Ja, det er jo ret centralt, at dispositionen skal være på plads. Men alle, der har prøvet at skrive en tekst af nogenlunde længde, ved at det kan være et problem. Når jeg nu for eksempel har valgt at lægge et snit omkring 1750′erne og beskrive virkeligheden, som den så ud på det tidspunkt f.eks. om bord på skibene, skal jeg så sætte det sammen med de tilsvarende afsnit om, hvordan der var om bord på skibene i 1600-tallets slutning og i 1800-tallets midte? Eller skal jeg skrive tre små afhandlinger med hver deres kronologiske udgangspunkt, og så til sidst lave det store perspektiverende, sammenfattende kapitel? Tja, det er sådan noget, man kan tage op med sin vejleder. Så det vil jeg.
Indtil videre står det fast, at afhandlingen vil indeholde en række afsnit, der behandler hver deres tema. De tre centrale afsnit vil være opbygget omkring hierarkier – Søetatens hierarki, Holmens hierarki og Skibets hierarki. På den måde synes jeg, jeg bedst kan behandle og undersøge dette militære system. På dets egne præmisser, kan man sige. Til at supplere disse tre afsnit vil der være en række temaafsnit, hvor delemner som social og national sammensætning af Søetatens folk, kriminalitet, sygdom og sundhed, etc. vil blive undersøgt. Men de skal ses som forklarende baggrundsartikler i forhold til de tre centrale hierarki-afsnit. Og så har jeg slet ikke nævnt de obligatoriske teori- og kilde/litteratur-afsnit. Dem skal der nok også blive plads til.
Hvis bare jeg kan få løst mit kronologiske problem, synes jeg selv, det ligner en anvendelig disposition.