Jeg har i det sidste stykke tid forsøgt at højne det teoretiske niveau i min afhandling. Det skulle ikke være så svært, set i forhold til, at der næsten ingen teori var i mit arbejde indtil nu… Jeg er som museumsmenneske meget empirisk i min tilgang til stoffet, og det kan jeg godt se, jeg kommer til at gøre noget ved, hvis jeg vil have min afhandling antaget i sidste ende. Efter et godt råd fra min vejleder kastede jeg mig over Bourdieu, og selvom det var med nogen tøven, er jeg alligevel meget tilfreds med, hvad jeg kan få ud af ham. Jeg er ikke helt sikker på, jeg endnu har totalt styr på Bourdieus begrebsapparat, men hvis jeg har forstået det rigtigt, så har jeg nu fundet et redskab til at forklare nogle ellers svært håndterbare fænomener blandt mine søfolk og søofficerer.
Som I nok husker, opererer Bourdieu med tre hovedtyper af kapital: Social, kulturel og økonomisk kapital. Økonomisk kapital behøver ikke nærmere introduktion, mens social og kulturel kapital nok gør. Den kulturelle kapital er den enkeltes ressourcer i form af f.eks. uddannelsesbaggrund og dannelse. Den sociale kapital manifesterer sig eksempelvis i familiebaggrund og netværk. Det fjerde kapitalbegreb – den symbolske kapital, er i og for sig i transformeret form de andre former for kapital, efter at de er blevet anerkendt af andre. Det lyder indviklet, men det er egentlig logisk nok, at det ikke var nok for en søofficer blot at have uniform på for at opnå anerkendelse som rigtig officer. Der skal noget andet og mere til. Tag blot eksemplet Peter Schiønning: Veluddannet, økonomisk velfunderet og med et godt netværk, men efter hans katastrofale togt til Vestindien i 1780-81 er den økonomiske, sociale og kulturelle kapital ikke nok til at redde ham. For da han i mange officerers øjne ikke havde forsvaret flagets ære, havde han fortabt sin egen ære. Den økonomiske, kulturelle og sociale kapital kunne med andre ord ikke omsættes til symbolsk kapital længere. I samtiden talte man ikke om “symbolsk kapital”, men “ære” snakkede man meget om. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om “ære” og “symbolsk kapital” er helt synonyme begreber, men det er i hvert fald tæt på.
Bourdieus begreber har dog efter min mening nogle centrale svagheder. Især synes jeg, den kulturelle kapital er meget uhåndgribelig. Den har været meget tæt forbundet med det enkelte individs personlige egenskaber, som det er svært at måle på århundreders afstand. Sproglige og mundtlige færdigheder såsom formfuldendt tale og korrekt udtale er ikke til at måle, med mindre man har samtidige subjektive optegnede vurderinger af dem. Og fysiske udfoldelser, som vi ved, der blev lagt stor vægt på i samtiden, er ligeledes umålelige. Hvor godt dansede den enkelte officer, var han god til at hilse korrekt? Det er svært at vide, men kan have haft stor betydning. Jeg synes også, det er svært at sige, om enkelte detaljer er udtryk for den ene eller anden type kapital. Tag for eksempel en officers felttegn (den silkesnor med kvast, som officerer bærer i kårdefæstet som tegn på deres status som officer). Det er en håndgribelig manifestation af social økonomi, idet den er et tegn på, at bæreren tilhører en bestemt gruppe. Men felttegnet er også et udtryk for kulturel kapital (ligesom i øvrigt resten af uniformen og officerens fysiske fremtoning). Og til sidst kan det nævnes, at felttegnet kan være helt nyt eller gammelt og slidt og dermed indikere bærerens økonomiske formåen. Så som med så meget andet i livet giver Bourdieus kapitalbegreber ikke noget helt entydigt svar på alting – og det ville også være kedeligt, for livet er jo mangfoldigt og ting ofte flertydige.
Interessant introduktion. Som Bourdieu-analfabet forekommer det mig ud fra din beskrivelse, at symbolsk kapital ligeså meget er omdømme som ære, hvilket selvfølgelig er tæt forbundet, men ikke helt det samme. Det passer vel også meget godt med følgende citat fra den danske Wikipedia om Bourdieu:
“Udover de tre kapitalformer er der symbolsk kapital, der ikke er en kapitalform i sig selv , men er det, de tre andre kapitalformer bliver til, når de anerkendes som legitim værdi i et specifikt felt (Bourdieu 1994:163). Symbolsk kapital er anerkendelse. De der i et socialt felt, alt fra den lokale landsbykirke til det nationale parlament, ejer mest anerkendt kapital, vil besidde mest symbolsk kapital og vil derfor have mest agtelse og magt (Bourdieu 1994: 115).”
Hej Jakob
Bourdieu er ikke noget dårligt bud, når man skal analysere æresbegreber osv. Faktisk passer hans habitus- og kapital-teorier som fod i hose med dit emne.