July 22nd, 2008
During the last week of June I attended the IMEHA (International Maritime Economic History Association) Conference in Greenwich, London. The venue - the old Naval College in Greenwich right next door to the National Maritime Museum and the Old Royal Observatory – was absolutely fantastic. It happened to be the biggest international conference of maritime history – ever! More than 300 delegates and more than 200 lectures!!
Obviously, I couldn’t attend all the lectures, but even then, it was great just being there and absorbing the whole atmosphere. I had the chance to meet lots of colleagues, whom I had previously only heard of or read. I enjoyed the true international perspective of the conference and gained some insights to put the history of the Danish Navy in perspective.

A marvelous venue! The Old Naval College in Greenwich, home to the Maritime Institute of Greenwich University.
I was very inspired by a couple of the lectures that were particularly relevant to my research. During the next days I shall try to reflect on them on this blog.
I should have blogged about this conference a month ago – but I became absorbed with holiday and family when I got home. There is a time and place for everything…
Posted in Aktuelt, English language, Kurser, Uden kategori | No Comments »
June 17th, 2008
ICOMAM(The international Committee of Museums and Collections of Arms and Military History) has a great service. In “The Basiliscoe Mercury” they render news from the internet related to arms and military history on a monthly basis. They also link to various websites that they think might appeal to the readers of The Mercury. In their latest edition they link to www.forskerblog.dk. This makes me very proud and happy, but also compels me to give some news in English.
I work on a Ph.D. thesis on the social history of the Danish Navy in the eighteenth century. I find much inspiration in the works of Professor N.A.M. Rodger, especially in his wonderful book “The Wooden World” which was published 1986. My thesis will have a comparative aspect, and comparing the Danish Navy and the British Royal Navy of the eighteenth century is fascinating. There is a huge contrast between the tightly run navy of the absolute Monarchy of Denmark on the one side, and the almost anarchistic British Royal Navy on the other. The Danish navy was very top-down, and everything was under strict control from the King and the Admiralty.
However, in my recent research I have established that the Danish Naval Articles that were published in 1752 were substantially inspired by the British naval articles, “Regulations and Instructions Relating to His Majesty’s Service at Sea”, Published 1731 in London. The Danish 1752 articles replaced a set of articles dating back to 1700. Among the significant changes is the reduced role of religion in the articles, and the emphasis on military rank and the chain of command. The punishments were much toned down in the 1752 articles, and the cruel keelhauling punishment was abolished altogether.

The first page of the Danish Naval Articles of 1752.
I will try to blog some posts in English along the way, but I guess most posts will still be in Danish language. Among the links to the right you will find a link to “English language”. This one is the first.
Posted in 1700-tallet, Aktuelt, English language, Straffe, Uden kategori | 7 Comments »
June 6th, 2008

