Archive for the ‘Mandskab’ Category

Da kølhalingsstraffen forsvandt

Friday, May 23rd, 2008

I dette blogindlæg vil jeg ikke fordybe mig i et dybere kildekritisk studie af Søkrigsartiklerne som normative kilder. Jeg ønsker blot at henlede opmærksomheden på et tilsyneladende overset fænomen, der om muligt gør studiet af søkrigsartikler endnu mere centralt og fascinerende: Studiet af forskelle mellem de forskellige søkrigsartikler. I dette tilfælde forskelle (og ligheder) mellem de danske søkrigsartikler fra hhv. 1700 og 1752. Forskellene er nemlig både markante og interessante!

Slutvignet fra Søkrigsartiklerne fra 1752. Det kronede rigsvåben på en baggrund af muslingeagtige rocailler og holdt af de to vildmænd.

(more…)

“at bankes for Canonen”

Thursday, May 1st, 2008

Somme tider skal man frigøre sig fra de indre forestillinger man har, om hvordan ting så ud i fortiden. Ofte er ens forestillinger i overraskende høj grad præget af Hollywoods film snarere end fakta!

Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.

I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.

Muddermaskiner

Thursday, April 17th, 2008

På Orlogsmuseet har vi mange fascinerende modeller. To modeller, som særligt påkalder sig opmærksomhed er de to af muddermaskiner fra 1700-tallet. Den ældste “Trampemaskinen” var drevet ved store hjul, som arbejdere gik inden i, og derved hævede og sænkede de grabber, der opsamlede mudderet fra bunden af Flådens Leje og Københavns Havn, som led under stadig tilstrømning af sedimenter. Den fascinerer museets yngste gæster og minder dem formodentlig om hamsterburet derhjemme. Vi skriver på udstillingsteksten, at den blev drevet af straffefanger, men det er kun til dels rigtigt, eftersom man ophørte at bruge bremerholmsfanger til arbejdet på Holmen i 1741. Efter den tid tilfaldt det hårde slid i trampemaskinens hjul Holmens almindelige arbejdere i divisionerne.

“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.

Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.

Tycho Brahes-dage?

Monday, February 25th, 2008

Et bemærkelsesværdigt træk ved de nyfundne håndskrifter med alskens oplysninger og reglementer fra 1760′erne (se mere under Grev Haxthausens notesbog nedenfor), er at der blandt disse mange faktuelle oplysninger også optræder en hel side med en forklaring på, hvilke dage, der var Tycho Brahes-dage. Den venlige mand, der har skrevet manuskriptet undlader ikke at oplyse, at “noget fornuftigt Menniske, der Forstaaer Sien Christendom” aldrig kunne tro på, at den gode Gud skulle have forordnet 32 særligt onde dage i året “til Menniskens Skade, Fortred og U-Lycke”. På den anden side anfører skriveren en liste over disse dage “per curieusitet”, og også nok fordi de måske mindre sofistikerede håndværkere og arbejdsfolk på Holmen har troet fuldt og fast på disse uheldsdage. Og en officer, der skulle lede arbejdet på Holmen, måske kunne regne med at møde modstand, hvis han begyndte et nyt projekt på en sådan dag (men det er blot min fortolkning). Til min skræk har jeg bemærket, at såvel min egen som min søns fødselsdag er Tycho Brahes-dage. Og her anfører kilden ellers kategorisk “Hvilcket Menniske der fødes, eller Holder Bryllup, paa Een af Disse Dage, Dennem gaaer det Icke vel, mens kommer udi Armoed, og Elændighed”. Puha! Og det er der aldrig nogen, der har fortalt mig!

Her kan du se en liste over Tycho Brahes-dage – er du overtroisk?

(more…)

Langfartsøl!

Friday, February 22nd, 2008

Ja, når man sidder og hygger med lidt stille forskning efter den lille er puttet og konen er taget til fest, så kan den forskende fader forkæle sig selv med en “langfartsøl” (der var tre for 100 i Kvickly). Det er Kongens Bryghus, der har brygget denne øl som er “en moderne fortolkning af 1740′ernes velhumlede øl, der bryggedes til skibe der stævnede ud på langfart og konvojering. Det var øl man tilsatte ekstra meget humle, således at øllet ikke bedærvede undervejs. Således fremstår Kongens Bryghus Langfartsøl som en øl med en god markeret humlekarakter og fyldig maltsødme, der passer særligt godt til salt mad.”

