Som jeg nævnte for nogen tid siden, er jeg ret begejstret for Peter Schiønnings manuskript til en håndbog i praktisk sømandskab. Jeg har ikke læst samtlige sider endnu, men det står allerede nu klart, at det er den absolutte hovedkilde til viden om Søetaten i 1700-tallet. (more…)
Ved hjælp af de nedenstående billeder vil jeg forsøge at nærme mig plads- og beboelsesforhold om bord på de store orlogsskibe i 1700-tallet. Det er primært mine egne, digitale fotografier, så jeg beklager, at kvaliteten ikke altid er i top.
Figur 1. Orlogsmuseets model af DRONNING JULIANE MARIE, 1752.
Ved gennemsøgning af samlingen af ældre materiale på Marinens Bibliotek har jeg fundet et unikt værk bestående af 30 kobberstik af skibe i forskellige situationer med tilhørende forklaringer. Samlingen er fra 1760′erne, og jeg har ikke før været opmærksom på den. Jeg deler den hermed med andre maritimt interesserede.
Forklaringen indledes således: “Naar man forestiller sig at være en liden Kabel Længde fra en Orlogs Mand i Natura, med Øyet 60 Fod over Vandet, da vil omtrent Perspectiven blive rigtig paa disse Tegninger. Man maa antage dette Exemplar som om ethvert Blad var Nummeret, det første var No. 1. O.s.f. og kan der da siges at:”
Herefter følger forklaringer til tegningerne i deres nummerorden i en liste. I denne digitaliserede version er disse i stedet indsat som billedtekst under hvert billede. Efter billedteksterne følger denne tekst:
“Og da disse Stykker i Særdeleshed er nyttige til at giøre et Nat Signal=Bret af, eller og tegne et Nat Signal=Bret efter, saa er dette Aarsagen, hvorfore der undertiden følger nogle efter hverandre i en Stilling, og bestaaer da Forskiællen alene ved Seylene. Ligesaa er det af samme Aarsage, at de fleste er at see til Louward, thi om man saae dem ind i Læ, vilde Seylene giøre Signalerne ukiendelige.”
I Marinens Biblioteks eksemplar er indført med håndskrift: “Udgiven af Søe Lieut. Galterup.” Herunder: “tilhørende Wleugel” og “maa være udkommet i Aarene mellem 1764-77.” Hans Diderich Galtrup, 1741-1797, var søofficer og i hans biografi nævnes, at han forgæves forsøgte at sælge et “søstykke” til Kronprinsen, som dog ikke slog til. Maleriet ophængtes vistnok i stedet på Admiralitetet. Jeg har ikke kunnet opspore ham i Weilbachs Kunstnerleksikon. Hvis nogen kender noget til ham, er de meget velkomne til at skrive herom i kommentarfeltet.
Billederne er et enkelt middel til at forstå de formuleringer og vendinger, der findes i f.eks. Schiønnings dagbog eller i de mange skibsjournaler. God fornøjelse!
Figur 1. Henter Tøy=Ankeret hiem.
I Danmark er det gennemsnitlige vandforbrug per person i dag 120 liter om dagen. Vi går meget i bad, vasker meget tøj, laver mad og vasker op – og så drikker vi en smule af det også… Det er værd at holde sig i erindring, når man læser det følgende.
Tønde fra 1916, lavet til udvanding af saltet flæsk. Et af de mange formål, man brugte vand til om bord. Orlogsmuseet.
At have tilstrækkelige ressourcer af drikkevarer om bord på skibene var livsvigtigt. Man regnede som en tommelfingerregel med, at der blev brugt tre potter ferskvand og 2½ potter øl per mand per dag, hvilket svarer til ca. 5,3 liter væske i alt, hvoraf der dog også blev taget vand til madlavning, tøjvask, mv. (more…)
Danske orlogsskibe i havblik ca. 1750 en chalup i forgrunden. Kister kunne begraves til søs netop fra chaluppen, hvis man frygtede, at de ville blive flydende nær skibet. Malet af Clement Mogensen Rønneby, Orlogsmuseet.
Begravelser
Begravelsen markeredes ved at kampagneflaget – det store flag på agterspejlet – blev sat på halv. Der blev ikke skudt salut for menige i forbindelse med bisættelsen med mindre de var døde i kamp. Til gengæld skulle præsten ifølge Søkrigsartiklerne holde en “en meget kort Tale” – men kun hvis det blev forlangt. I talen skulle han “tiltale de Levende at betænke deres Död, og at Havet eengang skal igjengive sine Döde at möde for Dommen”. (more…)
Schiønning fik altid sine manuskripter smukt indbundet, “Haandbog i Practisk Söe Mandskab” er ingen undtagelse. Seks bind med ca. 2500 siders manuskript.
Jeg har i den seneste uge været helt vild af begejstring over mit “fund” i det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling, som uundgåeligt kommer til at ændre min afhandling rent kvalitativt. Det er som sædvanlig Peter Schiønning, der har været på spil. (more…)
Peter Cramers maleri forestillende udisningen af den danske eskadre til Algier, 1770. Handels- og Søfartsmuseet, deponeret på Orlogsmuseet.
Der findes alt for få malerier forestillende danske orlogsskibe i 1700-tallet. Jeg har før i flere af mine posts vist, hvordan Rønnebys små gouacher er velegnede illustrationer til Søetatens virksomhed i 1750′erne. Men der findes et enkelt maleri, der frem for noget for mig står som den smukkeste afbildning af livet i den danske Søetat i parykkernes århundrede. Det er ganske vist anonymt, men tilskrevet teatermaleren Peter_Cramer (1726-1782). Det forestiller formentlig udisningen af den eskadre, der få måneder senere skulle bombardere Algier by i en ganske anden stegende nordafrikansk hede. (more…)
Side fra FYENs skibsjournal fra togtet til Middelhavet i 1755, 1.-2. September for anker ved Port Mahon, Malta. Zimmers eksemplar, Marinemuseet i Horten.
Skibenes journaler er de væsentligste kilder, vi har til det daglige liv om bord på orlogsskibene. I det følgende er udtaget tre tilfældige datoer fra orlogsskibet FYENs skibsjournal fra 1755. De er udvalgt som eksempler på, hvordan hverdagen forløb når et orlogsskib var hhv. under udrustning hjemme i København, når det var under sejl på åbent hav og når det lå for anker ved en (fremmed) havn. (more…)
Besigtigelsesrulle over lokummerne i 3. Divisions huse – det må være det samme som en lokumsrulle…
Af og til støder man i Søetatens Arkiv på nogle ret kuriøse arkivalier. (more…)
En af Zimmers meget fine illustrationer. Her ses kompas, timeglas, logflynder og logline, gradstok, jakobsstav og tavle. Bemærk lodlinen, der hænger ned på sidens midte. Tegnet 1717.
Så har jeg været på et par dages lynvisit på det norske marinemuseum i Horten. Anledningen var, at jeg skulle holde et foredrag om min afhandling for museets venneforening, og så skulle jeg desuden lige ransage museets arkiv for eventuelle kilder, der kunne bruges. Foredraget gik godt, og jeg nyder altid at få lov til at fortælle om mit arbejde. Men det allerbedste ved turen var nu det meget rige udbytte i arkivalierne. På forhånd vidste jeg, at der var en del arkivalier efter Frederik Zimmer, der var chef for den norske flådebase i Frederiksværn i sidste halvdel af 1700-tallet. Dem havde jeg glædet mig til at se, fordi jeg vidste, der skulle være nogle fine illustrationer i. Som det fremgår af hosstående billede, blev jeg ikke skuffet. (more…)