Archive for the ‘Uden kategori’ Category

Styrmandsskolen på Holmen

Tuesday, August 19th, 2008

Jeg har før skrevet om styrmænd, men efter yderligere arkivstudier kan jeg nu sige noget mere om denne gruppe. Dog har jeg et udestående spørgsmål: Hvorfor kom så mange af dem netop fra Sønderjylland? Gode forslag modtages gerne! Læs mere om styrmændene i øvrigt her. (more…)

Status

Tuesday, August 19th, 2008

Efter et par MEGET givende dage på Rigsarkivet føler jeg trang til lige at gøre status på projektet. Klik videre, hvis du vil se, hvordan det går med mit ph.d.-projekt lige for tiden. (more…)

“Jeg fattige Barn”

Thursday, August 14th, 2008

Det ovenstående er en henvendelse fra den 16-årige Niels Jacobsen Havn til Holmens Chef admiral Suhm. Drengens fader var tømmermand ved Holmen, men tjente åbenbart ikke nok til at kunne forsørge ham. Niels Jacobsen skrev om faderen, at han ” haver af sin yderste formue, hidentel sørget for at opholde mig med føde og klæde, som hand har kundet. Men formedelst fattigdom og armod kand ikke lengere udstaae at forsørge mig?” Så nu ville Niels gerne være rugdreng ved skibbyggeriet, en af de drenge, som ikke modtog løn, men i stedet en portion rug ugentligt, hvilket var et godt bidrag til familiens økonomi. Jeg synes, henvendelsen er så fin med de møjsommeligt udfyldte bogstaver øverst. Og så er det tankevækkende så hurtigt man reagerede på Holmen. Ansøgningen er dateret 28. januar 1749, og påtegningen siger, at han blev antaget som rugdreng d. 31. Her kunne man arbejde hurtigt! Måske fordi man gerne ville sikre sig en dreng, der kunne skrive. I nederste højre hjørne under underskriften står “egen Haand, 16 Aar”.

Henvendelsen findes i Ekvipagemesterens indkomne sager på Rigsarkivet. En kilde, som ikke findes længere, derfor skal man vide, at de indkomne sager findes registreret som Holmens Chef, standretssager. Det er ikke logisk, men sådan er det. Tak til arkivbetjent Palle for den oplysning ? hvad skulle man gøre uden ham? I øvrigt er der også i disse standretssager en masse andre spændende blandede ting, som f.eks. mandskabsruller over Søetatens helt små skibe.

Læsefærdighed blandt underofficerer i 1743

Tuesday, August 5th, 2008

Det lyder utroligt, men jeg har fundet en protokol, der indeholder oplysninger om hovedparten af Søetatens underofficerers evne til at læse i 1743. Oplysningerne kan suppleres med personernes rang og alder. Den har været genstand for en lille delundersgelse, der kommer til at indgå i min afhandling. Mig bekendt findes der ikke tilsvarende undersøgelser fra perioden. Jeg er ret tilfreds med mit delresultat indtil videre.

Det startede alt sammen med en lønforhøjelse:

På Rønnebys herlige gouache fra ca. 1750 anes som sm myrer, nogle af de matroser og underofficerer, der dannede rygraden i Holmens divisioner.

(more…)

Søofficerskorpsets størrelse

Thursday, July 24th, 2008

Ovenstående diagram bygger på en simpel optælling af antallet af søofficerer i marinekalendere fra perioden 1742-1780. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal stille op med det. Men der ses jo en klar tendens: I 1742 var der 152 sofficerer og i 1780 var tallet steget til 209. En markant stigning, som jeg ikke kan forklare entydigt. Den kraftige stigning i antallet af sekondløjtnanter og kaptajnløjtnanter i 1756 kan forklares med oprettelsen af 4. Division, der skulle forsynes med løjtnanter til de ti kompagnier. Men den øvrige stigning kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogen havde en god forklaring på?

5th IMEHA Conference

Tuesday, July 22nd, 2008

During the last week of June I attended the IMEHA (International Maritime Economic History Association) Conference in Greenwich, London. The venue - the old Naval College in Greenwich right next door to the National Maritime Museum and the Old Royal Observatory – was absolutely fantastic. It happened to be the biggest international conference of maritime history – ever! More than 300 delegates and more than 200 lectures!!

Obviously, I couldn’t attend all the lectures, but even then, it was great just being there and absorbing the whole atmosphere. I had the chance to meet lots of colleagues, whom I had previously only heard of or read. I enjoyed the true international perspective of the conference and gained some insights to put the history of the Danish Navy in perspective.

