Jakob Seerups forskerblog

Om Qvarteermesteren.

§ 461.

Han skal blandt meenige Mand holde Orden og Skik, paa-agte, at alt det, som derom er anordned, efterleves, med Kærlighed see at vedligeholde og stifte Eenighed og Rolighed, med Aarvaagenhed, Alvorlighed og Drift hindre alle Forseelser og Misshandlinger, uden Frygt for nogens Vrede og Had i Forvisning om Handhævelse melde det for den Vagthavende Officier, og i alle Ting stræbe selv ved hans Commando og gode Opförsel at vinde Chefens og Officierernes Yndest.

§ 462.

Naar Folkene komme om Bord med deres Koje-Töj, skal han fordeele dem paa de Pladser, som af Officiererne anvises, at Hænge-Matterne skal opslaaes, paa det at den eene ikke skat betage den anden Rum.

§ 463.

Han skal see derhen, at der holdes reent imellem Dækkene, at der om Morgenen, og ellers altid, naar Folkene har skaffet, bliver fejet, sær under Rapperterne, paa det, ikke noget skal blive liggende, og ved Stank bringe Sygdom i Skibet.

§ 464.

Han skal have Indseende med, at Mandskabet holder sig reenlig, ikke lægger sig efter Regn-Vejr med vaade Klæder, og törre dem paa sig, samt at de unge holde sig reene for Utöj, og ikke före andre fuld deraf, Træffer han nogen, som sig herudi forseer, da melder han det den Vagthavende Officier.

§ 465.

Han skal drive Folket til alt Arbejde i Skibet, sær de uvillige; Men i alt Arbejde see derhen, at det gaaer over heele Mandskabet.

§ 466.

Han skal munstre Folket til Vagt, og, naar Purre-Glass er slagen, strax faae dem op af Kojen, paa det de kan være paa Dækket, för Vagten er ude.

§ 467.

Naar der skal lættes Anker, skal han see, at Cabelaringen ligger ræt om Spillet, fordeele Folkene i Bommen, og til at holde af, sætte én ved Palen, og til at klappe op, have Heste-Touget tilreede til at sætte paa, naar det er nödigt, og, naar Ankeret skal falde, have saa mange Folk, som nödig gjöres, ved Svare-Touget til at hale op.

§ 468.

Naar Skibet skal vende, eller gjöre andre Manoeuvres, da skal han fornemmelig paa-agte, at Vagts Folkene ere paa Dækket, fordeele dem efter Söemands Skjönsomhed til Redskaber, og udvælle de Befarneste til at kaste det magtpaaliggende loss.

§ 469.

Naar der skal reves, eller Mærs-Sejlene skulle beslaaes, da skal han gaae op i Mærset, eller paa Æsel-Hovedet, for at tilsee, at alting skeer i den Orden, og den Hast, som der udkræves, at den eene hjelper den anden, og Mandskabet igien gaaer strax ned, naar Arbejdet er gjort.

§ 470.

Naar Tömmermanden begjærer Folk til at pumpe Skibet, skal han anordne dem dertil efter Rullen, at Arbejdet kan gaae over heele Mandskabet; Men naar der er pumpet læns, giver han Styrmanden tilkjende, hvor mange Stæg der er pumpet, for at indföres i Journalen.

§ 471.

Han skal, saa længe Vagten om Natten varer, ofte efter aftalt Tour, uden videre Befaling, gaae ned at patrouillere mellem Dækkene, saa at der eengang hver Glass eftersees, deels at Lysene, som hænge, ej gjöre Skade, deels at Skiltvagterne ere aarvaagne, deels at der ingen Bulder gjöres, som kan hindre Folkene fra at sove.

§ 472.

Han skal fordeele Folkene til Bakkerne, og see til, at én Oplöber, eller én Dreng, kommer ved hver Bakke.

§ 473.

Han skal, naar der lydes til Bön med Klokken, faae Folkene til at være samlede, förend der lydes 3die Gang, og ikke tilstæde nogen at holde sig derfra.