Den lille mand, som står helt agter i chaluppen i forgrunden er en kvartermester. Blandt hans opgaver var at styre chaluppen. Om denne kvartermester også var justitskvartermester, melder historien ikke noget om… Gouache af Rønneby ca. 1750, Orlogsmuseet.
I mit arbejde med afhandlingen har jeg hele tiden forsøgt at identificere de forskellige grupper i Søetatens univers. Der var håndværkere, matroser, officerer og underofficerer. Hver af grupperne kan yderligere underinddeles i en forbløffende mængde fag- og ranggrupper. En gruppe, som jeg har undret mig over, jeg ikke kunne finde, var profosserne. Profosserne var de underofficerer, der stod for afstraffelserne både til søs og ved kompagnierne på Holmen. De findes omtalt i en række sammenhænge i perioden indtil ca. 1740, men derefter har jeg ikke kunnet finde dem. Jeg har ledt efter en forklaring, men ikke fundet nogen – før nu.
Ved gennemlæsning af Søkrigsartikelkommissionens betænkninger er jeg stødt på løsningen på mysteriet om de forsvundne profosser. Kommissionen foreslår i maj 1741, at profossen fremover skulle omtales som “Justice-Qvarteer Mester”, fordi ordet profos var belastet. Danneskiold-Samsøe bifaldt forslaget. Ved at give denne embedsmand en ny titel kunne profossen “undgaae Foragt og faa nogen Authoritet”. Det bringer mindelser om vor egen tids iver efter at omdøbe og pynte på diverse arbejdstitler. Hvis jeg nævner skraldemændenes mirakuløse forvandling til renovationsarbejdere, så tror jeg, alle ved hvad jeg taler om. Der er intet nyt under solen.
Ved en tilfældig Google-søgning stødte jeg på en morsom parallel historie. Nemlig at Husarregimentet i 1791 afskaffede det hidtil brugte navn på den tilsvarende embedsmand hos dem. Han havde indtil da båret det maleriske navn “stokkeknægt”. Stokkeknægtene var åbenbart fra gammel tid blevet betragtet som “uærlige” (med alt hvad det indebar af sociale restriktioner). For at ændre på denne opfattelse blev det ved kongelig resolution bestemt, at de “…istedetfor Stokkeknægte herefter kaldes Profosser”. Det er jo ret grinagtigt, at man i Søetaten 40 år forinden havde afskaffet profostitlen, netop under henvisning til den foragt, der var forbundet med dette navn.
Verden vil bedrages.
Posted in 1700-tallet, Billedkilder, Mandskab, Officerer, Straffe, Uden kategori | No Comments »
June 2nd, 2008

Den gode nyhed er, at jeg har fundet papirerne fra den kommission, der blev nedsat i 1739 og afsluttede sit arbejde i 1756. Den dårlige nyhed er, at der er en ordentlig bunke af dem! Jeg må prøve at arbejde mig igennem denne bunke og se, om der er noget interessant i den, som vedkommer mit projekt. Efter de første overfladiske gennembladringer kan jeg konstatere, at en kommission blev nedsat i 1739, der havde til opgave at komme med et udkast til en revideret udgave af Søkrigarstiklerne, som senest var revideret i år 1700. Arbejdet stod åbenbart stille indtil Intendant de Marine Frederik Danneskiold-Samsøe i 1742 henvendte sig direkte til kongen med en forestilling og bad om at få arbejdet genoptaget. Kongen resolverede, at det var vigtigt, at arbejdet fortsatte, og indskærpede, at der nu skulle arbejdes hurtigt. På forslag fra Danneskiold-Samsøe blev det også resolveret, at de nye artikler skulle udarbejdes på basis af de franske, engelske og russiske tilsvarende artikler.
Det ses, at denne resolution blev taget alvorligt, og den nedsatte gruppe mødtes ganske hyppigt i 1742-45. Der var møder ca. hver 14 dag, og der blev udarbejdet masser af forslag, som Danneskiold-Samsøe flittigt kommenterede og korrigerede. De nævnte udenlandske krigsartikler blev behørigt kommenteret, og også de svenske artikler blev inddraget. Et usædvanligt initiativ var, at der blev udarbejdet og trykt et sæt prøveartikler, der blev givet med om bord til skibscheferne på de ti udkommanderede skibe i den store udrustning i sommeren 1743. Meningen var, at kaptajnerne skulle melde tilbage, om de havde kommentarer eller forslag til rettelser til artiklerne. Det lød meget godt og progressivt. Men i pakken lå der ti små lapper fra de respektive skibschefer, som alle som én erklærede, at de ikke havde noget at tilføje. Jeg havde ellers glædet mig til at se disse tilbagemeldinger, fordi de var en potentielt fantastisk kilde til de faktiske forhold om bord på 1700-tallets orlogsskibe. Så meget for deltagerdemokrati anno 1743!
Imidlertid gik arbejdet helt i stå ved nytår 1745 og blev først genoptaget i maj 1751. Forklaringen herpå må være, at Danneskiold-Samsøe faldt fra magten, da Frederik 5. kom på tronen i 1746. Og eftersom han havde været drivkraften i foretagendet, gik det herefter i stå. Men i 1751 kom Frederik 5. I tanker om projektet og fik fyret op under den gamle kommission, der hurtigt barslede med de færdige krigsartikler, der kunne udgives i 1752. Nu havde kongen fået så meget blod på tanden, at han ønskede, at der også skulle udarbejdes et sæt artikler for landtjenesten ved Søetaten. Og dette sæt artikler udkom i 1756.
Det var en god dags arbejde! Nu må jeg ud og nyde sommersolen.
Posted in 1700-tallet, Mandskab, Officerer, Straffe, Uden kategori | No Comments »
May 29th, 2008
Ifølge Frederik 5.s Søkrigsartiklers § 566 var det strafbart at desertere. Her kunne man læse, at: Ingen maae undvige, eller bortløbe. Er det en Gemeen, da skal han hænge fra Raa-Nokken: Er det en Under-Officier, da belægges han med samme Straf.

