12. Tit. XXXVII-XL
Om Over-Arkelie-Mesteren.
§ 370.
Han skal, naar et Skib, hvis Arkelie-Gods han staaer til Ansvar for, er beordred at eqviperes, udtage det til Skibet fornödne Arkelie-Gods, som er under hans Forvaring, i Töj-Varterens og den af Skibs Chefen dertil anordnede Officiers Nærværelse; Men det, som af Arkelige-Godset er udi Töj-Varterens Gjemme og Ansvar, annammer han af ham som et Laan mod sit ad interims Bevis, hvilket kan indföres i en indbunden Bog, som Töj-Varteren altid maatte have, i hvilken han det Bevis med egen Haand underskriver. Samme Bog skal være saa indrætted, at Beviset kuns skrives paa den eene Side af Bladet, saa den anden er blank, og altsaa, naar den skal tilbageleveres, kan afskjæres. Det övrige, saavelsom Vahre-Godset, annammer han hos Vedkommende, som det har udi Ansvar, imod sin Qvitering og den anordnede Officiers Attest.
§ 371.
Ved Krudets Annammelse skal han paa-agte, at det ej er Steenlöben, eller haver nogen Fejl, at alt, hvad han tager imod, er dygtigt og forsvarligt, at det er af behörigt Maal og Vægt, sær at Skarpet er af behörig Calibre, og Haand-Geværet i brugbar Stand.
§ 372.
Han skal eftersee Cardus-Kisterne og Krud-Kammerne, för Krudet bringes om Borde, om de ere i behörig Stand. Finder han nogen Fejl derved, anmelder han det Chefen, at det kan i Tide redresseres.
§ 373.
Saa snart Godset er kommet om Borde, lader han strax sye saa mange Carduser, som der behöves at fylde alt sit Krud udi, og ¼ Deel i Reserva. Men fra Chefen indhenter han Befaling, hvor meget Krud der skal fyldes; Hvorved han dog agter, at der ikke fyldes meere, end som i Krud-Kisterne kan gjemmes, og at Fyldingen skeer efter Töjmesterens derom udgivende Ordre. Thi omendskjönt Reglementet tilholder halv Kugel-svart Krud for hvert Skud, enten udi ordinaire Occasioner, eller til Storm-Skud; Saa bör det dog kuns forstaaes, naar ham ingen anden Ordre er bilagt; hvorfor og alle Ordres, det angaaende, udi en af ham holden Journal bör være indförte.
§ 374.
Naar Carduserne fyldes, da skal han efter det, som findes marqvered paa Fadene, tegne paa Carduserne, men hvad Sort de fyldes, og lægge dem, som ere af lige Force, for sig selv i Cardus-Kisterne, og paa det hver Sort Krud ved Rejsens Ende kan styrtes sammen, og det slættere ved Styrtning ikke blive blanded med det bædre.
§ 375.
Han skal nedstuve sit Vahre-Gods paa de belejligste Stæder, saa det kan haves ved Haanden i Tid af Bataille.
§ 376.
Udi Eqvipage-Contoiret annammer han 2de med Eqvipage-Contoirets Segl forseglede Protocoller.
I den eene, som hans Journal, indförer han daglig med fulde Bogstaver all Indtægt og Udgift, alle Ordres, som af Chefen gives mundlig, elelr Skriftlig, alle besigtelse-Forrætninger, o.s.f Hvilken han hver Aften den af Chefen anordnede Officier foreviser, paa det han kan attestere den; Men hver Uge lader han den af Chefen revidere og attestere.
I den anden, som Hoved-Reignskabs Bog, indförer han Indtægt og Udgift af hver Sort, og henviser til Journalens Sider, efter Formularen No. X. a.
§ 377.
Han maae ikke, uagtet der i Forbrugelses Reglementet er anfört, hvor meget han sig i sit Reignskab maae före til Udgift af hver Sort udi de fleeste forefaldende Tilfælde, opföre meere, end der virkelig er medgaaet, langt mindre opföre meere, end Reglementet tilholder, med mindre Fornödenhed u-omgængelig maatte erfordre det, da de derfor værende Aarsager skal i Journalen anföres, og af Chefen attesteres. Paa samme Maade skal all Forbrugelse i de Tilfælde, som ikke udi Reglementet ere specificerede, med dens Aarsager i Journalen anföres, og af Chefen attesteres, og maae paa ingen Maade noget i hans Reignskab indföres under Navn af en general Forbrugelse paa den heele Rejse, saasom all Udgift skal være under den rætte Dato, og speciel beskreven.
