§ 531.

Som alle Ting bør begynde med Gud, og eethvert Menneske bevise Ham, som sin Skaber og HErre, all Ære og Hæder, og hans Guddommelige Villie all Hørighed og Lydighed, om ellers det, som foretages, skal nyde Hans Velsignelse, og fra Ham Held og Lykke: Saa bør eenhver inden Skibs Borde Hannem med all Hjertens Oprigtighed dyrke, og Hans hellige Villie i alle sine Gjerninger stræbe at efterkomme, og ikke paa nogen Maade være saa ugudelig, at han i Ord, eller Gjerning, vilde vise nogen Vanære, eller Foragt, mod Ham, Hans hellige Væsen og Villie.

Er nogen saa ublu, og Guds forgjætten, da skal Tungen hannem levende af hans Mund udskæres, og saa hans Hoved afslaaes med Øxe.

§ 532.

Som alle inden Skibs Borde bekjende sig til den Christne Tro: Saa bør ingen tale om dens Lærdomme til nogen Vanære og Foragt: Gjør nogen det, da skal han, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og sidde i 8te Dage i Bojen slutted ved en Ringe-Bolt paa øverste Dæk paa Vand og Brød. Er det en Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf. Er det en Officier, eller Betjent, da skal han arresteres paa viss Tid.

§ 533.

Ingen maae ved Eeder og Bander tage Guds hellige Navn forfængelig, eller lætsindigen missbruge det, som i den Christelige Tro og hans Troes Bekjendelse holdes helligt: Gjør en Gemeen det, da ræfses han efter Chefens Tykke; Men gjør en Under-Officier det, da bør han efter Chefens Sigende erlægge til Fattig-Byssen 1 ??, og, om det er en Officier, 2 ??.

§ 534.

Den offentlige Guds-Tjeneste Morgen og Aften, samt om Søn- og Hellig-Dagene, maae ingen uden han er syg, eller andenstæds commandered, forsømme, og skal en Gemeen derfor ræfses efter Chefens Tykke; Men en Under-Officier erlægge til Fattig-Byssen 8 ??, og en Officier, eller Betjent 1 ??. Hindrer nogen ved lætsindige Lader og Fagter, Bulder, Stojen, eller Latter, de andres Andagt, da fordobles Ræfselsen, eller Bøderne.

§ 535.

Som der inden Skibs Borde findes de, der ere af en anden Troes Bekjendelse end den, som i Vores Riger og Lande almindelig vedtagen er: Saa maae ingen udraabe den anden for Kjætter, eller ham hans Meeninger i Religionen bebrejde, eller forekaste, mindre ham i hans Maade af Guds Dyrkelse hindre, eller forstyrre; Ja end ikke om nogen Religions besynderlige Meeninger bringe nogen Trætte paa Bane. Handler nogen Under-Officier, eller Gemeen, herimod, da ræfses han efter Chefens Tykke: Er det en Officier, eller Betjent, da erlægger han 4 Rdlr. til Fattig-Byssen efter Chefens Sigende.

§ 536.

Foruden den Forbindlighed, med hvilken alle de, som ere i Vores Tjeneste antagne, ere Os, som Undersaatter, enten ved Fødsel, eller Eed, forpligtede, skal eenhver fra den højeste til den laveste, som er inden Skibs Borde, efter den en Chef Commanderendes Foranstaltning med Eed tilforpligte sig, at han vil som en tro, reedelig, og ærekær Tjener og Dannemand bevise Os, sin Konge og Herre, all Lydighed og Troskab, være Vores rætmæssige Arve-Successores huld og tro, for Os og Vore Riger og Lande i paakommende Tilfælde Gods, Liv, og Blod tilsætte paa dette Togt, som en brav og dapper Dansk Søe- og Krigsmand, bruge, hvor fornøden gjøres, all rætskaffen Søemandskab og Soldatskab, i alle Maader være den foresatte Øvrighed og Befalingsmand hørig og lydig, og sig efter Vores Lov, Forordninger, Anordninger, og dette Søe-Krigs Artikels Brev i all Underdanighed rætte og forholde: Til hvilken Forpligtelses Oplæsning han med tydelig Røst skal svare: Ja det skal skee, saa sandt hjelpe mig Gud ved sit hellige Ord.

Skulde nogen mod Formodning sig forstikke, eller tie stille, i den Tanke, at han da Eeden ej havde samtykket og aflagt, da skal slig Undskyldning dog ej kunne være ham til Frelse, naar han sig mod Eeden havde forbrudt, saasom han i alle Tilfælde skal ansees som om han Eeden virkelig aflagt havde.

§ 537.

Er nogen saa formastelig, at han sig mod Vores Højhed forgriber, da skal han, om han er Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, og halshugges med Øxe: Er det en Under-Officier, da casseres han, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, da være han samme Straf underkasted: Er det en Officier, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Bøddelen, og han halshugges med Øxe.

§ 538.