General-Pardons-Patent fra 1742. Man må forestille sig, at patentet har været slået op som plakat i toldboder og rådhuse, etc.
Men det forekom alligevel hyppigt, at gode og erfarne folk “undveg uden Forlov” – altså stak af. Forekomsten af desertioner var hyppige, og var begrundet dels med ulyst til tjenesten, dels “lyst til at fahre”, altså at den enkelte sømand hellere ville sejle på verdenshavene end at forrette tjeneste i Søetaten. Der var så mange deserterede, at det ikke ville have været realistisk at forsøge at henrette dem alle, efterhånden som de blev pågrebet. I stedet blev der rutinemæssigt udstedt et “General-Pardons-Patent”. Sådanne patenter udstedtes i følgende år efter Store Nordiske Krig: 1719, (forlænget 1722), 1732, 1742, 1748, (forlænget 1749), 1762, (forlænget 1763 og 1764), 1770, 1777 (forlænget 1781 og 1783). Søfolkene kunne efter udstedelsen af sådan et patent frit melde sig ved deres sølimit eller division og igen blive indskrevet i rullen. Vel at mærke uden at de straks skulle melde sig til tjeneste igen. Efter 1783 blev der ikke udstedt flere general-pardons-patenter.
Posted in 1700-tallet, Kilder, Mandskab, Uden kategori | No Comments »
May 29th, 2008

