Archive for the ‘1800-tallet’ Category

Vindstyrke

Tuesday, November 10th, 2009


Undersejls kuling! Fem danske orlogsskibe i høj sø. I forgrunden et 60-kanoners skib med underste batteridæks kanonporte lukkede, til vejrs er otte matroser i færd med at slå storsejlet under. Skibet må være enten SEYEREN eller SÆLLAND. Da der ikke særlig tit var udrustet så mange større orlogsskibe samtidig, må det dreje sig om en scene fra 1757, hvor en dansk eskadre var udrustet i anledning af Den Preussiske Syvårskrig. Skibet i baggrunden til højre for 60-kanonersskibet i midten fører kongeflag fra stortoppen og et blåt flag fra kampagnen. Det må være admiral Rømelings flagskib DRONNING JULIANE MARIE, 60. Den 29. august var eskadren ude i et voldsomt uvejr, hvor flere af skibene blev beskadiget, det er formentlig den begivenhed, der gengives. Gouache af Clemens Mogensen Rønneby, Orlogsmuseet.

Ved læsning af gamle skibsjournaler kan man godt lade sig forvirre af de forskellige betegnelser for vindstyrke. Hvad betyder de betegnelser egentlig? Der er hjælp at hente i Wolfhagens Marineordbog, hvor vindskalaen gengives både med de gamle betegnelser og de moderne værdier i Beauforts skala:

0 – Vindstille

1 – Laber Kuling

2 – Laber Bramsejls Kuling

3 – Bramsejls Kuling

4 – Merssejls Kuling

5 – Rebet Merssejls Kuling

6 – Torebet Merssejls Kuling

7 – Trerebet Merssejls Kuling

8 – Klosrebet Merssejls Kuling

9 – Undersejls Kuling

10 – Storm

11 – Orkanagtig Storm

12 – Orkan

Betegnelserne for vindstyrke 2 – 9 afspejler, hvilken sejlføring der var forsvarlig i denne vindstyrke. På ovenstående billede ses det, at der kun føres et undersejl på formasten : Altså undersejls kuling – men nok også ved at udvikle sig til storm!

Begravelser til søs

Wednesday, May 27th, 2009

Danske orlogsskibe i havblik ca. 1750 en chalup i forgrunden. Kister kunne begraves til søs netop fra chaluppen, hvis man frygtede, at de ville blive flydende nær skibet. Malet af Clement Mogensen Rønneby, Orlogsmuseet.

Begravelser

Begravelsen markeredes ved at kampagneflaget – det store flag på agterspejlet – blev sat på halv. Der blev ikke skudt salut for menige i forbindelse med bisættelsen med mindre de var døde i kamp. Til gengæld skulle præsten ifølge Søkrigsartiklerne holde en “en meget kort Tale” – men kun hvis det blev forlangt. I talen skulle han “tiltale de Levende at betænke deres Död, og at Havet eengang skal igjengive sine Döde at möde for Dommen”. (more…)

Marineordbøger

Monday, January 26th, 2009

Illustrationsside fra Koefoeds ordbog. En god ordbog har også billeder af de ting, der beskrives.

En relativt overset, men ikke desto mindre central kilde til oplysninger af kulturhistorisk karakter, er de forskellige marineordbøger. (more…)

A gun with a Danish-British history

Thursday, August 28th, 2008

When I attended the IMEHA conference in Greenwich in June I took the opportunity to have a look at some of the major museums in London. I had the chance to see both the Docklands Museum and of course the National Maritime Museum. I also went to have a look at the Tower of London with its amazing architecture and the crown jewels. The Tower among other things used to house an arsenal. Most of it has been moved to the Armouries Museum in Leeds. However, there are a few guns left. And among them there is one with a Danish twist.

The Dano-British gun in a corner of the museum shop in Tower of London.

(more…)

“at bankes for Canonen”

Thursday, May 1st, 2008

Somme tider skal man frigøre sig fra de indre forestillinger man har, om hvordan ting så ud i fortiden. Ofte er ens forestillinger i overraskende høj grad præget af Hollywoods film snarere end fakta!

Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.

I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.

