Tit XXXII.

Om Skibs Proviant-Skriveren.

§ 297.

Han skal, saa snart han er antagen til at fare med et Skib, melde sig hos Skibets Chef, agte og ansee ham for sin foresatte Chef, og efterleve de Ordres, som han selv til ham udstæder, eller ved sine Officier i sit Navn lader ham bilægge.

§ 298.

Han annammer den assignerede Proviant i Overværelse af en dertil fra Skibet anordned Officier, og een af de Proviants Committerede, deres Overværelse, og maae han ikke tage imod noget, som ikke er sundt og got, og som ikke haver sit rætte Maal og Vægt, mindre qvitere for noget, som ikke er i Forraad, og som han ikke annammer: Og som han qviterer for det annammede, saa skal Officieren attestere Annammelsens Rigtighed. Qviterer han for det, han ikke annammer, da skal han svare Os det, han saaledes qviterede for, og arbejde een Maaned i næste Fæstning.

§ 299.

Han maae ej modtage af de ham til Annammelse beordrede Sorter videre end det, som efter Chefens Anordning kan berges. Bliver een eller anden Sort enten ikke annammed, eller efterstaaende, da skal derfor tages Chefens Attest, som maae indeholde Aarsagen, og det saa i Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio meldes, paa det at det kunde, om det mangler, anskaffes, eller eftersendes, eller andet i dets Stæd medgives, efter Omstændighederne.

§ 300.

Saa snart han har annammet Provianten, skal han drage Omsorg for, at den kommer vel og uformindsked om Bord, og at den paa de anviste Stæder vorder vel forvared.

§ 301.

Naar han annammer Brödet, skal han tilsee, at det, saavidt som mueligt, ikke stödes i sönder, eller alt for meget smules, hvor-udi og Chefen er ham assisterlig.

§ 302.

Naar han annammer Öllet, skal han tilsee, at det annammes i justerede og brændte Tönder, eller Fustager, at de vel ere udbundne, og i Spundet opfyldte. Ere ikke justerede Fade i Forraad, da skal ham leveres rigtigt Maal, for hver Tönder 136 Potter, og skal i den for Öllet givne Qvitering meldes, paa hvad Slags Fustager, det er annammet.

§ 303.

Stærk Öll maae han hverken paa Bryggerhuset, eller andenstæds, annamme i Stæden for Skibs Öll, eller paa nogen anden Maade, uden at han derfor haver Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegii skriftlige Ordre.

§ 304.

Provianten skal paa Skibet være under hans egen Forvaring, Laas og Lukke, Brændevinen og Lysene undtagen, til hvilke Chefen, eller den næst Commanderende, tillige med ham skal have hver sin differente Nögel.

§ 305.

Han annammer desuden mod Qvitering det fornödne Maal og Vægt, samt Sække, Brænde, eller Steen-Kull, efter Reglementet, de til Bemandingen fornödne Hænge-Matter, samt hvad ellers af Klæder, Skoe, Strömper, o.s.f., for Mandskabet kan være fornödent.

§ 306.

Naar han af Holmens Cheff har faaet paa den af ham over Mandskabet forfattede og af Skibs Chefen paategnede Liste paategnet, hvad Dag Kökkenet skal tændes, da skal og Spisningen strax begynde, og tilstiller han den saa strax Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, at den kan blive observered og paategned, saasom han med den sit Reignskab skal bilægge.

§ 307.

Den Tid Kökkenet er tændt, skal han til hvert Maaltid bereigne hver Mand, som spiser, den Sort af Kaast, som Spise-Taxten tilholder, hvilken skal være opslagen til Folkenes Efterrætning paa Mesans Masten, og skal Kaasten i de dertil anordnede Officierers og Under-Officierers Overværelse udtages og udmaales, saavel til Kokken, som og naar Maden opbakkes.

§ 308.

Behöves det, at en Sort skal spises for den anden, at visse Maaltider skulle kortes, eller der i Maaltiderne skal skaartes paa visse Sorter af Provianten, da skal det af ham skee efter Chefens Ordre og Gotfindende.

