Tit XXVIII.

Om Præsten.

§ 252.

Han skal i alt det, hans Embede vedkommer, rætte sig efter Vores lov, Ritual og Forordninger, saavidt samme i et Skib kan efterleves.

§ 253.

Han skal agte og ansee Præsten paa den en Chef Commanderendes Skib i en Flaade, eller Escadre, for sin Vice-Provst.

§ 254.

I alle Ting, som ej paa Skibet efter Ritualen kan indrættes, skal han föæge den Skik, som af Vice.-Provsten fölges og bkjendtgjöres, paa det der kan være Uniformité i den offentlige Guds Tjeneste.

§ 255.

Hver Sön- og Hellig Dag skal han prædike over Dagens Evangelium, ikke over een Time, men vel, om han derom advares, kortere, og skal han i alle Maader föje sig efter Lejligheden, og de Tilfælde, som kan falde til Söes. Til den Ende skal han forud meditere og bereede sig til sin Prædiken, at han kan tale Guds Ord i Kraft og med Fynd, og fremföre ordentlig og grundig den Materie, han handler om, og som kan passe sig paa hans Meenighed. For Prædiken synges eengang; Alleeneste Gud i Himmerig, og den paa Dagen anordnede Psalme; En anden Gang: Den anordnede Psalme, og: Mu bede vi den Hellig Aand o.s.v. Efter Prædiken synges den til Slutning paa Dagen anordnede, eller sig paa Omstændighederne passende, Psalme. Udi den ved Prædikens Slutning anordnede Bön skal han paa sit behörige Stæd bede for Os og Vores Kongel. Huus, for vores Raad, for Vores Flaade, om Guds Varetægt, Velsignelse, tjenligt Vejrlig, og Lykke; for den en Chef Commanderende over Flaaden, eller Escadren, om Naade, Held og Lykke til alt det, han sig foretager, til Vores Tjeneste; og endelig for alle höje og lave Commanderende, og det gandske Mandskab.

§ 256.

Stædet, til at holde Prædiken paa, og Tiden, naar Guds Tjenesten skal begyndes, bekjendgjöres ham af Skibets Chef.

§ 257.

Den offentlige Communion holder han saa ofte et temmeligt Antall af Communicanter sig have anmeldet, hvorfor han Söndagen tilforn tillyser, at der næste Söndag bliver Communion: Anmeldelsen bör skee i det mindste 3 Dage forud, da han tager de Gemeene for sig paa en beqvem Tid til Præparation med Catechisation i de nödvendigste og eenfoldigste Stykker, og med Formaning til Bodfærdighed og Omvendelse: Dem han da finder særdeeles vankundige, melder han for Chefen, at de kan beordres, en viss Tid om Dagen at komme til ham, og undervises i de nödvendigste Saligheds Stykker. De, som antages til Communion, skal han Dagen forud om Eftermiddagen skrifte, og det hver i sær, og da communicere Officierer og meenige Mand Söndagen efter Prædiken. Under Communionen maae han formedelst Skibets Bevægelse vogte sig, at intet af det consecrerede Bröd og Vin spildes, og derfor ikke skenke meere i Kalken, end Vejrets Lejlighed tillader, og tillige conservere den hos staaende Flaske med Vin, som til Communionen den Gang agtes fornöden; Men den fra Communionen overblevne Vin tager han i Forvaring, indtil den behöves, saa længe den ikke bliver forderved.

§ 258.

Over dem, som communicere, skal han holde et rigtig Mandtall, saavel over Officierer, som Gemeene, og i Mandtallet melde hs hver, hvilken Division og Compagnie, Værbing, eller Regiment, de henhöre under, hvilket Madtall han, naar Skibet oplægger, skal levere til Vice-Provsten, for at indlevere til Bispen.

§ 259.

Söndag Eftermiddag holder han en Repetition af Prædiken, og en Catechisation for de yngste, som enten ikke have været til Guds Bord, eller ere nye Confirmerede, og for Oplöberne, med smaa korte og eenfoldige Spörsmaal og Svar. Catechisationen, som ej maae vare, naar Lejligheden det ikke tillader, over en halv Time, begyndes med en kort Psalme og Bön, og endes med en Bön og en Psalme, eller et par Vers af en Psalme.