§ 378.
Han skal gjöre tilbörlig Anstalt med sine Folk, at alting holdes udi Orden inden Borde, saavidt ham vedkommer, og at ingen omgaaes sködeslös med Ild, Lys, eller Krud. Skulde noget utilbörligt foröves, skal han give det Skibs Chefen tilkjende, at det kan vorde hemmed og straffed.
§ 379.
Han skal have flittig Tilsyn med det ham anbetroede Gods, at intet deraf vorder forkommet, bederved, unyttig, eller unödvendig anvendt, hvorfor han og hver Morgen skal eftersee, om noget af Godset, som ikke er, eller kan være, i hans Lukke, eller i Arkeliet, er spolered, eller forkommet. Befindes Sligt, bör han det strax for Chefen at andrage, paa det derom kan skee behörig Undersögning. Forsömmer han det, og han ikke kan bevise, hvo deri er skyldig, da skal han selv svare til det beskadigede, eller forkomne; Men udfindes den Skyldige, da bliver det efter befundne Bröde den Skyldige til Ansvar antegned, som ansiges saa hos Proviant-Skriveren, for at anföres paa hans Kaast-Sæddel. Bortkommer ellers noget Gods ved Storm, eller nogen ulykkelig Hændelse, da skal han, saa snart gjörlig, begjære af Chefen, at det maae vorde undersögt: Og i bægge disse Tilfælde skal alle Omstændighederne, Qvantiteten og Qvaliteten, og, hvor den skyldige udfindes, hans Navn, og en udförlig Relation om Sagen og Personen, i Journalen indföres, og af Chefen attesteres; da en Gjenpart deraf til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium indleveres.
§ 380.
Hvad Gods han behöver at Proviant-Skriveren og Höj-Baadsmanden, saasom gammelt Smör, Tjære, brugeligt Tougverk, o.s.f., skal han skriftlig begjære af Skibets Chef, og for det annammede udstæde sin Qvitering udi saadant Maal, Vægt, eller Tall, som den anden er chargered med udi sit Reignskab; Men udi sit eget Reignskab anförer han det udi saadant Maal, Vægt, eller Tall, som der er specificered, saasom: Om han skulde være nöd til at gjöre nye Forladninger inden Borde, saa qviterer han Höj-Baadsmanden for Bægten af det gamle Tougverk, han dertil bekommer; Men debiterer sig selv ikkuns for det Antall og Calibre af Forladninger, deraf er gjort. Men til Bevis for ham, skal Annammelsen skee i den dertil af Chefen ordinerede Officiers Overværelse, som Rigtigheden i Journalen attesterer, og saa i Journalen være bemelte Officiers Attest for det Antall og Calibre Forladninger, som deraf er bleven forfærdiged.
§ 381.
Han skal hver Maaned indgive til Chefen en Sæddel, hvri skal være specificered alt det, som i hver Uge er forbrugt, eller forkommet. I den anförer han tillige, for hvor lang Tid han er forsyned med alle Sorter af de courante brugelige Vahre, samt om han haver, eller befrygter, Mangel paa nogen Sort af det Gods, han bör have, og gjör han saa en skriftlig Begjæring til Chefen, at de Sortementer efter den og den Qvantité, dog ikke at Reglementet overstiges, maatte med förste given Lejlighed anskaffes; Hvilken Begjæring til hans Sikkerhed af ham i Journalen indföres.
§ 382.
Saa længe Skibet er eqvipered, skal de fyldte Carduser, eengang hver Maaned i det mindste, vendes og eftersees, hvilket han af Chefen skriftlig begjærer foranstalted. Ved Vendingen paa-agter han, at ingen Blanding skeer udi de adskullige Sorter efter § 374. Formeld. Men intet Arbejd med Krudet, eller Indgang i Krud-Kammerne, eller Aabning af Krud-Kisterne, maae skee uden i den dertil anordnede Officiers Nærværelse, som kan have Opsyn med, at alting skeer ordentlig og med den behörige Forsigtighed; Og skal Chefen til den Ende med en á parte Nögel til Krud-Kammeret og Krud-Kisterne være forsyned.
