13. Tit. XLI-XLV
Om Höjbaads Manden.
§ 408.
Han skal, naar et Skib er beordred at eqviperes, udtage Skibets Takkelase og Inventarii Toug-Verk i Takkel-Mesterens og en af Skibs Chefen ordinered Officiers Overværelse: Det behövende Vahre-Gods annammer han mod sin Qvitering, og een af Skibets Officierers Attest, hos vedkommende Forvaltere. Men Inventarium annammer han hos Takkel-Mesteren, som et Laan, mod sit med Officierens Attest forsyned ad-interims Bevis, som indföres i en indbunden Bog, og er saa indrætted, at Qviteringen, eller ad-interims Beviset, som maae skrives paa een Side, saa at den bageste er blank, kan ved Afleveringen uden Hinder afskæres: Og som han for Skibets Takkelase og Inventarii Contoiret er hæfted: Saa hæftes han for Vahre-Godset i Revisions Contoiret; Men for Inventarium bliver han ikke hæfted, för Nödvendighed det udkræver, siden det ikkun som et Laan skal ansees.
§ 409.
Alt, hvad af Præsten, Over-Styrmanden, Over-Tömmermanden, Sejl-Læggeren og Kokken, haves i Ansvar, være sig Inventarii, eller Vahre-Gods, skal han ved dem lade annamme, men selv derfor qvitere, imod at han sig igjen af dem lader qvitere.
§ 410.
Alt, hvad som forbruges ved Eqviperingen, skal han annamme hos Material-Forvalteren paa Ny Holm, om det der eqviperes; Men, om det eqviperes paa Gammel Holm, hos den der værende Material-Forvalter.
For alt det, som saa annammes, laanes, eller tilbagelevers, holdes en Bog hos Material-Forvalteren, i hvilken det indföres, og af den ved Taklingen anordnede Officier igjennemgaaes og attesteres. Og paa det han intet af sit Vahre-Gods skal forbruge, da skal, om een eller anden Ting, der hörer til det, som under Eqviperingen medgaaer, af ham inden Skibs Borde skulde behöves at forfærdiges, hannem medgives saa meget Vahre-Gods uden for Reglementet, at det deraf kan forfærdiges, da han siden bereigner sig det, som deraf maatte forövriges, til Indtægt i sit Vahre-Gods-Reignskab.
Men over det, som til Taklingen er medgaaet, gjöres, naar Taklingen er til Ende, af Bogen en general Extract, som af ham qviteres, og af Takkel-Mesteren attesteres.
§ 411.
Hos Chefen reqvirerer han 2de ædruelige og skikkelige Matroser til Hellegats Gaster, der kan passe paa Godset, og antegne det, som i Skibet opbringes til Forbrugelse, som og en Dreng, der kan reigne og skrive.
§ 412.
Naar han kommer uden Bommen, maae han ikke kappe noget Toug-Verk, eller forbruge noget Gods, uden han derom har advaret den Officier, som er anordned til Eftersynen dermed.
§ 413.
Han annammer i Eqvipage-Contoiret en forsegled Protocol til Journal. I den skal han enten selv, eller ved sin Dreng, indföre all sin Indtægt, dernæst under rigtig Dag og Datum all Forbrugelse af Inventarii Toug-Verk, Vahre-Gods med videre: Fremdeeles alle Ordres, Qviteringer, Besigtelse-Forrætninger, o.s.f., og skal samme Journal daglig den anordnede Officier forevises, af ham for den Dag gjennemgaaes og attesteres, og saa ugentlig af Chefen revideres og attesteres. Men alle Original Ordres, Forrætninger, o.s.f., fölge littererede, eller numererede, med Journalen.
§ 414.
Han skal, siden Præsten, Over-Styrmanden, Over-Tömmermanden, Sejl-Læggeren og Kokken, staae ham til Ansvar, paasee, at de med det anbetroede forsvarlig omgaaes, og at de, som skulle holde journaler, rigtig holde dem, at de daglig og ugentlig lade dem attestere, og at de hver Morgen forevises Cahyt-Skriveren til Indförsel i Reignskabet, saaledes som han selv leverer ham sin Journal, for af den at indföre i Reignskabs Bogen.