§ 260.

Han maae aftale med Skibets Chef, hvad Dag i Ugen og Time paa Dagen det kunde være bædst belejligt, at holde Catechisation for alle dem, som ikke have været til Guds Bord, som nylig have været antagne, og dem, han har befundet vankundige; da han med saadanne handler i al Lempfældighed, og gjör dem en Lyst dertil, at de med Glæde og Begjærlighed holde sig til ham. Catechisationen bör skee paa det ham anviste Stæd offentlig, at andre, som vilde, og kunde höre derpaa.

§ 261.

Han skal flittig hos Skibs Chefen erkyndige sig, om nogen er syg udi Skibet, og dem da, sær paa den Tid, naar Chirurgus skjönner, at han kan være dem bædst til Nytte, besöge, dennem tiltale om deres Saligheds Sag og Sjæles Tilstand, og efter befundene Beskaffenhed formane, tröste og opmuntre dem.

§ 262.

Hver Morgen og Aften skal han holde offentlig Bön paa de vedtagne Tider, da der först siunges een af de i Skibs Psalme-Bogen anförte Psalmer, derefter Bönnen, som sluttes med Fader vor, med Velsignelsen og den daglige i bemeldte Bog forordnede Psalme. Naar Lejligheden det tillader, læses for Bönnen en Capitel i Bibelen, om Morgenen i Evangelisterne, og om Aftenen i Pauli Epistler.

§ 263.

Han maae være betænkt paa, naar det befales, i Flaaden, eller Escadren, at holde en extraordinaire Prædiken, om nogen Action skulde forud vides, eller noget Dessein udföres, over en beqvem Text, og da formane alle til med Troskab, Redelighed, Mod og Mands Hjerte at gjöre sit Bædste som rætskaffene og Ære-kære Undersaatter, og opmuntre dem i sand Bodfærdighed at indflye til Gud om Naade og Bistand, og saa at vise en tapper Frimodighed. Iligemaade maae han være betænkt pa at holde en extraordinaire Prædiken over en beqvem Text, om en Taksigelses Fæst for nogen besynderlig Guds viste naadige Varetægt, Held, Lykke, eller Sejer, skulde vorde anbefaled.

§ 264.

Naar Actionen skal begynde, begiver han sig til det Rum, ham bliver anvist, hvor de Qvæstede henbringes. De, som didbringes, tiltaler han efter Personernes Omstændigheder med Formaning, Pröve, Tröst, Opmuntring, og betjener dem, som ere i Döds Fare, og det forlang, alt saa kortelig, som Tiden det tillader.

§ 265.

Skulde nogen Död i Söen udkastes, eller föres i Land, at begraves i Strand-Brædden, da holder han en meget kort Tale, om det forlanges, hvori han tiltaler de Levende at betænke deres Död, og at Havet eengang skal igjengive sine Döde at möde for Dommen. Gives ham noget derfor af det, den Döde har efterladt sig, da kan han tage derimod; Men ellers bör han gjöre det for intet. Begraves den Döde paa Kirkegaard, da hörer den Forrætning Stædets Præst til; Men vægrer han sig der, hvor ingen Betaling for Forrætningen fölger, da bör han, som Skibs Præst, det forrætte.

§ 266.

Han skal begegne Skibets Chef med al Ærbödighed, og i alle tvivlraadig Tilfælde om de udvortesTing til hans Embedes Fuldbyrdelse conferere med ham. De andre Officierer og Betjente omgaaes han hörlig, og den meenige Mand kærlig, og viser sig i alt det, som lovligt er, föjelig. Haver han paa Embedes Vegne nogen Officier, eller Betjent, om sit Forhold at erindre, da maae det skee i Eenrum, og han med Kærlighed og Sagtmodighed söge at overbevise ham: De Gemeene tiltaler han og for deres Synder hemmelig, kærlig og sagtmodig; Skulde de ikke efter een og anden Advarsel ville komme til ham, eller bædre sig, da giver han det Skibs Chefen tilkjende.

§ 267.

Skulde nogen virkelig Hinder skee ham i hans Embede, eller fremturende Ugudelighed öves, hvorved Guds Fortörnelse over Skib og Flaaden kunde opvækkes, da melder han det for Skibs Chefen, og, om höjeste Nödvendighed det udkræver, for Vice-Provsten, at det igjen ved ham kan meldes den en Chef Commanderende over Flaaden, eller Escadren.