§ 309.

Hvad Omsaltnings Salt der til det annammede Kjöd og Fleskes Conservation nödvendig medgaaer, derfor tager han den ved Omsaltningen beordrede Officiers Attest.

§ 310.

Med Uddeelingen af Brændevedd og Steen-Kull til Kogning forholder han sig saa, at han kommer ud med det, Reglementet tilholder, skjönt han ved Maaltiderne beregner sig en viss Deel til Udgift.

§ 311.

Med Uddeelingen af Lys til Mandskabet forholder han sig efter Reglementet, i fald Chefen ikke finder, at der paa een og anden Maade paa et og andet Stæd kunde være at menagere, som bör skee, naar det enten ikke i Lasten, eller andenstæds er saa meget Arbejde, eller og i Bemandingen ikke saa meget Mandskab, at der paa det eene og andet Stæd, i Kammerne og til Spisningen, kan medgaae saa meget, som Reglementet bevilger, og skal, baade for at observere den Menage, og at den sande Udgift kan vides, i Journalen anföres, og af Chefen ugentlig attesteres, hvor meget der til de Stæder er bevilged og udtaged, enten lige efter, eller til Menage i Reglementet, og saa den sande Udgift af ham anföres paa sit Stæd i hans Reignskabs. Og som der altaa ingen Forbrugelse kan være til Overflod, eller Reglementet ikke overstiges, uden Chefens expresse Ordre, saa bliver ogsaa, om der ved Revisionen findes at være brugt, enten meere, end Reglementet tilholder, eller end som nödig var, Chefen selv for den Forbrugelse ansvarlig, i fald derfor ikke antagelig Aarsag i Journalen er anfört.

§ 312.

Af Brændevinen maae ej heller meere udtages, end det, som enten efter Spise-Taxten skal forbruges, eller af Chefen til extra er befalet, som af ham i Journalen attesteres.

§ 313.

Som han ingenlunde maae anföre fleere end de, som bör spise, og ikke bereigne nogen, enten han kommer, eller gaaer, noget Maaltid meere, end han virkelig har bekommet: Saa skal hver Mand, som commanderes om Borde, under et No. (men, om han haver Maaned-Sæddel, tillige under det No.) gives en Kaast-Sæddel (see Formularen No. II.) som kan vise hvad Dag, og til hvad Maaltid, han er kommen om Borde, og til hvad Maaltid han igjen er afgaaen, hvilken Kaast-Sæddel han underskriver, og af Chefen lader attestere, og maae slig Kaast-Sæddel ikke paategnes, efter at Karlen er gaaen fra Borde, eller tiere udstædes end eengang, mindre maae han sig den tilforhandle. End videre, og paa det Rigtigheden over Mandtallet kan være des vissere, saavel i Henseende til dem, som commanderes til og fra Skibet, som og dem inden Skibs Borde, som nu ere ved Maaltiderne tilstæde, nu andenstæds hen commanderede, og paa anden Maade nyde Forflegning i den Tid; da skal han foran i sin Journal over alle, fra den höjeste til den laveste, holde en kommende og gaaende Liste (see Formularen No. III.a) altid over de Kommende lade sig give fra det Stæd, de komme, en rigtig attestered Liste paa deres No. og Navne, som viser Tiden og Stædet, eller Skibet, naar og hvorfra de komme, og, om det er fra Skib, til hvad Tid de der sidst have spiset, hvorimod han paa en lige lydende Liste skal attestere deres Ankomst til det Maaltid, de ankomme, hvilken han sender til det Stæd, eller Skib, hvorfra Folkene ere. Iligemaade skal han over de Afgaaende forfatte en rigtig og attestered Liste, og den Folkene medgive, og saa igjen forskaffe sig tilbage en attestered Liste fra det Skib, eller Stæd, de ere ankomne.