A marvelous venue! The Old Naval College in Greenwich, home to the Maritime Institute of Greenwich University.

I was very inspired by a couple of the lectures that were particularly relevant to my research. During the next days I shall try to reflect on them on this blog.

I should have blogged about this conference a month ago – but I became absorbed with holiday and family when I got home. There is a time and place for everything…

Danish eighteenth century naval history

Tuesday, June 17th, 2008

ICOMAM(The international Committee of Museums and Collections of Arms and Military History) has a great service. In “The Basiliscoe Mercury” they render news from the internet related to arms and military history on a monthly basis. They also link to various websites that they think might appeal to the readers of The Mercury. In their latest edition they link to www.forskerblog.dk. This makes me very proud and happy, but also compels me to give some news in English.

I work on a Ph.D. thesis on the social history of the Danish Navy in the eighteenth century. I find much inspiration in the works of Professor N.A.M. Rodger, especially in his wonderful book “The Wooden World” which was published 1986. My thesis will have a comparative aspect, and comparing the Danish Navy and the British Royal Navy of the eighteenth century is fascinating. There is a huge contrast between the tightly run navy of the absolute Monarchy of Denmark on the one side, and the almost anarchistic British Royal Navy on the other. The Danish navy was very top-down, and everything was under strict control from the King and the Admiralty.

However, in my recent research I have established that the Danish Naval Articles that were published in 1752 were substantially inspired by the British naval articles, “Regulations and Instructions Relating to His Majesty’s Service at Sea”, Published 1731 in London. The Danish 1752 articles replaced a set of articles dating back to 1700. Among the significant changes is the reduced role of religion in the articles, and the emphasis on military rank and the chain of command. The punishments were much toned down in the 1752 articles, and the cruel keelhauling punishment was abolished altogether.

The first page of the Danish Naval Articles of 1752.

I will try to blog some posts in English along the way, but I guess most posts will still be in Danish language. Among the links to the right you will find a link to “English language”. This one is the first.

Profosserne der forsvandt

Friday, June 6th, 2008

Den lille mand, som står helt agter i chaluppen i forgrunden er en kvartermester. Blandt hans opgaver var at styre chaluppen. Om denne kvartermester også var justitskvartermester, melder historien ikke noget om… Gouache af Rønneby ca. 1750, Orlogsmuseet.

I mit arbejde med afhandlingen har jeg hele tiden forsøgt at identificere de forskellige grupper i Søetatens univers. Der var håndværkere, matroser, officerer og underofficerer. Hver af grupperne kan yderligere underinddeles i en forbløffende mængde fag- og ranggrupper. En gruppe, som jeg har undret mig over, jeg ikke kunne finde, var profosserne. Profosserne var de underofficerer, der stod for afstraffelserne både til søs og ved kompagnierne på Holmen. De findes omtalt i en række sammenhænge i perioden indtil ca. 1740, men derefter har jeg ikke kunnet finde dem. Jeg har ledt efter en forklaring, men ikke fundet nogen – før nu.

Ved gennemlæsning af Søkrigsartikelkommissionens betænkninger er jeg stødt på løsningen på mysteriet om de forsvundne profosser. Kommissionen foreslår i maj 1741, at profossen fremover skulle omtales som “Justice-Qvarteer Mester”, fordi ordet profos var belastet. Danneskiold-Samsøe bifaldt forslaget. Ved at give denne embedsmand en ny titel kunne profossen “undgaae Foragt og faa nogen Authoritet”. Det bringer mindelser om vor egen tids iver efter at omdøbe og pynte på diverse arbejdstitler. Hvis jeg nævner skraldemændenes mirakuløse forvandling til renovationsarbejdere, så tror jeg, alle ved hvad jeg taler om. Der er intet nyt under solen.

Ved en tilfældig Google-søgning stødte jeg på en morsom parallel historie. Nemlig at Husarregimentet i 1791 afskaffede det hidtil brugte navn på den tilsvarende embedsmand hos dem. Han havde indtil da båret det maleriske navn “stokkeknægt”. Stokkeknægtene var åbenbart fra gammel tid blevet betragtet som “uærlige” (med alt hvad det indebar af sociale restriktioner). For at ændre på denne opfattelse blev det ved kongelig resolution bestemt, at de “…istedetfor Stokkeknægte herefter kaldes Profosser”. Det er jo ret grinagtigt, at man i Søetaten 40 år forinden havde afskaffet profostitlen, netop under henvisning til den foragt, der var forbundet med dette navn.

Verden vil bedrages.

