Ved hjælp af de nedenstående billeder vil jeg forsøge at nærme mig plads- og beboelsesforhold om bord på de store orlogsskibe i 1700-tallet. Det er primært mine egne, digitale fotografier, så jeg beklager, at kvaliteten ikke altid er i top.
Figur 1. Orlogsmuseets model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752.
Så er jeg kommet til Karlskrona, hvor jeg i de meget smukke omgivelser forsøger at danne mig et overblik over den svenske flådes organisation i 1700-tallet. Det er rigtig hyggeligt med de mange muligheder for at træffe gode kollegaer og nyde det utroligt velbevarede maritime miljø i Karlskrona, som ikke uden grund er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
When I attended the IMEHA conference in Greenwich in June I took the opportunity to have a look at some of the major museums in London. I had the chance to see both the Docklands Museum and of course the National Maritime Museum. I also went to have a look at the Tower of London with its amazing architecture and the crown jewels. The Tower among other things used to house an arsenal. Most of it has been moved to the Armouries Museum in Leeds. However, there are a few guns left. And among them there is one with a Danish twist.
The Dano-British gun in a corner of the museum shop in Tower of London.
Somme tider skal man frigøre sig fra de indre forestillinger man har, om hvordan ting så ud i fortiden. Ofte er ens forestillinger i overraskende høj grad præget af Hollywoods film snarere end fakta!
Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.
I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.
På Orlogsmuseet har vi mange fascinerende modeller. To modeller, som særligt påkalder sig opmærksomhed er de to af muddermaskiner fra 1700-tallet. Den ældste “Trampemaskinen” var drevet ved store hjul, som arbejdere gik inden i, og derved hævede og sænkede de grabber, der opsamlede mudderet fra bunden af Flådens Leje og Københavns Havn, som led under stadig tilstrømning af sedimenter. Den fascinerer museets yngste gæster og minder dem formodentlig om hamsterburet derhjemme. Vi skriver på udstillingsteksten, at den blev drevet af straffefanger, men det er kun til dels rigtigt, eftersom man ophørte at bruge bremerholmsfanger til arbejdet på Holmen i 1741. Efter den tid tilfaldt det hårde slid i trampemaskinens hjul Holmens almindelige arbejdere i divisionerne.
“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.
“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.
Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.
Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.
Det er beskæmmende længe siden, jeg har skrevet på min blog. Der er sket så meget hen over sommeren, desværre ikke så meget, der havde med min ph.d. at gøre. Der var sommerferie på Færøerne og så var der naturligvis forberedelserne til årets store begivenhed: 200-året for Københavns Bombardement og Flådens Ran. Min kollega Karsten Skjold Petersen trak det store læs med udstillingsforberedelserne, men jeg selv havde dog også en hel del arbejde i den forbindelse. Det var en fantastisk oplevelse at se udstillingen færdig, og åbningen var ganske enkelt spektakulær! Med deltagelse af prins Joachim, den britiske ambassadør, kulturministeren, Royal Marines Band, Søværnets Tambourkorps og selvfølgelig en hel masse inviterede gæster, som jeg desværre ikke havde rigtig tid til at snakke med. Men til alle jer, der måske læser dette: Tak for at I kom og hjalp med til at gøre dagen til noget helt særligt for mig og mine kolleger.
Og hvad nu? Nu må der være tid til ph.d.??? Nej, for nu er jeg gået på 12 ugers fædreorlov. Jeg går herhjemme i Nexø med Asker og nyder det i fulde drag. De første to uger er snart fløjet væk, uden at jeg helt nåede at fatte det. Der er meget at se til med sådan en lille krabat. Dejligt at se ham vokse og lære at kravle, stå og (snart) gå. Men efterhånden må rutinerne begynde at melde sig, så der måske bliver en lille smule tid til at læse og skrive. Bare for at holde mig selv i gang.
Vi får se.
I går holdt jeg et Folkeuniversitetetsforedrag i Kystcenteret i Thyborøn. Det handlede om orlogsskibenes udvikling i løbet af 1800-tallet. Anledningen var, at Lemvig Museum har lavet en rigtig god lille udstilling om det russiske orlogsskib Alexander Nevskij, som strandede ved Harboøre i 1868… (more…)