Jakob Seerups forskerblog

§ 153.

Han haver, som den Skibet er anbetroed, som den der förer Commandoen, og som af alle bör agtes og ansees som en Commandant i en Fæstning, at befale alle de Officierer og Betjente, som ere under ham i Skibet, til alt det, som Tjenesten udkræver, til Ankers og under Sejl, i Tid af Bataille, Stormvejr, og andre Tilfælde, alt efter Expeditionens Medför. Til den Ende bör han udi det ham anbetroede Skib, som en fornuftig og erfaren Söe- og Orlogs Mand, före Commandoen, selv efterleve, og alvorlig tilholde alle sine underhavende nöje at efterleve dette Vores Artikels Brev, alle Ordres, Ordonnancer og Reglementer, hver efter sit Embedes Medför, og om eenhver i sær sig som oftest lade rapportere, og hvorvidt de efterkomme de dem paaliggende Pligter, og tilholde alle, efter Eed og Pligt, og uden Modsigelse, at betee sig villig og ufortröden udi alt det, som til Vores Tjeneste anbefales, og ellers udfordres, det være sig i Krigs eller Skibs Occasioner, og deri ingen Fare, eller Umage, skye, saa længe Gud under Livet og Förlighed.

§ 154.

Saa snart han er beordred til et Skib, melder han sig hos det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, for at faae Bemandings Reglementet for Skibet paa det Togt, samt at Proviants Ordres efter det kunde vorde udfærdigede.

§ 155.

Naar han om Skibets Eqvipering har meldet sig hos Holmens Chef, erkyndiger han sig hos den, som tilforn har fört Skibet, om Skibets styrlastighed, samt onde og gode Qvaliteter; Men er det et nyt Skib, da forespörger han sig hos Holmens Chef om det, som kunde tjene ham til Underrætning.

§ 156.

Udi Krigs Tider, saa snart Skibet er lagt uden Bommen, eller og hvor han indlöber i nogen indenrigs eller udenrigs Havn, maae han ikke nogen Nat ligge fra Borde; Ej heller maae han det lætteligen i Freds Tider gjöre, med mindre han ved Eqviperingen, Provianteringen, eller andre Vores Forrætninger, dertil kunde have skjellig Aarsag. Ligger han i Krigs Tider fra Borde, da bör han straffes efter Omstændighederne, enten med at miste et halv Aars Gage, eller at sættes fra Skib; Skeer imidlertid nogen Skade, hvor han Nærværelse i Særdeeleshed havde været nödvendig, eller den det kunde have forebygget, eller hindret, da bör han, efter Sagens Beskaffenhed, enten sættes fra Skib, arresteres paa viss Tid, degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade, beafskediges i Unaade, eller og casseres. Men ligger han i Freds Tid uden skjellig Aarsag fra Borde, da skal han efter Omstændighederne, enten miste een eller flere Maaneders Gage, eller og af Rætten reprimanderes; og, om Skade skeer, hvor hans Nærværelse kunde været nödvendig, eller den hindret, der skal han enten miste et halv Aars Gage, sættes fra Skib, arresteres paa viss Tid, eller og degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade, alt efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed.

§ 157.

Saa snart hans Canoner ere afblæste, skal han besörge Canonerne paa det överste Dæk, og paa Skandsen og Bakken af de Skibe, som have dem, saavel som og endeel af sit Haand-Gevær, ladt, paa det at Skibet ikke skal være uden al Defension. Efterlader han det, da straffes han enten med at miste nogle Maaneders Gage, med at sættes fra Skib, med at arresteres paa viss Tid, degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade, med at beafskediges, beafskediges i Unaade, eller og casseres, alt efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed.

§ 158.

Han skal lade eenhver Officier beholde sin Hytte, som den ham efter Ancienneteten tilkommer, og deri ikke, uden höj Fornödenhed det til Vores Tjeneste udfordre, gjöre nogen Forandring.

§ 159.