§ 474.

Naar der ringes til at skaffe, skal han lade én af Drengene, hver i sin Tour, förend Folkene gaae til deres Bakker, træde til Store Masten, og der læse en kort Bön til Bords, og holde Folkene i værende Tid til Stilhed og Andagt.

§ 475.

Naar han er ordinered til at styre nogen Chaloupe, eller Fartöj, da skal han annamme samme i forsvarlig Stand, imidlertid fornuftig med den omgaaes, ikke ved Broer eller Passager, lægge sig i Vejen for andre, ej heller ved Flagg-Skibe nær Fall-Reebet, for ej at hindre andre at komme til, og selv blive stödt og beskadiged; ikke ved Sejling, eller Sejlföring, ruinere Fartöjet, og exponere folkene, men tilsee, at dets Aarer og Tilbehör varlig omgaaes, og at det, naar det er om Borde, stadig med en Vagt er forsyned, og tilforladelig fortöjed. Thi dersom Fartöjet, eller Chaloupen, ved nogen hans Forseelse, eller Forsömmelse, kommer til Skade, da er han derfor ved Afleveringen ansvarlig.

§ 476.

Han skal, naar han gaaer fra Borde, visitere Chaloupen, eller Fartöjet, at ikke noget, Skibet vedkommende, er skjult deri, eller föres i Land, som og, naar han gaaer om Borde, at ikke noget som af Chefen er forbudet at bringes i Skibet, indbringes.

§ 477.

Han maae ikke före Fremmede, eller Qvindfolk, om Bord uden Chefens Tilladelse.

§ 478.

Han skal tilholde Chaloup-Roerne, at de stædse blive i Chaloupen, og maae han ikke uden Officierens udtrykkelige Tilladels give nogen Forlov at gaae ind i Byen, eller i Landet, det maatte være Vore egne, eller fremmede, Stæder.

§ 479.

Han skal exercere Chaloup-Roerne i at roe, holde dem til at roe smukt, afværge at de ikke negligere sig ved at snakke, og holde patiare, og ej tillade dem, naar de have sat fra Borde, og ingen Officier er med, at röge Tobak.

§ 480.

Naar det Fartöj, han er ordinered til, skal armeres, annammer han Haand-Gevær og Ammunition af Over-Arkelie-Mesteren, og qviterer derfor, fordeeler det saa til Chaloup-Roerne, anbefaler dem, at omgaaes forsigtig dermed, og haver selv Indseende med, at ikke enten de selv, eller Geværerne, ved deres Uforsigtighed komme til Skade; Thi hvad ved hans Forseelse, eller Forsömmelse, maatte spoleres, eller forkommes, hvorfor ingen skjellig og antagelig Aarsag er, derfor bliver han ved Afleveringen ansvarlig.

§ 481.

Naar nogen, medens hans Vagt varer, bliver sat i Bojen, da slutter han ham deri, og visiterer, om han haver nogen Kniv, Gaffel, eller andet Redskab, hvormed han kan gjöre sig, eller andre, Skade; Han leverer den arresterede derpaa til Vagten, og Nöglen til den, næst Chefen Commanderende, hvor han igjen afhenter Nöglen, naar Arrestanten skal bringes til Gallionen, som er 3 Gange om Dagen, Morgen, Middag og Aften.

§ 482.

De Executioner, som, medens hans Vagt varer, maatte forefalde, dem skal han forrætte med all Nidkærhed.

Tit. XLVII.

Om Over-Tömmermanden.

§ 483.

Han skal, saa snart det Skib udrustes, til hvilket han er commandered, annamme i den anordnede Officiers Overværelse og med hans Attestering alle de Materialier, som ere hans Haandverk vedkommende, og i Takkel-Bogen anförte, og derfor give Höj-Baadsmanden sin Qvitering.

§ 484.