Næst Os skal alle i en Flaade, Escadre, eller Skib, bevise Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, som den over Søe-Etaten en Chef Commanderende, naar det kommer i Flaaden, Escadren, eller om Borde i eet eller andet Skib, saasom ved Munstring, Betaling, o.s.v., all Højagtning, og i det, som til Tjenesten befales, all Hørighed og Lydighed. Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve Deres Befalinger, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbejde i Jern paa Vores Naade, eller og kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 3de Gange 27 Slag, og arbejde i Jern paa Lives Tid: Er han Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf: Er han Betjent, da arbejde han i Jern, enten paa Lives Tid, eller paa Vores Naade; Men om han er Officier, da enten degraderes han, og belægges med samme Straf: Er han Betjent, da arbejde han i Jern, enten paa Lives Tid, eller paa Vores Naade; beafskediges i Unaade, eller casseres. Forseer nogen sig imod bemelte Collegium med Uqvems, Ærerørige, eller Trussels Ord, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid; Om han er Under-Officier, degraderes og belægges med samme Straf; Om han er Betjent, arbejde i Jern sin Lives Tid; Og om han er Officier, casseres, ja vel og tillige sættes i ævigt Fængsel. Forgriber nogen sig mod Det med Haands Paalæggelse, eller Geværs Blottelse, da skal samme, om det er en Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste og miste sit Hoved med Øxe: Om det er en Under-Officier, da casseres han, og belægges med samme Straf; Men om det er en Officier, eller Betjent, den samme miste sit Hoved med et Sværd.

§ 539.

Dernæst skal den, som i en Flaade, eller Escadre, har den højeste Commando, af alle bevises Højagtgning, og i det, som til Tjenesten befales, Hørighed og Lydighed: Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve hans Ordres, eller forseer, eller og forgriber sig mod ham paa ovenanførte Maade, da straffes han ligesom der anordned er.

§ 540.

Eenhver Skibs Chef skal af det i hans Skib værende Mandskab bevises samme Ærbødighed, saa og i alt det, som Tienesten vedkommende befales, samme Hørighed og Lydighed, som en Commandant i en Fæstning. Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve hans Befalinger, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbejde i Jern, enten paa viss Tid, eller Vores Naade: Er det en Under-Officier, degraderes han, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, da enten bøde han nogle Maaneders Gage, eller suspendceres fra sit Embede, og arresteres paa viss Tid, ja veel og have sit Embede forbrudt: Er det en Officier, enten degraderes paa viss Tid, eller Vores Naade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forseer nogen sig imod ham med Uqvems, Ærerørige, eller Trusels Ord, da skal han efter Omstændighederne, om det er en Gemeen, kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt enten med 3 Gange 27, eller med 150 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid: Er det en Under-Officier, degraderes han, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, arbejde udi Jern i viss Tid, eller paa Vores Naade: Er det en Officier, degraderes paa Vores Naade, beafskediges i Unaade, eller og casseres. Forgriber nogen sig paa ham med Haands Paalæggelse, eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Under-Officier, eller Gemeen, miste sit Hoved med en Øxe: Er det en Officier, eller Betjent, da skal han arqvebuseres.

§ 541.

Eenhver, som under Skibs Chefen haver at befale, skal af alle inden Skibs Borde vises Ærbødighed, og i det, som til Tjenesten befales, Hørighed og Lydighed. Vægrer nogen sig med Opsætsighed ved at ville efterleve hans Befalinger, da skal han efter Omstændighederne, om det er en Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, ja vel og tillige arbejde i Jern paa viss Tid: Om han er Under-Officier, degraderes og belægges med samme Straf; Om han er Betjent, bøde nogle Maaneders Gage, eller suspenderes fra sit Embede og arresteres paa viss Tid; Men, om det er en Officier, degraderes paa viss Tid, eller Vores Naade. Forseer nogen sig mod ham med Uqvems, Ærerørige, eller Trusels Ord, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, kattes med 3 Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbejde i Jern, enten paa Vores Naade, eller sin Lives Tid; Om han er Under-Officier, degraderes og belægges med samme Straf; Om han er Betjent, enten bøde nogle Maaneders Gage, og gjøre offentlig Afbigt for Rætten, eller suspenderes og arresteres paa viss Tid: Er det en Officier, da skal han degraderes paa viss Tid, eller Vores Naade, ja vel og beafskediges i Unaade. Forgriber nogen sig paa ham med Haands Paalæggelse, eller Geværs Blottelse, da skal han, om han er Gemeen, eller Under-Officier, arqvebuseres; om det er en Betient, arbejde i Jern sin Lives Tid; om det er en Officier, casseres.

§ 542.

Er nogen gaaen fra Borde, eller commandered i Land, da maae han ikke tænke, at han i den Tid kunde sætte den for hans Chef, eller de ham Commanderende, pligtige og behørige Ærøbdighed og Lydighed til Side; saasom han i den Tid, og hvor han er, lige saa fuldt er under deres Commando, som i Skibet, og skal altsaa den, som sig mod Chefen, eller de Commanderende, uden for Skibet forseer imod det, som udi §§. 539, 540 og 541 forbudet er, straffes efter bemelte §§. deres Formeld.

§ 543.

Alle Officierer og Under-Officierer skal af et andet Skibs Mandskab bevises all Ærbødighed og Høflighed, og, hvor det med eller under dem vorder commandered, bevise dem samme Hørighed og Lydighed, som dets egne foresatte Befalingsmænd, under den Straf, som §. 541. er anordned.

§ 544.

Hvad Anordning, eller Befaling, som offentlig til alles Efterrætning maatte vorde nogenstæds opslagen, skal af alle hædres, og maae ingen dem sønderrive, eller besmitte, under Straf at kattes 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og at arbejde i Jern paa Vores Naade.

