På Handels- og Søfartsmuseet var der indtil 1980 et par meget smukke gouacher forestillende Kronborg fra hhv. landsiden og fra Sundet. De var malet af Johan Jacob Bruun (1715-89). J.J. Bruun var en flittig maler, og han nåede iflg. Weilbachs Kunstnerleksikon at udføre over 1000 topografiske skitser i perioden 1737-69. Mange af disse skitser findes i Frederik d. 5.s Atlas på Det Kongelige Bibliotek og er digitaliseret. Også Handels- og Søfartsmuseets billede af Kronborg set fra Sundet er affotograferet og digitaliseret, og det er et held. For originalen blev nemlig stjålet fra museets udstilling i 1980.
“Prospect af Det Kongel. Slott Cronenborg…” Gouache af Johan Jacob Bruun, 1739. Handels- og Søfartsmuseet.
I museets registreringsprotokol står der bl.a. om billedet (som har registreringsnummer 84:1951): Gouache af J.J.Bruun: “Prospect af Det Kongel. Slott Cronenborg med Bÿen Helsingør at see fra Sundet Anno 1739 Pinxit JJ Bruun”. Desværre er der ikke nogen affotografering af inskriptionen på bagsiden, men som det står i protokollen, tyder det på, at det er kunstenerens egen tekst. Det er ærgerligt, da der muligvis har sneget sig en fejl ind i dateringen. Billedet målte i øvrigt 14,5 x 22,7 cm, så det har desværre været nemt for tyven at putte i lommen.
På billedet ses fem større fartøjer – orlogsskibe og fregatter– og flere end ti mindre fartøjer. Otte af de mindre fartøjer har genkendelige flag eller vimpler, og tilsyneladende er det eneste civile, flagbærende fartøj den engelske fløjte eller smakke, der ses i billedets venstre forgrund. Det engelske fartøj flager med union jack fra toppene og fra agterspejlet sådan som flaget så ud før foreningen med Irland i 1801. De øvrige fartøjer med genkendelige flag er militære. Ud over det enlige engelske fartøj, er fartøjerne danske og svenske. De svenske et (formentlig) 52-kanoners orlogsskib og en 40-kanoners fregat. Hertil kommer (måske) to mindre fartøjer fra den svenske galej- eller skærgårdsflåde. Det er svært at tælle kanoner på de danske skibe. En forsøgsvis anslåelse af kanoner antyder, at det dels må dreje sig om et dansk 50-kanonersskib, dels om et vagtskib med ca. 30 kanoner. Hvis billedet er fra 1739 passer det med, at vagtskibet i Sundet det år var den 30-kanoners fregat HØYENHALD (bygget 1708), og at orlogsskibet DELMENHORST (bygget 1735) var udrustet samme år. Et tredje større dansk orlogs- eller kompagniskib er på vej nordefter ud af Sundet. Hvis det er et orlogsskib må det være den 30-kanoners fregat RAAE, der i 1739 sejlede som skoleskib for søkadetterne. De to små fartøjer forrest på hver sin side af det engelske skib, der fører danske flag, er de sjældent afbildede “kongebåde” eller skibsbåde, Søetatens arbejdsheste – at det ikke er enmastede handelsfartøjer ses af, at de fører splitflag.
Udsnit. Det svenske flagsmykkede orlogsskib. Agten for skibet ses dansk chalup, i udsnittets venstre side ses nederst en dansk kongebåd og øverst et orlogs- eller kompagniskib.
Billedets mest iøjnefaldende detalje er det flagsmykkede skib i højre side af billedets forgrund. Det er et svensk skib med det svenske orlogsflag med tre splitter som kampagneflag fra agterspejlet og gøsstagen. I toppene ses svenske orlogsstandere og -vimpler. Men der er også en mængde andre flag langs med skibets stående rigning. På den næst-fornemste placering lige under de svenske standere og vimpler i toppen af masterne er der sat danske orlogsflag. Men også andre nationers flag er repræsenteret, heriblandt russiske flådeflag (blåt andreaskors på hvid grund), et engelsk flag og forskellige andre indtil videre uidentificerede flag, der kunne se ud til at tilhøre forskellige italienske bystater eller lignende. Det ser ud til, at det flagsmykkede svenske skib enten er på vej til eller har været i Middelhavet. Det medførte i hvert fald både tripolitanske og tyrkiske flag (hhv. grønne og røde med tre halvmåner), der kunne bruges til draperingen. Der var næppe grund til at medbringe sådanne flag, hvis ikke destinationen var et område, hvor disse flag var i brug. Den svenske flåde gennemførte imidlertid en del togter til Middelhavet i løbet af hele 1700-tallet, så denne oplysning har ikke kunnet hjælpe med dateringen. Årsagen til, at man medbragte andre nationers flag, var at man ofte sejlede under falsk flag for at undgå eventuelle stridigheder om salut og visitering i fremmede farvande. Det var helt acceptabelt at bruge sådanne trick for at undgå genkendelse, og først når det kom til kamp behøvede man at vise sit eget flag. Fra denne skik stammer i øvrigt udtrykket “at tone rent flag”.
Kampagneflag. Udsnit af BLAAHEYRENs rigningstegning fra 1734. Bemærk, hvordan flaget er lidset til stangen. Orlogsmuseet.