§ 415.
Imedens Campagnen varer, skal han nu og da reqvirere en Besigtelse-Commission af Chefen over det af Takkelasen udskaarne, samt i andre Maader sönderbrudte og forslidte, som ej meere kan tjene til sit forige Brug: Og som samme Commission skal skjönne, hvad af ovenmelte kan forfærdiges, eller hvortil det kan forbruges: Saa skal han efter den Caracter, det har havt, före det til Udgift, og det deraf forfærdigede efter den ny Caracter til Indtægt; Men det, som ved Besigtelsen blev cassered, skal, om det er Træ-Verk, strax forbrændes under Cabyssen, og föres saa til Udgift.
§ 416.
Hvad han i Söen, eller paa fremmede Stæder, beordres at annamme, derfor skal han anföre Indtægts Ordren i sin Jounal, samt indföre den Qvitering, som derfor gives, hvilken af den, der gjör Leverancen, skal verificeres, og bör lyde saaledes:
De i ovenanförte Ordre specificerede Sorter har Jeg N.N. paa Skibet N.N. annammet af N.N. hvilket jeg mig til Indtægt förer, og hvad enten den af mig udstædde Original Qvitering, eller denne ligelydende Gjenpart, af ham verificered, kommer först til det Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium og Revision, da skal jeg ved den, som först kommer, for de annammede Sorter debiteres, og derimod N.N. det leverede gotgjöres.
Datum Skibet N.N. den ….. Ao. . . . .
N.N.
Saaledes rigtig tilstaaer Höj-Baadsmand
Kjöbmand. In fidemN.N.
Höjbaadsmand N.N.
Skibs Officier.
§ 417.
Laaner han efter Skibs Chefens Ordre noget ud til et andet Skib, da skal han derfor forsyne sig med Qvitering efter §. 416. Men den originale Qvitering, han faaer, sender han med förste Lejlighed til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium til Deres Efterrætning, da han af samme tager til sin Sikkerhjed en Gjenpart, som af Chefen attesteres.
§ 418.
Naar Baaden, eller nogen af Skibets Chalouper, armeres, da skal den, som efter Chefens Ordre har imodtaget, og qviteret for det udleverede Gods, indlevere til Chefen en af den paa det samme Fartöj Commanderende Officier, eller Under-Officier, attestered Specification over alt det, som i værende Tid er forbrugt, eller som maatte være forkommet. Naar samme af Chefen er examinered og befunden rigtig, da förer han den med Chefens Paategning i Journalen, da derimod den givne Qvitering extraderes. Men dersom der efter Chefens Paategning noget kommer til kort, for hvilket ingen Reede og Rigtighed kan gjöres, da skal han debitere bemelte, som derfor stod til Ansvar, i Journalen, besörge det af Proviant-Skriveren antegned paa hans Kaast-Sæddel, og med förste Lejlighed besörge det til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium melded til Deres Efterrætning og videre föjende Foranstaltning.
§ 419.
Naar nogen i Action, eller og i Storm, samt ved anden ulykkelig Hændelse, spoleres, eller bortkommer, da skal han reqvirere, at det behörig bliver examinered, og specificered, og i Journalen til Udgift attestered; Men hvad som af nogen af Sködeslöshed, eller Skarnvurenhed, bortkastes, eller forkommes, det skal han til Sikkerhed for sig see vel examinered, og i Journalen til Udgift attestered; Men han besörger tillige, at den Skyldige, om mueligt, kan udfindes, og at det efter hans befundne Bröde bliver i Journalen ham til Debet anfört, paa hans Kaast-Sæddel af Proviant-Skriveren antegned, og saa ved förste Lejlighed Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio til Deres Efterrætning og videre föjende Foranstaltning melded.