§ 545.

Som ingen under Straf maae bruge Modsigelse mod dem, som have ham at befale, ej heller vise sig overhørig, ulydig, studs, opsætsig, og overmodig, men det, som ham befales, endog der, hvor han formeener sig fornærmed, uden Vægren skal efterkomme: Saa er det ham tilladt siden med all Sømmelighed sig over Befalingen for den, som er den andens Øvrighed, at besvære, da han kan vente sig efter Omstændighedernes Beskaffenhed at vederfares Ræt og Skjel.

 § 546.

Derimod skulle alle, som have at befale, med Skikkelighed, og, saavidt mueligt, uden Haardhed befale, ingen ubillig udi Ord eller Gjerning medhandle, ikke umaadelig, mindre under Commando saa uforsigtig, slaae, at nogen lemlæstes, eller dræbes, ikke tillade, at nogen i nogen Maade forurættes, men see der hen, at de, som ved Rætten ere bundne, ved den mod all Uræt og Ubillighed blive handhævede. Dersom nogen medhandler nogen ubillig i Ord, eller Gjerning, da skal han efter Sagens Beskaffenhed straffes med at igjenkalde det, han haver talt, med at bøde nogle Maaneders Gage, at gjøre Afbigt, reprimanderes af Rætten, sættes fra Skib, eller arresteres paa viss Tid, ja vel og med at degraderes paa viss Tid. Slaaer nmogen uforsigtig, og med ulovligt Redskab, saa han lemlæster nogen, da skal han betale den Lemlæstede sin Svie, og Badskærlønnen, og saa bøde halv Mande-Boed: Dræber han nogen derved, da bøde han heel Mande-Boed, og degraderes paa viss Tid.

§ 547.

Alle og eenhver skulle uden Forskjel paa Nation og Religion trolig elske hinanden, den eene omgaaes den anden efter hverandres Vilkaar ærbødig, høflig og kærlig, holde Fred og Eenighed; Og skulle de, som have at befale, sær Chefen, derover holde, og, naar Stridigheder rejse sig, see dem sligtede og hævede; Men hvor det ikke kan skee, Sagen til Rættens Behandling henvise.

§ 548.

Ingen maae lade sig forlyde med hvad Maneer paa andre Stæder være kunde, i Commando, Indrætninger, Anordninger, Anstalter, o.s.f., men lade det være sin Pligt, at efterleve det, som er befaled og anordned.

§ 549.

Ingen maae understaae sig at kræve højere Besoldning, end den, han er antagen for, eller maatte blive forbædred til, ej heller vægre sig ved at modtage det, som ham ved Munstring, eller efter Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegii Ordre, vorder udbetalt: End mindre maae nogen offentlig i Skibs Forsamling raabe paa Penge, Betaling, Afreigning med videre, saasom eenhver med Sømmelighed skal andrage sin Tarv for den foresatte Øvrighed. Forseer nogen sig herimod, da, om det er en Gemeen, straffes han med at kattes i 3 Dage med 3 Gange 27 Slag, og at arbejde i Jern paa Vores Naade: Er det en Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, da arbejde han i Jern paa Vores Naade: Er det en Officier, da degraderes han paa Vores Naade.

§ 550.

Ingen maae begynde Mytteri, Rotering, eller saadan Tummel, hvorved Opløb kunde foraarsages. Skeer det af en Gemeen, da skal han hænge fra Raa-Nokken: Er det en Under-Officier, da casseres han, og belægges med samme Straf: Er det en Officier eller Betjent, da skal han miste sit Hoved ved et Sværd.

§ 551.

Ingen maae begynde Stempling, eller Forræderi. Skeer det af en Gemeen, da skal han hudstryges af Bøddelen for alle Skibene i Flaaden, eller Escadren, i alt med 3 Gange 27 Slag af Koste, og miste sit Hoved ved en Øxe: Er det en Under-Officier, da casseres han, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, da miste han sin Ære, og sit Hoved ved en Øxe: Er det en Officier, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Bøddelen, og han halshugges med en Øxe.

§ 552.

Ingen maae følge andres Eksempel, saasom Forførelse ikke skal kunne undskylde nogens onde Forhold, men han være lige Straf underkasted med Ophavsmanden: Ere de mange, da skal hver 10de belægges med samme Straf, og de 9 hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 3 Gange 27 Slag af Koste, og saa arbejde i Jern deres Lives Tid, og skal i saa Fald Lodkastning udgjøre, hvo der skal bøde med Livet.

§ 553.

Ingen maae mundlig, skriftlig, eller ved Budskab, tale med nogen Fiendlig, eller give Fienden Tegn ved Skud, Fyr, Flag, eller andet Middel, om noget, der kan tjene ham til Efterrætning. Gjør nogen det, da straffes han, som Forræder, efter § 551. Formeld.

§ 554.

Skulde nogen vorde vidende om, eller inden Skibs Borde træffe, nogen Spejder, eller misstænkt Person, da skal han det aabenbare for Chefen. Gjør han det ej, og det røbes, at han derom haver været vidende, da ansees han som en Forræder, og straffes efter § 551. Formeld; Men Spejderen hænges fra Raa-Nokken.

§ 555.