Saa længe Skibet er under Eqvipering, forbruger han intet af de Materialier, han har annammet, paa det at alting, naar Skibet er lagt uden Bommen, efter Takkel-Sæddelens Formeld kan være i Behold.

§ 485.

Naar noget forbruges, efterat Skibet er lagt uden for Bommen, skal han i en ham levered og med Eqvipage-Contoirets Segl forsegled Protocol, som hans Journal, rigtig indföre sin Forbrugelse, hvilket daglig af den anordnede Officier skal attesteres. Hver Morgen foreviser han Cahyt-Skriveren sin Journal, paa det Forbrugelsen kan af ham vorde indfört i det ordentlige Reignskab ved Indtægt og Udgift. Journalen lader han hver Uge attestere af Skibs Chefen.

§ 486.

För Skibet gaar i Söen, skal han erkyndige sig om alt det Arbejde, som ved Skibet, för det skulde gaae ud, er foretaget, og forespörge sig, hvorledes Skibet under Kjölhalingen skal omgaaes? Om det kan taale at ligge tomt? Eller om det skal have Ballast inde? Hvorledes det bör ligge, for at faae Hælen ud af Vandet? Om det behöver Skjold, og hvor höj den skal være, med videre? paa det han i paakommende Tilfælde kan vide at forestaae dets Kjölhaling, i fald Fornödenhed udkrævede, at samme paa et andet Stæd skulde foretages. Om alt dette kan han begjære et skriftligt Pro Memoria ved Holmen, paa det ingen af de nödvendige Omstændigheder skulde gaae ham af Giemme.

§ 487.

Han skal stædse see efter, om der ved Skibet bliver noget beskadiged, eller om Master, Stænger, Rundholter, o.s.f., have taget Skade, og det da Chefen melde, at det kan vorde i Stand satt.

§ 488.

Naar Skibet er under Sejl, skal han see efter, at Portene ere surrede, at Spy-Gatterne holdes aabne, paa det intet Vand skal blive staaende paa Dækket, men kan have sit Aflöb, og tilholde Tömmermændene, at gaae Skibet rundt, og visitere, samt, naar de finde noget, ham det at melde.

§ 489.

Han skal have Pumperne under sin Opsyn, altid holde deres Redskab i Stand, have Agt paa, naar det gjöres nödig, at pumpe, reqvirere Folk dertil af Qvarteer-Mesteren, og saa see Skibet lænsed. Skulde han blive vaer, at Skibet gav meere Vand, end sædvanlig, da bör han det for Chefen i Eenrum med all Sædelighed melde, gaae ned i Lasten, for at undersöge og udfinde den Aarsag, og det saa Chefen tilkjendegive, samt, om fornöden gjöres, lade sig nedfire udenbords, for at stoppe det.

§ 490.

Som han altid skal være forsyned med plyssed Verk efter Reglementet, og have Skyt-Plader, Tælle-Propper, Spiger, o.s.f., i forsvarlig Stand, at det strax kan bruges: Saa skal han, saa snart han kommer inden Borde, see at bringe alting i behörig Stand og Orden, og deels intet uden Chefens Vidende, deels ikke meere, end som undværes kan, forbruge, og altsaa i Tide see reqvirered og anskaffed det, som kan være fornödent, paa det der i Tide enten kan holdes til Raade dermed, eller til meere findes Raad, at ikke noget, naar det meest behöves, maatte mangle. Haver han ikke alting i behörig Stand, men deri er efterladen, da skal han, om Ræfselse ikke har kunnet hjelpe, straffes paa nogle Maaneders Gage, ja vel og efter Sagens Beskaffenhed degraderes til de nedrige Classer. Mangler noget, naar det meest behöves, fordi han det ikke betimelig haver reqvireret, da skal han efter Omstændighederne degraderes til de nedrige Classer, eller arbejde i Jern paa viss Tid. Er det mod Tid af Action, da skal han arbejde i Jern paa Vores Naade.

