Tit. XXXIV.

Om Over-Styrmanden.

§ 346.

Han skal, saa snart han har faaet Ordre til Skib, annamme paa vedkommende Stæder Compas og Sand-Glas efter Reglementet, og derfor give Höjbaadsmanden sin Qvitering. Compasserne og Glassene förer han om Borde, beholder dem under sin Opsyn, besörger dem saaledes hensatte, at de ikke kan komme til Skade, og forvarer, at ikke noget Jern kan komme dem nær, at ikke deres rætte Vandring skulde hindres. Kommer noget ved hans Forseelse, eller Forsömmelse til Skade, da skal han derfor være ansvarlig.

§ 347.

Han skal selv være forsyned med Qvadrant, Grad-Stok, Söe-Böger, Charter, og hvad til Styrmandskab er nödigt, og tilsee, at Under-Styrmændene sig og dermed have forsynet; Thi den, sig ikke demed haveer forsynet, paa hans Bekostning skal Chefen det anskaffe.

§ 348.

Han skal strax ved een af Under-Styrmændene lade afdeele 2 eller 3 Log-Liner, som skal være mellem hver Knob 442 Danske Födder. Ligeledes skal han lade afdeele Lod- og Haand-Liner, hvilke han fom tiest skal eftermaale, paa det at det, som Linerne have strakt sig, kan redresseres, og de altid have det sande Maal.

§ 349.

Naar Skibet ligger til Ankers, skal han have Opsyn med, at Tougene altid ere vel klædede, paa det de ikke i Klydset, ved Skjægget, eller og under Skibet, skal vorde skamfilede.

§ 350.

Naar Skibet ligger for eet Anker, skal han paa-agte, naar det gjöres nödig, enten at stikke Toug, eller korte Butt, og i saa Maade advare den Vagt-havende Officier: Tillige skal han paa-agte, hvorledes Skibet svajer, og at de ikke kommer over Ankeret: Har han ikke kunnet afværge det, da skal han strax tilkjendegive det, paa det Ankeret kan vindes op, og Skibet ikke blive liggende med u-klart Anker. Men maar Skibet ligger fortöjed, skal han ved foranderlig Ström, eller Vinde, see derhen, at han ved Hjelp af Roret, eller Sejlene kan bringe Skibet saaledes til at svaje, at der ikke kommer Slag i Tougene, men at der beholdes aabet Klyds.

§ 351.

Han skal have Opsyn med, at Roret vel vandrer, og at ingen Ting er i Vejen, som kan hindre det fra at komme heelt i Borde: Iligemaade skal han see efter Ratt-Linien, at den ej alleene altid er klar, men og at den ikke i Hullerne paa Dækket, eller paa anden Maade, bliver skamfiled.

§ 352.

Han annammer af Chefen en forsegled Journal. I den anförer han efter Formularen No. IX. alt, hvad som passerer, efter Söemands Coutume, og annoterer saa tidt som eet, eller fleere Sejl bliver tilsat, eller taget fra, samt hvad ellers merkværdigt sig tildrager. Og paa det den Vagt-havende Styrmand ikke skal gaae ned af Dækket, skal der paa Dækket være et Log-Bræt, hvorpaa der kan tegnes alt, hvad som passerer, medens Vagten varer; Men naar Vagten er ude, tegner han det i den dertil indrættede Log-Bog, hvilken altid bliver paa Dækket, og tjener alle dem, som holde Journal til Efterrætning. Understaaer han sig vitterlig at tegne andet ned i Log-Bogen, end det, som stoed paa Log-Brættet, eller i Log-Bogen at forandre, elelr anderledes at före ind i Journalen, og saaledes at anföre noget falsk, da skal han efter Sagens Beskaffenhed degraderes til Matros, ja vel og arbejde i Jern paa viss Tid, eller sin Lives Tid.

§ 353.

Han skal ved Togtets Ende levere sin Journal underskreven til Chefen, og tilholde Under-Styrmændene at de for sig selv holde en particulaire Journal efter samme Methode, som hans er indrætted.

§ 354.

Naar Skibet er under Sejl, skal han lade logge i det mindste hvert andet Glas, og sætte Skibets Fart ned i Journalen.

§ 355.

Han skal under Chefen dirigere Skibets Sejlads, og, naar Chefen har sagt, hvor de skal hen, sætte Coursen, hvor de skal sejle, og for samme være ansvarlig, med mindre han kan bevise, at Chefen det udtrykkelig anderledes har befalet. Sætter han falsk Cours, da skal han efter Omstændighederne böde een, eller fleere, Maaneders Gage, eller degraderes til Matros, ja vel og arbejde i Jern paa viss Tid, eller sin Lives Tid.

§ 356.