Den, som noget hemmeligt Anslag er betroed, maae det ikke aabenbare. Aabenbarer nogen det, da skal han, om han er en Under-Officier, degraderes paa Lives Tid; Men, om Anslaget derover misslykkes, arqvebuseres. Er det en Officier, da bør han enten casseres, eller arqvebuseres.

§ 556.

Ingen maae udspreede nogen Tidende, eller Rygte, om noget, som kunde sigte til Flaadens Missfordeel, eller Vanære. Gjør en Under-Officier det, da degraderes han paa Lives Tid. Er det en Officier, da casseres han.

§ 557.

Ingen maae af sig selv, eller efter andres Mund, udsige falske Tidender, der kunde foraarsage Kleenmodighed, eller Forsagelse, blandt Skibs Folket; Thi dersom nogen veed noget tilforladeligt, da bør han melde det for Chefen. Handler nogen herimod, da, om det er en Gemeen, ræfses han paa det haardeste: Er det en Under-Officier, da degraderes han paa Forbædring; Men er det en Officier, da degraderes han paa Vores Naade, ja vel og casseres.

§ 558.

Ingen maae i paakommende Fare vise sig forsagt, eller fej, mindre, førend Chefen derom giver Ordre, lade sig merke med at ville forlade Skibet, at hjelpe Chaloupen over Borde for at rædde sig, eller at ville springe over Borde. Gjør nogen det, da, om Chefen, eller de Commanderende, forgribe sig paa ham, have han det borte, om han end derover tilsatte Livet; Men ellers skal han straffes, om han er Gemeen, med at kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 3de Gange 27 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid: Er det en Under-Officier, da casseres han, og belægges saa med samme Straf: Er det en Officier, da skal han beafskediges i Unaade, eller og casseres.

§ 559.

Skjuler nogen sig i Tid af Action, eller taler om at give Skibet over, da ligge han paa sin Gjerning, om Chefen ham strax nedlægger, hvis ej, da skal han casseres og arqvebuseres i Ryggen.

§ 560.

Ingen maae blive fra Borde den Dag, han er ansagt at møde om Bord, mindre den Dag, der munstres.

§ 561.

Ingen maae give nogen Lov at gaae fra Borde uden Chefens Minde. Giver nogen Officier dertil sin Tilladelse, da bøde han een Maaneds Gage, ja vel og reprimanderes derfor af Rætten

§ 562.

Ingen maae uden Forlov gaae fra Borde. Skeer det af en Gemeen, da skal han, efterat Ræfselse ikke har kunnet forbædre ham, katts med 27 Slag: Er det en Under-Officier, da degraderes han paa forbædring: Er det en Betjent, da bøde han nogle Maaneders Gage: Er det en Officier, da skal han degraderes paa viss Tid.

§ 563.

End maae ingen efter erholden Forlov blive længere fra Borde, end hans Forlov det tillader. Er det en Under-Officier, eller Gemeen, da færses han derfor efter Chefens Tykke: Er det en Betjent, da straffes han, efterat Tilrættesættelse ej har kunnet hjelpe, efter foregaaende §. Formeld: Men er det en Officier, da skal han, naar han efter Tilrættesættelse sig atter forseer, arresteres, eller degraderes paa viss Tid.

§ 564.

Naar Signal gjøres for Sejling, skal alle, som ere commanderede, eller forløvede, i Land, strax begive sig om Bord. Lader nogen sig agterudsejle, da, om det er en Gemeen, og det skeer af Forsømmelse, skal han springe fra Raaen, i 3 Dage bankes for Canonen hver Dag med 27 Slag af de smaa Tampe, og sluttes i Bojen paa Vand og Brød visse Dage indtil 8te ved en Ringe-Bolt paa øverste Dæk; Men er det forsætlig, da skal han kattes hver Dag i 3 Dage med 27 Slag, ja vel og arbejde efter Omstændighederne en viss Tid i Jern: Er det en Under-Officier, da degraderes han paa viss Tid, eller paa forbædring, og belægges med samme Straf: Er det en Officier, da skal han efter Sagens Beskaffenhed enten arresteres paa viss Tid, eller degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade.

§ 565.

Ingen maae, saa længe et Togt varer, begjære, eller paastaae, sin Afskeed, skjønt han kunde have udtjent. Gjør han det, skal han arqvebuseres.

§ 566.

Ingen maae undvige, eller bortløbe. Er det en Gemeen, da skal han hænge fra Raa-Nokken: Er det en Under-Officier, da belægges han med samme Straf: Er det en Officier, da skal han arqvebuseres. Træffes han ikke, da er han fredløs, og hans Navn skal slaaes paa Galgen: Overløber han til Fienden, da skal han, om han er Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden i alt med 27 Slag af Koste, og halshugges med Øxe. Er det en Under-Officier, da casseres han, og belægges med samme Straf: Er det en Officier, da casseres han, og arqvebuseres i Ryggen.

§ 567.

Bliver Skib taget, eller nogen tagen til Fange, da maae ingen lade sig antage i Fiendens Tjeneste, saasom han af Os bliver underholded og ranconnered. Gjør han det, da straffes han som Overløber efter foregaaende § 566.

§ 568.

Ingen maae forlade det Stæd, eller den Post han er commandered til. Handler nogen her imod, da skal han efter Omstændighederne enten haardeligen ræfses, eller kattes med 27, eller 3 Gange 27 Slag, ja vel og straffes som fej efter § 558. Er det en Under-Officier, da skal han enten ræfses haardelig, eller degraderes paa viss Tid, og belægges med samme Straf, eller og straffes som fej: Er det en Officier, da skal han enten degraderes paa Vores Naade, eller og efter Omstændighederne straffes som fej.