Skulde det hænde sig, at de, som kom fra et Skib, eller Stæd, ikke havde saadan attestered Liste med sig, da forfatter han selv en, lader den af Chefen attestere, samt anmoder Chefen, den Urigtighed paa behörig Stæd at melde.

I disse Lister maae rigtig ved hver anföres, hvad enten han er af Haandverk-Stokken, af Divisionerne, og af hvad Compagnie og No., eller af Værbingen, fra hvad Province og By, og under hvad Maaned-Sæddels No.: Som det og ved Soldatesqven maae anföres af hvad Regiment, Compagnie, og deres Nummer.

Med Döde, Syge og Deserterede forholder han sig som med Gaaende, undtagen at han til Chefens Underskrift opsætter en Afgaaende Sæddel med de Syge til det Stæd, hvor de leveres, og, for at erstatte deres Afgang, en Reqvisition til Holmens Chef, eller udi en Flaade, eller Escadre, til den en Chef commanderende, om andre i deres Stæd.

§ 314.

Kommer nogen Skibs Baad, eller Chaloupe, fra et andet Skib om Bord, og er forlegen for Proviant, eller og Lods, eller andre, ved Tilfælde til Skibet ordineres, da haver han slige Folk at spise, saa længe de blive ved Skibet, og om saadan Skibs Baad, eller Chaloupe, behövede Proviant fra Skibet med sig, da leverer han det efter Chefens skriftlige Ordre, og lader sig for det af medværende Over- og Under-Officier qvitere, desuden giver han en Gjenpart af den Qvitering, attestered af Chefen med Fartöjet, paa det den Chefen paa det Skib, de tilhöre, kan forevises, og der være Proviant-Skriveren til Efterrætning. Men han skal, om det ham til Udgift skal passere, reqvirere af sin Skibs Chef, at han den Udgift til det andet Skibes Chef anmelder, paa det han kan tilholde sin Proviant-Skriver det i sit Reignskab at observere.

§ 315.

Hverken til dem, som gotgjöres Penge, og dog maae spise enkelt Rancon Skibs Kaast, imod at samme dem i Pengene kortes; Ej heller dem, der efter Spise-Taxten nyde halvanden Rancon, og ikke paa Skibet den halve ville fortære; og end mindre de Skibs Chefer, der lade deres Cahyt-Bægtere, eller Domestiqver, spise i Cahytten, maae han give deres Skibs Kaast at före i Land.

Men alle de, som Kaast-Penge ere tillagde, og ville forflege sig selv, eller ville spise Skibs Kaast enkelt Rancon, skulle, saa snart de komme paa Skibet, give Skibs Chefen det tilkjende, og hvad da vedtages, skal han antegne, og maae deri ingen Forandring skee uden sær vigtig Aarsag. Dernæst skulle alle de, som efter Spise-Taxten nyde halvanden Rancon, og begjære, at den halve Rancon maae blive staaende, som og de, der spise i Cahytten, og lade Skibs Kaasten staae, naar de det begjære, tilkjendegive ham det, paa det han kan antegne det, og de ved deres Hjemkomst af ham faae Attest, og derfor af Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio nyde Gjengjeld.

§ 316.

Han maae hverken selv, eller ved sine Under-Skrivere, sælge eller tilforhandle sig, nogen Skibs Proviant eller andre Vahre, end ikke efterstaaende halve Rancons, eller andet, af hvad Navn det være maatte, ej heller tillade, at andre sig noget deraf tilforhandle. Handler han herimod, da skal har erlægge dets Værdi, som henfalder til Qvæst-Huset, og desuden straffes med at have 3 Maaneders Gage forbrudt.

§ 317.

Blever noget af Skibs-Kaasten ved et Maaltid tilovers, fordi nogle af Folkene have under Maaltidet været commanderede fra Borde, da leveres det dem, naar de igjen ankomme, i fald de ikke imidlertid paa andre Skibe have nydt Forflegning; Men har de imidlertid andenstæds nydt Forflegning, da gives det dem til næste Maaltid, og kortes saa i de Sorter, som dem til det Maaltid efter Spise-Taxten tilkommer.

