Archive for the ‘Officerer’ Category

18 Danske Maritimhistoriske Konference

Tuesday, April 22nd, 2008

PRINDS CHRISTIAN FREDERIKs kamp ved Sjællands Odde 1808 i en samtidig gengivelse af C. Butty, Orlogsmuseet.

Så går turen til Søværnets Artillerikursus Sjællands Odde (ASO blandt venner). Her er der den 25.-27. april maritimhistorisk konference arrangeret af Maritimt Kontaktudvalg (som jeg er medlem af). Konferencen er for alle interesserede i dansk maritim historie, og har altså både et civilt og militært aspekt. Jeg skal holde oplæg om “Avancementer i 1700-tallets søetat”, og der er mange andre spændende foredrag. Og her i 200-året for slaget ved Sjællands Odde er der naturligvis også både foredrag om og ekskursion til åstedet for den drabelige kamp, hvor “alle pigers ven” Peter Willemoes blev ramt af en kanonkugle og døde. Se mere på http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/.

Jens Jacob Paludans ungdomserindringer

Thursday, April 17th, 2008

Jeg er som bekendt meget glad for personalhistoriske kilder. Og vores fornemste udgivne samling af den type kilder er “Memoirer og Breve” udgivet af Julius Clausen og P.F. Rist i 1920′erne. Her finder man blandt andet Jon Olafssons fantastiske beretning om sine meritter som bøsseskytte i 1600-tallet. Først for nylig er jeg blevet opmærksom på kommandør Jens Jacob Paludans Ungdomserindringer, der udkom i dette værk. Paludan levede 1781-1856, men bogen indeholder kun erindringer frem til 1808. Det er en herlig bog, som rummer sjældne indblik i hverdagslivet til søs. Hvilket jeg her skal give et par eksempler på.

Model af fregatten NAJADENs agterspejl, hvor bl.a. messen fandtes på banjerdækket under chefens kahyt.

(more…)

Søjlediagram baseret på Haxthausens officersliste

Wednesday, April 16th, 2008

Dette er en prøve. Det er første gang, jeg blogger via Word direkte ind i Wordpress, så det kan godt være, det går helt galt.

Næh – det gik jo meget godt. Men diagrammet er måske en smule svært at læse? Nå, det må jeg se, om jeg kan få gjort noget ved. I hvert fald har jeg nu konstateret, at det er pærelet at blogge direkte fra mit tekstbehandlingsprogram. Det gør tingene lidt enklere, så nu har jeg slet ingen undskyldning for ikke at blogge dagligt… ahemm. (more…)

Senior service?

Sunday, March 16th, 2008

I samtaler med især engelske og amerikanske søofficerer er jeg ofte blevet spurgt, om flåden i Danmark betragtes som “the senior service”. Dette udtryk indikerer, at der i andre lande er en skelnen mellem værnene, og at f.eks. Royal Navy i England i egen agtelse er “senior service” i forhold til hæren. Den diskussion skal jeg ikke blande mig i. Men hvordan med Danmark og den danske flåde? Hvem husker f.eks. ikke Chr. IV på dækket af Trefoldigheden? Det må da være et tegn på, at kongerne havde et tæt samhørighedsforhold til flåden? Og hvad med Absalon og korstoget mod venderne? Der var da nogle langskibe og så videre… I forhold til min undersøgelse af Rangforordningen og antallet af kammerherrer fra Søetaten, (se afsnittet “Rang og Stand” nedenfor) kunne jeg i hvert fald konkludere, at kongen helst omgav sig med officerer fra hæren – som der naturligvis også var flere af i det hele taget. Om det er helt nok til, at man kan afsige en endelig dom og tilkende hæren rang af “senior service”, vil jeg ikke driste mig til at konkludere. Men i forhold til Bourdieu og det teoretiske aspekt har jeg i hvert fald nu et meget målbart udtryk for søofficerernes sociale kapital.

Bourdieu og Søetaten

Sunday, March 16th, 2008

Jeg har i det sidste stykke tid forsøgt at højne det teoretiske niveau i min afhandling. Det skulle ikke være så svært, set i forhold til, at der næsten ingen teori var i mit arbejde indtil nu… Jeg er som museumsmenneske meget empirisk i min tilgang til stoffet, og det kan jeg godt se, jeg kommer til at gøre noget ved, hvis jeg vil have min afhandling antaget i sidste ende. Efter et godt råd fra min vejleder kastede jeg mig over Bourdieu, og selvom det var med nogen tøven, er jeg alligevel meget tilfreds med, hvad jeg kan få ud af ham. Jeg er ikke helt sikker på, jeg endnu har totalt styr på Bourdieus begrebsapparat, men hvis jeg har forstået det rigtigt, så har jeg nu fundet et redskab til at forklare nogle ellers svært håndterbare fænomener blandt mine søfolk og søofficerer. (more…)

Rang og stand

Tuesday, March 11th, 2008

Afhandlingen kommer som før nævnt til at tage udgangspunkt i tre hovedafsnit, Søetatens Hierarki, Holmens Hierarki og Skibets Hierarki. Jeg har foreløbig skrevet en hel del af afsnittet Skibets Hierarki. Nu er jeg i færd med at skrive de to andre afsnit. Jeg forsøger at indplacere Søetaten i samtidens hierarkisk opbyggede samfund, hvor kongen sad i toppen af pyramiden, og resten af samfundet relaterede til ham. En konstruktiv måde at angribe denne sag på, har været at se på Rangforordningen. (more…)