Jakob Seerups forskerblog

§ 1.

Han skal, saa snart hans Flag vajer, udstæde de particulaire Signaler, som behöves for de hans Commando udi Flaaden, eller Escadren, underlagde Orlogs-Skibe, Fregatter, Snauver, Brandere, Bombarderere, Hospital-Skibe, o.s.v., og indrætte saa sin Linie de Bataille, at den, om det ham anbetroede Antall Orlog-Skibe er 15, eller derover, (hvilket reignes for en Flaade) er fordeelt i 3de Corps, nemlig: Corps de Bataille, Avant- og Arriere-Garde, og hvert Corps, om Flaaden er 27 Orlog-Skibe, i 3de Divisioner: Men bestaaer ikkuns Escadren af 9 Orlog-Skibe, og derover til 15, da kan han inddeele den i 3de Divisioner. I övrigt betjener han sig af den ham medgivne approberede Signal-Bog, og tilseer, at eenhver Skibs Chef med slig en Signal-Bog strax vorder forsyned.

§ 2.

Han skal, för han afsejler fra Rehden, udstæde de Signaler, som Skibene behöve, for at kjende hinanden, hvilke han kan forandre saa tidt, som han finder det fornödent.

§ 3.

Han skal give hver Skibs Chef et Finde-Brev, hvori Rendes-Vous, eller Finde-Stædet, for Skibene er fastsat, paa det de kunde vide at samles, i Fald de ved ondt Vejr skulde rage fra hinanden.

§ 4.

Han skal tilholde Skibs Cheferne at lade, saa snart Lejlighed gives, nogle Folk dagligen exercere med Canoner og Haand-Gevær, og siden, naar det er belejligere, beordre, at det skeer overalt, at de lade reeve og tage Reev ud; at de, saavel til Folkenes Undervisning, som til Sejlenes Conservation, saa tidt gjörligt, og Vejrliget tillader, törre Sejlene under Ræerne og Stag-Sejlene, samt at de foretage alle de Manoeuvres, som kunne tjene til at gjöre Folket hurtigt og dygtigt til Tjenesten.

§ 5.

Selv skal han, om Tid og Omstændighederne det tillade, för han gaaer Sejl, gaae om Bord paa eethvert Skib i Flaaden, eller Escadren, eftersee Skibs Chefernes Anstalter og Fordeelinger, om eenhver derudi har fulgt dette Artikels Brev, Reglementerne, og de ellers udstædde Ordres, lade være gjort klart Skib, lade Folkene exercere med Canoner og Haand-Gevær, og saaledes gjöre sig forsikred om, at de udi Flaaden, eller Escadren, værende Skibe ere i forsvarlig Stand, at han med dem kan fuldföre sit Togt, og i Tid af Fiendlighed med eftertryk agere, hvorved han og kan have lejlighed at opmuntre Mandskabet til Mod og deres Pligters I-agttagelse.

§ 6.

Saa snart Flaaden eller Escadren, er sejlfærdig, og Munstringen skal holdes af Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio, da skal han være tilstæde ved Munstringen paa eethvert Skib, og lade bemeldte Collegio give een, og sig selv een, Munster-Rulle, som af Skibets Chefer underskreven og forsegled.

§ 7.

För han sejler fra Rehden, eller og för Munstring skeer, skal han lade forfærdige Extract over Provianten paa alle Skibene, som og en Extract over det endnu behövende Vahre-Gods, da den om Provianten leveres til Krigs-Comissairen, om nogen er, men ellers indsendes den til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, og den om Vahre-Godset til Holmens Chef, paa det at det, som ved een og anden Lejlighed maatte restere u-annammed, kunde endnu för Afsejlingen vorde ham tilstilled, eller og forderligst eftersendt.

§ 8.

