Archive for the ‘Officerer’ Category

Marineordbøger

Monday, January 26th, 2009

Illustrationsside fra Koefoeds ordbog. En god ordbog har også billeder af de ting, der beskrives.

En relativt overset, men ikke desto mindre central kilde til oplysninger af kulturhistorisk karakter, er de forskellige marineordbøger. (more…)

Officerer som faddere til matrosbørn

Monday, January 26th, 2009

Holmens Kirke set fra Christianshavn, Rach og Eegberg ca. 1750. Nationalmuseet.

Jeg har en gang før været inde på dette emne, men det tåler godt gentagelse og uddybelse. Jeg har nu skrevet lidt mere udførligt om baggrunden for, at officerer stod faddere for matrosbørn. I det følgende følger min kladde til det afsnit, der behandler matrosbørnene og deres faddere. Jeg modtager meget gerne kritik eller forslag.

(more…)

19. september 1757

Friday, September 26th, 2008

Figur 1 Den danske eskadre i Flekkerø Fjord 1757. Gouache af Rønneby, Orlogsmuseet.

Den følgende tekst er tænkt som en slags eksperiment. Hvor tæt kan man komme på en enkelt dag i 1700-tallets danske Søetat? Alle kneb gælder, billeder, dagbøger, skibsjournaler, etc. (more…)

En spændende dagbogskilde

Tuesday, September 16th, 2008

Jørgen Balthazar Wintherfeldt, 1732-1821 portrætteret af J.J. Stundner. Foto Bruun Rasmussens Auktionshus.

I boksrummet på Marinens Bibliotek gemmer de rigtig mange spændende ting. Blandt de mange uerstattelige manuskripter gemmer sig en omfattende samling af Jørgen Balthazar Wintherfeldts (1732-1821) efterladte papirer. (more…)

Bemandingsreglementer på svenske orlogsskibe

Monday, September 8th, 2008

Den svenske “General-Besättnings Liste” fra 1759. Marinmuseum, Karlskrona, arkivet.

Efter at have været i Karlskrona på et meget udbytterigt forskerophold, har jeg nu i nogle dage siddet og samlet op på, hvad jeg egentlig har med hjem. Sådan noget foregår jo nu om dage ved, at man hurtigt danner sig et overblik over det lokale arkiv, bestiller en hel masse tilsyneladende lovende pakker frem og så går i gang med digitalkameraet. De nøjere studier foregår så på skærmen, når man er vel hjemme igen. (more…)

Status

Tuesday, August 19th, 2008

Efter et par MEGET givende dage på Rigsarkivet føler jeg trang til lige at gøre status på projektet. Klik videre, hvis du vil se, hvordan det går med mit ph.d.-projekt lige for tiden. (more…)

Søofficerskorpsets størrelse

Thursday, July 24th, 2008

Ovenstående diagram bygger på en simpel optælling af antallet af søofficerer i marinekalendere fra perioden 1742-1780. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal stille op med det. Men der ses jo en klar tendens: I 1742 var der 152 sofficerer og i 1780 var tallet steget til 209. En markant stigning, som jeg ikke kan forklare entydigt. Den kraftige stigning i antallet af sekondløjtnanter og kaptajnløjtnanter i 1756 kan forklares med oprettelsen af 4. Division, der skulle forsynes med løjtnanter til de ti kompagnier. Men den øvrige stigning kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogen havde en god forklaring på?

Profosserne der forsvandt

Friday, June 6th, 2008

Den lille mand, som står helt agter i chaluppen i forgrunden er en kvartermester. Blandt hans opgaver var at styre chaluppen. Om denne kvartermester også var justitskvartermester, melder historien ikke noget om… Gouache af Rønneby ca. 1750, Orlogsmuseet.

I mit arbejde med afhandlingen har jeg hele tiden forsøgt at identificere de forskellige grupper i Søetatens univers. Der var håndværkere, matroser, officerer og underofficerer. Hver af grupperne kan yderligere underinddeles i en forbløffende mængde fag- og ranggrupper. En gruppe, som jeg har undret mig over, jeg ikke kunne finde, var profosserne. Profosserne var de underofficerer, der stod for afstraffelserne både til søs og ved kompagnierne på Holmen. De findes omtalt i en række sammenhænge i perioden indtil ca. 1740, men derefter har jeg ikke kunnet finde dem. Jeg har ledt efter en forklaring, men ikke fundet nogen – før nu.

Ved gennemlæsning af Søkrigsartikelkommissionens betænkninger er jeg stødt på løsningen på mysteriet om de forsvundne profosser. Kommissionen foreslår i maj 1741, at profossen fremover skulle omtales som “Justice-Qvarteer Mester”, fordi ordet profos var belastet. Danneskiold-Samsøe bifaldt forslaget. Ved at give denne embedsmand en ny titel kunne profossen “undgaae Foragt og faa nogen Authoritet”. Det bringer mindelser om vor egen tids iver efter at omdøbe og pynte på diverse arbejdstitler. Hvis jeg nævner skraldemændenes mirakuløse forvandling til renovationsarbejdere, så tror jeg, alle ved hvad jeg taler om. Der er intet nyt under solen.