Det til Skibet commanderede Mandskab skal han lade anvise hver sin Plads, og den Lejlighed, de skal have, samt tilsee, at ingen tager for mange Kister, eller for meget Gods, med sig om Borde, hvorved skibet belemres, men gjöre Fordeelingen saa, at nogle Folk blive om een Kiste og eet Skrin.

§ 160.

För han gaar under Sejl, skal han fordeele Skibets Mandskab, saavel Over- og Under-Officierer, som Matroser og Soldater, i tvende lige Deele til Vagt, eller saa kalded Qvarteer, for at regjere og manoeuvrere med Skibet under Sejl, over hvilke han da lader ved den næst ham Commanderende forfatte de behörige Vagt-Ruller, som ophænges ved Styr-Pladsen, paa det eenhver kan see til hvad Qvarteer, eller Vagt, han henhörer.

§ 161.

Med Vagten skal han have flittig Indseende, og samme iblant selv visitere, men ellers ved sine underhavende Officeiers lade visitere, ordinere de nödvendige Poster udsatte, og paa-agte, at der bruges störste Varsomhed med Ild og Lys, med Krudet i Krud-Kammeret og i Arkeliet.

§ 162.

Han skal, saa snart Skibet er udlagt, lade den næst ham Commanderende forfærdige Skytt-Rullerne, og, saa snart Lelighed gives, lade sine Skibs-Folk exercere baade med Takkel og Toug, med Stykker og Haand-Gevær, og undertiden med klart Skib, hver ved sin Post; hvilket i Journalen bör indföres, og skal han lade sig af den næst Commanderende melde, naar dertil för andet Skibs Arbejde bædst haves Tid. Fremdeeles skal han, som noget der tjener til Landets Fordeel, og Tjenestens Tarv, ideligen see derhen, at Cadetterne öves i alt det, som deres Metier vedkommer, og at de saaledes anvende deres Tid i Farten, at de kunde blive gode Söe- og Orlogs Mænd, og skikkede til Vores Tjeneste, hvorfor han bör besörge, at de gaae med, og see alting gjort. Findes han deri efterladen, da sættes han fra Skibet, eller og arresteres paa nogen Tid.

§ 163.

Naar han er sejl-klar, melder han sig hos Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, for at blive munstred, og derefter at faae Sejlings Ordre, overleverer ved Munstringen en af ham underskreven og forsegled Rulle, og, dersom der er noget Mandskab om Bord, som ikke tilforn udi Orlogs eller fast Tjeneste har gjort Os deres allerunderdanigste Troskabs Eed, da tager han dem i Eed.

§ 165.

Naar han har bekommet Sejlings Ordre maae han ingen unyttige Ligge-Dage holde, men gaae Sejl med förste gode Vind, og see sin Ordre om det Togt guldbyrded. Forsömmer han god Vind, da straffes han efter § 157. Formeld.

§ 165.

Som han, naar han gaar i Söen, skal have lagt Skibet paa sin Amming efter Reglementet, saa tillades ham dog, i fald han i Söen ved Manoeuvrering finder, at det med meere eller minde Styrlastighed skulde gjöre sine Sager bædre, at lempe og lægge Ballasten efter eget Gotfindende. Men paa hvad Maade han det haver gjort, og hvad Effecten deraf har været, skal han anföre i Journalen, og ved sin Hjemkomst rapportere skriftlig til Holmens Chef.

§ 166.

Volontaires og Passagerer maae han ikke tage med sig om Borde uden Tilladelse fra Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, eller den en Chef Commanderende i Flaaden, eller Escadren; End mindre maae han tillade Qvind-Folk at fölge med Skibet, eller 2 á 3 Dage, för han sejler, tilstæde dem at komme i Skibet. Handler han herimod, da böde han een eller fleere Maaneders Gage, efter Sagens Beskaffenhed.

§ 167.