§ 318.

Kommer nogen Proviant ved Storm, eller andre Tilfælde, til Skade, da skal samme, saa længe den er spiselig, frem for nogen anden fortæres.

§ 319.

Befindes noget at være udlækked, bederved og uspiselig (hvilket sidste forstaaes om Bröd, naar det er saa smaat, at det ikke kan bides, men er Stöv) da skal han forlange af Skibs Chefen en ordentlig Besigtelse: Over det, som da findes udlækked, bederved, eller uspiseligt, giver Besigtelse-Commissionen en tydelig Forrætning beskreven, og anförer de dertil befundne Aarsager, og om det ikke ved hans som Proviant-Skrivers Omhyggelighed og Vindskibelighed kunde været conserverede, hvilken Forrætning skal være saaledes, som de den med Eed vilde bekræfte.

§ 320.

Med Sorter, som ham til de Syges Spisning medgives, forholder han sig efter Spise-Taxten, og bereigner dem imidlerti ikke Skibs Kaasten, men anförer dem paa sin kommende og gaaende Liste, ved Sygdom til Gaaende, og ved Restitution til Kommende. Har Skibs Chefen de Syge at pleje, da bereigener han dem i den Tid ej heller Skibs Kaasten; Men han skal give Skibs Chefen en med hans og Skibs-Chirurgi Haand underskreven Attest om dem, som paa Rejsen have været syge, og i hvor lang Tid Sygdommen haver varet.

§ 321.

Hænder det sig, at Skibs Chefen i Söen anskaffer nogle Proviant-Sorter, som behöves, da skal de Sorter af ham vejes, eftermaales og annammes i Overværelse af en Skibs-Officier, som dets Rigtighed attesterer. Men ellers forholder han sig efter §.§. 298, 299. deres Formeld. Den Qvitering, han derfor udstæder, skal af ham föres i hans Journal, af den, som leverer Provianten, verificeres, og saaledes være indrætted:

De i oven anförte Ordre specificerede Sorter Proviant har jeg Proviant-Skriver N.N. annammet af N.N., hvilket jeg mig til Indtægt förer, og enten den af mig udgivne Original Qvitering, eller denne ligelydende Copie af ham verificered, kommer til det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium og Revision, da skal jeg ved den, som först kommer tilstæde, for de annammede Sorter debiteres og derimod.

Kjöbmand                                                Gotgjöres

                                            N.N.

Proviantskriver                                         dechargeres

Datum Skibet N.N, den. ….                     Anno ….

testerer

Kjöbmand                                                N.N.

                                            N.N.

Proviantskriver                                         Proviantskriver

                                                                 testerer

                                                                 N.N.

                                                                 Skibs-Officier.

§ 322.

Laaner han efter Skibs Chefens Ordre Proviant til et andet Skib, da skal han derfor forsyne sig med Qvitering, efter § 321. Formeld. Men den originale Qvitering han faaer, skal han med förste Lejlighed indsende til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium til Deres Efterrætning, da han af samme tager en Gjenpart, som af Chefen attesteres til hans egen Sikkerhed.

§ 323.

Erfordres det, at een og anden Fustage skal udleveres til Skibets Fornödenhed, at det skeer paa den Maade, som Tit. LI. om Bödkeren er befalet, og skal Aarsagen meldes i Chefens Attest.

§ 324.

Befales det, at Tönder skal skouves og slaaes i Staver, da paaagter han, at det skeer paa den Maade, som Tit. LI. om Bödkeren er befalet, og skal Aarsagen meldes i Chefens Attest.

§ 325.