§ 569.

Naar der raabes: Overalt, skulle alle gaae paa Dækket til Arbejde, og maae ingen lade sig finde i Krumholtet, at ikke de villige skulde arbejde for ham.

§ 570.

Udi Arbejde skulle alle, som troe Staldbrødre, staae hinanden bi, i sær maae mellem Matroser og Soldater ingen Forskjel gjøres, men de skulle alle ansees som eet slags Folk, som de og ere det, hvorfor og alt Arbejde skal være almindeligt, og alle, Soldat som Matros, være lige villige til det Arbejde, dem anvises.

§ 571.

Ingen maae gaae fra det Fartøj, han er gaaen til Lands med, op i Byen, eller paa Landet, enten paa Vore egne, eller fremmede, Stæder, uden Officierens Tilladelse.

§ 572.

Ingen maae gaae fra det Arbjede, som han er sendt i Land til at forrætte.

§ 573.

Naar Vagten er opsatt, og Tapto er slagen, da maae ingen være paa Dækket uden den Vagthavende, men alle de andre skulle forføje sig til Koje, og alting skal være stille.

§ 574.

End maae ingen gjøre nogen Bulder, eller Allarm, eller gjøre Skud, Fyr, Ild, Bluss, som ikke er befaled.

§ 575.

Ingen maae efter den Tid tale noget fremmed Sprog, eller deri holde Samtale med nogen.

§ 576.

Ingen maae ved Dag, eller Nat, naar Skibet er under Sejl, gjøre saadan Allarm, at det, som befales, ikke kunde høres.

§ 577.

Ingen maae bortsende noget Brev uden Chefens Tilladelse udi en Flaade, eller Escadre, uden paa den Tid, naar Signal derfor vajer.

§ 578.

Ingen maae forstikke noget fremmed Menneske, gammelt eller ungt, inden Skibs Borde uden Chefens Vidende.

§ 579.

Ingen maae forstikke nogen Krigs Fange, eller være ham behjelpelig i at komme bort, saasom slige Fanger høre Os til. Skeer det af en Under-Officier, eller Gemeen, da arbejde han i Jern sin Lives Tid: Er det en Officier, da skal han degraderes paa Vores Naade.

§ 580.

Naar Breve, Protocoller, o.s.f., tages i et fiendligt Skib, eller ved nogen Lejlighed opsnappes, da maae det leveres til Chefen, og det, som er forsegled, ikke aabnes, men ubrudt ham overleveres.

§ 581.

Eenhver skal tage vare paa sin Vagt, eller Post, og paa det, ham i værende Tid er befaled. Forsømmer noget det, og det ikke ved Ræfselse kan afgjøres, da straffes han efter Sagens Beskaffenhed med at springe fra Raaen, bankes for Canonen med 3 Gange 27 Slag af de smaa Tampe, og sluttes i Bojen paa Vand og Brød i visse Dage fra 1 til 8te Dage ved en Ringe-Bolt paa øverste Dæk, eller og med at kattes med 27 Slag: Er det en Under-Officier, da degraderes han i viss Tid, eller paa Forbædring: Er det en Officier, da reprimanderes han af Rætten, arresteres paa viss Tid, ja vel og degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade.

§ 582.

Intet Fartøj maae uadvaret Dag eller Nat komme om Borde. Skeer det, da, om det er af den Conseqvence, at det ikke ved Ræfselse kan afgjøres, straffes den, som samme uadvaret loed anlægge, efter § 581.

§ 583.

Ingen maae gaae fra sin Vagt, eller forlade sin Post, før han er afløst, under samme straf.

§ 584.

Ingen maae forsove sit Qvarteer, men ved Purringen rejse ud, og ved Qvarteer-Slagning være paa Dækket.

§ 585.

Ingen maae komme drukken paa sin Vagt. Er det en Under-Officier, eller Gemeen, da ræfses han efter Chefens Tykke. Er det en Officier, da bøde han nogle Maaneders Gage, reprimanderes af Rætten, eller arresteres paa viss Tid.

§ 586.

Ingen maae drikke sig drukken paa sin Vagt, under samme Straf. Men er den en Officier, da kan han og vel degraderes paa viss Tid, eller paa Vores Naade.

§ 587.

Ingen maae lade nogen anden gaae til Roers, paa Udkik, eller paa Vagt, for sig, uden den Vagthavende Officiers Tilladelse.

§ 588.

Ingen maae sove paa sin Vagt, Udkik, eller Post. Skeer det, og det ikke ved Ræfselse kan afgjøres, da kattes han med 27 Slag.

§ 589.

Ingen maae anfalde nogen Rund, Patrouille, eller Vagt. Gjør han det, og ham vederfares nogen Ulempe, da have han den borte, og skal han derfor arqvebuseres.

§ 590.

Eenhver, som har faaet Løsenet, eller Anraabnings Ordet, maae huske samme, paa det at ikke samme enten aldeeles ikke af ham kan gives, eller gives falskt. Vederfares ham derover Ulempe, da tilskrive han sig det selv, og maae ingen Vagt lade nogen Chaloupe, som giver falskt Ord, passere.

