Sikken en god nyhed! Jeg har fået en artikel optaget i Mariner’s Mirror. Dette hæderkronede tidsskrift med peer review og hele pibetøjet ville gerne optage min artikel “The Royal Danish Naval Academy in the Age of Enlightenment”.Artiklen giver en komparativ analyse af det danske og engelske søkadetakademi i hhv. København og Portsmouth i oplysningstiden. Den bygger dels på mit speciale ved Københavns Universitet, dels på britiske artikler om det engelske tilsvarende akademi. Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at gå i de primære engelske kilder. Man kan læse mere om søkadetakademiet i perioden i min bog fra 2001: http://www.orlogsmuseet.dk/jacbog.htm.
Det har altid fascineret mig, at der var så stor forskel på den britiske og danske model. Hvor englænderne som hovedregel blev oplært ombord, og var heldige hvis de overhovedet modtog nogen form for teoretisk uddannelse, blev der ikke sparet på noget her i København i henseende til søofficersuddannelse. Spændingsfeltet mellem “training” og “education” er dybt interessant. Jeg tror, nogle af mine engelsksprogede kolleger vil finde det interessant, at der var så stor forskel på Royal Navy og eksempelvis den danske – ikke blot størrelsesmæssigt. Resten af verden var ikke nødvendigvis så Hornblower-agtig.
Jeg har desuden det held, at artiklen også kan fremlægges mundtligt ved Militärhistorisk Konferens i Stockholm d. 9.-11. november i år. Her vil der være en hel session om militær uddannelse gennem tiderne. Det er dog ikke endeligt bekræftet.
Hej Jakob
tror du at forskellene i uddannelse fik nogen direkte konsekvens for den måde, den danske og engelske flåde var organiseret på? Eller evt. på deres praktiske evner som søofficerer?
Hej Peter
Ja bestemt. Nu var Royal Navy (RN) selvfølgelig en kæmpe organisation, og jeg generaliserer groft. Men der er ingen tvivl om, at englænderne fik fantastiske praktikere ud af det, som var enestående dygtige til navigation og praktisk sømandskab, men som ikke var de store skriftlige og administrative talenter. I sin artikel Training or education: a naval dilemma over Three Centuries, beretter N.A.M. Rodger om John Elliot, som i 1795 bliver udnævnt til admiral “without having learned to spell the simplest English words.” og “Contemporaries complained of captains and admirals unable to to compose an intelligible report, speak a word of a foreign language or make a presentable appearance in polite society.”
Uddannelsen i den danske flåde skabte en god forudsætning for institutionens virke i det enevældige, topstyrede system. Manglen på samme i Royal Navy var tilsvarende egnet til at stimulere det anarkistiske fænomen, der gjorde, at RN lidt ligesom humlebien kunne fungere på trods af sin enorme størrelse.
Jeg tror dog ikke, at danske søofficerer var ringe praktikere. De fik blot ikke lejlighed til at udfolde sig i et lige så stort univers som deres britiske kolleger.