Figur 1. Orlogsmuseets model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752.

Modellen af DRONNING JULIANE MARIE fra 1752 er stærkt detaljeret og er udstillet delvist adskilt, så man kan kigge ind i skroget og se inddelingen af de forskellige dæk. Den er blandt verdens fornemste modeller af sin art.

Figur 2. DRONNING JULIANE MARIE, agterskib, detalje.

DRONNING JULIANE MARIES agterspejl med den balkon, der kaldtes vægtergangen. Adgang til vægtergangen gik via den fornemme øverste kahyt. Fra et vindue i sidegalleriet – ikke synligt her – var det muligt for kaptajnen at følge med i skibets sejlføring uden at forlade kahytten. Den underste kahyt har ikke balkon, men til gengæld stort lysindfald fra de mange vinduer. Her var skibets lyseste rum, hvor officererne havde deres messe. På næste tegning kigger vi indenfor i agterskibet.

Figur 3. Tegning af 60-kanoners skib. Marinens Bibliotek.

Her ses det indre af et dansk 60-kanonersskib på en tegning fra ca. 1760 af skibsbygger Kiønig, som findes på Marinens Bibliotek. Øverst ses kaptajnens kahyt med balkon og fornemme vægpaneler med ornamenter. Derunder ses den underste kahyt. Nedenunder den underste kahyt var arkeliet – se herom under figur 7 og 8. Under arkeliet var der forskellige forrådskamre.

Figur 4. Tegning af 60-kanoners skib. Marinens Bibliotek.

Lidt tættere på samme tegning. Her er det vigtigt at lægge mærke til, at der var faste skotter med døre i ind til de kamre, der fandtes på hver side ned mod mesanmasten. Kamrene får lys gennem vinduer ud mod den lysrige underste kahyt. I 1770′erne afskaffede fabrikmester Henrik Gerner de faste skotter og erstattede dem med sejldugsvægge, som var hurtigere at tage ned, når der skulle ryddes til klartskib. Kamrene omtaltes ikke som “kahytter”, det ord dækkede kun de fornemme rum.

Figur 5. Apteringstegning af DRONNING JULIANE MARIA, 1752, Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling a1184a.

DRONNING JULIANE MARIEs øverste kahyt og kamre til venstre, og underste kahyt og kamre til højre. De mange kamre skulle rumme i alt 14 officerer, kadetter, præsten og skibets læge. På denne tegning ses der 14 kamre, hertil kommer to på underste batteridæk og kamre til seks personer yderligere på banjerdækket. Dette afspejler formentlig, at et så stort skib skulle kunne fungere som flagskib med plads til ekstra stab. Men til daglig betød det formentlig blot, at der også blev kammerplads til kahytskriveren, overstyrmanden og måske overarkelimesteren.

Figur 6. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255.

En smuk tegning i Søetatens Kort- og Tegningssamling, der modsvarer Kiønigs på Marinens Bibliotek. Her har tegneren valgt ikke at tegne væggene til agterskibets kahytter, så her får vi et kig indenfor. Se de nedenstående billeder.

Figur 7. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet.

Neden under den underste kahyt er “arkeliet”, hvilket egentlig var det rum, hvor der opbevaredes håndskydevåben og blankvåben, etc. Men her fandtes også en messe, hvor officerer og betjenter kunne spise. På lidt mindre orlogsskibe, hvor der kun var en kahyt og ikke en øverste og underste kahyt, var kahytten strengt forbeholdt skibets chef, og officererne havde da deres messe i arkeliet. Den kraftige rorpind bevægede sig fra side til side lige over hovederne på de spisende officerer i arkeliet.

Figur 8. Model af orlogsskibet DRONNING JULIANE MARIE. Detalje af agterskibet.

Arkeliet i modellen af DRONNING JULIANE MARIE. Den agterste del af det i øvrigt ubrudte nederste batteridæk, hvor de største kanoner var placeret. Bemærk hylderne til våben og andet af korporalens materiel. Ringene i dørken indikerer, at der skulle være plads til fire kanoner ud over officerernes spisebord, så pladsen var ikke så rigelig, som modellen måske skulle antyde.

Figur 9. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Øverste og underste kahyt og kamre – bagbords side.

Figur 10. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Øverste kahyt og til højre herfor formentlig chefens garderobe og kontor.

Figur 11. Gennemsnit af 60-kanoners skib, ca. 1760. Rigsarkivet, Søetatens Kort- og Tegningssamling, D1255. Detalje af agterskibet. Formentlig kaptajnens sovekammer med indbyggede skabe.

Figur 12. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, skandsen.

Skandsen på DRONNING JULIANE MARIE, 1752. I midten vagtbænken ved trappen ned til øverste batteridæk.Når skibet lå for anker, stod der en soldat i fuld mundering som skildvagt ved døren ind til kaptajnens kahyt. Trapper i styrbord og bagbord side går op til den del af agterdækket, som kaldtes “Hytten”. De to vinduer i styrbord og bagbord side var lyskilde til hhv. kaptajnens sovekammer og næstkommanderendes kahyt.

Figur 13. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, kulen.

Den midterste del af øverste batteridæk var “kulen”, denne fordybning foran mesanmasten var omgivet på hver side af “kobryggen”, der gav adgang til forskibet. Her foregik meget af arbejdet med at gå om gangspillet i midten og hale i forskellige tovender i forbindelse med ændringer og justering af sejlføringen. Lidt til venstre for midten øverst i billedet ses nedgangen til falderebet, hvorfra besøgende ville komme om bord. Under halvtaget på hver side af mesanmasten (som ikke er vist i modellen) var der adgang videre til den lukkede del af øverste kanondæk, hvorfra man kunne gå videre til den underste kahyt. Umiddelbart under falderebstrappen ses et kammer med vindue og dør. Tilsvarende kamre fandtes i den lukkede del af batteridækket.