I det ham betroede Skib maae han ikke selv tage, ej heller tillade nogen af hans Underhavende at tage med sig Kjöbmands Vahre, mindre bruge nogen Handel; Han maae end ikke paa nogen Maade tillade Kjöbmands Vahre, eller Pakker, hos sig at indlægges, paa det ikke ved ham, eller nogen af hans Underhavende, noget skulde skee til Afbræk og svig i Vores Told og Intrader. Driver han nogen Handel, da bör han sættes fra Skib og degraderes paa en viss Tid, eller paa Vores Naade. Indtager han nogle Vahre for andre, da bör han beaffskediges i Unaade, eller casseres, efter Omstændighederne.

§ 168.

Naar han er kommen under Sejl, skal han eftersee, om hver er paa sin Post, dernæst munstrer han Folket, og i fald nogen er agterudsejled, da melder han der fra Dragöe, Sundet, eller ved förste Lejlighed til det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, anförer paa Fortegnelsen over dem Aarsagen, om de ved Commandering, ved Permission, eller af Modvillighed, ere blevne i Land, og sender tillige en Gjenpart deraf til Holmens Chef, paa det de enten kunde blive ham eftersendte, eller derfor tiltalte.

§ 169.

Han skal, naar hans Ordre ikke er hemmelig, tilkjendegive den næst ham Commanderende sin Ordres Indhold, paa det han i een og anden Tilfælde strax kan vide, hvad han haver at gjöre. Faaer han lukt Ordre, da skal han ikke aabne den, för paa det Stæd, og den Höjde, ham er befaled, og da skal Aabningen skee i de tvende næst ham Commanderende deres Overværelse, paa det han i fornöden Tilfælde kan bevise, at Aabningen ikke skeede uden paa det befalede Stæd og Tid. Aabner han den för, da skal han sattes fra Skib, og degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade.

§ 170.

Han skal have flittig Tilsyn med sit underhavende Mandskab, at de stædse holdes ved et muntert og got Mod, at de beholde god Helbred, og kunne være dygtige til Tjenesten. Han skal derfor lade sig rapportere af den næst ham commanderende, om nogen af Folkene ej selv tager vare paa sin Helbred, eller om noget kunde være at anke paa een eller anden Ting, sær paa Provianten, da han det med al Omhyggelighed seer forebygged og forandred. Bliver nogen syg, da drager han for ham al muelig Omsorg, seer til, at han separeres for sig selv, og at han vedbörlig plejes, i Særdeleshed om der af Os for Plejen nydes Betaling.

Tager han mod Forflegnings Penge af Os, og de Syge ikke forsvarlig spises og plejes, da skal han erstatte det, som han derfor har oppebaaret, som den, der paa en ulovlig og nedrig Maade sig haver villet berige.

§ 171.

Han maae ingen Forandring gjöre paa Master, Stænger, Ræer, Takkelase o.s:f., ej heller nedbryde noget, som Skibet vedkommer, meen lade alting forblive efter Reglementerne. Handler han herimod, da skal han erstatte den derved foraarsagede Skade, og böde een Maaneds Gage.

§ 172.

Han maae ikke bruge noget af Skibets Vahre-Gods uden til det, hvortil det er medgivet, med mindre han derom lader holde en formelig Forrætning; ej heller maae han lade forfærdige nogen Slags nye Sorter, i hvad Navn de have kunde, og derved formeere Inventarium. Gjör han det, da erstatter han det, som samme har kostet.

§ 173.

Han maae ikke heller bruge noget af Skibets faste Sejl, eller Læ-Sejl, til at bedække Fartöjerne i Skibet med, eller til Sonn-Dækkener. Gjör han det, da erstatte han den derved foraarsagede Skade.

§ 174.

Han skal i Storm og Uvejr megaere Flag og Gjös saa tidt, som mueligt er.

§ 175.

Han maae ikke tilstaæde, at Dækkene og Röster-Verkerne vorde skrabede odtere, end höjligen fornöden gjöres, men lade holde reent og sundt Skib, spule, Svabre, samt lufte under Dækket og i Lasten saa tidt, som mueligt er.