§ 268.

Han maae stædse före et exemplarisk, ærdu, og en HErrens Tjener anstændig Forhold i Ord og Gjerning, i al Kærlighed, Sagtmodighed og Taalmodighed, og i sit Embede vise, at det er ham om intet andet at gjöre, end at omvende Sjæle, og före dem til Christum og Salighed.

§ 269.

Naar Skibet oplægges, forsyner han sig med Skibs Chefens Attest, hvorledes han sig haver opfört i sit Embede og övrige Forhold, og foreviser samme Holmens Provst og Bispen.

Tit XXIX.

Om Skibs Chirurgo, eller Over-mesteren.

§ 270.

Han skal, saa snart han er antagen, annamme paa det ham af Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio anviste Apotheqve de til Skibs Kisten ordinerede Medicamenter og behörige Ting, og, naar han har efterseet sammes Qvantitet at være conform efter det ham af Medico, eller Over-Chirurgo, leverede Catalogo, samt fundet dem friske og forsvarlige, forföjer han sig med sine Under-Mestere til det Skib, hvortil han er bestemt.

§ 271.

Saa snart han kommer om Borde, melder han sig hos Skibets Chef, paa det han ved hans Foranstaltning kan placere Medicament-Kisten, hvor den henhörer.

§ 272.

For Curen af alle de indvortes og udvortes Sygdomme og Skader, som paakomme de inden Skibs Borde sig befindende Personer, skal han være ansvarlig, og efter sin forhen ved Examen bevist Capacité före over de Syge slig Disposition, som han efter bædste Samvittighed og Vidende kan tilsvare. Men skulde ham kunne overbevises, at han formedelst Forsömmelse, Efterladenhed, Skjödeslöshed, eller anden grov Forseelse, havde bragt nogen Pationt on sin Helbred, Förlighed, eller Livet, da skal han dömmes til at være uværdig nogen Tid Chirurgien i Vore Riger og Lande at practisere.

§ 273.

För Skibet sejler fra Rehden, skal han forfærdige sine Apparatus Chirurgicos, saasom Bandage til Extirpationes og Fracturas Ossium o.s.f., Binder til adskillige Længder, og hvad videre dertil hörer, hvilket ej til andet Brug maae anvendes.

§ 274.

Instrumenta Chirurgica skal han holde ved Under-Mesterne i forsvarlig Stand, saa han i uformodentlige Tilfælde ikke skal være forlegen; Iligemaade skal han rangere Medicamenterne i Kisten i saa god Orden, at baade han og Under-Mesterne, naar Medicamenterne i Hast behöves, dem strax kunde forefinde; Til hvilken Ende han skal forevise Under-Mesterne Medicament-Kistens Indrætning, samt dens Catalogum; Men Nöglen bliver alle Tider undtagen naar han er fra Borde, i hans Forvaring.

§ 275.

Saa snart han kommer om Bord, og ellers för Skibet gaaer under Sejl, skal han eftersee, om nogen maatte være med nogen Sygdom behæfted, der maatte være af smitsom Art, da han det Chefen melder, paa det Medicus, eller Over-Chirurgus, kunde taage samme udi Öjesyn, og han efter Omstændighederne bringes i Land, eller paa Hospital-Skibet.

§ 276.

Han maae ikke tillade nogen, at holde sig i Kojen, som ikke er syg: Fornemmer han slig Skulke-Syg, da foreholder han samme, at han just derved förer sig Sygdom paa Halsen; Men kan det ikke hjelpe, melder han det for Skibs Chefen.

§ 277.

Alle Koje-liggende Syge skal han med Under-Mesterne visitere Kl. 7 om Morgenen, og dem med de fornödne Medicamenter forsyne: Derefter beskikken han de udvortes Skaders Forbinding; Om Middagen Kl. 12 efterseer han de Syges Spisning og Pleje, at dermed eenhver skeer, som det sig bör. Om Aftenen Kl. 5 skal han atter besöge de Syge, og, om det gjöres fornödent, de udvortes Skader forbinde; den övrige Tid af Dagen paa-agter han, at de behörige Fomentationes og Decocta af Under-Mesterne vorde præparerede, og de vedkommende Syge vorde applicerede og tilstillede.