§ 491.

I Tid af Bataille skal han med de anordnede Tömmermænd være neden i Löbe-Gravene, og have alt behörigt Redskab tilreede paa det han kunde, om et ulykkeligt Skud skeede, strax stoppe det, og blive Mester deraf. Saa snart sligt bliver ham bekjendt, skal han strax advare Chefen derom i Eenrum og all Stilhed. Skulde det hehöve at stoppes udenbords, da skal han enten selv lade sig nedfire udenbords, eller ved en anden af sine Underhavende see det paa det hastigste stopped. Forsömmer, eller vægrer han sig ved, herudi at efterkomme sin Pligt, da bör han enten arbejde i Jern sin Lives Tid, eller og casseres og arqvebuseres i Ryggen.

§ 492.

Naar Skibet kommer hjem, skal han rapportere Chefen skriftlig hvad Leccage, Bröstfældighed, o.s.f., han har befundet ved Skraaget, Rundholdterne, Mærsene, med videre.

§ 493.

Naar en Flaade, eller Escadre er ude, og med en Mester-Tömmermand, Qvarteer-Mand, eller Formand, da skal han være den samme hörig og lydig, og som da all den ved Skibet befundne Bröst af Chefen meldes til den en Chef Commanderende, og af ham en Besigtelse anordnes: Saa skal han, naar Besigtelse-Forrætningen og den om Reparationen fattede Slutning ham communiceres, holde sig den i alle Maader efterrætlig.

Tit. XLVIII.

Om Tömmermanden.

§ 494.

Han skal under Over-Tömmermanden forrætte alt det, hannem befales.

§ 495.

Er ingen Over-Tömmermand i Skibet, da holder han sig næst foregaaende Tit. XLVII. efterrætlig.

Tit. XLIX.

Om Sejl-Læggeren.

§ 496.

Han skal paa sit An- og Tilsvar udi en Officiers Overværelse og med hans Attestering mod sin til Höjbaadsmanden udstædende Qvitering annamme all Sejlene og Flag-Godset, og hvad videre i Takkel-Bogen er anfört at höre til det Skib, hvortil han er commandered.

§ 497.

Förend han lægger Vahre-Sejlene i Sejl-Kojen, skal han see, at den er reengjort, og saa meget som mueligt mod Utöj forseet.

§ 498.

Eengang om Maaneden skal han, naar Vejrliget og Lejligheden det tillader, faae Sejlene op paa Dækket, for at lufte dem, og da tillige eftersee, om de af Utöj er beskadigede, i hvilken fald han skal söge at udfinde, hvorfra Utöjet kommer ind, paa det derpaa kan paa én eller anden Maade raades Bod.

§ 499.

Hvad Sejl, som behöve at flyes, dem skal han flyee og i Stand sætte, og, i fald de skulde casseres, derover reqvirere en Besigtelse-Commission.

§ 500.

Skiörer Sejlene under Raaen, da skal han gaae op, og see dem flyede og i Stand satte.

§ 501.

Naar noget Sejl bliver slaaet fra Raaen, og et andet igjen slaaet under, da maae han ikke lægge det, som kommer fra Raaen, ned, för det er efterseet og flyed. For alting maae han ikke lægge det ned, förend det er vel törred, at det ikke i Sejl-Kojen skal opraadne. Skeer det, da bör han betale Sejlet, og desuden böde 1 Maaneds Gage.

§ 502.

Han skal daglig eftersee Naaderne over Sejl-Kojen, paa det de kunde blive digtede og calfaterede, i fald de skulde være aabne, og noget Vand kunde komme ind. Skulde Sejlene derved være blevne vaade, da skal han med förste Lejlighed faae dem op at törres.

§ 503.

