Figur 1 Den danske eskadre i Flekkerø Fjord 1757. Gouache af Rønneby, Orlogsmuseet.
Den følgende tekst er tænkt som en slags eksperiment. Hvor tæt kan man komme på en enkelt dag i 1700-tallets danske Søetat? Alle kneb gælder, billeder, dagbøger, skibsjournaler, etc.
Vi har et par hovedvidner til denne dag. Det er dels den nidkære dagbogsskribent Peter Schiønning, dels den lidt mindre nidkære, men alligevel observante dagbogsskribent Jørgen Balthazar Winterfeldt. Begge født 1732. Begge under indtryk af den imponerende udrustning i 1743, da de tog beslutningen om at blive søkadetter. Begge deltog også i den dansk-svenske conjungerede neutralitetseskadre, Schiønning i 1756, Winterfeldt i 1757. Der findes en række forskellige kilder til denne eskadres historie. Ikke blot dagbøgerne, men naturligvis også skibenes journaler og justitsprotokoller. Som noget unikt, findes der også en række billedkilder. Dels Rønnebys gouacher, som i dag findes i Orlogsmuseets udstillinger, dels er der meget smukke tegninger i Winterfeldts skibsjournal fra NELLEBLADET, som i dag findes på Marinens Bibliotek.
Figur 2 J.B. Winterfeldt.
Den 19. september 1757 havde Winterfeldt været til søs om bord på orlogsskibet NELLEBLADET med 50 kanoner siden maj måned. Han var sekondløjtnant og stod under skibschefen Hooglandts kommando. Skibet var bygget i 1746 og havde ifølge reglementet 424 mands besætning. Eskadren havde dels lavet øvelsessejlads på Københavns Red og i Sundet, dels patruljeret i Kattegat i forbindelse med den tilspidsede internationale situation, der mundede ud i den Preussiske Syvårskrig 1757-63. I denne konflikt søgte Danmark og Sverige at beskytte landenes neutrale status ved at deployere en stærk forenet eskadre, der sejlede med base i Flekkerø ved Christiansand i det sydlige Norge. De to landes eskadrer forenedes dog først ganske sent på året, nemlig den 19. september. I sin dagbog beskriver Winterfeldt situationen således:
“d. 19. Kl. 8 om Morgenen kom den Svenske Esquadre til os, som havde været først inde i en Havn paa Viig Siiden og siiden i Flekker Øens Havn hvor den nu kom fra. Den heele Esquadre holt ned til vores og lagde sig i Læe i Orden efter hinanden; Deris Schoutbynacht saluterede med 8 Canon Skud og blev fra vores betakket med 9.”
Men alting var ikke fryd og kanonsalutter på denne dag. Om bord på de danske skibe herskede der en til dels hård dagligdag. I den forenede dansk-svenske eskadre sejlede agten for Winterfeldts NELLEBLADET det 50-kanoners orlogsskib DITMARSKEN. Om bord på DITMARSKEN befandt sig blandt mange andre skibstømmermanden Peder Hansen. Peder Hansen var blandt de??? Der døde under den sidste del af udkommandoen med neutralitetseskadren. Det var ellers gået meget godt undervejs og fra maj til juli havde DITMARSKEN kun to døde. Men togtets tre sidste måneder fra august til oktober var slemme. I august døde syv mand, i september endnu syv – inklusive Peder Hansen – og i oktober yderligere syv søfolk. Nogen nøjagtig forklaring herpå kan næppe findes. Men fødevare- og drikkevandsbeholdningens ringe holdbarhed har formodentlig spillet en fremtrædende rolle – evt. i samspil med ringe variation i kosten.
Figur 3 Udsnit af Winterfeldts tegning i NELLEBLADETS journal. NELLEBLADET markeret med F, DITMARSKEN E, blandt de øvrige skibe er de svenske orlogsskibe DROTNINGHOLM, N og ILLERIM, O og det danske flagskib JULIANE MARIE.