§ 591.

Naar Vagten raaber nogen an, da skal den, som anraabes, svare, hvo han er. Gjør han det ej, og ham tilføjes derover Ulempe, da have han det borte.

§ 592.

Naar der raabes: Fald, skal de, som høre til Chaloupen, strax være hørsommelige.

§ 593.

Eenhver maae tage sig vare, at han ej tilføjer staaende, eller løbende Redskab, Inventarii eller Vahre-Gods, nogen Skade, ej heller karver Tobak paa Stænger, Rundholter, eller paa noget, som derved kan beskadiges; Thi om saa skeer, bliver han ej alene derfor ansvarlig, men ræfses desuden efter Chefens Gotfindende.

§ 594.

Eenhver, som vorder levered nogen Blok, Strop, Merle-Pren, Bændsel, o.s.v., maae saa varlig omgaaes dermed, at det ej ved hans Uagtsomhed bortkommer, eller falder over Borde; Thi, om saa skeer, skal han betale det.

§ 595.

Ingen maae paa en Chaloupe holde Patiare, ej heller røge Tobak, end ikke, naar ingen Officer er med.

§ 596.

Ingen maae røge Tobak uden paa øverste Dæk, fremmen for Stor-Masten, og det med Hætte paa Piben. Findes nogen, uden paa det anordnede Stæd, med eller uden _Hætte, da skal han, naar Ræfselse ikke har kunnet forbædre ham, springe fra Raaen, bankes for Canonen i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag af de smaa Tampe, og sluttes i Bojen i visse indtil 8te Dage paa Vand og Brød ved en Ringe Bolt paa øverste Dæk. Men findes han i Lasten, skal han kattes med 27 Slag.

§ 597.

Paa behørig og befaled Tid og Stæd skal om Aftenen all Lys og Ild være slukt, og maae ingen, efterat Tapto er slagen, i sit Kammer have Lys tændt uden Chefens Tilladelse, og paa underste Dæk ingen Tid være Lys uden i Lygte.

§ 598.

Ingen maae gaae med Lys uden i Lygte, eller med Ild uden i Fyr-Balle, nogenstæds i Skibet.

§ 599.

End mindre maae nogen gaae med Lys om Aftenen udi Lasten. Gjørn nogen det, straffes han efter § 596. Formeld.

§ 600.

Skulde nogen være saa formastelig, at gaae med bar Lys i Arkliet, eller tage Lys af Lygten i Krud-Kammeret, eller Cardus-Kisten, da straffes han med at miste sit Hoved med et Sværd.

§ 601.

Ingen maae fyre noget Stykke af, uden de, som dertil ere beskikkede.

§ 602.

Ingen maae føre fleere Kister, Pakker, eller Laase-Tønder, om Bord, end som tilladt er.

§ 603.

Ingen maae føre Stand-Koje, eller Senge-Stæd, om Borde uden med Tilladelse.

§ 604.

Bæt-Sække, stoppede med Hø, eller Halm, maae ingenlunde føres om Borde.

§ 605.

Hvad Kaast, som ikke kan opædes, maae af ingen forkommes eller kastes over Borde.

§ 606.

Skulde med Spisningen af een eller anden Aarsag skee nogen Forandring, eller anden Anordning, da skal eenhver dermed lade sig nøje, endom om der enten bleve Maaltider afknappede, eller og skaartet i Maaltider paa Maden, saasom ham ved hans Hjemkomst det, som skaartes, skal i Penge blive gotgjort. Og skulde det være noget over Maden at klage, da skal den, som sig derover vil besvære, uden at foraarsage noget Ry, eller Opløb, blandt de andre, med Sømmelighed og uden Hedsighed for de Vagthavende Officierer det andrage, da derpaa efter Omstændighederne af Chefen raades Bod. Klager han enten paa uanstændig Maade, eller og paa anstændig Maade uden Aarsag, da kan Chefen ham derfor ræfse; Men dersom Omstændighederne det erfordre, da skal han straffes, enten med at springe fra Raaen, bankes for Canonen i 34 Dage, hver Dag med 27 Slag, og sluttes i Bojen i 8te Dage paa Vand og Brød ved en Ringe-Bolt paa øverste dæk, eller og med at kattes med 27 Slag, eller 3de Gange 27 Slag.

§ 607.

Ingen Maae gaae fra den Bakke, til hvilken han er fordeelt, hen til en anden at spise.

§ 608.

Eenhver skal gjøre reent for sig paa det Stæd, hvor han har siddet og spist.

§ 609.

Ingen maae lægge sig i den andens Koje.

§ 610.

Ingen maae forurolige nogen i sin Koje, eller skære den ned.

§ 611.

Eenhver skal holde sig reenlig, hvorved han befries fra alt slags Utøj.

§ 612.

Ingen maae efter Regnvejr lægge sig i sin Koje med vaade Klæder, men han skal ved første Tørrevejr tørre sine Klæder, om de ere blevne vaade; Thi derved holdes hans Sundhed.

§ 613.

Ingen maae lade sit Vand inden Borde nogenstæds, ej heller besudle Canoner, Rapperter, Skibs Redskab, eller andet; Men de friske og sunde skulle begive sig til det anviste Stæd, og efter gjorte Anstalt sig forholde.

§ 614.