§ 176.

Han maae ikke selv bruge, eller tilstæde nogen anden at bruge nogen af Skibets Mandskab i eller uden for Skibet til sin egen, eller andres,, Nytte, saasom intet Arbejde, uden det, som kan reignes at henhöre til Vores Tjeneste, dem maae paalægges. Handler han derimod, skal han erstatte det, som Mandskabet, der til andet Brug er anvendt, har kostet, og desuden straffes efter § 157. Formeld.

§ 177.

I alle betydelige, eller farlige Tilfælde, saasom at kappe Anker, Master, Touge, landlöbe Skib, qvitere sin Post, skaarte paa Proviant, sætte Cours, hvor den er vanskelig at bestemme o.s.f., skal han, som Omstændighederne det erfordre, holde Skibs Raad, og dertil sammenkalde sine Over-Officierer. Udfordrer Tingens Beskaffenhed, at flere dertil maae kaldes, da lader han dertil indkalde Over- og Under-Styrmænd, Höj-Baadsmand, eller Baadsmanden, Skib-Manden, Over-Arkelie-Mesteren, Under-Arkelie-Mesteren, eller Constabelen, Over-Tömmer-Manden, eller Tömmer-Manden, og Qvarteer-Mesteren, alt som Tingene og Forrætningen dem kunde vedkomme, dog saa at han efter holden Raad og indhentede Stemmer selv deri deciderer. Kalder han ikke Skibs Raad, da er han selv ansvarlig for hvad deraf kunde flyde.

§ 178.

Hvor Lots-Farvand er, og Lots er at faae, der skal han betjene sig af slig dertil anordned erfaren Mand.

§ 179.

Hvad Stæder, ham er anbefalet at söge Forfriskning, skal han söge, og ingen andre, og maae han ellers ikke söge nogen Havn, eller due op for nogen Rehd, uden med saa Skjel han uforbigængelig er nöd dertil. Gjör han det, da straffes han efter Omstændighederne, enten paa nogle Maaneders Gage, ved at reprimanderes af rætten, eller at arresteres paa viss Tid.

§ 180.

Naar han sætter for nogen af Vors Fæstninger, skal han sende een af sine underhavende Officierer i Land til Commandanten, og forhöre, om noget Brev, eller nogen Ordre, kunde være til ham, som Chef af det eller det hans Majestets Krigs Skib, indlöben.

§ 181.

Han maae ikke for een eller anden Aarsags Skyld, enten selv gaae, eller lade nogen af sine Underhavende gaae, nogenstæds i Land, som er fiendligt, med mindre han dertil har Befaling. Gjör han det, da skal han degraderes paa Vores Naade, ja vel og casseres.

§ 182.

Udi alle fremmede Havne bör han bruge störste Forsigtighed, at ingen af hans Folk gaaer i Land, uden at en Officier sendes i Land, der kan tilholde de Underhavende, saaledes at opföre sig, at ingen derover kan have Aarsag sig at besvære , og, hvor nogen sig med Föje kan besvære, skaffe dem behörig Satisfaction.

§ 183.

Naar han kommer til Ankers i nogen fremmed Havn, skal han erkyndige sig om, hvad der efter Landets, eller Stædets, Söe-Rætt maae være at i-agttage, at han ikke noget mod Landets, eller det Stæds, Love skulde foretage, som kunde foraarsage Stridighed og Ulempe.

§ 184.

Hvor han gaaer til Ankers, skal han erkyndige sig om Grunden, og hvor meget Toug der kan udstikkes. Paa de Rehder, hvor han ej er bekjendt, og hvor det er tilladt, skal han med Chaloupen lade lodde 2 á 3 Cabel-Længder nær runten omkring Skibet, for at vide Grundens Beskaffenhed, og at lade Boje-Reebene eftersee, og efter Dybden trendse, paa det at ingen skal tage Skade paa hans Anker.

§ 185.