Förend han sejler fra Rehden, samler han Lister fra alle Skibene paa de Agerudsejledes Navne, Nummer, Division og Compagnie, Værbing eller Regiment, og lader anföre Aarsagen til Agterudsejlingen ved eenhver, om de ere ved Commando, Permission, eller af Modvillighed, blevne i Land: Disse Lister indsender han enten för Afsejlingen, eller saa snart mueligt, til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissriats Collegium, og en gjenpart til Holmens Chef.

§ 9.

Saa snart han bekommer Sejlings Ordre, skal han med förste föjelig Vind gaae under Sejl med Flaaden, eller Escadren, for at executere den ham angaaende det forehavende Togt bilagde Ordre.

§ 10.

Han skal, saa længe Togtet vare, i Henseende til Provisionen see at holde paa Skibene en égal Fordeeling; som han og skal erstatte Afgangen paa eet Skibs Mandskam med Mandskab fra de andre Skibe, saa at alle Skibene nogenledes égal efter deres Calibre ere bemandede, og at der altid holdes den Proportion imellem Befarne, Halv-Befarne og Söe-vante, som Reglementet tilholder. Men hvor han med Soldatesqvens Om-Commandering foretager nogen Forandring, der giver han den en Chef Commanderende over Soldatesqven behörig Communication. Finder han eller for got paa Skibene at holde Munstring, da kan han den foretage, saa tidt han det finder fornödent.

§ 11.

Han skal udstæde sine Ordres, sær de vigtige, skriftlig, og dem egenhændig underskrive, samt lade sig give fuldstændige, og i vigtige Tilfælde skriftlige Raporter.

§ 12.

I hvor han ligger til Ankers, skal han see derhen, at Flaaden, eller Escadre, er efter Stædets Situation saa postered, og ved Aarvaagenhed sat i den Sikkerhed, at den er i Stand at tilbagedrive al fiendlig Overrumpling og Overfald. Til den Ende bbör han hver Nat, naar Vejrliget tillader, lade rundere og patrouillere, hvilket, naar Folket ikke om Dagen ved Arbejde og Slæb formeget skulde være medtaget, skal skee, om Flaaden, eller Escadren, laae saa sikker, at ingen Fare var at befrygte, paa det Ologs-Skik kan blive i Vane.

§ 13.

Enten han er under Sejl, eller til Ankers, i en Havn, eller paa en Rehd, skal han stædse ordinere Krydsere ude, for at indhente Kundskab om Fiendens Foretagende, eller for at holde Brand-Vagt uden for Flaaden, eller Escadren, hvilket skeer efter Tidernes Beskaffenhed og hans Gotfindende, enten af Fregatter, eller af de lætteste Orlog-Skibe, eller og, hvor han ligger til Ankers, ved Baade og Chalouper, som i saa fald commanderes af Ober-Officierer.

§ 14.

Udi magtpaaliggende Krigs-Affaires skal han sjelden foretage noget, uden han tilforn har holdet Krigs Raad, til hvilket han sammenkalder i det mindste de næst ham fem Commanderende i Flaaden, eller Escadren, som og Flag-Commandeuren, eller Flag-Capitainen: Ere fleere Flag-Mænd i Flaaden, kaldes de alle. Finder han det fornödent, da er det ham u-formeent, at kalde alle Skibs Cheferne.

§ 15.

Alle magtpaaliggende og merkværdige Ting, som værende hans Togt forefalde, og ere hans Expedition vedkommende, i særdeeleshed indlöbende eller indhentede Efterrætninger om Fiendens Tilstand og Foretagende, maae han ikke forsömme ved förste Lejlighed at give Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegio tilkjende.

§ 16.

Bliver han ved en expresse Ordre, eller ved en og anden vigtig Aarsag i betydelige Tilfælde, anlediged, at gaae i Land, da overdrager han imidertid Commandoen til den næst Commanderende i Flaaden, eller Escadren.

§ 17.