Figur 14. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, underste batteridæk, detalje.

Et desværre lidt uskarpt foto viser officerskamre på underste batteridæk foran skottet ind mod arkeliet. Modellen er uhyre detaljeret og viser både seng, klapbord og sågar knagerække.

Figur 15. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, banjerdækket, detalje.

Detalje af banjerdækket (under nederste batteridæk). Her i forskibet ses en sektion – i billedets midte – hvor der er tre kamre med klapborde. Kammeret længst til venstre er vist med klapbordet slået op.

Figur 16. Model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752, banjerdækket, detalje.

De samme kamre som ovenfor, blot set fra den anden side. Her ses, at der er to faste køjer i hver, den ene over den anden. Måske søkadetternes kamre?

Så er jeg kommet til Karlskrona, hvor jeg i de meget smukke omgivelser forsøger at danne mig et overblik over den svenske flådes organisation i 1700-tallet. Det er rigtig hyggeligt med de mange muligheder for at træffe gode kollegaer og nyde det utroligt velbevarede maritime miljø i Karlskrona, som ikke uden grund er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

The Dano-British gun in a corner of the museum shop in Tower of London.

This 4-pounder bronze gun, cast in Woolwich in 1785 bears both the Danish coat of arms and the arms of Charles, the 3^rd Duke of Richmond, Master General of the Ordnance, and the British coat of arms. The reason why it has this peculiar heraldic combination is the fact that it originally was part of the armament of the Danish Crown Prince’s Pleasure Frigate. Crown Prince Frederick of Denmark was a nephew of Britain’s George III (“The Mad King George”). And in 1785 George presented his relative with a rather luxurious gift of a frigate. Not just a small pleasure craft, but an 89.9 feet long, 23.6 feet wide frigate armed with 10 4-pounder guns. The complement was 59 sailors and officers. The frigate was built at Deptford Royal Dockyard.

But why is the gun now in England? That has something to do with the British attack on Copenhagen in 1807. After the attack the Danish Navy was forced to surrender its entire fleet along with the equally valuable naval stores in Copenhagen to the British. 17 ships of the line and as many frigates were surrendered and brought to British port. The Danes were infuriated but powerless. When the Naval Dockyards were surveyed after the British had left, one vessel was found left by the enemy – the Crown Prince’s Pleasure Frigate… It had not been thought proper to seize this present from the British King to the Danish Crown Prince.

However, as a bold gesture, Crown Prince Frederick returned the frigate to the British in 1808. He manned it with captured British sailors that were to be exchanged with Danish sailors. The British sailed the ship back to England, and word has it that Frederick sent a message with it somewhat along the line that the frigate seemed to have been inadvertently forgotten! I have tried to establish what became of the frigate after it had been returned, but with no avail. However, it was a 22 year old ship so it might not have been found fit for fighting service. At least, now I know what became of one of its guns.

The text in Tower of London:

“The arms of Charles, 3rd Duke of richmond, Master General of the Ordnance, appear on the chase. The Royal arms appear on the reinforce with those of Denmark nearer the breech. The base ring bears the date and name of Peter Verbruggen, joint Master Founder with his father, John.

This gun is from “The Crown Prince’s Pleasure Frigate” presented by George III to Frederich, Crown Prince of Denmark. When the Danish fleet was captured in 1807 the frigate was not removed to England, out of courtesy, but it was sent back by Frederich with at message that the Prince imagined “it had been left in mistake”.

Transferred from Central Ordnance Depot, Donnington, 1964. XIX.44.”

Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.

I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.

“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.

Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.

Og hvad nu? Nu må der være tid til ph.d.??? Nej, for nu er jeg gået på 12 ugers fædreorlov. Jeg går herhjemme i Nexø med Asker og nyder det i fulde drag. De første to uger er snart fløjet væk, uden at jeg helt nåede at fatte det. Der er meget at se til med sådan en lille krabat. Dejligt at se ham vokse og lære at kravle, stå og (snart) gå. Men efterhånden må rutinerne begynde at melde sig, så der måske bliver en lille smule tid til at læse og skrive. Bare for at holde mig selv i gang.

Vi får se.

Man kan se mere om udstillingen her: http://www.lemvigmuseum.dk/AlexanderNevskij.htm. Det er som sagt en god udstilling, som jeg varmt vil anbefale, hvis man alligevel er på de kanter. Jeg fortalte selvfølgelig om de teknologiske fremskridt i løbet af 1800-tallet, men jeg synes også, det var vigtigt at fremhæve mandskabets forhold.

Nogle tankevækkende tal (iflg. Dudley Pope):

I perioden 1793-1815 omkom der i forbindelse med de seks større og et antal mindre slag:

1875 i kamp

11.000 ved forlis

92.000 af sygdomme

Ved Jyllandsslaget d. 28 maj 1916 omkom (alene på engelsk side) flere end 6000 mand på en enkelt dag. Bemærk, hvor få, der faldt i kamp i løbet af Napoleonskrigene. Det tror jeg nok, var en pointe som det i øvrigt meget interesserede publikum tog til sig.

Det er ikke fordi, det ene nødvendigvis var bedre end det andet. Men jeg synes bare, det siger noget om, hvad den teknologiske udvikling betød for mændenes leveforhold og overlevelseschancer.  Det er værd at tænke over, nu hvor Kulturarvsstyrelsen har erklæret året i år for “industriår” (har du husket at klappe en skorsten i  dag?). De ovenstående tal siger meget om krigens industrialisering.