Beste hilsen

Eva Villarsen Meldgaard
dr.phil.

Jag heter Åke Steinwall och är redaktör för tidskriften Allt om Historia som utkommer både i Sverige och Danmark. Tillsammans med redaktören för vår danska utgåva – Thomas Oldrup – har jag diskuterat en idé om att publicera en artikelserie om Sveriges och Danmarks gemensamma krigiska historia. Det är också Thomas som föreslagit att vi i första hand ska fråga om du är intresserad av att skriva denna artikelserie.

Vi tänker oss en serie artiklar som berättar hela historien från tvisterna under Kalmarunionen via Gustav Vasa/Kristian II och 1600-talets kungar över Stora nordiska kriget och de avslutande striderna i samband med Napoleonkrigen. Texterna måste skildra vad man i dag vet om de viktigaste händelserna men också återge hur motståndarna beskrevs i den tidens propaganda på respektive sida. Målet är att ge både våra svenska och danska läsare en bredare bild av den här långa krigiska perioden.

Är du intresserad? Tanken är artiklarna ska publiceras under 2011 så manusstoppet för den första artikeln blir inte förrän tidigast vid årsskiftet. Men det vore ändå bra att få ett besked så att vi vet om vi kan diskutera idén vidare med dig eller om vi ska söka en annan skribent. Frågor om textlängd, arvode och dylikt kan vi ta när vi vet om du är intresserad.

Hälsningar

Venlig hilsen,

Peter Borg
orlogskaptajn (pens.)

Mvh Søren Nørby

Det er virkelig mærkeligt, at de to vægtere har en så fremtrædende plads på billedet. Vi må ved lejlighed prøve at finde ud af, om der findes en militær vægterforordning i stil med de traditionelle vægterforordninger. Her kunne man nok få klarlagt deres opgaver og dermed få en forklaring på, hvorfor de spiller en så central rolle i opstillingen.

Ulrik

angående Christiansøs garnison:
I 1703 besøgte Københavns senere kommandant, daværende major Scheel, Christiansø. Scheel mente, at fiskeriet på fæstningen fyldte for meget, og som følge af dette burde garnisonen ikke være fast, men afløses hvert andet år, da soldaterne ellers med tiden ville blive fiskere, mere end de var soldater.
I midten af 1700-tallet bestod Christiansøs garnison og artillerister primært af folk fra garnionsbyerne rundt om i Danmark. Men i 1780’erne og 90’erne blev der en overvægt af indfødte Christiansøboer, fordi mange af soldaternes sønner voksede op og blev selv soldater ved garnisonen. Denne tendens fortsatte op i 1800-tallet:
Af mønsterrullerne fra 22. August 1808 fremgår det, at garnisonen (infanteriet) bestod 59 mand heraf 17 udkommanderet til at arbejde, og 34 til vagttjeneste, og artilleristerne bestod af 13 mand. Ved garnisonen var 61 % (36 pers.) født på Christiansø. 35,6 % (21 pers.) var født på Bornholm og de resterende 3;4 % (2 pers.) kom fra resten af Danmark. Af artilleristerne var 92,3% (12 pers.) født på Christiansø mens de resterende 7,7% (1 pers.) var født på Bornholm.
Gennemsnitsalderen for garnisonen var i august 1808 38,3 år, mens den for artilleristerne var 39,5 år. For de gemene soldaters vedkommende, havde hver enkelt soldat i gennemsnit tjent som soldat på fæstningen i 16 1/2 år. For artilleristernes vedkommende var dette tal noget lavere, nemlig 9,8 år. Dette skyldes formentlig, at de soldater, der skiftede fra garnisonen til artilleriet, blev ”nulstillet” i mønsterrullerne.
Tallene viser, at Christiansø ikke længere var et sted, hvor soldater fra hele Danmark kom til for at gøre tjeneste. Var man først kommet til Christiansø garnison, forlod man den ikke foreløbigt. Det har formodentlig været sådan, at mange af soldaternes sønner på fæstningen har fulgt i deres fædres fodspor og selv blevet soldater, ligesom fæstningens officerer også ofte var nært beslægtede.

Det fremgår af utallige kilder, at Scheels bange anelser i 1703 100 år senere efter al sandsynlighed var blevet til virkelighed. Eksempelvis dette citat af en tysk præst, Fich, som besøgte Christiansø i 1806:

”Der gives maaskee faa Fæstninger, hvor Soldaten kan fortiene sig saa meget som her, naar han gider Arbejde. Finder han ikke den ene Dag sin Sysselsættelse i Havnen ved Skibene, saa farer han ud med sin Baad, dersom Søen ikke er altfor Stormende, enten af Nord- eller eller Sydhavene, og forinden tre, fire, Timer har han, ved middelmaadig Fangst, for en halv Rigsdaler Fisk. Fiskefangsten er altsaa egentlig Hovednæringskilden. Jeg tællede engang, paa en klar Dag, fra Høiden ved Vindmøllen, 45 baade, som sysselsatte sig med Fiskefangst i større eller mindre Fjerne fra Øen”

Eller dette citat fra kommandant Kohl fra en lignende forårsøvelse i 1800:

”Det er en sand Glæde at se dette mandskab, som dog for Størstedelen maa ernære deres Familier med Fiskeriet, som foraarsager dem foruden den kongelige Tjeneste, betydelig Arbeyde, at kunne med saa megen Fermitet og Munterhed vise dem i deres Krigsøvelse”

Det var et fedt citat, du havde der. Findes de tilhørende tegninger stadig? Du har helt ret. Skydeøvelser forekom kun ganske sporadisk. Hvis Chr.Ø’s garnison var rekrutteret fra Holmens artillerister (kaldet bøsseskytter indtil 1772), så kan du trygt regne med, at de ikke modtog meget mere end den ene øvelse om året.

KH

Jakob

”Efterat have indeværende Aar fra den 14de Maai hver Morgen exerceret Besætningen med Kanonerne, Hubitzerne og Haandgevæhrerne, holde jeg den 6te dennes Mynstring, efter den underdanigste vedlagde Rulle. Samme dag lod jeg Fæstningens Lotsbaad og Langbaad forestille en Landgang omkring Fæstningen, der blev afholden med Kanonerne, Hubitzerne og haandgevæhrerne. Derefter blev med 2de 18 (pdn) Kanoner skudt 27 Skarpe Skud med Kugle til Skive; Skiven stod 110 fod fra Bakevil?, og blev truffen saaledes som vedlagde Tegning underdanigst udviser ligeledes blev Besætningen øvet i at skyde med Gevæhrer til Skive. En Tegning af samme følger underdanigst herved. I Premier og Duceur til Besætningen for deres udviiste Flid uddeelte jeg 13rd64sk Ønsker underdanigst, samme maatte finde det høie Collegie naadige Bifald.
Underdanigst JHA Kohl”

Det er meget få breve fra Christiansø (før krigens start i efteråret 1807), der omhandler garnisonens træning og eksercits. Dette (samt en række andre forhold) har fået mig til at konkludere, at Christiansøs garnisons militære uddannelse var sparsom og ringe. Men dette, hvis jeg har forstået dig ret, var altså reglen i hele landet? En enkelt årlig skydetræning? Det lyder jo umiddelbart ikke af meget…