Han maae ikke, naar han ligger paa fremmed Rehd, eller Havn, tillade, at nogen Banqverouterer, Misdæder, eller nogen, hvorved han kunde komme i Stridighed med det Stæds Övrighed, i det ham anbetroede Skib finder Tilholds Sted, eller Hjelp til Undvigelse. Skeer det, da skal han sættes fra Skib, og degraderes paa Vores Naade, ja vel og beafskediges i Unaade, efter Sagens Beskaffenhed.

§ 186.

Udi Efterhöst bör han, om Fornödenhed det udkræver, og af Forsynlighed, lade overtjære det staaende og faste Toug-Verk, samt forsee Skibets Skraag, Master, Blokke o.s.f., med Lapsalving.

§ 187.

Han maae ikke selv aftvinge, ej heller sigjennem Fingre med ,at nogen af hans Underhavende i ringeste Maader aftvinger nogen af Vores egne, eller fremmede, Coffardie-Skibe, noget, i hvad Navn det have kunde, saafremt det ikke maatte være til Skibets höjeste Fornödenhed, og hvad han i saa Maade maatte bekomme, derfor skal han give et rigtig Bevis, at de paa behörigt Stæd derfor kunde vorde fornöjede, eftersom den herimod forövede Forbrydelse ej alleene skal straffes med at erstatte det, som ulovligen maatte være bekommet, men og efter Sagens Beskaffenhed med at arresteres paa viss Tid, degraderes paa nogen Tid, eller paa Vores Naade, ja vel og med at casseres.

§ 188.

Skulde det hænde sig, at nogen af Vores Undersaattes Skibe i Söen rencontrerede ham, og höjligen behövede hans Assistence af Folk, Proviant, eller Redskab, da maae han mod vedbörlig Bevis, naar det ikke skulde forvolde ham selv Ulempe, assistere samme. Möder han en fremmed Nations Skib, som maatte være bestæd i stor Nöd og Fare, da maae han, for at forekomme den störste Ulykke, mod vedbörlig Bevis assistere det, dog saa at ikke noget derved i Vores egen Tjeneste vorder forsömt, eller Os til Ulempe vorder foraarsaged. Og maae han for al slig Assistence ikke oppebære nogen Skænk og Gave, under Straf at sættes fra Skibet, og blive arrestered paa viss Tid, ja vel og efter Sagens Beskaffenhed at degraderes paa nogen Tid, eller paa Vores Naade.

§ 189.

Naar han udi Krigs Tid, eller naar Krig er at forvente, sejler fra nogen Havn, skal han betimelig bekjendtgjöre det for Coffardie-Skippere, der ere af Vore Undersaatter, som ville gaae samme Vej, og som ere sejlfærdige, og saa give dem fornöden Lejde, saa længe ders Cours er overeenstemmende med hans; Men imod sin Ordre maae han ikke, under kvad Skin det være maatte, opholde sig efter dem, med mindre han vil vente, at straffes efter § 157. Formeld. Udi den Tid og ellers, saavidt Lejligheden og Expeditionen det tillader, skal han beskytte og forsvare vore Undersaatters Negoce, og forhindre, saa vidt mueligt, at dem ingen Vold, eller Uræt vederfares. Han maae vel og tage fremmede Nationers Skibe under sin Convoy til Beskjermelse, naar det er mod Vore Fiender, men ellers ikke, under Straf at casseres. For slig Assistence maae han ikke, under hvad Navn det være maatte, aftvinge nogen Skipper nogen Skænk, eller Gave. Gjör han det, da straffes han efter § 187.

§ 190.

Træffer han nogen fremmed Nations Skib udi Tid af Orlog, og efterat Vi vore Undersaatter have indkaldet, da maae han sende en tilforladelig Officier om Borde, examinere deres Mandskab, og dem, som maatte være Vore Undersaatter, til sig tage, samt tilholde Skipperen, at betale dem deres til den Tid fortjente Hyre; Dog maae han ingen saa blotte for Folk, saa det derover tager Skade, da skal han erstatte alt det, deraf kunde flyde.