Allerede samme dag, som Peder Hansen var død, blev der holdt en registreringsforretning over hans efterladte ejendele. Her gengives denne i sin fulde længde, da jeg synes, det er interessant at se, hvilke ejendele en sådan mand havde i sin skibskiste. En stor del af genstandene relaterede til hans fag:
“Anno 1757 Den 19de Septemb. blev een Registrerings Forretning holden om bord paa orlog Skibed Ditmarsken af mig underskrevne Cahyt Skriver Jørgen Holm udi overværelse af de 2de efter Skibeds Cheff Hr. Capitain Munies ordre udensete(?) officierer Hr. Second Lieutenant Frantzen og Hr. Second Lieutenant Hammeløw over den i Dag ved Døden afgangne skibs Tømmermand Peder Hansen af 4de Classes 3de Compagnie No. 45, hans Efterladenskab, der bestod i følgende:
1 Nye blaae Munderings Kiole
1 Gammel dito
3 hvide skiorter
1 blaae dito
4 blaae halse klude
1 par vanter
1 blaae tørklæde
1 Tobaks Daase
1 bog
1 dito Psalmebog
1 blek horn
1 Nøgle Traae og 2 Garn Nøgler
1 pose med adskillig tøy
4 piber og 1 pibe huus
1 spende børste
1 almanak
2 syle og 1 Gaffel
2 Haar Kamme
3 tin Knapper
1 Glas Flaske
2 par skoe
1 par spender
1 skind hue
1 par blaae Buxer
2 par gamle dito
1 hvid Trøye
1 gammel Peltz
1 gammel striked under Trøye
1 gammel Brystdug
1 Gammel Hatt
1 Under Dyne
1 Hoved Pude
1 Nye Tombas(?) med Lagen
2 Hatte
1 Hvidt tørklæde
4 par strømper
1 Tørre (?) Kiste med Laas og Nøgel, hvori befantes.-
1 Bie øx
1 skar øx
1 sav
4 digt Jern
4 Maalstokke
1 skraber
1 digt Kølle
3 Hug Jern
2 knib tenger
1 klap Hammer
5 høvel stokke
1 Lang høvel
2 høvler
1 træe vinkel
2 tomme stokke
Proviant Skriver Müller som var tilstæde forklarede det den afdøde har bekommed siden han kom om borde 1 henge køy og 1 bog hvorfor han er debitered, ellers har han da han blev commendered med Skibed som Tømmermand bekommed 3 Maaneders penge 21 rd. der regnes fra den 19de Martii han om borde kom følgelig haver han endnu tilgode til hans Døds Dag den 19. Septemb. 3 Maaneders penge 21 rd., og videre havde ikke at erindre.”
Figur 4 Peter Schiønning, portrætteret 1760, Frederiksborgmuseet.
Hjemme i København gik sekondløjtnant Peter Schiønning rundt og ledede og fordelte arbejdet ved Søetatens tørdok på Christianshavn, hvor han fungerede som interimsekvipagemester i 1757. Han så på tømmer, der skulle bruges til skibenes reparationer og så viste han nogle fornemme herrer rundt ved Dokken. Endnu i 1757 var mange nysgerrige for at se dette tekniske vidunder, der var indviet i 1739 efter at man i næsten et halvt århundrede havde gjort flere forgæves forsøg på at lave en tørdok i København. Om eftermiddagen tog han selv på sightseeing:
“Den 19. September 1757. Fik Ordre at besigtige noget Tømmer, som til Wendens Reparation var befunden ubrugelig, etc. Den. 21. indgav, at det som slet Vrag af pælebukkeren og Baadebyggeren kunde employeres. Gehejmeraad Bøyts, Ridder, etc. og hans 2de Sønner paa Dokken for at se den. Om Eftermiddagen var ieg paa Biørns Plads og besaa den tillige med Tranbrænderiet, etc.”
Figur 5 Anonym gouache forestillende et skib stående i Dokken på Christianshavn ca. 1750. Orlogsmuseet.
I det ovenstående har jeg gjort et eksperiment med at vise, hvor meget man kan se om en enkelt dag i flåden, hvis man vil. Øvelsen kan udvides, så samtlige skibes journaler inddrages, og deres positioner, vejr og vindretning etc. medtages. Det ville også være muligt at finde ud af Peder Hansens nøjagtige alder og tidligere tjenesteforløb, hvis man ledte længe nok i de rigtige protokoller. Og mange andre små personlige historier ville kunne fortælles. Det er et eksempel på en synkron studie, som jeg ser et vist perspektiv i. Dog ved jeg ikke, om jeg kommer til at anvende denne teknik direkte i min afhandling.
Interessant eksperiment og interessante perspektiver