Tobak og Brændevin maae aldeles ikke føres om Borde og falholdes. Gjør nogen det, da skulle Vahrene kastes over Borde, og, hvor Ræfselse det ej har kunnet hemme, den Skyldige kattes med 27 Slag, om han er Gemeen, men, om han er Under-Officier, degraderes paa viss Tid.

§ 615.

All Sall, Kjøb og Kyttebytte, som ikke skeer med en Officiers Tilladelse, skal være forbuden under samme Straf; og skal det, som kjøbes, uden Betaling gives tilbage, men det, som derfor er betalt, leveres i Fattig-Byssen.

§ 616.

Ingen maae drikke sig drukken inden Skibs Borde.

§ 617.

All Spill og Dobbel skal være forbuden, hvorfor og ingen Gemeen maae tage med sig Kaart-Spill, Tærninger, eller noget, som henhører til saadan Leeg; Men, dersom nogen af Officiererne, eller Betjenterne, spille store Spill, da skal alt det, som er vundet, være forbrudt til Fattig-Byssen, og hver af dem strax erlægge efter Cjefens Sigende 5 Rdlr. til Fattig-Byssen.

§ 618.

Ingen maae holde noget Quind-Folk inden Borde, naar Skibet er Sejl-færdigt.

§ 619.

End mindre maae nogen inden Skibs Borde øve med Nogen Løsagtighed. Træffes nogen deri, da skal Qvind-Mennesket overøses med Vand, og saaledes føres i Land; Men han skal, om han er Gemeen, strax efter Chefens Foranstaltning springe fra Raaen, bankes for Canonen med 3 Gange 27 Slag, og i 3 Dage sidde paa Vand og Brød slutted i Bojen ved en Ringe-Bolt paa øverste Dæk: Er det en Under-Officier, da skal han ligeledes strax sættes i Bojen paa Vand og Brød udi 8 Dage.

§ 620.

Ingen maae aflægge nogen falsk Eed; Gjør han det, da miste han sine 2 Fingre, og forvises Landet.

§ 621.

Ingen maae betjene sig af falske Penge under Straf at kattes i 3 Dage, hver Gang med 27 Slag.

§ 622.

Ingen maae forfærdige falsk Mynt. Gjør nogen det, da miste han sin Ære, og sit Hoved med en Øxe.

§ 623.

Ingen maae enten selv forfærdige, eller ved andres Hjelp betjene sig af, noget falskt Skrift, Segl, eller Navn. Den, som forfærdiger samme, miste sin Ære og sin Haand, og den, som betjener sig deraf, arbejde i Jern paa Vores Naade.

§ 624.

Ingen maae udstrøe noget Skand- eller Stikle-Skrift. Er det en Gemeen, da straffes han med at kattes i 3 Dage, hver Dag med 27  Slag, og arbejde i Jern paa Vores Naade: Er det en Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf: Eer det en Betjent, da arbejde han i Jern paa Vores Naade: Eer det en Officier, da degraderes han paa Vores Naade, beafskediges i Unaade, ja vel og casseres, alt efter Sagens Beskaffenhed.

§ 625.

Ingen maae tilføje nogen Borger, Bonde, eller nogen Vores Undersaat, nogen Overlast. Gjør nogen det, da skal han erstatte den Skade, han ham tilføjede, og efter Omstændighederne, naar han er Gemeen, enten derfor ræfses, eller straffes med at springe fra Raaen, bankes for Canonen med 3 Gange 27 Slag, og sluttes i Bojen paa Vand og Brød i 8te Dage ved en Ringe-Bolt paa øverste Dæk, eller og med at kattes med 27, eller i 3 Dage hver Dag med 27 Slag, ja vel og med at gaae efter udstandne Straf med Katning udi Jern en viss Tid: Er det en Under-Officier, da degraderes han paa viss Tid, og belægges med samme Straf: Er det en Betjent, da skal han enten gjøre Afbigt for Rætten, bøde nogle Maaneders Gage, arresteres paa viss Tid, eller arbejde i Jern en viss Tid. Er det en Officier, da skal han enten gjøre Afbigt for Rætten, bøde nogle Maaneders Gage, reprimanderes af Rætten, eller arresteres paa viss Tid, ja-vel og degraderess paa viss Tid.

§ 626.

Hvor nogen sendes i Land, der maae intet, end ikke Fætalje, i nogen Maade nogen aftvinges, eller noget mod deres Villie, og, i fornødne Tilfælde, uden et dem derfor givende Bevis, efter hvilket de kan nyde Erstatning, dem fratages. Skeer det, da erstatte han det, og straffes desuden efter foregaaende §. Formeld.

§ 627.

Hvor Landgang gjøres, der maae ingen Plyndring mod nogen forøves, uden det er efter Chefens Ordre. Skeer det af en Gemeen, eller Under-Officier, da straffes han som for Tyveri: Er det en Officier, der tillader det uden Ordre, eller dermed seer igjennem Fingre, han skal casseres.

§ 628.

Ingen maae ved Landgang, eller paa noget Togt, forøve Vold, mindre beskadige Qvinder, Børn, Gamle, eller dem, som ingen Værn have, eller ikke ere i Stand til at gjøre Modværge. Er det en Gemeen, da skal han kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid, ja vel og efter Omstændighederne hænges: Er det en Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf: Er det en Officier, da skal han casseres.

§ 629.

