Jakob Seerups forskerblog

Når den enkelte matros var ansat ved en af divisionerne, ventede der en meget alsidig tjeneste forude. Han skulle gøre tjeneste både i land og til søs, og han kunne gøre tjeneste både ved forskellige anlæg i land – beddinger, dokken, etc. ligesom han kunne komme om bord på såvel store som små skibe. Dette er meget ulig den samtidige britiske praksis, hvor den enkelte sømand ofte var knyttet til et specifikt skib gennem en længere periode, snarere end til Royal Navy som sådan.[1]

Det er svært at give noget entydigt billede af gennemsnitlige tjenesteforløb. I stedet har jeg valgt i det følgende at angive en række eksempler på karriereforløb for specifikke personer. At noget sådant i det hele taget kan lade sig gøre skyldes de meget velbevarede kilder til Søetatens personel i midten af 1700-tallet. Skibsbøgerne angav, hvilke matroser, der blev sendt om bord på de forskellige skibe i forskellige år. Og Præsentationsbøgerne angav personellets alder, fødested og varigheden af deres kontrakt med Søetaten. Da de enkelte matroser var ansat i et bestemt nummer i deres kompagni, og det altid præcist blev angivet, hvilket andet nummer, de eventuelt blev forflyttet eller avancerede til, er det muligt at følge den enkeltes tjenesteforløb over længere årrækker.

Den længste næsten ubrudte række af bevarede skibsbøger hidrører fra 3. Division.[2] Her kan man følge avancementer og udkommandoer for en 18-årig periode fra 1739-1757 – dog med et hul 1754-55. Uheldigvis er netop 3. Divisions præsentationsbøger ikke bevaret. Det vil sige, at oplysninger om fødested og alder for de udkommanderede ikke er tilgængelige. Men som kilde til den enkelte matros’ karriere er 3. Divisions skibsbøger alligevel værdifulde. Fødested angives ofte efter efternavn, og alder kan nogenlunde gættes ud fra, om det er en opløber, dreng eller matros, etc.

I skibsbogen kan man læse om matros i 3. Divisions 1. Kompagni Thomas Jensen, Bornholm, der i 1739 stod I kompagniet som No. 45. Dette år tegnede han kontrakt for ti år frem til 1747. I 1747 forlængede han kontrakten med fire år, i 1751 med 3 år og igen med 3 år i 1754 og 1757, hvorefter arkivalierne ikke længere tillader os at følge ham. I protokollen anførtes, at Thomas Jensen ”Har hus”, hvilket betød, at han boede i en af de gader i Nyboder, hvor 3. Division havde deres boliger.

I 15 af de 20 år, hvor det er muligt at følge Thomas Jensens tjeneste, var han udkommanderet i alt 19 gange. Disse mange udkommandoer dækker blandt andet over at han i 1749 blev til- og frakommanderet båden PROSERPINA fire gange.  I virkeligheden har Jensen næppe mærket noget til alt dette, idet frakommanderingen var dagen før udkommandoen tre gange i træk. Forklaringen må være administrativ eller regnskabsteknisk. Kun få år mellem 1737 og 1758 var Jensen slet ikke til søs, men forrettede tjeneste i land. I perioden 1743-52 var han udkommanderet hvert eneste år, hvorefter han i årene 1753-55 var i land. I 1756-58 var han atter var til skibs. I 1741 var han udkommanderet med orlogsskibet LOVISE og i 1743 med fregatten HØYENHALD, og det var øjensynligt de største skibe, han nogensinde kom til at tjene på. Samtlige øvrige skibe, han sejlede med, var små fartøjer, der sejlede i støttefunktioner i forhold til de større skibe og anlæggene på Holmen. Fartøjer som BAADEN No. 20, BAAD No. 1 og PROSERPINA, var så små, at de ikke ses registreret i Søetatens officielle annaler.[3] Mandskabslister for eksempelvis PROSERPINA er fundet i Holmens Ekvipages indkomne sager fra 1740’erne, her ses det, at Thomas Jensen her gjorde tjeneste sammen med en lille besætning på i alt 11 mand, en kvartermester, otte matroser og to opløbere.[4] Der forekom ikke i den undersøgte periode nogen total udskiftning af mandskabet, så den lille PROSERPINA har haft et ret sammentømret mandskab. Thomas Jensen var med i tre år, og var ellers beskæftiget på tilsvarende fartøjer. Han må derfor betragtes som specialist.

Et andet tjenesteforløb ses hos Hieronimus Hansen fra København, som i 1742 gik ind i 3. Division som opløber med No. 100. Hvis vi antager, at han var som det ovennævnte gennemsnit af opløbere, var han mellem 18 og 20 år af alder. Indtil juni 1744 gjorde han tjeneste i land. Men 24. juni påmønstrede han fregatten FALSTER, hvor han var om bord til 18. september samme år. Blot fem dage senere den 23. september, forlængede han sin kontrakt med 16 år og avancerede ved samme lejlighed til matros og overførtes til No. 33 i kompagniet. Som matros kom han endnu engang ud at sejle med FALSTER det følgende år på et togt, der varede over et år, nemlig fra 9. september 1745 til 7. november 1746. Herefter fulgte et par års tjeneste i land før han 4. juli 1748 blev frimand og formentlig kom ud at sejle med et handelsskib. Imidlertid kom han aldrig tilbage og blev derfor 15. januar 1750 udsat af nummer som udebleven frimand. Om han var druknet eller død på anden vis, eller evt. deserteret, får vi nok aldrig at vide.

[1] Rodger, The Wooden World, p. 113.

[2] RA, Søetatens Arkiv, Divisionsinspektørerne, 1727-1757, Skibsbøger for 3. Division og Kadetkorpset. Arkivalierne fra 1727-30 er regnskabshovedbøger, og indeholder ikke oplysninger om udkommandoer, og 1730-39 er uden bevarede skibsbøger.

[3] Fartøjerne er forgæves eftersøgt i Den Sorte Registrant, Gardes værker, Søetatens Arkiv i Rigsarkivet og www.orlogsbasen.dk.

[4] Rigsarkivet, Holmens Chef, Standretssager – denne kildegruppe er misvisende navngivet, idet “Standretssagerne” hovedsageligt indeholder Holmens Ekvipages indkomne sager.