Søkrigsartikelskommissionen

Monday, June 2nd, 2008

Den gode nyhed er, at jeg har fundet papirerne fra den kommission, der blev nedsat i 1739 og afsluttede sit arbejde i 1756. Den dårlige nyhed er, at der er en ordentlig bunke af dem! Jeg må prøve at arbejde mig igennem denne bunke og se, om der er noget interessant i den, som vedkommer mit projekt. Efter de første overfladiske gennembladringer kan jeg konstatere, at en kommission blev nedsat i 1739, der havde til opgave at komme med et udkast til en revideret udgave af Søkrigarstiklerne, som senest var revideret i år 1700. Arbejdet stod åbenbart stille indtil Intendant de Marine Frederik Danneskiold-Samsøe i 1742 henvendte sig direkte til kongen med en forestilling og bad om at få arbejdet genoptaget. Kongen resolverede, at det var vigtigt, at arbejdet fortsatte, og indskærpede, at der nu skulle arbejdes hurtigt. På forslag fra Danneskiold-Samsøe blev det også resolveret, at de nye artikler skulle udarbejdes på basis af de franske, engelske og russiske tilsvarende artikler.

Det ses, at denne resolution blev taget alvorligt, og den nedsatte gruppe mødtes ganske hyppigt i 1742-45. Der var møder ca. hver 14 dag, og der blev udarbejdet masser af forslag, som Danneskiold-Samsøe flittigt kommenterede og korrigerede. De nævnte udenlandske krigsartikler blev behørigt kommenteret, og også de svenske artikler blev inddraget. Et usædvanligt initiativ var, at der blev udarbejdet og trykt et sæt prøveartikler, der blev givet med om bord til skibscheferne på de ti udkommanderede skibe i den store udrustning i sommeren 1743. Meningen var, at kaptajnerne skulle melde tilbage, om de havde kommentarer eller forslag til rettelser til artiklerne. Det lød meget godt og progressivt. Men i pakken lå der ti små lapper fra de respektive skibschefer, som alle som én erklærede, at de ikke havde noget at tilføje. Jeg havde ellers glædet mig til at se disse tilbagemeldinger, fordi de var en potentielt fantastisk kilde til de faktiske forhold om bord på 1700-tallets orlogsskibe. Så meget for deltagerdemokrati anno 1743!

Imidlertid gik arbejdet helt i stå ved nytår 1745 og blev først genoptaget i maj 1751. Forklaringen herpå må være, at Danneskiold-Samsøe faldt fra magten, da Frederik 5. kom på tronen i 1746. Og eftersom han havde været drivkraften i foretagendet, gik det herefter i stå. Men i 1751 kom Frederik 5. I tanker om projektet og fik fyret op under den gamle kommission, der hurtigt barslede med de færdige krigsartikler, der kunne udgives i 1752. Nu havde kongen fået så meget blod på tanden, at han ønskede, at der også skulle udarbejdes et sæt artikler for landtjenesten ved Søetaten. Og dette sæt artikler udkom i 1756.

Det var en god dags arbejde! Nu må jeg ud og nyde sommersolen.

Pardon til desertører

Thursday, May 29th, 2008

Ifølge Frederik 5.s Søkrigsartiklers § 566 var det strafbart at desertere. Her kunne man læse, at: Ingen maae undvige, eller bortløbe. Er det en Gemeen, da skal han hænge fra Raa-Nokken: Er det en Under-Officier, da belægges han med samme Straf.

General-Pardons-Patent fra 1742. Man må forestille sig, at patentet har været slået op som plakat i toldboder og rådhuse, etc.

Men det forekom alligevel hyppigt, at gode og erfarne folk “undveg uden Forlov” – altså stak af. Forekomsten af desertioner var hyppige, og var begrundet dels med ulyst til tjenesten, dels “lyst til at fahre”, altså at den enkelte sømand hellere ville sejle på verdenshavene end at forrette tjeneste i Søetaten. Der var så mange deserterede, at det ikke ville have været realistisk at forsøge at henrette dem alle, efterhånden som de blev pågrebet. I stedet blev der rutinemæssigt udstedt et “General-Pardons-Patent”. Sådanne patenter udstedtes i følgende år efter Store Nordiske Krig: 1719, (forlænget 1722), 1732, 1742, 1748, (forlænget 1749), 1762, (forlænget 1763 og 1764), 1770, 1777 (forlænget 1781 og 1783). Søfolkene kunne efter udstedelsen af sådan et patent frit melde sig ved deres sølimit eller division og igen blive indskrevet i rullen. Vel at mærke uden at de straks skulle melde sig til tjeneste igen. Efter 1783 blev der ikke udstedt flere general-pardons-patenter.