§ 191.

Skulde det ham anbetroede Skib stöde an paa en Klippe, eller Rif, eller og ved Ulykke strande, saa det ved Storm og Uvejr skulde befrygtes at vorde tabt, da skal han, saavelsom alt paa Skibet værende Mandskab, ej forlade Skibet, saa længe det er mueligt der at forblive. Nödes han for paakommende yderste Fare at forlade det, da skal han med Mandskabet begive sig paa næste derved liggende Land, som mueligt er, og derfra, saa vidt gjörligt, stædse have Agt paa Vraget, og af yderste Ævne stræbe, saa meget mueligt er, at faae berged. Ved förste Lejlighed skal han derom tilskrive Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, paa det ham al muelig Hjelp og Bistand kunde sendes. Forlader han Skibet för den yderste Nödvendighed det udkræver, da bör han casseres. Söger han ikke at berge saa meget mueligt, da bör han paa Vores Naade degraderes.

§ 192.

Seer han noget af Vore eller Vore Undersaatters Skibe at være raged paa Grund, eller i andre Tilfælde at være kommet i Ulempe, da skal han strax sende det Hjelp af Chalouper, Varp-Ankere, Cabel-Touge, o.s.v., og ikke lade det mangle paa nogen sin Assistence, med mindre hans Expedition er af den Vigtighed, at den ikke taalte Opsættelse. Er han under Commando, da gjör han Signal, at han seer Skib i Ulempe.

§ 193.

Han skal paa sit Togt, naar Lejlighed gives, correspondere med Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, Dennem om Skibet og Skibets Mandskab give Efterrætning, samt til Holmens Chef melde, hvad Mangel, eller Bræk, der ved Skibet, eller ved Skibets Redskab, med videre, kan forefalde, samt hvad Inventarium og Vahre-Gods han til Completering maatte behöve. Men hvad Breve han til Vores Collegium skriver skal alle Tider om Commandoen og Togtet skrives udi eet, og hvad Oeconomien angaaer i et andet Brev.

§ 194.

Af de ham medgivne og forseglede Journaler skal han holde den eene, og Over-Styrmanden i den anden rigtig antegne alt, hvad forefalder; Men, naar Rejsen er endt, indförer han en kort Extract af det merkværdigste, hans Journal indeholder. I övrigt haver han Indseende med, at Lieutenanterne og Cadetterne, samt Under-Styrmændene, holde deres Journaler efter den i Vores Flaade brugelige Maade og de udi Tit. XXXIV. foreskrevne Formularer, rigtige og tilforladelige, og lader sig give hver Middag deres Bestik. Skulde han vidende före noget falskt ind i Journalen, eller den forandre, da skal han efter Omstændighederne enten degraderes paa Vores Naade, eller og reent casseres.

§ 195.

I de ham medgivne forseglede Protocoller indförer han ved Tid, Dag og Datum, alle de Ordres og Instructioner, som maatte vorde ham medgivne, eller tilsendte, Commandoen, eller Togtet, vedkommende, dernæst de Ordres, som at ham udstædes, de Skibs eller Krigs Raad, som i Skibet maatte holdes; og al anden Correspondence, Togtet vedkommende, og endelig til Slutning sin Betænkning over Skibet for den Campagne, med hvis han til Forbædring kunde have at erindre, hvorledes han har fundet Skibet i Sejlads, Ridning, Styring, Rankhed, eller stivhed, af hvilken betænkning han leverer Holmens Chef en Gjenpart. I den anden indforer han alle de ham bilagde Ordres og Ordonnancer, Provianteringen og dens Oeconomie vedkommende, alle de af ham derom udstædde Ordres, og förte Correspondence, samt alle Besigtelser og Inventerings Forrætninger, som Indtægt og Udgift er vedkommende. I den 3die indförer han alle Ordres, Ordonnancer, Takkelasen, Vahre-Gods, Inventarium og Ammunition vedkommende, samt alle Besigtelser og Inventerings Forrætninger, de Ting vedkommene, hvilken han ved sin Hjemkomst i Collegio tilbageleverer. Skulde han udi nogen af disse Protocoller vitterligen anföre noget falskt, eller deri forandre, da straffes han efter foregaaende §graphi Formeld.

