Jeg har i de seneste dage forsøgt at lave en oversigt over hierarkiet ombord danske orlogsskibe i 1700-tallet. Det har ikke været helt enkelt. Men på den anden side, kunne det have været meget værre. Jeg har jo Frederik 5.s Søkrigsartikler at gå ud fra. På den anden side, er der ikke nogen, der har lavet en komplet oversigt før.
For at kunne danne mig et overblik, har jeg lavet en grafik med de forskellige grupper. Det ovenstående diagram bygger på en tolkning af Søkrigsartikelsbrevet fra 1754. Klik på det, for at få et større billede. Skibets chef og officerer og kadetter er placeret i en gruppe for sig. Officererne bestemte over tre undergrupper. Disse er ikke rangeret i en prioriteret rækkefølge, men blot opdelt i kategorier, som er praktiske at arbejde med.
En lille gruppe på tre civile embedsmænd er sat for sig selv. Det er præsten og de to skibslæger. Lægerne omtaltes som ober- og undermesteren. Disse havde ikke nogen militær rang.
En anden særskilt gruppe var de landmilitære soldater og deres officerer. De adskilte sig fra det øvrige mandskab på flere måder. Dels var de ikke uddannet eller vant til at fare til søs. Dels var mange af dem tysksprogede. De bar en anden uniform end søfolkene, og tilhørte en landmilitær kultur, der må have ligget de fleste af søfolkene meget fjernt. De menige soldater stod under deres egen hærofficers kommando. Soldaterne var ombord på skibet omfattet af Søkrigsartikelsbrevet (§ 244). Det nævnes ikke, om de også kunne dømmes efter hærens reglementer. Det var kun skibets chef, der kunne pådømme sager ombord; men evt. afstraffelse skulle udføres under kommando af en hærunderofficer.
En større gruppe af underofficerer og deres assistenter varetog ansvaret for og det daglige opsyn med en række specialiserede opgaver. Denne gruppe er ikke tydeligt underinddelt. Men i det ovenstående diagram er de inddelt oppefra og ned i den orden, hvori de nævnes i Søkrigsartikelsbrevet. Denne orden afspejler ikke nødvendigvis de respektive gruppers sociale status, selvom skibskokken som noget naturligt står nederst. Selvom der ikke angives nogen skelnen i krigsartiklerne, kan det godt forsvares at underinddele disse underofficerer og deres assistenter i syv overordnede grupper/enkeltpersoner med hver deres typer opgaver.
- Administrative underofficerer
- Styrmandsgruppen
- Artillerigruppen
- Bådsmandsgruppen
- Kvartermesteren
- Håndværkergruppen
- Skibskokken
Ud for kvartermesteren er dels anbragt chaluproerne, eftersom han specifikt havde disse under sin kommando, dels den samlede øvrige besætning, eftersom kommandovejen fra officerer til mandskab som oftest gik gennem ham.
Min oprindelige tanke, var at lave en sammenligning med det britiske system. Da jeg prøvede, viste det sig at være noget af en udfordring. Royal Navy havde ikke det samme enstrengede system, hvor en officer var en officer og en menig en menig. Der var mange veje til at blive officer i den britiske flåde, mens der (stort set) kun var en i den danske. Jeg tror nu, jeg kommer til at opgive en direkte sammenligning. Det er ærgerligt, men som min gode ven Nicholas Rodger trøstende skrev i en mail, så ville det alligevel ikke være en egentlig sammenligning mellem systemer:
I’m afraid you’ll decide that British practice was too chaotic and illogical to be reduced to any order. Certainly I would hesitate to call it a ’system’.
Jeg kunne ikke have udtrykt det mere præcist…
Om bord skrives i to ord. Ja, undskyld at jeg lige kom ridende forbi på min kæphest.
Thanks for every other informative blog. The place else may I am getting that kind of information written in such a perfect way? I have a project that I’m just now operating on, and I have been on the glance out for such info.
Not too many people can write with such flair. You have impressed many people as evidenced by other comments made here. I, too agree with a lot of your content. http://www.samsung1080phdtv.net/