I Frederik 5.s Krigsartikelsbrev for Landtjenesten ved Søetaten fra 1756 har O.H. de Lode stukket en vignet, forestillende Nyholm og Flådens Leje i venstre side, og med et tableau med kanoner i billedets højre forgrund. Vignetten, der er stukket efter forlæg af søofficeren Chr. Otto Willars (1714-58), skal hentyde til nogle af de aktiviteter, der blev forbundet med landtjenesten i Søetaten. Det var dels Nyholms Hovedvagt (også kendt som “Under Kronen” pga. den noget overdimensionerede tagrytter), der symboliserede de administrative opgaver i land. Bag hovedvagtsbygningen ses Mastekranen, som er ved at sætte en mast på et skib, hvilket kan ses som et symbol på de vedligeholdsopgaver, der også skulle udføres på Holmen. Bag kranen står et skib under bygning på Nyholms byggebeddinger, symboliserende nybygningsopgaverne. I billedets midte ses de mange skibe fortøjet i Flådens Leje, hvilket er et logisk symbol på Holmens funktion som flådehavn. I billedets højre side ses søartillerister bakse med noget tømmer ved en skanse med skibsartilleri. Over dem står der to matroser med hver sin morgenstjerne – de symboliserer vagttjenesten på Holmen. Midt i billedets forgrund ses en basunblæsende engel, hvilende armen på en kartouche med Frederik 5.s kronede monogram, omgivet af sømilitære symboler i form af navigationsinstrumenter, en globe, en kanon, et anker og lignende. Måske hentydede englen til de åndelige sysler, der også plejedes i land ved undervisningen på Søetatens skoler, mv.
Man kunne være fristet til at tro, at skansen med skibsartilleri var ren fantasi. Men Der fandtes faktisk sådanne øvelsesskanser formet som en skibsside i land. I maj 1740 blev det befalet, at brystværnet på Holmens batterier skulle indrettes som skibssider, hvor kanonerne ligesom om bord var forsynet med taljer og brogetov. På denne måde kunne mandskabet øve sig i kanonbetjening på samme måde, som var de om bord. Selvom man på grund af perspektivet kunne være fristet til at tro, at batteriet på vignetten skulle være søfortet Prøvestenen, må dette dog udelukkes, eftersom fortet var nedlagt i 1744. Der må derimod være tale om, at Willars har benyttet sig af sin kunstneriske frihed. Der sad jo heller ikke en engel midt i havnen!
Posted in 1700-tallet, Billedkilder, Uden kategori | 1 Comment »
May 23rd, 2008
I dette blogindlæg vil jeg ikke fordybe mig i et dybere kildekritisk studie af Søkrigsartiklerne som normative kilder. Jeg ønsker blot at henlede opmærksomheden på et tilsyneladende overset fænomen, der om muligt gør studiet af søkrigsartikler endnu mere centralt og fascinerende: Studiet af forskelle mellem de forskellige søkrigsartikler. I dette tilfælde forskelle (og ligheder) mellem de danske søkrigsartikler fra hhv. 1700 og 1752. Forskellene er nemlig både markante og interessante!

Slutvignet fra Søkrigsartiklerne fra 1752. Det kronede rigsvåben på en baggrund af muslingeagtige rocailler og holdt af de to vildmænd.
Read the rest of this entry »
Posted in 1700-tallet, Diagrammer og grafer, Kilder, Litteratur, Mandskab, Officerer, Straffe, Uden kategori | No Comments »
May 1st, 2008
Somme tider skal man frigøre sig fra de indre forestillinger man har, om hvordan ting så ud i fortiden. Ofte er ens forestillinger i overraskende høj grad præget af Hollywoods film snarere end fakta!
Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.
I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.
Posted in 1600-tallet, 1700-tallet, 1800-tallet, Kilder, Mandskab, Straffe, Udstillinger | No Comments »
April 22nd, 2008

PRINDS CHRISTIAN FREDERIKs kamp ved Sjællands Odde 1808 i en samtidig gengivelse af C. Butty, Orlogsmuseet.
Så går turen til Søværnets Artillerikursus Sjællands Odde (ASO blandt venner). Her er der den 25.-27. april maritimhistorisk konference arrangeret af Maritimt Kontaktudvalg (som jeg er medlem af). Konferencen er for alle interesserede i dansk maritim historie, og har altså både et civilt og militært aspekt. Jeg skal holde oplæg om “Avancementer i 1700-tallets søetat”, og der er mange andre spændende foredrag. Og her i 200-året for slaget ved Sjællands Odde er der naturligvis også både foredrag om og ekskursion til åstedet for den drabelige kamp, hvor “alle pigers ven” Peter Willemoes blev ramt af en kanonkugle og døde. Se mere på http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/.
Posted in 1800-tallet, Aktuelt, Kurser, Officerer, Uden kategori | No Comments »
April 17th, 2008
Det er først for nylig gået op for mig, at der bliver linket til denne blog fra en side på Københavns Universitets hjemmeside. Universitetet forsøger at holde rede på de blogs, der føres af ansatte eller andre med relation til det ærværdige lærdomstempel i hovedstaden. Oversigten over mig og mine blogger-kollegaer findes på http://blogs.ku.dk/blogs/. Og hvis man vil holde sig ajour med, hvem der er flinke til at opdatere deres blog, så kan man følge med på http://blogs.ku.dk/.
Posted in Aktuelt, Uden kategori | 1 Comment »