I forbindelse med mit speciale om Søkadetakademiet i Oplysningstiden lavede jeg for 7-8 år siden en meget grundig søgning i det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling. Jeg fandt stort set alt frem, jeg dengang kunne se umiddelbart relaterede til Søetaten i 1700-tallet. Det gjorde jeg dengang i håb om at finde manuskripter fra diverse lærere ved akademiet. Men i processen faldt jeg over et par manuskripter som dengang ikke sagde mig så meget, men som jeg tænkte, jeg burde vende tilbage til engang, da de så ud til at give et godt overblik over store dele af Søetaten. Dengang satte jeg mig ikke ind i disse bøgers kontekst. Men da jeg for kort tid siden ryddede op i mine papirer, faldt jeg over de gamle bestillingssedler, som jeg heldigvis ikke havde smidt ud. Og så dukkede denne kilde op, som jeg egentlig havde glemt. Så de blev bestilt ind på læsesalen.
Efter at have kigget de to bøger igennem ganske kort, måtte jeg sande, at det var rigtig, rigtig godt, at jeg ikke havde smidt de gamle sedler ud! Det er en fantastisk kilde. De to bøger er en slags håndskrevne oversigter over Søetatens sammensætning og ledelse, krydret med en masse faktuelle oplysninger og reglementer. Det er kun den ene, der kan knyttes til en bestemt person, men de ser ud til at være blevet til i nogenlunde den samme kontekst omkring 1770, og der er da også en del overlappende oplysninger i dem.
Før jeg beretter om, hvad det er for en person, der fik lavet i hvert fald den ene bog, vil jeg gøre opmærksom på, at det er muligt at få denne type håndskrevne arkivalier scannet ind på Det Kgl. Bibliotek. De to bøger på i alt lidt over 300 sider kostede kun ca. kr. 350 at få scannet. Det tog godt nok nogle uger, men det var jo også en større bestilling. Folkene på KB gjorde det rigtig godt og skal have stor ros for en kompetent sdanning, hvormed jeg mener, at de sider, der skal læses over et helt opslag konsekvent er scannet som hele opslag, så de er til at arbejde med. Det er herligt at sidde hjemme med de to bøger som pdf-filer på skærmen. Det gør det meget nemmere at arbejde med.
Den ene bog (NKS 782, 4to) er på indersiden af omslaget forsynet med greve Gregers Haxthausens (1732-1802) exlibris. Denne udnævntes i 1766 til civil kommitteret i det nyoprettede General-Cmmissariat for Søetaten. Den pligtopfyldende og grundige embedsmand kom fra en baggrund i diplomatioet og havde således ikke det store forhåndskendskab til Søetatens indretning. I Struensees periode blev han bedt om at fremsætte forslag om en ny og forbedret indretnin af Søetatens ledelse. For at være så velforberedt på denne opgave som muligt fik han udfærdiget denne notesbog på 153 tætskrevne sider med en komplet oversigt over de forskellige af Søetatens instansers historie så lang tilbage som det var muligt. Dette manuskript, rummer som nævnt et væld af interessante oplysninger om Søetatens indretning særlig i midten af 1700-tallet. Blandt andet findes en række utrykte reglemeter vedr. mandskab og materiel, der var gældende på Haxthausens tid. Da greven afskedigedes i forbindelse med Struensees fald beholdt han manuskriptet, og det er derfor ikke bevaret i Søetatens arkiv på Rigsarkivet.
Det andet manuskript (NKS 4494, 4to) er anonymt, men kunne på baggrund af det andet manuskript godt antages også at knytte sig til generalkommissariatets arbejde i den samme periode. Jeg vil nok komme til at vende tilbage til disse centrale manuskripter. Især vil jeg fremhæve de omtalte reglementer. Jeg har undret mig over, at der ikke fandtes andre reglementer end Sø- og Landkrigsartikelsbrevet. Det har undret mig, da jeg fra Landetaten ved, at der fandtes masser af trykte reglementer. Men af en eller anden grund har man valgt ikke at få dem trykt i Søetaten. Et eksempel er reglementer for fordelingen af folk om de forskellig kanoner. Til at betjene en enkelt 36-pundig kanon skulle der eksempelvis 17 mand; en bøsseskytte (kanonkommandøren) 13 matroser og tre soldater. Til sammenligning kunne en 8-pundig kanon betjenes af 1 bøsseskytte, fem matroser og en soldat, altså syv mand. Det er den slags oplysninger, der giver lidt mere kød på afhandlingen. Et andet eksempel er reglementet for kabyskedlernes størrelse. Her kan man læse, at kedlen på et 90-kanoners skib rummede mere end 1000 liter, mens et 50-kanoners skib kunne nøjes med en kedel på ca. 450 liter.
Hej Jakob
Det ser ud til at det er et spændende materiale, du der har fundet.
Må jeg spørge, om du i materialet her eller i din forskning i øvrigt er stødt på noget om galejhavnen i Nivå, der blev påbegyndt i 1753? Ikke så meget om selve byggeriet af havnen, men mere om eventuelle planer om bemandingen af galejerne. Men også gerne om byggeriet.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at jeg forsøger at finde ud af hvilken funktion Nibepæl / Nivaapæl havde. Den findes på en række ældre kort, tidligst på Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1765, vest for Galejhavnen på en lille bakke. Det er min arbejdshypotese at der er en forbindelse mellem havnen og pælen. Men hvilken?
Mulige oplysninger vil være kærkomne.
Med venlig hilsen
Jens E. Christiansen
Nivå.
Hej,
Nej, der står desværre ikke noget særlig konkret om galejprojektet i Nivå. Indtil videre har jeg ikke fundet noget ud over det, der står i Garde.
Venlig hilsen
Jakob
Hej
Galejhavnsprojektet findes beskrevet i et par artikler (H.C. Rosted 1965 og Hans Chr. Bjerg 1989).
Byggeriet og overvejelserne bag det, som er det, de to artikler omhandler, falder, så vidt jeg kan se, uden for dit projekt. Men galejernes bemanding kunne vel tænkes at indgå i det?
Havnen var planlagt til at kunne rumme 20 galejer, og jeg har i ‘Vor Sømagts Historie’ fundet at hver galej krævede en besætning på ca. 180 mand – vel afhængig af galejens størrelse. Dvs. 3000 – 4000 mand i alt med galejflåden i Nivå fuldt udbygget. Et anseeligt antal. Men hvem var de?
En af galejernes fordele var at de kunne bemandes med ikke-uddannede. En væsentlig del af mandskabet skulle blot kunne trække en åre, som det senere var tilfældet med kanonbådene. Den rolle kunne i større eller mindre grad være tiltænkt de lokale fiskere og bønder. Og det er i den forbindelse jeg forestiller mig at ‘Nivepæl’ kunne spille en rolle – ved alarmering: Et signal blev hejst, og de udpegede rorskarle skulle stille på havnen.
Men som antydet har jeg intet skudsikkert bevis på at der i det hele taget er en sammenhæng mellem galejhavnen og ‘Nivepæl’.
Hvis du i din forskning støde på noget om, hvem der var påtænkt at skulle bemande galejerne i Nivå, håber jeg, du vil have mig i erindring.
Med venlig hilsen
Jens E. Christiansen.