§ 278.

Naar Skib Chefen besörger de Syges Pleje og Spisning, aftaler han hver Aften med ham, hvorledes de fölgende Dag skal spises og plejes, hver efter sine Omstændigheder, og indgiver derover en Liste, vedtegned, hvad der for eenhver i sær kunde behöves at vorde tillavet, og som Skibs Chefen da faaer derfor Betaling, saa skal han, naar Proviant-Skriveren foreviser ham en Liste paa de Syge, som værende Campagne har været paa Skibet, samme conferere og examinere, eftersom han skal attestere dens Rigtighed, alt med den Sandfærdighed, at han det med Eed kan bekræfte. Men skulde Vi selv besörge de Syges Pleje og Spisning, da skal han, som der da medgives Species til Syge-Kaasten, hver Aften paa en Liste ordinere, hvad slags Spisning og Drikke den fölgende Dag skal koges, hvilken han Proviant-Skriveren leverer, paa det samme af ham kan foranstaltes. Paa samme skal han og opföre, om noget i sær for een eller anden skulde behöves at tillaves.

§ 279.

De Syge, som maatte have Febres malignas, Petachial, Dysenterie, eller andre maligne Sygdomme, besörger han efter Reqvisition hos Skibets Chef paa en eller anden Side for eller agter i Skibet, at vorde forlagde. De externe og mindst manglende holder han for sig, paa det den gandske Betjening og Tilsyn kan paa bædste og ordentligste Maade administreres, og eenhver efter sin Tilstand conserveres.

§ 280.

Han haver selv og ved Under-Mesterne at paa-agte, deels at der hos de Syge holdes reent, deels at de med fornödne Opvartere forsynes, hvilke han tilholder eengang om Dagen i det mindste at gjöre Dækket reent, og derefter besprænge det med Vin-Eddike, da han og, naar han finder det fornödent, lader Luften udröge med Tjære, Eenebær, o.s.f.

§ 281.

Over de Syge holder han en rigtig Journal, og det daglig, i hvilken han tegner de Syges Navne, Nummer, Division og Compagnie, Værbing, eller Regiment, Sygdommen og de dertil forbrugte Medicamenter; paa det han kan attestere den af Proviant-Skriveren forfærdigende Syge-Liste, og ellers gjöre Reede ved Medicament-Kistens Aflevering, hvorledes Medicamenterne ere distribuerede, og skal den Journal ved Campagnens Ende leveres i Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, for derifra Medico, eller Over-Chirurgo, til Eftersyn at tilstilles. Findes udi hans Journal nogen Misslighed til Medicamenternes slætte Forbrugelse, da skal han erstatte dem, ja vel og efter Omstændighederne straffes paa nogle Maaneders Gage.

§ 282.

Hver Morgen skal han melde Skibs-Chefen, eller den næst ham Commanderende, de Syges Tilstand og Antall, og reqvirere, hvad han til deres Pleje formeener at bör foranstaltes. Forsömmer han det mod given Advarsel, da skal han, efterat han af Chefen et par Gange er mulctered til Fattig-Byssen paa nogle Mark (dog ikke over sex Mark hver Gang) straffes paa een, eller nogle Maanedes Gage.

§ 283.

Han skal, naar nogen med nogen hæftig, eller betænkelig, Sygdom er belasted, melde det Skibets Præst, og ham den Tid tilkjendegive, som han meener kunde være beqvem, at handle med samme om hans Saligheds Sag.

§ 284.

Han bör om alle Curer consulere Medicum og Over-Chirurgum, naar nogen er, dem han, saavidt mueligt er, 2de Gange om Ugen indberætter de Syges Antall og Tilstand, hvad besynderlige Casus ham ere mödte, tilmelder Medicamenternes Brug, og, naar nogen Species skaarter, den begjærer supplered.

§ 285.

Naar Medicus og Over-Chirurgus visitere de Syges Tilstand, og eftesee, hvorledes de tracteres, som og vil examinere Medicamenternes, Instrumenternes, Bandagernes, og alt det övrige Tilbehör dets Tilstand, da haver han alle Ting dennem at forevise, om alting at give Underrætning, og, hvad de foreskrive og anordne, at holde sig efterrætlig.