Som der medgives Klæder, Strömper, Skoe, Tobak, o.s.f., til Skibs Mandskabets Fornödenhed, hvilket dem for Penge overlades: Saa maae han dog ikke uden Chefens Tilladelse og Skjönnende over det, som af dem begjæres, og hvor meget dem i Henseende til deres fortjente og fortjenende Gage kan overlades, lade dem faae de Sorter, de begjære, hvilket han i Journalen under Vedkommendes No. og Navn med den udi den Uge Inspection havende Lieutenants Attest anförer efter den Pris, som ham fra det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio er medgiven, og anteigner saa strax i Lieutenantens Overværelse paa hans Kaast-Sæddel, som Vahrene bekommet haver, hvad han derfor bliver skyldig, hvilken Paaskrivning ikke maae skee i Kryds og Qvær, men med fulde Bogstaver, uradered, og umaculered, lige ned, eet efter det andet; Til hvilken Ende der til Kaast-Sæddelen, naar den er fuldskreven, om Borde af Skibs Chefen meere Papir kan under Forsegling tilsættes. Skulde nogen noget inden Skibs Borde have forkommet, for hvilket ham skulde kortes i hans Gage, eller han for noget skal debiteres; da skal det ligeledes efter Chefens Ordre i Journalen anföres, og paa Kaast-Sæddelen anteignes.

§ 326.

Hænge-Matter, hvoraf kuns een for hver Campagne hver Person leveres, lader han sig ej af Skibs Folket, men alleene af Soldatesqven paa Orlogs Togt tilbage levere, saasom eenhver beholder den, han har annammet, for Betaling og den satte Pris, som anföres efter § 325.; Men om det ej er paa Orlogs-Togt, da tager han af samtlige Mandskabet Hænge-Matterne tilbage. For de udleverede og ej tilbage leverede anförer han vedkommendes Navne og Nummer i Journalen og paa Kaast-Sæddelen.

§ 327.

Over alt dette skal han före et ordentligt Reignskab. Til den Ende skal han holde en Journal, efter Formularen No. III. Udi den skal han

1)      Holde den Mandtalls Rulle over Kommende og Gaaende som § 313 er omtalt, efter Formularen No. III a.

2)      Ved Dag og Datum indföre alt, hvad han annammer efter Ordre til Indtægt, efter Formularen No. III. b.

3)      Anteigne hvad Forandring, der daglig kan forefalde, hvad han efter Ordres og Qviteringer udleverer, efter Formularen No. III c., og skal Ordres og Qviteringer fölge med Journalen og være litererede og numererede.

Dernæst skal han före et ordentligt Reignskab, i hvilket han anförer,

1)      Indtægten af alle Sorter, efter Formularen No. III. d.

2)      Udgiften af den daglig forspisede Proviant, dog ikkuns udi Maaltider. See No. III.e.

3)      Maaltidernes generale Bereigning eenhver Uge i sær, efter Formularen No. III.f.

4)      Alle de Maaltider anslagne til Proviant, og tillige Udgiften af halve Ranconer til Extra-Spisning, til Laan til andre Skibe, af casserede Sorter, o.s.f. See No. III.g. Men som der iblant skaartes paa een og anden Sort Proviant; Saa skal han, siden han i Reignskabet anförer sig alle Maaltiderne fulde, nöje observere, at han i Maaltidernes Bereigning for de Dage udi den Species ikke anförer meere, end som virkelig er udgivet.

5)      Udgiften af de Sorter, som ere til Syges Forflegning medgivne, See No. III. h.

6)      Udgiften af hvad Vahre, han efter § 325. Indhold overlader til de Trængende i Skibet. See. No. III. i.

7)      Udgiften af een og anden Ting, han har annammet til Proviantens Gjemme. See No. III. k.

      Den sande Udgift af Lys, efter Formularen No. III. l. og endelig

9)      En general Balance over alle Tings Indtægt, Udgift og Behold, og hvad han maatte komme til kort, eller have tilovers af. See No. IIi. m.

§ 328.