§ 196.

Som han skal tilholde alle Reignskabs Förerne, at de före deres Reignskab rigtig, og saa, at det ved Campagnens Ende og Beholdingens Aflevering kan vorde slutted, for strax paa vedkommende Stæder at vorde indlevered: Saa skal han i sær have ôje med, at Vahre-Gods Reignskabet saaledes föres, som det sig bör, at ikke noget bliver u-afgjort, og, for at være viss paa, hvad der haves i Behold, iblandt lade Beholdningen eftersee, og den med Reignskabet confrontere, hvilket i sær maae skee ved et Aars Ende, om Campagnen saa længe vedvarer, paa det den effective Beholdning i Reignskabet kan anföres.

§ 197.

Til alle Besigtelse-Forrætninger ordinerer han 2de Over-Officierer, og 2 Under-Officierer, og i Mangel paa Over-Officierer ligesaa mange Under-Officierer, og skal Forrætningen saaledes være forfærdiged, at de den med Eed kan bekræfte; da den originale Besigtelse-Forrætning, naar den er fört til Protocols, med hans Paategning leveres til Reignskabs Föreren, for at bilægges ved Reignskabet.

§ 198.

Han skal, naar Besigtelse-Commission af ham bliver anordned over det at Takkelasen staaende, eller löbende Redskab, samt Anker- og Cabel-Touge, eller Pert-Liner, der som forslidt og ubrugbart casseres til gammelt Toug-Verk, beordre det kapped til Skibmandsgarn, Verk, Brandgods, eller heelt Brandgods, og ved Vægt til Indtægt af Reignskabs Föreren annammed, og nöje tilholde Commissionen ej at opfinde anden Caracter, end som virkelig i Reignskabet findes: End videre skal han lade paasee, at det Træ-Verk, som maatte vorde cassered, Tid efter anden virkelig opbrændes i Cabyssen, og at casserede Carduser kastes over Borde.

§ 199.

Han anordner ugentlig, eller stadig, en Lieutenant, som han finder beqvemmest til at have Indseende med hvad af Höjbaadsmandens, Over-Tömmermandens og Sejllæggerens, samt Over-Arkelie-Mesterens betroede Gods daglig udleveres, og som kan attestere Forbrugelsen i ders Journaler, og skal han selv see derhen, at Journalerne altid ere i Stand og attesterede, paa det, om samme Lieutenant blev aflöst, da alle Bögerne i vedbörlig Stand kunde den, som dertil commanderes, forevises.

§ 200.

Ligeledes ordinerer han ugentlig en Lieutenant med 2de Under-Officierer, og, om han haver Soldatesqve, Land-Lieutenanten med een Under-Officier, at være tilstæde, naar Proviant-Skriveren udleverer, eller udvejer Kaasten til Kokken, som og naar den igjen fra Kokken til Bakkerne udvejes og uddeeles; Hvilken Söe-Lieutenant udi Proviant-Skriverens Journal skal attestere det, som efter Tit. XXXII. behöver at attesteres.

§ 201.

Naar nogen Reignskabsförer ved Döden skulde afgaae, eller forbryde det saa grovt, at han maatte suspenderes, eller arresteres, (thi ellers maae med dem, som ere gangne ud med, ingen Forandring skee) da haver han at beskikke en anden, som dertil af ham findes dygtig; Samme skal ved en ordentlig Commissions Forrætning det den forige anbetroede Gods til-inventeres, og saa den Forrætning in Originali, naar den först er fört til Protocols, med förste Lejlighed forsendes, nar det er Provianten vedkommende, til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium; Men, naar det er Vahre-Gods, Inventarium, og Arkelie-Gods vedkommende, til Holmens Chef, paa det at det paa vedkommende Stæder i Tide kan vorde ansagt.