§ 286.

Naar Action forefalder, skal han med sine Under-Mestere paa det ham anviste Stæd tilforn have gjort en fornuftig Disposition til de Qvæstedes hastige Forbinding, Henlæggelse, Tilsyn og Pleje, og om de dertil behövende Foranstaltninger hos Chefen have gjot Reqvisition: I Actionen skal han see de til ham henbragte Qvæstede paa det snareste og forsigtigste behandlede, med Amputationer bruge den störste Forsigtighed, at samme ej for tilig, eller for sildig, institueres, paa den Tid med sine Undermestere alternere i Natte-Vagt hos de Syge, for at være tilstæde, om nogen Blodstyrtning, eller andet farligt Accident, sig yttrede. Men efter Actionen see de slætteste til Hospital-Skibet, eller i Land til Lazarethet, transporterede.

§ 287.

Naar Syge, eller Qvæstede, til Hospital-Skibet, eller i Land til Lazarethet, transporteres, da skal han med dem indsende en rigtig og fuldstændig Fortegnelse paa deres Personer og Sygdomme, paa det Chirurgus paa det Skib, eller Stæd, kan om deres tilstand faa en grundig Kundskab; Men selv bör han være tilstæde, og besörge, at de varlig transporteres.

§ 288.

Skibets Chef, Officierer og Betjente, besörger han barberede, naar de det forlange, saa og Skibets Bemanding efter Tidens og Lejlighedens Beskaffenhed, i det mindste hver ottende Dag.

§ 289.

Han skal omgaaes sine Under-Mestere med all Höflighed og Skikkelighed, og de igjen i alle Tilfælde vise ham Hörsommeligehd og Flittighed, i hvad han dem befaler.

Tit XXX.

Om Second-Mesteren.

§ 290.

Han skal i alle Tilfælde vise Over-Mesteren all Hörsommelighed, og med Flittighed efterkomme det, ham befales.

§ 291.

Naar Over-Mesteren ved Döden afgaaer, eller ved Sygdom, eller anden Omstændighed, sættes ude af Stand at forrætte sit Embede, da træder han i hans Plads og forrætter hans Embede, indtil at en efter Medici og Over-Chirurgi Forslag med den en Chef Commanderende udi Flaaden, eller Escadren, hans Constitution til Skibet bliver Ordinered; hvilken da alting bliver rigtig til-inventered.

§ 292.

Er ingen Over-Mester i et Skib, men han forrætter Over-Mesters Embede, da holder han sig Tit. XXIX. efterrætlig.

Tit XXXI.

Om Skibs Chirurgo paa Hospital-Skibet.

§ 293.

Han skal, saa snart han er angtagen, med Medico og Over-Chirurgo i Flaaden, eller Escadren, overlægge om Hospital-Skibets Indrætning, eftersee det i Skibet til de Syge og Qvæstede afdeelte Stæd, samt de for dem indrættede Senge, anskaffede Dyner, Lagener, Forfriskninger, med videre, paa det der for i Tide, om det behövedes, kunde gjöres de fornöde Anstalter.

§ 294.

Han skal, naar Syge, eller Qvæstede, transporteres til Hospital-Skibet, uden Vægring og Vrangvillighed tage imod dem, og over dem holde en rigtig Journal ved Navn, Nummer, Division og Compagnie, Værbind, eller Regiment, og af hvad Skib.

§ 295.

Foruden den Liste, som af Proviant-Skriveren med hans Attest gives om de Syge, skal han een eller to Gange om Ugen forfærdige en Liste paa Restituerede, der ere saa vel, at de kunde transporteres fra Hospital-Skibet over paa det Skib, de ere komne ifra, og deri melde hvers Navn, Nummer, Division og Compagnie, Værbing, eller Regiment, samt fra hvad Skib de ere, paa det den kan attestered af Skibs Chefen tilstilles Flagget til videre Foranstaltning.

§ 296.

I övrigt skal han holde sig foregaaende XXXte Tit. efterrætlig, for saa vidt samme indeholder Pligter, der saavel i Hospital-Skibet, som paa de andre Skibe, med Medicamenterne, de Syge, deres Spisning, Pleje og Eftersyn skal iagttages.