De, der kender mig, vil ikke undre sig over min glæde ved dagbogskilder. Jeg har i et godt stykke tid brugt meget energi på en vis hr. Schiønning. Men livet er ikke kun Schiønning. Der findes nemlig også andre 1700-tals-dagbøger! Og de er oven i købet relevante for mit projekt.
For det første er der jo den meget usædvanlige og sjældne dagbog ført af en menig norsk matros under Store Nordiske Krig, Niels Trosner. Den er udgivet i Norge i 1923 af Roar Tank. Oven i købet krydret med små illustrative tegneserier giver dagbogen et helt unikt indblik i livet i de meniges rækker. Selvom andre før mig har benyttet sig af bogen som kildemateriale, kommer man ikke uden om Trosner.
Men der er andre nyere opdukkede kildeskrifter. Eksempelvis udkom sidste år en glimrende bog på forlaget Vandkunsten “Min Sundheds Forliis – Frederik Christian von Havens Rejsejournal fra Den Arabiske Rejse 1760-1763″. Skurken fra Thorkild Hansen roman om Carsten Niebuhrs ekspedition til “Det Lykkelige Arabien” viste sig at have forfattet en omfattende og grundig rejsejournal. Og i modsætning til sine rejsefæller skrev han også noget om sine oplevelser ombord på orlogsskibet GRØNLAND, som gruppen samlet skulle være rejst med til Middelhavet. Uheldigvis for mig og von Haven, var det en usædvanlig ubehagelig sørejse, og von Haven valgte at rejse over land, da skibet returnerede til Helsingør for tredje gang, efter forgæves at have søgt ud i Atlanten. Inden von Haven gik fra borde, havde han grundigt dokumenteret hverdagen på skibet, og vi bliver præsenteret for både kaptajnens hund, duellerende søofficerer og tørstige matroser under natarbejde ved krudtvendingen. Alt samme ting, som man ellers ikke får noget at vide om hos f.eks. Peter Schiønning, fordi det var for hverdagsagtigt for ham at skrive den slags ned.
En endnu uudgivet dagbogskilde er præsten Diderich Topps dagbog fra et togt til Middelhavet med orlogsskibet ISLAND i 1757-58. Topp beskriver naturligvis de eksotiske miljøer, han møder i Konstantinopel, Livorno og på Malta. Men han giver også nogle glimt af hverdagen ombord. Det fremgår, at der forekom en del mere kriminalitet og afstraffelse, end der gjorde på DITMARSKEN samme år, som jeg jo har undersøgt. Desværre ser det ud til, at justitsprotokollen fra togtet ikke er bevaret. Det er min gamle ven Stefan Torfason, som har transkriberet den (han er desuden i gang med at bygge en model af ISLAND). Og Dan H. Andersen har planer om at redigere den til udgivelse. Jeg håber meget, den kan blive udgivet, for det er en spændende kilde!
Det kan være, der dukker flere dagbøger op. Hvis der er nogen, der kender til flere, er de meget velkomne til at henvende sig.
Hej.
faldt tilfældigt over artiklen om Schønnings kårde i Våbenhistorisk tidskrift maj 2006, og gjorde så, hvad jeg skulle have gjort for et år siden. Nemlig logge ind her.
Spændende side her.
Fik lige en tanke ang. dagbøger.
Der må være andre der har sejlet med flådens skibe. Og som i modsætning til søofficerer, ser alt udefra.
Jeg tænker her på diplomater, videnskabsmænd, hustruer, kvinder generelt, straffefanger? (ex: Dr. Dampe) eller slet og ret folk, som skulle transporteres.
Jeg fik den tanke at man kunne krydse navnelisten fra rigsarkivets fond af personarkiver med udstedte rejsebreve til oversøiske destinationer, eller anden kilde til oplysning om rejser/udlandsrejser.
Herved kunne man måske finde en liste over muligt relevante personer.
Listen vil så stadig være lang, men hvis man så igen f.eks søgte på litteratur om den enkelte, og derefter fokuserede på dem der er skrevet mest om, så var det måske overkommeligt.
Rationalet skulle være at dem der er skrevet mest om muligt selv har været meget aktivt skrivende.
En anden indgangsvinkel til sortering kunne være en krydskørsel af personnavne med emner som kan tænkes at udtrykke en personlighed der typisk vil kunne fatte interesse for iagttagelse.
I den sammenhæng finder jeg det pudsigt, ( og diskvalificerende for min netop skitserede ide) at netop Von Haven skulle være en kilde til oplysninger om gemene folk.
Jeg kender kun personen fra bogen Det lykkelige Arabien, og der beskrives han som selvcentreret, nærmest psykopatisk.
Imod dette taler, at han konstant skal have sendt ting til Linné i Sverige. Noget der snarere ville fremhæve Linné, end ham selv.
Det er muligt at min tanke om at krydse personlister med andre kilder, f.eks skibslister, er et alm. kendt og anvendt systematisk værktøj for historikere, men der er ingen skade sket ved at nævne det.
I øvrigt har jeg fundet adskillige familiekrøniker udgivet 1850-1920 ekstremt detaljerede vedrørende mennesker i København. In casu bøger om familien Marstrand og C. Nyrop.
Det er nærmest sagaer, og vel tænkt til den opkommende borgerlige families, om ikke forherligelse, så understregning af betydning.
Det er nærmest Huset Buddenbrook, bare reallife.
I forbindelse med en historisk interesse for dansk producerede militære pistoler og deres forskellige stempler/mærkninger søger og læser jeg pt. kilder til felttoget til Mechlenburg i 1762.
Læste derfor lige Schiønnings dagbog for året, og falder over at der under “Med fregatten Møen i eskadre – et røveriforsøg” beskrives at Schiønning er bevæbnet med et par pistoler i forbindelse med afhentningen af denne større pengesum:
Var pistoler på orlogsskibene på dette tidspunkt en del af den faste bevæbning og var det evt. samme modeller som rytteriet anvendte – model 1740, 1748, 1751, 1758 – har du viden eller kilder til dette område?
Det er i øvrigt påfaldende, at Schiønning i sine optegnelser ikke nævner træk fra konflikten med Rusland, men blot nævner under den 25/7 at oplysningen om Peter den 3.´s død er modtaget uden tilsyneladende helt at være vidende om de større sammenhænge.
MVH
Henrik.
Kære Henrik,
Jeg har desværre ikke været i stand til at finde detaljerede oplysninger om pistoler i flåden på Schiønnings tid, men jeg har lavet en søgning i hele dagbogen, og jeg sender dig et par sider på en mail, med de dagbogsoptegnelser, hvor der er nævnt pistoler.
Det er egentlig underligt, at der i midten af 1700-tallet ikke var nogen standard for blankvåben og pistoler blandt danske søofficer.