§ 420.
Skulde nogen inden Skibs Borde ved Döden afgaae, og Skibs Chefen befalede ham at udlevere noget til Begravelsen af de Materialier, som ere under hans Ansvar, da tager han derfor Ordre, og besörger Udgiften; Men paa det samme Udgift paa den Afdödes Conto kan hæftes, saa antegner han ved No., Caracter, Division, og Compagnie, eller Værbing, den, som det er udlevered til (Soldaterne undtagne, saasom de nyde fri Begravelse) og anförer det bag i Journalen speciel for sig, lader det antegne paa den Afdödes Kaast-Sæddel, og ellers seer det ved förste Lejlighed Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio tilmelded.
§ 421.
Naar Skibet skal lægge op, skal han reqvirere af Chefen en Commission anordned, der kan eftersee hos eenhver i sær den effective Beholdning af alt det, som föres i hans Reignskab, og saa tegne den sande og befundne Beholdning i den dertil udi Reignskabet destinerede Rubriqve, efter Formularen No. VIII. b., samt stadfæste den Beholdning med deres Paaskrift, efter Formularen No. VIII. c.
Efter denne Commissions Forrætning besörger han, og den ved Leverancen anordnede Officier, Beholdningen, enten under Vagt, eller Forsegling, paa det STæd, hvor det ligger, forsvarligen bevared, og saa rigtig aflevered, efter Holmens Chefs Ordre, til Vedkommende mod deres Qvitering, og formeeres saa af ham et Continuations Reignskab efter Formularen No. VIII. d., hvilket bilægges med de annammede Qviteringer.
§ 422.
Hvad Inventarium, ham har været betroed, leverer han til Takkel-Mesteren i den Stand, det findes, da ham hans Interims Bevis tilbageleveres; Men kommer han noget til kort, da giver han derfor Takkel-Mesteren sit Bevis, som lader det ansige i Revisions Contoiret, paa det at det derfra paategned kan indgaae i Inventarii Contoiret til Decharge.
Ligeledes tilseer han, at de andre, som staae ham til Ansvar, og have annammet noget som Laan, aflevere det, so mde saaledes have annammet, og at der af dem et saadant Bevis for det manglende udstædes, at de derfor kunne vorde hæftede.
Men hvad Takkelase og Inventarii Toug-Verk angaaer, da, paa det der kan vides, om noget deraf mangler, enten fordi det ikke i Skibet har kunnet være i Stand sat, eller fordi det i Nödsfald ved Splidsning, Knobning, o.s.f., er forandred, skal han reqvirere af Chefen et Bevis om Takkelasens Tilstand, som af ham leveres til Takkel-Mesteren til Observation for dets Istandsættelse. Skulde endda nogen Mangel findes ved Indlægningen, da skal samtlig Commissionen, som er ved Indlægningen, give en underskreven Forrætning om den Mangel, efter hvilken Takkel-Mesteren besörger ham hæfted i Revisions Contoiret, og at den saa paategned derfra gaaer i Inventarii Contoiret til Decharge.
§ 423.
For det, som maatte saaledes komme til kort i hans Indtagt, og som befindes manglende af Besigtelse-Commissionen, derfor bliver han ansvarlig. Men det, Præsten, Over-Styrmanden, Over-Tömmermanden, Sejl-Læggeren og Kokken, tilkortkommer, derfor blive de ansvarlige. Paa lige Maade forholdes, om noget tilkortkommer i den effective Beholdning.
§ 424.
Er Skibet lagt inden Bommen, og ikke skal aflevere sit Godt, for at kunne komme des hastigere ud igjen, da skal han af Chefen reqvirere en Commission, der kan eftersee ej alleene den effective Beholdning af Inventarii, eller Vahre-Godset, men endog Takkelasen, og hvad som videre maatte behöve Reparation, eller af nyt at leveres, efter hvilken Forrætning han skal reqvirere hos Holmens Chef ved Skibs Chefen paategnede Recommendation det manglende completered, og det bröstfældige i Stand sat.