Ved en tilfældig Google-søgning stødte jeg på en morsom parallel historie. Nemlig at Husarregimentet i 1791 afskaffede det hidtil brugte navn på den tilsvarende embedsmand hos dem. Han havde indtil da båret det maleriske navn “stokkeknægt”. Stokkeknægtene var åbenbart fra gammel tid blevet betragtet som “uærlige” (med alt hvad det indebar af sociale restriktioner). For at ændre på denne opfattelse blev det ved kongelig resolution bestemt, at de “…istedetfor Stokkeknægte herefter kaldes Profosser”. Det er jo ret grinagtigt, at man i Søetaten 40 år forinden havde afskaffet profostitlen, netop under henvisning til den foragt, der var forbundet med dette navn.

Verden vil bedrages.

Søkrigsartikelskommissionen

Monday, June 2nd, 2008

Den gode nyhed er, at jeg har fundet papirerne fra den kommission, der blev nedsat i 1739 og afsluttede sit arbejde i 1756. Den dårlige nyhed er, at der er en ordentlig bunke af dem! Jeg må prøve at arbejde mig igennem denne bunke og se, om der er noget interessant i den, som vedkommer mit projekt. Efter de første overfladiske gennembladringer kan jeg konstatere, at en kommission blev nedsat i 1739, der havde til opgave at komme med et udkast til en revideret udgave af Søkrigarstiklerne, som senest var revideret i år 1700. Arbejdet stod åbenbart stille indtil Intendant de Marine Frederik Danneskiold-Samsøe i 1742 henvendte sig direkte til kongen med en forestilling og bad om at få arbejdet genoptaget. Kongen resolverede, at det var vigtigt, at arbejdet fortsatte, og indskærpede, at der nu skulle arbejdes hurtigt. På forslag fra Danneskiold-Samsøe blev det også resolveret, at de nye artikler skulle udarbejdes på basis af de franske, engelske og russiske tilsvarende artikler.

Det ses, at denne resolution blev taget alvorligt, og den nedsatte gruppe mødtes ganske hyppigt i 1742-45. Der var møder ca. hver 14 dag, og der blev udarbejdet masser af forslag, som Danneskiold-Samsøe flittigt kommenterede og korrigerede. De nævnte udenlandske krigsartikler blev behørigt kommenteret, og også de svenske artikler blev inddraget. Et usædvanligt initiativ var, at der blev udarbejdet og trykt et sæt prøveartikler, der blev givet med om bord til skibscheferne på de ti udkommanderede skibe i den store udrustning i sommeren 1743. Meningen var, at kaptajnerne skulle melde tilbage, om de havde kommentarer eller forslag til rettelser til artiklerne. Det lød meget godt og progressivt. Men i pakken lå der ti små lapper fra de respektive skibschefer, som alle som én erklærede, at de ikke havde noget at tilføje. Jeg havde ellers glædet mig til at se disse tilbagemeldinger, fordi de var en potentielt fantastisk kilde til de faktiske forhold om bord på 1700-tallets orlogsskibe. Så meget for deltagerdemokrati anno 1743!

Imidlertid gik arbejdet helt i stå ved nytår 1745 og blev først genoptaget i maj 1751. Forklaringen herpå må være, at Danneskiold-Samsøe faldt fra magten, da Frederik 5. kom på tronen i 1746. Og eftersom han havde været drivkraften i foretagendet, gik det herefter i stå. Men i 1751 kom Frederik 5. I tanker om projektet og fik fyret op under den gamle kommission, der hurtigt barslede med de færdige krigsartikler, der kunne udgives i 1752. Nu havde kongen fået så meget blod på tanden, at han ønskede, at der også skulle udarbejdes et sæt artikler for landtjenesten ved Søetaten. Og dette sæt artikler udkom i 1756.

Det var en god dags arbejde! Nu må jeg ud og nyde sommersolen.

Da kølhalingsstraffen forsvandt

Friday, May 23rd, 2008

I dette blogindlæg vil jeg ikke fordybe mig i et dybere kildekritisk studie af Søkrigsartiklerne som normative kilder. Jeg ønsker blot at henlede opmærksomheden på et tilsyneladende overset fænomen, der om muligt gør studiet af søkrigsartikler endnu mere centralt og fascinerende: Studiet af forskelle mellem de forskellige søkrigsartikler. I dette tilfælde forskelle (og ligheder) mellem de danske søkrigsartikler fra hhv. 1700 og 1752. Forskellene er nemlig både markante og interessante!

Slutvignet fra Søkrigsartiklerne fra 1752. Det kronede rigsvåben på en baggrund af muslingeagtige rocailler og holdt af de to vildmænd.

(more…)