke, som jeg er sognebåndsløser til (og suppleant i menighedsrådet). Min bror bar barnet og var dermed en af de fem faddere. Fænomenet faddere til børn døbt i Holmens Kirke har jeg funderet en lille smule over, og det kan du læse mere om her.

Som sædvanlig er Peter Schiønnings dagbog min hovedkilde til dette med fadderne. Det er min “datamine” som jeg kan trække allehånde informationer ud fra. Eksempelvis kan jeg se, at Peter Schiønning i sin tjenestetid ved Søetaten kom til at stå fadder til ikke færre end 27 matrosbørn. Hans kone stod fadder til tre matrosbørn. Det skal ses i forhold til, at han i samme periode stod fadder til to børn i egen familie og tre børn af venner.

Hyppigheden af tilfælde, hvor Schiønning stod fadder varierede efter hans tjeneste. I perioder, hvor han gjorde tjeneste ved divisionerne i land, var der flest. Under udkommandoer selvfølgelig ingen. Det er i øvrigt påfaldende, at efter at han bliver gift, er det Schiønnings kone, der står fadder for de fleste matrosbørn. Der lod ikke til at være den store affektion, og ofte kunne Schiønning ikke huske, hvad børnene hed, da de blev døbt. En undtagelse var dog, da han i 1764 stod fadder til et sæt trillinger. De kom til at hedde Abraham, Isak og Jakob.

I sin artikel “Stand, Navn, Rang og Slægt” i Fortid og Nutid, 1986, har Gunner Lind undersøgt, hvordan navngivning og fadderskaber indgik som et led i den enkelte officers higen efter status og kunne sætte den enkelte ind i patron-klient-forhold. Det fænomen, at officerer stod fadder for de meniges børn er derimod ikke undersøgt.

For hvad var egentlig meningen med det? Fadderne skulle iflg. Danske Lov ofre til præsten, men hvad fik matroserne ud af det? De mange matrosbørn kunne næppe regne med protektion på tværs af standsgrænserne. Schiønning omtaler ikke, at han giver gaver til forældrene. Så vi må vel være ude i et eller andet med “social kapital” i Bourdieusk forstand.

Selvom disse sociale relationer på 200 års afstand kun svært lader sig afdække, så kommer de til at indgå i et kapitel i min afhandling.Matrosbarn med oldemor anno 2007

Ja, det var bare nogle tanker som vores lille Askers barnedåb satte i gang.

Leave a Reply