§ 202.

Han skal, medens Campagnen varer, tilholde sine Officierer, at de gjöre sig Matrosernes Capacité bekjendt, paa det han ved Campagnens Ende kan forfatte en Rulle, og, uden Hensigt til den Caracter af Befarenhed, Matroserne har bragt med sig om Borde, give eenhver den Caracter, som han er befunden inde Skibs Borde virkelig at kunne, eller at have, gjort Tjeneste for; Dog maae han i slig Forbædring ikke overskride det Antall, som Reglementet tilholder; Men dersom der ere fleere, som kunde fortjene Augmentation, da maae han antegne dem, som de, der kunde fortjene den Caracter, paa det de udi næste Campagne kunde komme i Consideration.

§ 203.

Som alle Officierer skulle have dette Söe-Krigs Artikels Brev, saavel til Lands, som til Vands, udi Eje, paa det de ved dets Igjennemlæsning og Overvejelse kunde have en fuldkommen Kundskab om de dem selv og deres Underhavende paaliggende Pligter, og saaledes des bædre deels selv dem efterkomme, deels paaagte, at de af alle og eenhver vedkommende blive efterlevede: Saa skal han tilholde eenhver Officier, som er commandered om Bord, at have under een Maaneds Gages Forbrydelse dette Vores Söe-Krigs Artikels Brev med sig om Borde. Desuden skal han, paa det den meenige Mand kunde om sine Pligter vorde underrættede, for dem ved Cahyt-Skriveren lade deraf offentlig oplæse alt det, som dem vedkommer, og dermed gjöre en Begyndelse strax förend han gaaer Sejl, ugentlig eengang i det mindste dermed continuere og saaledes hver Gang lade et tilstrækkeligt Stykke oplæse, at det nogle Gange i en Campagne kan være dem forelæst, og ingen sig med Uvidenhed om deres Pligter undskylde.

§ 204.

Han bör ikke see igiennem Fingre med nogen sine Underhavende, naar de sig forsee, eller noget mod deres Pligter udi dette Vores Artikels Brev forbryde: Hvad Forbrydelser, som med Straf ere balagde, henviser han til Rættens Kjendelse; Men de, som han kan rætte ved Advarsel, Trusel og Tilrættesættelse, eller og ved Ræfselse, og for hvilke ikke udi sær nogen Straf er bestemt, tillades det ham at see rættede, saa at han derfor kan reprimandere Officiererne og Betjenterne i Eenrum, eller nogler Officierers Nærværelse, ræfse Under-Officiererne med at krumsluttes i nogle Timer, bære Flinter i 1 til 4re Timer, holdes i Bojen arrestered fra 1 til 8te Dage paa deres Kaast, eller paa Vand og Bröd, eller med at staae til Pæls ved Masten med Skoe, eller uden Skoe, een eller flere Dage, i visse Timer, fra 1 til 4re Timer daglig. De Gemeene med at bankes for Canonen i 3 Dage med 3 Gange 27 Slag af de smaa Tampe, eller med visse Slag over 27 indtil 3 Gange 27 Slag; at sluttes i Bojen ved en Ringe-Bolt paa överste Dæk i visse Dage, fra 1 til 8te, paa Vand og Bröd; at midste Brændevin i visse Dage; at gjöre reent med Svaberen efter Maaltiderne i visse Dage, eller at holde Gallionen reen i viss Tid; og endelig Drengene med at kattes med visse Slag af de smaa Katte.

§ 205.

Skulde han være under Commando af nogen ældre Skibs Chef, eller under et Flag i en Flaade, eller Escadre, da skal han i alle Tilfælde rætte sig efter den en Chef Commanderendes Ordres, i-agt-tage Subordination, og i alle Ting, som han kan skjönne, den en Chef Commanderende bör give ham Ordre om, eller og bör være vidende om, gjöre Forespörsel, eller give Rapport.