Jørgen Balthazar Wintherfeldt, 1732-1821 portrætteret af J.J. Stundner. Foto Bruun Rasmussens Auktionshus.
I boksrummet på Marinens Bibliotek gemmer de rigtig mange spændende ting. Blandt de mange uerstattelige manuskripter gemmer sig en omfattende samling af Jørgen Balthazar Wintherfeldts (1732-1821) efterladte papirer. Read the rest of this entry »
Den svenske “General-Besättnings Liste” fra 1759. Marinmuseum, Karlskrona, arkivet.
Efter at have været i Karlskrona på et meget udbytterigt forskerophold, har jeg nu i nogle dage siddet og samlet op på, hvad jeg egentlig har med hjem. Sådan noget foregår jo nu om dage ved, at man hurtigt danner sig et overblik over det lokale arkiv, bestiller en hel masse tilsyneladende lovende pakker frem og så går i gang med digitalkameraet. De nøjere studier foregår så på skærmen, når man er vel hjemme igen. Read the rest of this entry »
Så er jeg kommet til Karlskrona, hvor jeg i de meget smukke omgivelser forsøger at danne mig et overblik over den svenske flådes organisation i 1700-tallet. Det er rigtig hyggeligt med de mange muligheder for at træffe gode kollegaer og nyde det utroligt velbevarede maritime miljø i Karlskrona, som ikke uden grund er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
When I attended the IMEHA conference in Greenwich in June I took the opportunity to have a look at some of the major museums in London. I had the chance to see both the Docklands Museum and of course the National Maritime Museum. I also went to have a look at the Tower of London with its amazing architecture and the crown jewels. The Tower among other things used to house an arsenal. Most of it has been moved to the Armouries Museum in Leeds. However, there are a few guns left. And among them there is one with a Danish twist.
The Dano-British gun in a corner of the museum shop in Tower of London.
Jeg har før skrevet om styrmænd, men efter yderligere arkivstudier kan jeg nu sige noget mere om denne gruppe. Dog har jeg et udestående spørgsmål: Hvorfor kom så mange af dem netop fra Sønderjylland? Gode forslag modtages gerne! Læs mere om styrmændene i øvrigt her. Read the rest of this entry »
Jeg er nu nået så langt, at jeg kan følge de enkelte matrosers karriereforløb over længere perioder via de skibsbøger, der er bevaret i Søetatens Arkiv. Her kan du klikke dig videre og se en case som eksempel på, hvor detaljeret viden, jeg nu arbejder med. Read the rest of this entry »
Efter et par MEGET givende dage på Rigsarkivet føler jeg trang til lige at gøre status på projektet. Klik videre, hvis du vil se, hvordan det går med mit ph.d.-projekt lige for tiden. Read the rest of this entry »
Det ovenstående er en henvendelse fra den 16-årige Niels Jacobsen Havn til Holmens Chef admiral Suhm. Drengens fader var tømmermand ved Holmen, men tjente åbenbart ikke nok til at kunne forsørge ham. Niels Jacobsen skrev om faderen, at han ” haver af sin yderste formue, hidentel sørget for at opholde mig med føde og klæde, som hand har kundet. Men formedelst fattigdom og armod kand ikke lengere udstaae at forsørge mig?” Så nu ville Niels gerne være rugdreng ved skibbyggeriet, en af de drenge, som ikke modtog løn, men i stedet en portion rug ugentligt, hvilket var et godt bidrag til familiens økonomi. Jeg synes, henvendelsen er så fin med de møjsommeligt udfyldte bogstaver øverst. Og så er det tankevækkende så hurtigt man reagerede på Holmen. Ansøgningen er dateret 28. januar 1749, og påtegningen siger, at han blev antaget som rugdreng d. 31. Her kunne man arbejde hurtigt! Måske fordi man gerne ville sikre sig en dreng, der kunne skrive. I nederste højre hjørne under underskriften står “egen Haand, 16 Aar”.
Henvendelsen findes i Ekvipagemesterens indkomne sager på Rigsarkivet. En kilde, som ikke findes længere, derfor skal man vide, at de indkomne sager findes registreret som Holmens Chef, standretssager. Det er ikke logisk, men sådan er det. Tak til arkivbetjent Palle for den oplysning ? hvad skulle man gøre uden ham? I øvrigt er der også i disse standretssager en masse andre spændende blandede ting, som f.eks. mandskabsruller over Søetatens helt små skibe.
Det lyder utroligt, men jeg har fundet en protokol, der indeholder oplysninger om hovedparten af Søetatens underofficerers evne til at læse i 1743. Oplysningerne kan suppleres med personernes rang og alder. Den har været genstand for en lille delundersgelse, der kommer til at indgå i min afhandling. Mig bekendt findes der ikke tilsvarende undersøgelser fra perioden. Jeg er ret tilfreds med mit delresultat indtil videre.
Det startede alt sammen med en lønforhøjelse:
På Rønnebys herlige gouache fra ca. 1750 anes som sm myrer, nogle af de matroser og underofficerer, der dannede rygraden i Holmens divisioner.
Ovenstående diagram bygger på en simpel optælling af antallet af søofficerer i marinekalendere fra perioden 1742-1780. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal stille op med det. Men der ses jo en klar tendens: I 1742 var der 152 sofficerer og i 1780 var tallet steget til 209. En markant stigning, som jeg ikke kan forklare entydigt. Den kraftige stigning i antallet af sekondløjtnanter og kaptajnløjtnanter i 1756 kan forklares med oprettelsen af 4. Division, der skulle forsynes med løjtnanter til de ti kompagnier. Men den øvrige stigning kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogen havde en god forklaring på?