Denne form for flagning med samtlige national- og signalflag var ikke ualmindelig i samtiden. Det var noget man gjorde i anledning af kongelige fødselsdage og ved andre ekstraordinære og festlige lejligheder. I Orlogsmuseets samling findes et tilsvarende billede af en flagsmykket fregat liggende ved Gammelholm, hvor et skib står klar til at løbe af stabelen. Også i dag markerer Søværnet og civile skibe festlige begivenheder ved at “flage over toppene”, som det kaldes i dag. I en samtidig beskrivelse af den særprægede flagskik, beretter søofficeren Peter Schiønning, at man gjorde meget ud af forberedelserne. Man tegnede gerne hele skibets rigning og afsatte på forhånd skibets forskellige flag. Der skulle både tages hensyn til, hvilke flag, der i det hele taget var om bord – hvis man manglede nogen kunne man låne fra andre skibe i sin eskadre. Der skulle tages hensyn til, hvad der så godt ud, så der ikke var for mange ens flag, etc. Men særligt skulle der vises hensyn til forskellige nationer, der evt. var til stede på den samme ankerplads. De mest magtfulde nationer eller nærmeste allierede burde have den næstfornemste plads. Desuden skulle man passe på, hvilke flag der blev ophængt tættest ved galionen, som var “en foragtelig plads” – her fandtes nemlig toiletterne. Forberedelserne tog tid, idet datidens flag ikke som i dag var sat på flagliner men derimod lidsedes enkeltvis til den stang eller det stykke tov, hvor de skulle sidde. Det betød også, at når flagene skulle hejses, måtte der placeres folk rundt omkring i riggen, som på et givet signal samtidig løsnede flagene, så de alle kom til syne på engang “som giver det beste og frapanteste syn”, skrev Schiønning. Flagene blev enten hejst om morgenen ved solopgang eller ved middagstid i forbindelse med en samtidig glædessalut med kanonskud. Som det fremgår af billedet, er der dog ikke nogen salutering fra det flagsmykkede skib. Til gengæld saluterer både den svenske fregat og de to danske orlogsskibe.
Dansk orlogsstander ca. 1790, tegning fra Koefoeds marineordbog. Handels- og Søfartsmuseet.
Hvad angår den konkrete anledning til at flage for det svenske skib, der er afbildet, så er det i dag umuligt at fastslå med sikkerhed. Historikeren Ole Feldbæk har i Dansk Søfartshistories bd. 3 foreslået, at det kan have været i anledning af den svenske topdiplomat Carl Gustaf Tessins rejse til Danmark på vej til Paris d. 22. juni 1739. Det forekommer dog ikke sandsynligt, at en ikke-kongelig skulle have modtaget denne æresbevisning. Det kan have været en kongelig fødselsdag eller lignende. Det er dog ikke muligt at se, hvad tid på året, billedet skal gengive – bort set fra, at der ikke ligger is på Sundet. Til gengæld bør det nævnes, at billedet må forestille en konkret begivenhed. Hvorfor skulle Bruun ellers have valgt at vise et flagsmykket svensk skib? Bruun må have set det og valgt at gengive det på en af de forholdsvis få miniaturer, han malede i farver. Hvis han blot havde ønsket at vise et festligt motiv, havde han vel valgt at gengive et dansk skib. Af hensyn til motivets komposition og for at give Kronborg en fornem plads, valgte han at gengive begivenheden som set fra den svenske side, selvom han formentlig har stået i Helsingør og set flagningen og salutterne fra den danske side af Sundet.
Det engelske handelsskib omgivet af to danske kongebåde med danske orlogsflag, og i billedets midte to fartøjer med blå flag – muligvis svenske fartøjer?
En indikation på, at billedet muligvis skal dateres senere end 1739, er at de to mindre, noget uanselige skibe, der anes bag det engelske skib, tilsyneladende fører den svenske skærgårdsflådes helblå flag, som indførtes i 1761 (kunstneren kan selvfølgelig have glemt de gule kors, men jeg tror det næppe). Det kan dog også dreje sig om signalflag, hvis betydning vi kun kan gisne om i dag.
Imellem orlogsskibene ses også to chalupper med dansk orlogsflag agter. Roerne er iført hvide skjorter og sorte kasketter, hvilket var standard for den danske flådes chaluproere i 1700-tallet. I chalupperne er der vist officerer eller underofficerer iført rød uniform, hvilket indikerer, at billedet er fra før 1754, hvor man skiftede til den blå uniform. I 1754 malede Bruun i øvrigt to næsten ens gouacher forestillende en søofficer i den nyindførte blå uniform fra 1754. Her er der dog fokus på uniformen, selvom der i billedets baggrund anes et par skibe. De to uniformsbilleder findes på henholdsvis Rosenborg og i Søofficersforeningen på Christianshavn. Johan Jacob Bruun udførte som nævnt et meget stort antal topografiske prospekter, som var tænkt som illustrationsmateriale til et stort anlagt atlasværk over Danmark. Dette værk blev desværre ikke til noget, men i dag kan de mange prospekter nydes på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. Billederne er ofte lidt naive, men samtidig udført med sans for detaljer og med stor sirlighed.
Der er nu snart gået 30 år, siden det fine billede blev stjålet. Har nogen set det? Så kontakt undertegnede eller Handels- og Søfartsmuseet!