Stemningsbillede med Langfartsøl

Her kan den kedelige kildekritiker indvende, at det er tvivlsomt, om de gode ølbryggere tænkte specielt meget på, om øllen smagte godt til byggrøden og det salte flæsk om bord på skibene, eller om ikke de bare har forsøgt at få det konserveret så meget som overhovedet muligt, så det kunne klare de lange togter. Tjah, det smager i hvert fald udmærket. Og så kan det også nydes senere, når jeg nyder de indkøbte DVD’er med BBC’s indspilning af Hornblower-serien, som også var på tilbud hos Kvickly ( 8 DVD’er for 199,-). Alt sammen meget fagrelevant…

Gregers Haxthausens notesbog

Thursday, February 21st, 2008

I forbindelse med mit speciale om Søkadetakademiet i Oplysningstiden lavede jeg for 7-8 år siden en meget grundig søgning i det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling. Jeg fandt stort set alt frem, jeg dengang kunne se umiddelbart relaterede til Søetaten i 1700-tallet. Det gjorde jeg dengang i håb om at finde manuskripter fra diverse lærere ved akademiet. Men i processen faldt jeg over et par manuskripter som dengang ikke sagde mig så meget, men som jeg tænkte, jeg burde vende tilbage til engang, da de så ud til at give et godt overblik over store dele af Søetaten. Dengang satte jeg mig ikke ind i disse bøgers kontekst. Men da jeg for kort tid siden ryddede op i mine papirer, faldt jeg over de gamle bestillingssedler, som jeg heldigvis ikke havde smidt ud. Og så dukkede denne kilde op, som jeg egentlig havde glemt. Så de blev bestilt ind på læsesalen.

Efter at have kigget de to bøger igennem ganske kort, måtte jeg sande, at det var rigtig, rigtig godt, at jeg ikke havde smidt de gamle sedler ud! Det er en fantastisk kilde. De to bøger er en slags håndskrevne oversigter over Søetatens sammensætning og ledelse, krydret med en masse faktuelle oplysninger og reglementer. Det er kun den ene, der kan knyttes til en bestemt person, men de ser ud til at være blevet til i nogenlunde den samme kontekst omkring 1770, og der er da også en del overlappende oplysninger i dem. (more…)

Diagrammer

Saturday, January 19th, 2008

Så er jeg kommet godt igang igen. Efter vejledermøde i mandags følger jeg mig stadig fortrøstningsfuld og glæder mig til dels at få læst lidt baggrund (Jan Glete bl.a.) og lidt teori… uha. Det skal nok blive spændende. Jeg har fortsat mine undersøgelser af hierarkiet om bord på skibene. Det har jeg allerede skrevet mere end 50 sider om, men det bliver nok voldsomt forkortet engang, når jeg når så langt. Det er nemlig gået op for mig, at der er en 225 siders sidebegrænsning på sådan en afhandling. Nå, “brevity is the soul of wit” sagde gamle Shakespeare.

Ud over det ovenstående har jeg også på Gunner Linds foranledning forsøgt at udtænke flere diagrammer over besætningens roller i forskellige situationer. Diagrammer er sunde at få forstand og overblik af, selvom de naturligvis også kan blive FOR forenklende. Og Word 7 er i stand til at lave en masse sjove udformninger for en via funktionen “smart art”. Jeg skal forsøge at vise, hvordan diagrammerne ser ud, når jeg i en ledig stund har fundet ud af, hvordan jeg konverterer dem til jpg-filer, som jeg kan lægge her på siden.

Bogudgivelse – fortsat

Monday, November 19th, 2007

Det var en stor oplevelsen at optræde “live” med bogen på slap line i interview med Claus Hagen Petersen på Bogmessen i Forum nu i weekenden. Stor oplevelse. Bogmessen er i det hele taget et fascinerende gedemarked med kendisser og nørder (hvor Søren og jeg nok må henregne os til sidstnævnte).

Bogen er blevet til som et fritidsprojekt, selvom den tager udgangspunkt i bl.a. Orlogsmuseets omfattende samling af historiske fotografier. Det er en rigtig julegavebog! Flot og meget kommerciel.

En værdifuld link

Saturday, July 7th, 2007

Der er stadig dem, som er skeptiske  i forhold til at bruge internetressourcer som kilde. Jeg har selv været der, men må i dag tilstå, at også jeg anvender både Wikipedia og mange andre internetbaserede opslagsværker i mit daglige arbejde. Så længe man har sin sunde skepsis i behold, er det ikke problematisk. Jeg vil her fremhæve en særlig god kilde, nemlig Jørgen Marcussens hjemmeside, www.jmarcussen.dk hvor der under “Maritim ordbog” findes en rigdom af oplysninger om maritime ord, begreber og vendinger. Husk det: www.jmarcussen.dk!

Noget om styrmænd

Saturday, July 7th, 2007

Det har altid undret mig, at det blev overladt til styrmænd at navigere orlogsskibene. Der er ingen tvivl om, at de var mere rutinerede end søofficererne og søkadetterne. Men officererne var til gengæld mere veluddannede. Min teori er, at styrmændene som gruppe var en rest fra dengang i 1600-tallet, hvor alting var mere løst. Det var dengang, civile søfolk blev overladt det der med at styre skibene, mens landmilitært uddannede officerer og soldater tog sig af tingene i “den skarpe ende”. Dengang blev de kaldt skippere, men i løbet af 1700-tallet skiftede gruppen navn til styrmænd.

Mine studier i forskellige kilder viser, at styrmænd blev betragtet som underofficerer, ikke var uniformerede, at deres navigationskundskaber lod noget tilbage at ønske, i forhold til nyuddannede søkadetter, og at nogle af dem havde sans for humor. (more…)