Den, som finder noget, skal lyse det op, og uden Hitte-Løn give det tilbage. Gjør han det ej, da bliver han Tyv derfor.

§ 630.

Ingen maae lade Nøglen sidde i sin Kiste, at ikke noget skal blive borte, og en Uskyldig mistænkt. Mister han noget, og den Skyldige udfindes, da skal vel den Skyldige straffes, men han nyder ikke Tingen af ham erstatted, om den er forkommen.

§ 631.

For smaae Tyverier, eller Beskaringer, der ikke overgaae 2 Rdlrs. Virdi, kan Skibs Chefen sætte en vilkaarlig Straf, som  dog ikke maae overgaae 27 Slag med Kattene, og saa see det Beskarede igjen erstatted.

§ 632.

Ingen maae stjæle noget fra nogen. Stjæler nogen, da skal han erstatte det Stjaalne, og første Gang kattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag; Men anden Gang hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, Brændemærkes paa Ryggen, og arbejde i Jern sin Lives Tid. Bryder han, eller dirker noget op, da skal han hudstryges, som før er meldt, brændemærkes i Panden, og arbejde i Jern sin Lives Tid.

§ 633.

Stjæler nogen noget Os tilhørende, Fætalje, Krud, Kugler, Gevær, Skibs Redskab, o.s.f., eller Tømmermands, Bødkers, eller Corporals Haandverks Tøj, han skal erstatte det Stjaalne, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, brændemærkes i Panden, og arbejde i Jern sin Lives Tid. Bryder han, eller dirker noget op, da skal han hænges fra Raa-Nokken.

§ 634.

Stjæler en Skiltvagt, da skal han hænges fra Raa-Nokken.

§ 635.

Hvo som er Tyvs Medvider, eller hæler med ham, straffes som Tyv.

§ 636.

Ingen maae angribe nogen med Uqvems Ord, Skjelds Ord, eller tillgge nogen noget Øge-Navn. Er det en Gemeen, eller Under-Officier, da skal han gjøre den anden offentlig Afbigt, og saa ræfses efter Chefens Tykke: Er det en Officier, eller Betjen, da skal han gjøre Afbigt, og enten bøde een eller fleere Maaneders Gage, reprimanderes, eller arresteres paa viss Tid.

§ 637.

Ingen maae oprippe gammel, eller yppe ny Trætte; Mindre maae han, naar ham Uræt er vederfared, tage sig selv til Rætte; Men han skal enten lade Sagen bilægge ved andre, eller deele sig Ræt til ved Loven og dette Artikels Brev: Thi forbydes herved alt Slagsmaal, eller at nogen i vred Hu slaaer den anden med Næve, Stok, Toug, eller andet.

§ 638.

Ingen maae understaae sig i vred Hu at trække Kniv, eller blotte Værge, mod den anden. Trækker nogen Kniv, da skal den slaaes gijennem hans Haand til Stor-Masten, og han selv rive den ud. Blotter han andet Værge, eller tager til noget dødeligt Gevær, da, om han er Gemeen, skal han kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage: Er han Under-Officier, da degraderes han paa viss Tid, og belægges med samme Straf: Er han Betjent, da sættes han paa viss Tid i Fængsel: Er han Officier, da degraders han paa viss Tid, eller paa Vores Naade. Saarer, eller beskadiger, han nogen, da skal han desuden erstatte den Saarede sin Svie og Badskær-Løn.

§ 639.

Ingen maae udi Trætte slaae saa ivrig og ufornuftig, at han, skjønt mod sin Villie, dræber nogen. Skeer det, da skal han, om han er Gemeen, kattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid: Er det en Under-Officier, da degraderes han, og belægges med samme Straf: Er det en Officier, eller Betjent, da sættes han i ævigt Fængsel.

§ 640.

Dræber en nogen med vred Hu, da skal han miste sit Hoved med Sværd.

§ 641.

Myrder en nogen, da skal han, om han er Gemeen, bindes til den Myrdtes Krop og druknes: Er han en Officier, Under-Officier, eller Betjent, miste han sin Haand og Hoved med en Øxe.

§ 642.

Ingen maae i ypped Trætte raabe sine Landsmænd til Hjelp: Skeer det, da skal han kattes med 27 Slag, og den, som blander sig i Trætten, belægges med samme Straf.

§ 643.

Ingen maae udfordre nogen til Slagsmaal, som og ingen maae lade sig indfinde, naar han udfordres, under den Straf, som derom i Loven er anordned.

§ 644.

Skulde nogen have begaaet Selv-Mord, da hænges han ved Benene fra Raa-Nokken til Solens Nedgang.

§ 645.

Ingen uden de dertil forordnede maae give nogen, som er slutted i Bojen, at æde, eller at drikke.

§ 646.

Ingen maae hindre den, som skal executere nogen Straf. Gjør nogen det, og han derover fanger Skade, da tilskrive han sig det selv. Dræbes han, da ligge han paa sing Gjerning; Men ellers skal han udstaae den samme Straf, som skulde executeres.

§ 647.

Ingen maae true eller undsige, Qvarteermesteren, fordi han har afstraffet ham. Gjør nogen det, da skal han kattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, og arbejde i Jern sin Lives Tid.

§ 648.

Sætter en Delinqvent sig til Modværge, og han ikke uden Magt kan tvinges, da skal det skee; Dræbes han derover, da ligge han paa sin Gjerning.