§ 425.
Men dersom Skibet ej er kommet inden Bommen, fordi det skal ud igjen paa en hastig Expedition, da skal han ikkuns söge at blive complet med Inventarii og Vahre-Gods, og hvad som ellers efter Tidens og Expeditionens Medför nödvendig behöver; Dog skulle alle hans Reqvisitioner af Chefen ligeledes recommenderes.
§ 426.
Hans Skibs Reignskab, som af Cahyt-Skriveren holdes, skal han indlevere i Revisions Contoiret 8te Dage, efter at hans Beholdnig er forfatted af Commissionen, med Journalen og behörige Bilager, under Straf at korte 1 Rdlr. For hver Dag, som overskyder. Under samme Straf skal han indlevere sit Continuations Reignskab 8te Dage efterat han har gjort sin fulde Leverance, og annammes af Vedkommende den sidste Qvitering.
§ 427.
Som han for all Tilkortkommende er ansvarlig, saa skal han desuden, om noget falskt af ham i hans Reignskab begaaes, eller noge Underslæb ham overtydes, straffes efter Omstændighederne, med at have nogle Maaneders, ja vel all sin Gage, forbrudt, med at degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade, til Matros, ja vel og med at arbejde i næste Fæstning i nogle Aar.
§ 428.
Han skal desuden til Skibs tage sig alt Arbejdet an, som skeer paa Dækket og i Vejret, og indhente Befaling fra Officiererne om hvad som först skal foretages, og saa sætte Folkene til Verks. Til den Ende skal han være den förste oppe om Morgenen, heele Dagen ved Arbejdet, og den sidste oppe om Aftenen, og i alle Lejligheder tilsee, om Arbejdet er forsvarligt, og at intet er forgjæves gjort, hvorimod han, saa længe Skibet er til Ankers, skal være forskaaned for at gjöre Vagt.
§ 429.
Af de bædste Folk i Skibet maae han udsöge sig sine Gaster, i et Skib paa 90 Canoner, 4 Bakker, paa 70 og 60 – 3 Bakker, paa 50 og 40 – 2 Bakker, og paa de andre armerede Fartöjer proportionaliter; Men imellem hver Bakkes Folk skal være een Oplöber, som derved skal anföres til at blive god Matros.
§ 430.
Som hans förste Arbejde i Skibet er, at see samme tiltakled, saa skal han fra Förstningen af ordinere alting saa, at intet gjöres forgjæves, at Takkelasen, naar den kommer i Skibet, bliver lagt saaledes, at det, som skal bruges först, bliver lagt överst og ved Haanden, og at Folkene sættes paa behörige Stæder til Arbejde, dahan udleverer dem det, som dertil behöves, til hvilken Ende ham et Kammer, eller Skab, under Bakken skal anvises, hvori han kan have det, som meest udkræves.
§ 431.
Han skal tilsee, at Takkelasen bliver hængt, Mersene, Stængene og Rundholterne komme op, at dermed forsvarlig omgaaes, at Arbejdet haver Fortgang, og at ingen Folk af Forseelse, som det kaldes, hvilket dog den meeste Tid er Uforsigtighed, formedelst slæt Opsyn kommer til Skade.
§ 432.
Medens Taklingen skeer, skal han stædse see derhen, at den Takkelase, som skal ligge paa hinanden, forsvarligen bliver klæd, og ellers i Almindelighed Takkelasen saa forseet, at ikke noget [paa] uforsvarlig vis vorder skamfiled.
§ 433.
Naar det staaende Redskab er hængt, og det löbende indskaaret, og Vanterne sættes an, da skal han have Indseende med, at Folkene ikke ufornuftig sprænge Talje-Rebene, men at de stædse vel smöre og dreje Vantet med Touget, og ikke, i det de dynne, rykke alt for sterk.
§ 434.