Under Land, i Sigte af Land, eller hvor Lod-Skud kan haves, lader han Loddet flittig gaae, for at gjöre sig Grunden bekjendt, og at opdage, om noget ubekjendt i Farvandet kunde findes, da han tilkjendegiver det den Vagthavende Officier, og dristig advarer ham, naar der skal vendes af Frygt for Grund, eller anden Fare; Thi hvis han det ej betids haver gjort, da er han ansvarlige efter foregaaende § 355. Og som Vore Skibe ere som oftest i knappe Farvande, og derfor ikke Forsigtighed nok kan bruges: Saa lader han udi flak Vand, hvad enten han det for den Tid haver fornöden, eller ej, Haand-Loddet flittig gaae; I övrigt tilholder han den Vagthavende Styrmand ved hver Vagtes Udgang at indgive til den Vagt-havende Officier den beholdne Cours og Distance for Vagten, hvilket da Chefen rapporteres.

§ 357.

Han skal tillige med de andre Styrmænd, saa tidt Lejlighed gives, tage Solens Höjde, og ingenlunde forsömme det, naar de ere i Sigte af Land, paa det de Lande, som ikke ræt vare nedlagde, kunde ved idelige og gode Observationer ræt i Charterne nedlægges.

§ 358.

Han skal tillige med de andre Styrmænd, saa tidt Lejlighed gives, ved Solens Op- og Nedgang, pejle den med allerstörste Accuratesse, reigne Compassets Missvisning, og det i Journalen indföre: Han skal og saa nöje, som mueligt, ved Solen observere Tiden, og derefter, naar han det den Vagthavende Officier har tilkjendegivet, rætte Glassene.

§ 359.

Han skal tillige med de andre Styrmænd pejle alle de Lande, som de passere, og, om muelit, tage Kryds-Pejlingen. Kommer noget Fyr i Sigte, da skal han ej allene pejle det, og indföre samme i Journalen; Men han skal endog strax fra den Tid af logge, og sejle en viss Distance, hvorefter han igjen pejler Fyret, og saa udreigner Distancen, hvilket ellers ved Gissning kunde være bedrageligt.

§ 360.

Han sætter og ned i Journalen, om han decouvrerer nogle nye Grunde, som ikke tilforn have været bekjendte, eller som ikke ved Pejlinger ræt have været nedlagde, paa det samme i Tide kan forbædres.

§ 361.

Han maae ikke paatage sig at bringe noget Skib ind i nogen Havn, med mindre Havnen er ham desbædre bekjendt; Thi, om Ulykke skeer, skal hans Uvidenhed ikke undskylde ham.

§ 362.

Han skal i alle Havne og paa alle Rehder, hvor det er tilladt, naar han Chefen har advaret, lodde nogle Cabel-Længder omkring Skibet, antegne Grundens Egenskab i Journalen, samt hvor samme Havn er bædst og sikkerst at ankre i; han paa-agter og, at Höjbaadsmanden optrændser og efterseer Böje-Reebene, og anförer det, hvor deter fornödent, i Journalen.

§ 363.

Naar Lods kommer om Bord, da forholder han sig efter Lodsens Anordning, og er uden Ansvar.

Tit. XXXV.

Om Under-Styrmanden.

§ 364.

Han rætter sig efter Tit. XXXIV, saavidt derudi Pligter ere anförte, som ham vedkomme.

§ 365.

Er han i Skib, og forrætter Over-Styrmands Embede, da holder han sig bemelte Tit. i alle Ting efterrætlig.

Tit. XXXVI.

Om Lodsen.

§ 366.

Han skal, naar han kommer om Borde, for at löbe et Skib ind, eller ud, af nogen Havn, paa nogen Rehd, eller imellem Grunde, erkyndige sig om Skibets onde, eller gode, Qvaliteter, eftersee, om Ankerne ere klare, og om der er Toug nok paa Dækket, og saa som Lods alleene staae til Ansvar. Dersom han sætter Skib paa Grund, eller saa lodser, at Skib kommer til Skade, eller til Ulykke, da skal han, om det er skeet af Ukyndighed, Forseelse, eller Forsömmelse, erstatte Skaden, og, efter Omstændighederne, enten arbejde i Jern paa viss Tid, eller reent være uværdig at være Lods meere; Men er det skeet af ham forsætlig Vis, da skal han hænges ved Strandbrædden.

§ 367.

Naar han har lodset noget Skib ind i nogen Havn, da skal han, som den Havnen er bædst bekjendt, besörge Skibet forsvarlig fortöjed; Gjör han det ej, da miste han sine Lods-Penge, som han har fortjent, og, dersom Skade skeer, erstatte han den.

§ 368.

Han skal, för han lodser Skib ind i nogen Havn, advare Chefen, med hvad Vinde han igjen snarest kan komme ud, og fortsætte sin Rejse. Berætter han deri usandfærdig, da bör han aldrig være Lods meere.

§ 369.

I andre Tilfælde rætter han sig efter det, som i Söe-Rætten om Lodser er anordnet.