Han skal ugentlig, og ellers saa ofte Chefen det forlanger, forfatte deels en rigtig Extract over Indtægt og Udgift, hvad der er udspist, til andre Skibe udlevered, eller og som bederved cassered; og endelig over Beholdning med Forklaring, hvor lang Tid Skibs Bemandingen dermed kunde udkomme, efter Formularen No. IV; Deels en rgitig Extract over Skbis Bemandingen, efter Formularen No. V, og en Syge-Liste attestered af Skibs Chirurgo, efter Formularen No. VI.

§ 329.

Naar Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium vil ud at munstre, eller og at Chefen begjærer Rullen over Skibets Mandskab, da forfærdiger han saa mange, som af ham befales efter Formularen No. VII.

§ 330.

Til sit Reignskab annammer han de fornödne Böger, forseglede med Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegii Segl.

§ 331.

Han skal have flittig Indseende med at Öll-Fustagerne, som han har bekommet, ej modvillig beskadiges, at de ej blive ureene og Fade-fule, og i saa Maade paa-agte at Bödkeren efterkommer sin Pligt.

§ 332.

Som Bödkeren skal gjöre ham Rigtighed for det, han haver under Hænder: Saa skal han have Indseende med ham, at han holder sin Journal, hjelpe ham med samme, om han ikke kan skrive, og af den före Udgiften i sit Reignskab.

§ 333.

Naar ingen Præst er med Skibet, da besörger han Bön holden Aften og Morgen, og om Söndagen Psalmerne sjungne, og Evangelium med dets Forklaring læst.

§ 334.

Han skal, hvor ingen Söe-Krigs Procureur er med, rætte sig efter Tit. XV. Men naar nogen er med, da er han ikkuns Actor i de Sager, som ikke Söe-Krigs Procureuren ere paalagde, og gjör han da Sagen mod den Skyldige ved Klage anhængig, paataler den, og efter Lov-skikked Irættesættelse begjærer den til Doms optagen.

§ 335.

Han skal i de Sager, han er Actor, besörge de Böder, som nogen dömmes til, inddrevne; hvor de ikke kan inddrives, teigne dem paa den Idömtes Conto, eller Kaast-Sæddel; Hvilket og af hannem skeer, i Henseende til de Böder, som falde, hvor Söe-Krigs Procureuren er Actor; da han alle Böder oppebærer og for dem aflægger Reignskab til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, om hvis Rigtighed han skal bilægge deres Attest, som Auditeur og Over-Auditeurs Embede forrættet have.

§ 336.

naar Togtet er til Ende, skal den Dag, Kökkenet slukkes, hans Beholdning af de fra Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio beskikkede Proviants Committerede forsegles, paa det der efter deres Forrætning til Vedkommende kan gaae Indtægts Ordre, hvorefter han da besörger der levered, da det ham efter de for Leverancen annammede Qviteringer til Udgift passerer. Men dersom det skulde hænde sig, at de Committerede ej til den Tid kunde komme om Borde, da skal Forseglingen foranstaltes af Skibs Chefen ved een af Officererne, som tillige med Proviant-Skriveren sætter sit Segl for, eller og det med Vagt lader forvare.

§ 337.

Naar Togtet er til Ende, forfatter han over Soldatesqven ved Caracter, Navn, Regiment og Compagnie, fre Over-Officierer og til Gemeene, 2de ligelydende Ruller, som indeholde deres Til- og Afgang i den Tid, Kökkenet har været tændt, og hvad eenhver af bemelte Soldatesqve maatte have bekommet, eller forekommer, eller for Maaltiders, eller Madens Skaartning i Maaltider, kunde i Sulte-Penge tilgodekomme; hvilken Rulle af Skibs Chefen og Soldatesqvens Over-Officier attesteres, og til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium indlevers. Tillige forfatter han efter Journalen en Rulle over Söe-Mandskabet, og i den anförer hvad eenhver efter sin Kaast-Sæddel maatte blive Os skyldig for det, han havde bekommet, eller forkommet, samt hvad ham for Maaltiders, eller Madens Skaartnng i Maaltider, hos Os kunde komme til Gode, hvilken Rulle skal af Chefen være attestered, og saa til bemelte Vores Collegium indleveres.