Naar Ankerne komme om Borde, skal han eftersee, om Röringen er god, hvis ikke gjör han den, stikker Tougene i, bænder dem, faaer dem op for Kranen, og saaledes röster der andre, der skal ligge paa Rehlingen, som det af Officiererne vorder anordned.
§ 435.
Han skal see derhen, at Pertur-Linien stædse er klar, og ingen Ting i Vejen, naar det i en Hast skulde befales at lade Anker falde, og naar Ankeret er faldet, skal han strax besörge, at Boje-Rebet bliver trendsed.
§ 436.
Naar der vindes op, skal han i Tide see at fange Bojen go advare Folkene, at staae i Spillet, naar Ankeret er for Klydset; Men forinden skal han have Katten afskaged, at Ankeret uden Tids Spilde kan blive haged, komme op for Kranen, og videre, naar det befales, blive kipped.
§ 437.
Enten Skibet er under Sejl, eller til Ankers, skal han stædse see derhen, at Takkelasen er i Stand, til i hvilken Ende han skal hver Morgen og Aften opsende paa hver Top 2 af sine Mahter, eller fornuftige Gaster, for at eftersee, om noget af Toug-Verket, Blok-Verket, Stropper, eller andre Ting, fattes noget: Naar han faaer derom Rapport, skal han strax eftersee det, og da melde det den Vagthavende Officier, for at indhente Ordre om Istandsættelsen.
§ 438.
Naar nogen Proviant, Vand, eller andre Ting, kommer om Borde, som skal hidses ind i Skibet, da skal han ordinere Taklerne dertil, og een af hans Mahter være derved, som skal paasee, at Tougene blive forsvarlig paalagde, og advare Folkene, naar de skal hidse og stryge, paa det ingen Folk, eller Proviant, skal komme til Skade, eller blive spildt. Det samme skal skee, naar Fartöjerne skal sættes ind i Skibet, da han selv skal være der ved, og lade dem forsvarlig surre.
Tit. XLII.
Om Baadsmanden
§ 439.
Han skal efterleve foregaaende Tit. XLI. Dens 428 til 238 §§. Inklusive.
§ 440.
Hvor ingen Höj-Baadsmand er, der rætter han sig efter næst foregaende Tit. XLI., Reignskabet vedkommende.
Tit. XLII.
Om Baadsmands Mahten.
§ 441.
Han skal under Höj-Baadsmanden og Baadsmanden efterleve alt det, som ham befales.
§ 442.
Hvor ingen Höj-Baadsmand er om Borde, der rætter han sig efter Tit. XLI., Reignskabet vedkommende.
Tit. XLIV.
Om Skibmændene.
§ 444.
Den, som Lasten er anbetroed, skal fra det förste, han er commandered til Skibet, antage sig den, og see efter at Lasten, naar Skibet er ledigt, og förend Ballasten kommer ind, bliver overalt vel rensed. Dernæst skal han lægge Ballasten, som det ham af Officiererne befales, ströe den, menagere Rummet saa meget mueligt er, og lægge Lempe-Jernene saaledes, at han uden Besvær kan komme til dem, naar det udkræves.
§ 445.
Han skal være Höj-Baadsmanden ansvarlig til den Takkelase, og de Vand-Fustager, han skal gjöre Reede for. Fremdeeles skal han være Proviant-Skriveren ansvarlig til det Antall Fade, han haver under Hænder, og at den Proviant, der ligger i Lasten, ikke uden i Proviant-Skriverens, eller hans Under-Skrivers, Overværelse aabnes. Handler han herimod, da skal han ej alleene erstatte det, som derved maatte komme til kort; Men endog efter Omstændighederne degraderes paa viss Tid til Matros, eller paa nogen Tid arbejde udi Jern, ja vel og efter Sagens Beskaffenhed straffes som for Tyverie.
§ 446.
Han maae udvælle sig én Bakkes Folk, hvilke, naar Lasten er stuved, og Skibet har alting inde, gjöre Arbejde med Baadsmands Gasterne.