Over hvad Sejl-Dug, Sejl-Garn, Traad, o.s.f., som til Sejlenes Reparation medgaaer, skal han holde en Journal, som med Eqvipage-Contoirets Segl er forsegled, den han hver Dag af den anordnede Officier, og hver Uge af Chefen lader attestere, og den saa hver Morgen Cahyt-Skriveren foreviser, paa det hans Indtægt og Udgift i Höjbaadsmandens Reignskab kan indföres.

Tit. L.

Om Bösse-Smeden, eller Corporalen.

§ 504.

Han skal, naar han er commandered til Skibs, hos Over-Arkeliemesteren paa Skibet annamme sit An- og Tilsvar mod sin Qvitering alt det, som til hans Forrætning behöves.

§ 505.

Han skal staae under Over-Arkeliemesterens Direction, og, i saavidt han ham befaler til Tjenestens Befordring, findes villig.

§ 506.

Ham skal i Skibet et beqvemt Stæd anvises, hvor han Verktöj kan staae, og han kan arbejde.

§ 507.

Haand-Geværet skal af ham altid holdes i brugbar Stand; Thi bör han beflitte sig paa at holde det vel reent, og at det i Tide bliver vel olied og smurt; dog maae han see at menagere Springerne og Skruerne, at de ikke for meget slappes og slides. Naar Geværene ere reengjorde, skal han see dem lagde paa de anordnede Stæder.

§ 508.

Naar Haand-Geværet ved Togtets Ende skal afleveres, da skal det være af ham reengjort, og tilbage igjen reent og blankt leveres, og maae han ikke vente sig sin Gage udbetalt, för han derom har erholdet Over-Arkeliemesterens Attest.

Tit. LI.

Om Bödkeren.

§ 509.

Han skal, naar han er commandered til Skibs, i den anordnede Officiers Overværelse og med hans Attestering imod sin til Proviantskriveren udstædende Qvitering annamme paa sit An- og Tilsvar alle de Materialier, som hans Haandverk vedkommer, og i Takkel-Bogen staae anförte.

§ 510.

Han maae ingen Tid opslaae, eller stikke Hulle, paa nget Flesk- Kjöd- eller Öll-Fad uden Proviant-Skriverens Vidende. Gjör han det, da bliver han ansvarlig for hvad, der maatte mangle, ja vel og efter Omstændighederne straffes som Tyverie.

§ 511.

Han maae ikke forbruge noget af Vahre-Godset, uden det Proviant-Skriveren meldes, som den der skal före det ind i sit Reignskab.

§ 512.

Han skal holde alle Pöser, Bakker, Öll-Staaber, og andet smaat Bödker-Gods, i forsvarlig Stand.

§ 513.

Naar han opslaar Flesk- eller Kjöd-Fade, skal han merke Bunden, hvorledes den sad i Fadet, og forvare den indtil Fadet bliver ledigt. Naar Fadet er tomt, skyller og toer han det reent ud, sætter Bunden forsvarlig ind igjen paa sit rætte Stæd, og fastslaaer Jern-Baandene. Ligeledes skal han, naar Öll-Fadet er udtapped og tomt, det strax besörge udspuled og reengjort, om det er Jern-Baands Fade, merke Bunden, som han slog ud, og saa, efterat de ere udtoede og reengjorte, sætte den forsvarlig i, og fastslaae Jern-Baandene. Gjör han det ej, da straffes han paa een eller nogle Maaneders Gage.

§ 514.

Beordrer Chefen paa Rejsen at skouve, eller at slaae nogle Fustager, af hvad Sort det er, i Staver, da skal han numerere Staverne, Bundene og Jernbaandene, saaledes som de höre til Fustagen, og dem sammenbinde, paa det de efter fuldendt Rejse kan samles og i Stand sættes. Forsömmer han det, da er han ansvarlig for Fustagen.

§ 515.

Naar Skibet gaaer under Sejl, og Tönde-Bojerne ere i Skibet, da skal han strax undersöge, om der findes noget Vand i dem? Hvis saa er, skal han tappe det ud, blæse i dem, for at fornemme, om de ere tætte, og efter Befindende sætte dem i Stand.

