Jakob Seerups forskerblog

Selvom mit projekt omfatter hele perioden 1660-1848, har jeg valgt at starte med at lægge et “snit” og lave mine første delundersøgelser midt i perioden omkring 1760. At dette snit så ligger i den periode, som jeg i forvejen ved mest om, er jo kun en fordel. Her er noget om den første delundersøgelse…

Jeg har valgt at starte med at undersøge et enkelt skib, og forsøge at få så mange oplysninger ud af det som overhovedet muligt. Det tilfældigt udvalgte skib blev 50-kanonersskibet DITMARSKEN på togt i 1757. Helt tilfældigt var valget nu ikke, eftersom jeg skønnede, at det var bedst at undersøge et skib, hvorfra der var bevaret både journal, kommandoprotokol og justitsprotokol.

Det gode skib DITMARSKEN var løbet af stabelen i 1732 og kunne første gang hejse kommando i 1734. Skibet målte 139 fod i længden og 37,1 fod i bredden (ca. 43,5 x 11,5 m.). I hver side var der to rækker med 11 kanonporte. De nederste kanoner var 18-pundige, de øverste 8-pundige (pundigheden måltes i kuglens vægt). Ud over de to batteridæk fandtes der også seks sekpundige kanoner på øverste dæk. Om bord på DITMARSKEN skulle der i 1757 efter bemandingsreglementet have været en besætning på 358 mand.

Ved at tælle efter har det dog kun været muligt at identificere de 345 mand. Hvad der blev af de sidste 13 er et godt spørgsmål. Enten mødte der ikke nok folk frem, da de sidste matroser påmønstrede, eller også er de opført i en anden liste, som i dag muligvis er gået tabt. Vi skal altså forestille os et skib med ca, 350 mand fordelt på tre dæk og rigningen på et skib, der var på længde med et par HT-ledbusser. De skulle dele pladsen med 50 kanoner og mængder af proviant, ekstra sejl og rundholter og meget andet. Der var ikke meget plads til privatliv!

Det menige mandskab bestod af 179 mand enrollerede matroser, som kom fra sølimitterne i Danmark og Hertugdømmerne. Dette var den største gruppe. Den næststørste gruppe på 80 mand var soldater, der fulgte med som landgangsstyrke eller “soldateske”. Den tredjestørste gruppe var “stampersonel” fra divisionerne ved Holmen i København. Resten af mandskabet bestod af en række underofficerer, embedsmænd og officerer.

I 1757 indgik DITMARSKEN i en fælles dansk-svensk neutralitetseskadre. Det meste af togtet opholdt skibene sig i Flekkerø Fjord eller i farvandet umiddelbart ud for det sydlige Norge. Da skibet afsejlede fra København var det ikke fuldt bemandet - de sidste matroser påmønstrede i Norge.

På togtet døde 23 af besætningsmedlemmerne. Deres efterladte ejendele er opgjort i justitsprotokollen, og her er der spændende indblik i deres materieller levevilkår. Men det vender jeg tilbage til senere. De 23 mand udgjorde ca. seks procent af den samlede besætning. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af soldaterne døde. Fraværet af døde soldater kunne tyde på, at der muligvis har eksisteret en særskilt protokol for dem. Eller også har de været sundere end søfolkene?

This entry was posted on Sunday, March 4th, 2007 at 12:54 pm and is filed under 1700-tallet, Kilder, Mandskab, Skibe, Teori. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.