Skulde en eller anden af Skibs Cheferne, mens Togtet varer, ved Döden afgaae, da haver han i den Afdödes Stæd ad interim at beskikke til Chef den, han af samme Classe, i hvilken den Afdöde var, dertil finder beqvemmest. Er ingen af samme Classe tilovers, da tager han en af næste Classe; Men ved förste Lejlighed indsender han den Forandring til Vores Combinerede Admiralitets og Generalitets Commissariats Collegii Approbation.

§ 18.

Saa længe Campagnen varer, tager han ugentlig imod hvert Skibs Extract over Proviantet, og, naar han over dem samtlig har ladet forfatte General Axtract, leverer han en gjenpart til Krigs Commissairen, naar nogen er, men ellers indsender han den til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collgium.

§ 19.

Han lader ugentlig, eller maanedlig forfatte Lister over Desserterede, Syge og Döde paa hvert Skib, ved Navne, Nummer, Division og Compagnie, Værbing eller Regiment,, dem han indsender til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium, og en Gjenpart til Holmens Chef, for derefter at bekjendt-gjöres Divisionen , Værbingen, eller Regimentet.

§ 20.

Naar han af Os ved særdeeles Brev har faaet Magt, at udstæde Salve-Garder, Passer, Convojer, eller andreSikkerheds Breve, da maae han dem under sin Haand og Segl udstæde, naar og hvor han det for got befinder, og skal de samme ej alleene af alt Söe-Folket, men endog af alle Vore Undersaatter, med samme Hörsomhed efterkommes, som om de under Vor Kongel. Haand og Segl vare udstædde.

§ 21.

Skulde af en og anden Skibs Chef være anordned nogen Besigtelse-Forrætning over een og anden Ting i Skibet, da skal han, naar samme indsendes til hans Aprobation, og han finder det af stor Betydenhed, anordne en Over-Commission, for samme at eftersee. Skulde slig Besigtelse angaae Provianten, da giver han Krigs-Commissairen, naar nogen er, derom Underrætning, paa det han samme kan bivaane, som Med-Committered.

§ 22.

Han lader ved sin Hjemkomst forfatte Genral Extract over Beholdningen af Provianten, og leverer samme til Krigs-Commissairen, naar nogen er; Men ellers indsender han den til Vores Combinerede Admiralitets og General Commssariats Collegium.

§ 23.

Han bör gjöre sig Umage for, at hver Officier, som er under hans Commando, hans Conduite bliver ham bekjendt, paa det han kunde vide at benytte sig af ham i forefaldende Lejligheder, saaog, naar han bliver adspirt, efter bædste Vidende og Samvittigehed give om ham sine Tanker tilkjende.

§ 24.

Som han selv nöje skal efterleve alt det, som udi dette Artikels Brev maatte være befaled, og ham til Efterlevelse kunde vedkomme, saavelsom holde sig alle Ordonnancer og Reglementer, Flaaden, eller Escadren vedkommende, efterrætlige: saa skal han nöje have Indseende med at alt det, som eenhver i dette Artikels Brev er anbefaled, samt alle Ordonnancer og Reglementer, nöjagtig vorde efterlevede og fuldbyrdede, de Misshandende straffede, Rætten haandhæved, og ved hans forsigtighed al U-orden forekommen.

§ 25.

Naar Rejsen og Expeditionen er til Ende, aflægger han om Togtets Udfald sin Rapport til Vores Combinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium.

§ 26.

Forseer han sig imod nogen af disse ham paaliggende Pligter, da skal han, eftersom det kan reignes at være Forseelse, eller Mishandling, og at derved er foraarsaget onde eller skadelige Fölger, straffes, enten med at miste eet Aars, eller halv Aars, nogle eller en Maaneds Gage, med at arresteres paa nogen Tid, med at degraderes paa en viss Tid, eller paa Vores Naade, med at beafskeediges i Unaade, med at sættes i evigt Fængsel, eller med at casseres; Alt efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed.