Det har altid undret mig, at det blev overladt til styrmænd at navigere orlogsskibene. Der er ingen tvivl om, at de var mere rutinerede end søofficererne og søkadetterne. Men officererne var til gengæld mere veluddannede. Min teori er, at styrmændene som gruppe var en rest fra dengang i 1600-tallet, hvor alting var mere løst. Det var dengang, civile søfolk blev overladt det der med at styre skibene, mens landmilitært uddannede officerer og soldater tog sig af tingene i “den skarpe ende”. Dengang blev de kaldt skippere, men i løbet af 1700-tallet skiftede gruppen navn til styrmænd.
Mine studier i forskellige kilder viser, at styrmænd blev betragtet som underofficerer, ikke var uniformerede, at deres navigationskundskaber lod noget tilbage at ønske, i forhold til nyuddannede søkadetter, og at nogle af dem havde sans for humor.
I Peter Schiønnings samling er der bevaret et brev, der angiveligt er sendt fra overstyrmand Hans Borgemester til en anden overstyrmand. Brevet må være bevaret på grund af sin underholdningsværdi. Det skildrer, hvordan eskadren, da den lå ved Nordafrika i 1753, blev forstærket med yderligere to danske fregatter, hvis styrmænd gik finere klædt, ja overstyrmanden på CHRISTIANSBORG havde erfaret:
“…hvorledes de unge Styrmænd, som er paa de tvende til os kommende Skibe, navnlig Blaa Hejren og Friderich & Lovise, fører dem op, at de ikke alleneste gaar med fine Klæder, Mansketter, Peruque etc., men endog er saa formastelig at gaa med saadan Tøj under deres Klæder som vi næppe engang giver vores Koner til Huer.”
Overstyrmanden, som var overstyrmand på flagskibet, besluttede i brevet derfor, at styrmændene om bord på de to fregatter, der var der først, måtte lægge stilen om og begynde at gå med manchetskjorter og nye ”Hatte, Strømper, forkeerte Skoe, Spænder, Acomodeer Kammer Punge, etc.” Han selv behøvede dog ikke ny hat, ”siden jeg haver en af Salig og Høylovlig Kong Christian den 5tes gamle Hatte, som er af en meget god Bonitet, i hvilken jeg agter at sætte en hvid eller sort Fier, hvilken Regale jeg dog vil bede at beholde for mig selv, siden jeg kan bedst meritere den som Overstyrmand af Flagskibet”. Silkehalstørklæder skulle de også have, og til pinse skulle de første gang lade sig se ”i vores magnifisangse” og endda med kårde ved siden. Det var bare vigtigt, at der ikke slap noget rygte om deres nye ” underlige og sælsomme Klædedragt” hjem til København, hvor han var bange for, de ville blive rent til grin. Og overstyrmanden beklagede inderligt, ”at det gamle Ordsprog, ”Beg og Tjære er Baadsmands Ære”, ikke nu som i gamle Dage staar ved Magt.” Hans Borgemester lagde også vægt på, at der blev opretholdt en forskel i forhold til understyrmændene, som sikkert også gerne ville have finere klæder, når nu overstyrmændene fik. Disse måtte derfor tillades at gå med
”…Halsærmer, Peruque, Silketørklæder om Halsen, samt Stokke i Hænderne, men og hver af os have Øye med, at det ikke gaar videre, saa der kan være den fornødne Forskel imellem dem og os.”
Især er det interessant at bemærke i dette udsagn, at der måtte opretholdes en forskel imellem over- og understyrmænd. Ikke på noget tidspunkt bliver der i brevet omtalt nogen uniform eller mundering. Men selvom der altså ikke var tale om en standardiseret uniform, var der alligevel ingen tvivl om, at forskel i rang måtte være synlig i mandskabets klædedragt. Styrmænd havde ligesom kahytskrivere og skibsproviantskrivere ikke nogen reglementeret uniform. Alligevel må de betragtes som væsentlige underofficerer.
Selvom dette brev med sin holbergske humor nok er lidt for godt til at være sandt, og der formodentlig ligger en stor portion ironi mellem linjerne, så giver det alligevel et levende indtryk af, at der blev lagt vægt på påklædning. I dette tilfælde nok til, at der kunne gøres grin med de forfinede nytilkomne styrmænd.
[...] har før skrevet om styrmænd, men efter yderligere arkivstudier kan jeg nu sige noget mere om denne gruppe. Dog har jeg et [...]