§ 383.
Findes Carduser, Cardus-Papir, item ubeslaget Træ-Verk, Blokke (Skiver undtagen) at være bederved, eller i andre Maader ubrugbar, da begjærer han af Chefen derover en Besigtelse, og, naar det er cassered, da skal det i Commissionens Paasyn kastes over Borde; Men Træverket forbrændes i Cabyssen: De andre Ting, som maatte være bedervede, maae ikke om Bord ödelægges, men skal in Natura afleveres ved Hjemkomsten.
§ 384.
Afblæsning gotgjöres ej meere end eengang i een Campagne. Stykkerne maae ikke afblæses, för de skal lades, og naar de eengang ere ladte, maae Krudet ikke fratages, oftere end hver 3die Maaned, med mindre dertil haves vigtige Aarsager, hvilke da i Journalen skal anföres, og af Chefen attesteres: Ellers maae han ikke lade fleere Canoner, eller Haand-Gevær, end som af Chefen vorder anbefaled.
§ 385.
Naar Signal, eller Salut-Skud, skeer, skal saavel Datum, i hvad Vagt, og efter hvis Ordre, det skeer, samt hvad dertil er forbrugt, i Journalen anföres, og om Chefen finder for got, at give ham Aarsagen tilkjende, den tillige indföres.
§ 386.
Befaler Chefen, at der skal exerceres med canoner, da skal alle de Skud, som i saa fald gjöres, skee fra det överste Dæk, og Consumtionen, der skeer ved Exercitien, tillige med Aarsagen i Journalen anföres, og af Chefen attesteres. Han skal og udlevere Krud og Lodd, naar der exerceres med Haand-Gevær, dog ikke för den samme Dag, Exercitien skal skaa, og, naar den er over, tilsee, at Ladningen tages fra de Gevær, som endnu maatte være ladde, og det overblevne Krud rigtig tilbagelevers, paa det ingen Missbrug dermed skal foröves. For det Krud, han udgiver til Soldatesqven, skal han foruden Chefens Attest forsyne sig med den Commanderende Land-Officiers Qvitering i Journalen.
§ 387.
Hvad han i Söen, eller paa fremmede Stæder, bliver beordred at annamme, skal han före sig til Indtægt i sit Reignskab efter Journalens Pagina; i hvilken strax efter Indtægts Ordren skal indföres Copie af hans Qvitering, og af den, som gjöre Leverancen til ham, verificeres, og saa være indrætted:
De i ovenanförte Ordre specificerede Sorter Ammunition har jeg N.N. annammet af N.N., hvilket jeg mig til Indtægt förer, og enten den af mig udgivne original Qvitering, eller denne ligelydende Gjenpart af han verificered, kommer först i det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, da skal jeg ved den, som först kommer tilstæde, for de annammede Sorter debiteres, og derimod
Kjöbmanden gotgjöres
Over-Arkelimesteren N.N. dechargeres
Datum Skibet N.N. den……. Anno. .. N.N.
N.N.
testerer Over-Arkelimester
Kjöbmand N.N. testerer
Over-Arkelimester N.N.
Skibs-Lieutenant.
§ 388.
Han maae ingenlunde udlevere, eller bortlaane, noget af det hannem betroede Gods, lidet, eller stort, uden skriftlig Ordre af Skibs Chefen, naar Omstændighederne det tillade, og Qvitering fra Vedkommende, og skal i Ordren være anfört, hvo Godset skal annamme, og derfor qvitere: Udleverer han noget efter Chefens mundlige Ordre, da skal det af Chefen i Journalen attesteres. Befaler Skibets Chef af een eller anden ham ubekjendt Aarsag, at han skal udlevere, udlaane, eller forbruge, saadan Qvantité af een, eller fleere Sorter, saa at han formeener, at saa stor en Qvantité ikke uden Conseqvence i Skibet kan undværes, da skal han med all Sömmelighed og Ærbödighed Chefen sine Tanker mundlig forestille; Men derefter hörsommeligst efterleve, hvad Chefen befaler.
§ 389.
Laaner han efter Skibs Chefens Ordre noget ud til andet Skib, da skal han derfor forsyne sig med Qvitering efter § 387. Formeld. Den originale Qvitering, som han, hvor han noget udleverer, af nogen annammer, skal han med frste Lejlighed til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium til Deres Eftersyn og videre Foranstaltning indsende. Men, naar han indsender samme, kan han först tage Gjenpart deraf, og lade den af Chefen attestere.