§ 516.

Naar han har Arbejde i Skibet, skal ham een, eller to, anvises af Skibets Mandskab.

§ 517.

Skulde noget paa Rejsen sönderslaaes, eller bederves, at det skulde casseres, da melder han det for Proviant-Skriveren, at han derover kan begjære en Besigtelse-Commission, og det saa efter Cassationen blive brænt under Cabyssen.

§ 518.

Kjöd- Fleske- og Öll-Fadene, samt alt andet Bödker-Gods, skal ved endte Rejse afleveres reent, og efter Omstændighederne i forsvarlig Stand.

§ 519.

Over det, han forbruge, skal der holdes en Journal, som af den anordnede Officier daglig, og af Chefen ugentlig, attesteres, af hvilken Proviant-Skriveren indförer Udgiften i sit Reignskab.

Tit. LII.

Om Skibs Kokken.

§ 520.

Han skal, naar han er commandered til Skibs, i den anordnede Officiers Overværelse og med hans Attestering annamme paa sit An- og Tilsvar alt det, som i Takkel-Bogen er anfört til Cabyssen og Folkets Spisning, og for det give Höj-Baadsmanden sin Qvitering.

§ 521.

Naar han annammer Proviant, som til Spisning udleveres, da skal han advare den dertil anordnede Officier, paa det han med de behövende Under-Officierer kan være tilstæde og see, at Proviant-Skriveren udleverer saa meget, som Folkene tilkommer.

§ 522.

Han skal see til, at Ferske-Ballierne ere vel surrede, at de ikke kan spules over Borde, og, naar Kjödet er lagt ned, for at ferskes, skal han vande det saa tidt, som nödigt gjöres, og saa lægge Laas derfor, og af den Vagthavende Officier reqvirere en Skiltvagt. Skulde noget mangle, da skal han betale det.

§ 523.

Han skal i rætte Tid gaae til Fyrs med Maden, saa den bliver nok kaagt, see derhen, at den ikke faaer for meget, at Kraften af Kjödet ikke bortkaager, og af all Formue stræbe, at Folkene faae det got, og dermed kan være fornöjede. Kan Advarsel og Ræfselse ikke hjelpe, da straffes han paa én eller fleere Maaneders Gage.

§ 524.

Han skal være færdig med Maden om Middagen til Klokken 11, og om Aftenen til Klokken 5 eller 6.

§ 525.

Han skal tilholde hans Mahter, at de med allerstörste Reenlighed omgaaes Maden, holde Kjedlerne vel reene, og gjöre Bakkerne, naar mandskabet har skaffet, vel reene til næste Maaltid.

§ 526.

Naar kjöd og Flesk er kaagt, og skal udvejes til Folkene, skal han derom advare den dertil anordnede Officier, som da med de behövende Under-Officierer er tilstæde, og besörger, at den eene Bakke ikke faaer meere Been, end den anden, men alle lige meget Kjöd, som og at det, som maatte blive tilovers, naar der til dem alle var udvejet, bliver deelt paa alle Bakkerne.

§ 527.

Fitter, som udkaages af Kjödet, skal bevares og bruges for at komme paa Erterne, eller Supperne, Folket til Nytte. Men hvad, som ikke er got, bruges til Skibets Fornödenhed.

§ 528.

Han skal omgaaes meget sparsommelig med Brændet, eller Kullene, og meget varlig med Ilden.

§ 529.

Han skal være lige saa sparsom med Vandet, og paa det intet Vand skal spildes, maae han ikke tage meere, end u-omgængelig behöves, og af Chefen er tilladt. Han skal derfor ikke, uden naar Skibet er i en Havn, hvor Vand uden Besværlighed kan faae, ferske Kjödet med frisk Vand, men i Söen altid bruge Söe-Vand, og derfor des tiere vande det.

§ 530.

Naar Rejsen er endt, skal han indlevere sit Inventarium udi reen og skikkelig Stand.