
En skibskiste med forskelligt spændende indhold fra fregatten LOSSEN, der forliste ved Norge i 1717. Norsk Sjøfartsmuseu. Foto Jens Auer, SDU.
I sidste uge var jeg i Esberg og holdt foredrag om mit arbejde med ph.d.-afhandlingen. Min kollega Jens Auer har skrevet ph.d.-afhandling om fregatter og snauer i den danske flåde i perioden 1650-1750. Og da de generelt er specialiseret i maritim historie på Center for Maritim og Regional Historie i Esbjerg, syntes de, det var en god ide, at jeg kom forbi og fortalte om mit arbejde. Det blev til en god og inspirerende tur, der blandt andet har inspireret mig til også at inddrage marinarkæologisk materiale i min afhandling.
Det er kun et fåtal af danske orlogsskibe fra 1700-tallet, der har været genstand for marinearkæologiske undersøgelser. Det drejer sig dels om linieskibet DANNEBROGE, som gik ned som følge af brand og eksplosion i Køge Bugt i 1710, dels den lille fregat LOSSEN og snauen MYNDEN. Af disse er det kun de to sidstnævnte, der er publiceret tilfredsstillende, mens DANNEBROGE skønt den er undersøgt og delvist udgravet, ikke er blevet publiceret andet end i enkelte små artikler.
MYNDEN sank ved Arkona i 1718 og er undersøgt af bl.a. historiker og arkæolog Jens Auer i løbet af 1990′erne. Auer har brugt den indsamlede information som udgangspunkt for en ph.d.-afhandling om fregatter og snauers historie i den danske flåde i perioden 1650-1750. Auers afhandling fokuserer hovedsagelig på den skibsteknologiske udvikling, mens vraget af LOSSEN er publiceret i et værk, der primært beskæftiger sig med de kulturhistoriske oplysninger, der kunne uddrages af genstandsmaterialet fra det undersøgte vrag. LOSSEN sank i 1717 ved Hvaler ved indsejlingen til Oslofjorden i Norge og blev undersøgt i 1960′erne og 70′erne.
Fundene giver mig mulighed for at konkretisere de oplysninger, som er fundet andre i andre kilder. Når Schiønning skriver, at kursobservationer blev skrevet på tavlen, så er det meget rart at se, hvordan sådan en skifertavle så ud, og vide, at der blev fundet to sådanne om bord på LOSSEN. Det er fascinerende at se den rige variation af dolke med forskellige ornamenter og mønstre på grebene. De illustrerer tydeligt, at det menige mandskab ikke fik udleveret den slags daglige redskaber. Det var en del af det personlige udstyr, som de medbragte i deres skibskister, som der også er fundet flere af i LOSSEN. I vraget af LOSSEN blev der også fundet en meget rig variation af tønder i forskellige størrelser, som vidner om, at bødkeren i hvert fald om bord på denne fregat havde et større sortiment at holde rede på.
De tre vrag af orlogsskibe repræsenterer alle den tidlige del af den undersøgte periode. Derfor er det svært at tolke fundmaterialet entydigt i forhold til de tilgængelige oplysninger om danske orlogsskibes inventar, som især er veldokumenteret gennem diverse reglementer fra midten af 1700-tallet. Det meget uensartede inventar fra LOSSEN kan derfor dels afspejle en mere rodet virkelighed, præget af Store Nordiske Krig, men den kan også være udtryk for, at standardiseringer af f.eks. størrelsen på tønder, etc. først slog igennem senere i århundredet.