§ 390.
Naar Skibs-Baaden, Chaloupen, eller andet Fartöj, armeres, da skal han efter Chefens Ordre til den dertil Commanderede udlevere den beordrede Ammunition imod hans Qvitering, og skal saa den, som det annammede, ved Tilbagekomsten indlevere til Skibets Chef en af den paa samme armerede Fartöj commanderende Officier, eller Under-Officier, attestered Specification over det, som paa lovlig Maade er forbrugt, eller forkommet, hvilken Chefen efterseer, og efter befindende Visshed til ham leverer, paa det Forbrugelsen i Journalen og hans Reignskab kan indföres, og derimod den annammede Qvitering extraderes, da der ingen videre Attest behöves, siden Chefen ugentlig attesterer Forbrugelsen. Men, dersom han ved Aflevering kommer til kort, saa han derfor ikke kan gjöre Reede, da skal han i Journalen derfor debiteres, hvilket af Chefen attesteres, og saa paa den Skyldiges Kaast-Sæddel antegnes, samt Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio til Afkortning meldes.
§ 391.
I Action lader han sig besynderlig være magtpaaliggende, at alting skeer i behörig Orden: At Krudets og Skarpets Langning og Uddeeling skeer ordentlig og forsigtig; At ingen af Canonerne uden speciel Befaling af Chefen lades med dobbelt Skarp; At ingen Koe-Födder, under hvad Skin det være maatte, lades i Canonerne; At Canonerne betimelig vorde afsvalede; At intet Skud skeer, eller Skarp vorder emplojered, uden det, der efter Omstændighederne kan gjöre tilbörlig Effect; At Chefen advares betimelig, förend de fyldte Carduser, eller nogen andens Slags Ammunition, er forbrugt; At Dækkene og Gangene fra Krud-Kisterne bestandig blive vædskede, paa det ingen Ulempe af det Krud, som mueligen kunde spildes, skulde foraarsages: At hvad Bræk, som arriverer paa Rapperter, deres Tallier, Broger, o.s.f., strax vorder reparered, eller andre i Stæden ihagede og iskaarne: Til hvilken Ende han för Actionen skal gjöre saadan Disposition, at alt, hvad som kunde behöves, ligger saaledes tilreede, at det strax kan faaes, samt at Haand-Geværet, som efter Chefens Ordre fordeeles og placeres i Skibet, er i complet Stand, og at derved findes alt, hvad dertil behöves.
§ 392.
Naar Actionen er over, skal han strax tilsee, at han faaer all den distribuerede Ammunition, sær Krudet, og andet Gods tilbage i sin Gjemme, eller lagt i tilbörlig Orden: Derefter skal han i Overværelse af den, eller de Officierer, som Chefen dertio ordinerer, eftersee, saavidt Omstændighederne det tillade, hvad Beholdning han haver af Krud, fyldte Carduser, Skarp og Forladninger, og derover give Chefen en Fortegnelse: Ligeledes indhenter han Ordre, hvorledes han for værende Tid skal gjöre Forladninger, med videre. Saa snart Lejligheden tillader, begjærer han af Chefen en Commission ordinered, der kan ordentlig eftersee, hvor meget der af det ham anbetroede Gods er forbrugt, bederved, eller forlist i Actionen; hvilken Forrætning i Journalen indföres, og efter den förer han sig da det manglende til Udgift; Dog maae han ikke vente, at ham bliver ved Revisionen gotgjort de manglende Sorter, som i en Action ikke vel kunde være forbrugte, eller forkomne, med mindre derfor i Forrætningen er anfört antagelige Aarsager.
§ 393.
Bliver han skudt i en Action, eller han döer, för alt det, som i næst foregaaende §. er meldt, er bragt i Rigtighed, da skal den, som beordres at træde til Reignskabet, begynde sit Reignskab og indtægt, som sædvanligt, efter en Commissions Forrætning over Beholdningen; Og skal den Afdödes Stervboe ikke være ansvarlig til noget manglende, uden for saavidt det maatte være Sorter, der ikke kunne forbruges, eller forkommes, i Tid af Action, og det, som han ellers i andre Maader kunde være debitered for.
§ 394.
Han skal, hvor en Töjmester er med i en Flaade, eller Escadre, efterkomme alle hans Ordres, og gjöre ham Reede og Rigtighed for alle Ting.
§ 395.
Naar Skibet hjemkommer, og efter Ordre desarmeres, da haver han i den dertil anordnede Officiers Nærværelse at levere alt Arkelie-Godset, som haves i Behold, paa sit behörige Stæd paa Töj-Huset, da Töj-Varteren lader ham for det, som mangler, efter den ved Indlægningen anordnede Commissions Forrætning, om det er Arkelie-Gods, som han selv er debitered for, ved Revisionen hæfte, og hos Töjhus-Skriveren dechergere, men om det er Arkelig-Gods, osm Töj-Varteren er debitered for, give sig imod den udstædde Interims Qviterings Extradition et Bevis for det manglende til Hæftelse ved Revisionen, og Decharge hos Töjhus-Skriveren; Men for det övrige, og for det Vahre-Gods, som til Vedkommende tilbage leveres, tager han deres Qvitering.
§ 396.
Tillade Conjuncturerne, skjönt Godset tages ud af Skibet, ikke saadan Leverance, da skal Godset, saavidt skee kan, henlægges i Skibets Kammere, under de sædvanlige Lukkelser, og han blive staaende for det alt, indtil ordentlig Leverance skeer, til Ansvar; Men for de Sortementer, som af Töj-Varteren og Töjhus-Skriveren til Gjemme annammes, tager han i den Tid deres ad-interims Bevis.
§ 397.
Kommer han ikke til at levere Godset, fordi han strax skal ud igjen, da skal dog Godset ved Hjemkomsten eftersees, det bröstfældige leveres, og det manglende reqvireres.
§ 398.
Hans Reignskab skal han levere 8te Dage, efterat han har afleveret sin Beholdning, ind til Revisionen, under Straf at korte 1 Rdlr. for hver Dag, det overskyder.
§ 399.
Alle de Ting, som slides, eller ere Afgang underkastede, skal hannem ved Reignskabets Revision gotgjöres efter Besigtelse-Commissionens Kjendelse: Findes större Afgang, end sædvanlig, da er han derfor ansvarlig, med mindre derfor i Journalen findes antagelige Aarsager. Men bagaaer han noget falskt i Reignskabet, eller noget Underslab, da skal han erstatte det, og efter Omstændighederne straffes, enten med at have nogle Maaneders, eller all sin Gage forbrudt, eller med at degraderes til Gemeen paa viss Tid, eller paa Forbædring, ja vel og med at arbejde i næste Fæstning i nogle Aar.
§ 400.
Han skal selv, og ved Under-Arkelie-Mesteren og Constablerne, exercere Mandskabet i at drille med Canonerne, og i sær see derhen, at Commandeurerne og Vice-Commandeurerne af Canonerne ere vel exercerede, saa at de ved Lejlighed kan undervise de andre.
§ 401.
Han skal öve Mandskabet saaledes, at de blive færdige med Haand-Gevær at lade og skyde efter Tit. LXVII.
Tit. XXXVIII.
Om Under-Arkelie-Mesteren.
§ 402.
Han skal under Over-Arkelie-Mesteren forrætte alt det, som hannem vorder befalet, og, for saavidt ham vedkommer, efterleve foregaaende Tit.
§ 403.
Han skal, hvor ingen Over-Arkelie-Mester er, og han staaer for Reignskab, holde sig Tit. XXXVII. efterrætlig.
Tit. XXXIX.
Om Constabelen.
§ 404.
Han skal, som tredie Under-Officier ved Artilleriet, forrætte under Over- og Under-Arkelie-Mesteren alt det, som ham befales, efter Tit. XXXVII. Indhold.
§ 405.
Han skal, hvor ingen Over- eller Under-Arkelie,Mester er, og han staaer for Reignskab, holde sig Tit XXxVII. efterrætlig.
Tit. XL.
Om Constabels Mahten.
§ 406.
Han skal, som 4de Under-Officier ved Artilleriet, under Over- og Under-Arkelie-Mesteren, eller Constabelen, forrætte alt det, som befales, efter Tit. XXXVII. Indhold.
§ 407.
Han skal, hvor ingen Over- eller Under-Arkelie-Mester er, og han staaer for Reignskab, holde sig Tit. XXXVII. efterrætlig.