§ 447.
Imedens der eqviperes, skal han see derhen, at alle Ting som komme ned i Lasten, blive vel stuvede.
§ 448.
Han skal være ansvarlig til, at intet Vand bliver spildt, og at intet udleveres uden Chefens expresse Ordre, undtagen det, som Kokken behöver, saaledes som det af Chefen er fastsatt. Til den Ende skal han hver Morgen indgive til den næst Commanderende en Sæddel, paa hvad Öll og Vand der Dagen tilforn er medgaaet, og hvad der igjen er i Behold. Foröder han Vand i den Tid, der spares paa det, da straffes han som for Tyverie.
§ 449.
Han maae ikke styrte Öllet paa Rancon-Fadet, men han skal tappe det af Fustagerne, paa det ikke Bærmen skal komme i Öllet.
§ 450.
Han skal, for des bedre at beopagte alle Ting, være fri for at gjöre Vagt til Ankers.
§ 451.
Den, som Tougene ere anbetroede, skal besörge Anker- og Cabel-Tougene, samt Pert-Linerne, saaledes skudte og lagde, som det af Officiererne anordnes, saa at det eene ikke belemrer det andet: Fremdeeles skal han splidse dem, som det befales, og give Agt paa, at Tougene altid holdes reene, og derfor ingenlunde tillade, at Folkene spise derpaa, men lade Aften og Morgen Tougene udenbords spule reene, i fald nogen Ureenhed kunde være falden derpaa fra Gallionen: Og endelig seer han derhen, at Tougene og Cabelaringerne ere opfangede, at der paa dem ikke trædes, eller at de faae nogen anden Skade.
Kan Ræfselse ikke hjelpe, da skal han derfor degraderes til Gemeen paa nogen Tid.
§ 452.
Han maae ligeledes udvælle sig een Bakkes Folk, hvilke dog ellers i Skibet skulle gjöre Arbejde, som Baadsmands Gaster.
§ 453.
Da der som tiest behöves Lys ved Arbejdet, som skeer i Lasten, saa haver han dermed at være meget varlig og forsigtig, ikke tillade, at noget Lys vorder udtager af Lanternerne, ej heller betroe nogen med Lys, undtagen han er forsikred om, at samme er ædruelig og varsom.
§ 454.
Han skal ikke belemre Löbe-Gravene med noget Slags Gods; Men det af Chaloups Master og Aarer, som er i Vahre, kan han fange under Dækket, som dog, naar det kommer til Action, skal nedskæres, saa at Löbe-Gravene kan være gandske ryddelige.
§ 455.
Naar Ankeret skal falde, skal han forespörge sig og indhente Ordre, hvor meget Toug, eller Bugt, han skal have paa Dækket, kaste Beding, og have Stopperne og Svakken-Halsen tilreede efter Omstændighederne af Vejrliget: Naar da saa meget Toug er stukket, som befales, da skal han sætte Stopperne for got, og klæde Touget.
§ 456.
Naar der skal vindes op, skal han fordeele Folkene til at sejse, paa det at de i Tide sejse op og af, saa og at der betids bliver gjort Bugt, at de ikke blive forlegne, og Vindingen derved hindres; og skal han, naar Ankeret er for Klydset, strax paa-agte, at sætte Stopperne paa, og saa forfare med Stopperne, indtil Pertur-Linen er stukket i Ankeret.
§ 457.
Han skal efter befundne Omstændigheder begjære af Chefen, at han maae foranstalte Tougene at blive vandede.
§ 458.
Hvor ikkuns een Skibmand er om Borde, der ere ham baade Lasten og Tougene, anbetroede.
Tit. XLV.
Om Skibmands Mahten.
§ 459.
Under Skibmanden skal han forrætte troligen udi Lasten og ved Tougene, hvad som hannem maatte vorde anbefaled.
§ 460.
Naar ingen Skibmand er i Skibet, da holder han sig Tit. XLIV. Efterrætlig.