Kgl. approberet uniformstegning forestillende en matros i 2. Division på Holmen. Bemærk det lange hår.
Hvordan så de egentlig ud, alle “mine” matroser, håndværkere, underofficerer og officerer? Tja, det er ikke let at sige. Der findes kun ordentlige, nogenlunde vellignende portrætter af enkelte officerer. Alle med lavere rang, er stort set ansigtsløse. Men ved at bruge forskellige kilder, er det muligt alligevel at sammenstykke et signalement. Read the rest of this entry »
En skibskiste med forskelligt spændende indhold fra fregatten LOSSEN, der forliste ved Norge i 1717. Norsk Sjøfartsmuseu. Foto Jens Auer, SDU.
I sidste uge var jeg i Esberg og holdt foredrag om mit arbejde med ph.d.-afhandlingen. Min kollega Jens Auer har skrevet ph.d.-afhandling om fregatter og snauer i den danske flåde i perioden 1650-1750. Og da de generelt er specialiseret i maritim historie på Center for Maritim og Regional Historie i Esbjerg, syntes de, det var en god ide, at jeg kom forbi og fortalte om mit arbejde. Det blev til en god og inspirerende tur, der blandt andet har inspireret mig til også at inddrage marinarkæologisk materiale i min afhandling.
Der findes ikke billeder fra 1700-tallet, der viser mandskabet. Derfor dette billede fra dækket af NIELS JUEL i foråret 1864. Orlogsmuseet.
Der er ikke mange kilder til det menige mandskabs fornøjelser og daglige gøremål ud over de pligter, der fulgte med tjenesten. Man er derfor henvist til spredte dagbogs- og erindringskilder, hvis man ønsker at finde eksempler på disse aktiviteter. I det følgende kan du læse nogle eksempler, jeg har kunnet finde, på hvad man foretog sig om bord på de store sejlskibe, når man skulle fornøje sig.
Det er nu efterhånden så langt fremskredent med min afhandling, at jeg kan begynde at gøre mig nogle tanker om, hvad der skal stå i indledningen. Hvad er det egentlig jeg skriver om? Og hvorfor? I det følgende er nogle af de helt centrale overvejelser: Read the rest of this entry »
Illustrationsside fra Koefoeds ordbog. En god ordbog har også billeder af de ting, der beskrives.
En relativt overset, men ikke desto mindre central kilde til oplysninger af kulturhistorisk karakter, er de forskellige marineordbøger. Read the rest of this entry »
Holmens Kirke set fra Christianshavn, Rach og Eegberg ca. 1750. Nationalmuseet.
Jeg har en gang før været inde på dette emne, men det tåler godt gentagelse og uddybelse. Jeg har nu skrevet lidt mere udførligt om baggrunden for, at officerer stod faddere for matrosbørn. I det følgende følger min kladde til det afsnit, der behandler matrosbørnene og deres faddere. Jeg modtager meget gerne kritik eller forslag.
Københavns Red malet af Rach og Eegberg, ca. 1750. Nationalmuseet.
Der er gået alt for lang tid, men jeg har været travlt beskæftiget med at blive far igen, og jeg har også haft andre opgaver. Og så var der jul og nytår, og og og… Undskyldningerne er mange. Men jeg har bare ikke været god til at blogge. I den mellemliggende tid har jeg dog været ret flink til at skrive, og jeg er snart oppe på 200 siders råtekst. Meget skal bearbejdes, men strukturen ligger fast og synes at fungere.
Jeg arbejder nu ud fra denne struktur:
Ja, så enkelt ser det ud, og det er også meningen. Keep it simple, siger jeg bare! Jeg arbejder nu på at lave min midtvejsrapport, hvor jeg blandt andet skal skrive, hvor langt jeg er med de respektive afsnit, og hvornår jeg regner med at de kan være færdige. Det lyder enkelt, men jeg har svært ved at få det gjort, for med min arbejdsform forekommer det lidt ørkesløst at planlægge på den måde. Jeg vil hellere bare skrive!
Figur 1 Den danske eskadre i Flekkerø Fjord 1757. Gouache af Rønneby, Orlogsmuseet.
Den følgende tekst er tænkt som en slags eksperiment. Hvor tæt kan man komme på en enkelt dag i 1700-tallets danske Søetat? Alle kneb gælder, billeder, dagbøger, skibsjournaler, etc. Read the rest of this entry »
BORNHOLMS skytrulle bærer tydelige tegn på slid. Listen er skrevet på kraftigt karton og har tydeligvis siddet på en opslagstavle om bord.
Jeg har før omtalt begrebet “skytrulle”. Det var den, der fordelte mandskabet til deres klartskibsposter. Jeg har længe ledt forgæves efter en skytrulle. Read the rest of this entry »
Jørgen Balthazar Wintherfeldt, 1732-1821 portrætteret af J.J. Stundner. Foto Bruun Rasmussens Auktionshus.
I boksrummet på Marinens Bibliotek gemmer de rigtig mange spændende ting. Blandt de mange uerstattelige manuskripter gemmer sig en omfattende samling af Jørgen Balthazar Wintherfeldts (1732-1821) efterladte papirer. Read the rest of this entry »