§ 338.

Saa snart Kökkenet skal slukkes, forfatter han over Skibs Mandskabet en rigtig General Rulle, som af Skibs Chefen attesteres, og af Holmens Chef paategnes, hvad Dag og til hvad Maaltid Kökkenet skal slukkes, som da til bemelte Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium indleveres.

§ 339.

Hans Proviant-Reignskab skal han med Journal og Bilager indlevere til Revision fire Uger, efterat Kökkenet er slukked, under 1 Rdlrs. Straf for hver Dag, det overskrider.

§ 340.

Hvad han udi sit Reignskab kommer til kort, derfor bliver han ansvarlig, som den, der skal erstatte det. Men begaaer han noget falskt udi Reignskabet, eller med Provianten, Kaast-Sædler, eller paa anden Maade gjör noget Underslæb til Folkenes Fornærmelse, da straffes han efter Omstændighederne, enten med at have nogle Maaneders, ja vel al sin Gage forbrudt, med at arresteres paa viss Tid, eller med at arbejde i næste Fæstning paa viss Tid.

Tit. XXXIII.

Om Cahyt-Skriveren.

§ 341.

Han skal skrive alle de Ordres, Rapporter, Breve, Protocoller og Journaler, som af Chefen maatte ham befales, og det troligen og reedeligen forrætte. Viser han sig derudi overhörig, da, efterat han af Chefen er mulctered een og anden Gang fra 1 til 3 Rdlr. til de Fattige, og det ikke har kunnet hjelpe, straffes han efter Omstændighederne paa nogle Maaneders Gage, ja vel og med at casseres.

§ 342.

Betroes ham noget, som skal holdes hemmeligt, da holder han det taus: Holder han det ikke taus, som bör holdes hemmeligt, da straffes han med ævigt Fængsel, ja vel og efter Omstændighederne paa Ære og Liv, ved at miste sit Hoved med Öxe.

§ 343.

Den ham medgivne og forselgede Justitz-Protocol bruger han udi alle anordnede Krigs Forhörer og Krigs Rætter, rættende sig efter det, som om Jurisdictionen er anordnet. Begaaer han derudi nogen Misslighed, da straffes han, som om andre Vores Justitz-Betjente anordnet er.

§ 344.

I den ham medgivne og med Eqvipage-Contoirets Segl forseglede Protocol indförer han alt det, som Præsten, Over-Styrmanden, Höjbaadsmanden, Over-Tömmermanden og Sejl-Læggeren og Kokken er betroed, og efter de af Höjbaadsmanden, Over-Tömmermanden og Sejl-Læggeren, holdende Journaler förer han all Indtægt og Udgift i et ordentligt Reignskab efter Formularen No. VIII. saaledes, at han anförer Inventarii Toug-Verket, og eenhvers Inventarium, stykke-vis, men lader imellem eenhver Sort være et Rum af 2 Fingres Brede, saa han derimellem kan anföre Udgiften af eenhver Journals Paginis efter Formularen No. VIII. a.; Men Vahre-Godset anförer han ved Indtægt og Udgift, efter Formularen No. VIII.b.: Og skal han holde Reignskabet i den Stand, at han, naar Chefen det æsker, ugentlig, eller maanedlig, i den dertil destinerede Rubriqve kan balancere Udgiften imod Indtægten, samt at Reignskabet ved Campagnens Ende slutted kan Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio forevises, og at den anordnede Inventerings Commission kan, naar den efterseer Beholdningen, i den dertil destinerede Rubriqve indföre den effective Beholdning, saa at Reignskabet den Dag vorder slutted, og Höjbaadsmanden overlevered til Underskrift, da han tillige underskriver det, som den der samme har forfattet.

Begaaer han udi Reignskabet nogen Urigtighed, da er han derfor ansvarlig; Begaaer han Falsk, da böde han sine tre Mark.

§ 345.

Med Contracter, Testamenter, og Auctioner forholder han sig efter Tit. LXXXI.