18 Danske Maritimhistoriske Konference

Tuesday, April 22nd, 2008

PRINDS CHRISTIAN FREDERIKs kamp ved Sjællands Odde 1808 i en samtidig gengivelse af C. Butty, Orlogsmuseet.

Så går turen til Søværnets Artillerikursus Sjællands Odde (ASO blandt venner). Her er der den 25.-27. april maritimhistorisk konference arrangeret af Maritimt Kontaktudvalg (som jeg er medlem af). Konferencen er for alle interesserede i dansk maritim historie, og har altså både et civilt og militært aspekt. Jeg skal holde oplæg om “Avancementer i 1700-tallets søetat”, og der er mange andre spændende foredrag. Og her i 200-året for slaget ved Sjællands Odde er der naturligvis også både foredrag om og ekskursion til åstedet for den drabelige kamp, hvor “alle pigers ven” Peter Willemoes blev ramt af en kanonkugle og døde. Se mere på http://fyrskibet.dk/18-danske-maritimhistoriske-konference/.

Jens Jacob Paludans ungdomserindringer

Thursday, April 17th, 2008

Jeg er som bekendt meget glad for personalhistoriske kilder. Og vores fornemste udgivne samling af den type kilder er “Memoirer og Breve” udgivet af Julius Clausen og P.F. Rist i 1920′erne. Her finder man blandt andet Jon Olafssons fantastiske beretning om sine meritter som bøsseskytte i 1600-tallet. Først for nylig er jeg blevet opmærksom på kommandør Jens Jacob Paludans Ungdomserindringer, der udkom i dette værk. Paludan levede 1781-1856, men bogen indeholder kun erindringer frem til 1808. Det er en herlig bog, som rummer sjældne indblik i hverdagslivet til søs. Hvilket jeg her skal give et par eksempler på.

Model af fregatten NAJADENs agterspejl, hvor bl.a. messen fandtes på banjerdækket under chefens kahyt.

(more…)

Bourdieu og Søetaten

Sunday, March 16th, 2008

Jeg har i det sidste stykke tid forsøgt at højne det teoretiske niveau i min afhandling. Det skulle ikke være så svært, set i forhold til, at der næsten ingen teori var i mit arbejde indtil nu… Jeg er som museumsmenneske meget empirisk i min tilgang til stoffet, og det kan jeg godt se, jeg kommer til at gøre noget ved, hvis jeg vil have min afhandling antaget i sidste ende. Efter et godt råd fra min vejleder kastede jeg mig over Bourdieu, og selvom det var med nogen tøven, er jeg alligevel meget tilfreds med, hvad jeg kan få ud af ham. Jeg er ikke helt sikker på, jeg endnu har totalt styr på Bourdieus begrebsapparat, men hvis jeg har forstået det rigtigt, så har jeg nu fundet et redskab til at forklare nogle ellers svært håndterbare fænomener blandt mine søfolk og søofficerer. (more…)

Diagrammer

Saturday, January 19th, 2008

Så er jeg kommet godt igang igen. Efter vejledermøde i mandags følger jeg mig stadig fortrøstningsfuld og glæder mig til dels at få læst lidt baggrund (Jan Glete bl.a.) og lidt teori… uha. Det skal nok blive spændende. Jeg har fortsat mine undersøgelser af hierarkiet om bord på skibene. Det har jeg allerede skrevet mere end 50 sider om, men det bliver nok voldsomt forkortet engang, når jeg når så langt. Det er nemlig gået op for mig, at der er en 225 siders sidebegrænsning på sådan en afhandling. Nå, “brevity is the soul of wit” sagde gamle Shakespeare.

Ud over det ovenstående har jeg også på Gunner Linds foranledning forsøgt at udtænke flere diagrammer over besætningens roller i forskellige situationer. Diagrammer er sunde at få forstand og overblik af, selvom de naturligvis også kan blive FOR forenklende. Og Word 7 er i stand til at lave en masse sjove udformninger for en via funktionen “smart art”. Jeg skal forsøge at vise, hvordan diagrammerne ser ud, når jeg i en ledig stund har fundet ud af, hvordan jeg konverterer dem til jpg-filer, som jeg kan lægge her på siden.

Seminar i Stockholm

Thursday, November 15th, 2007

Karlbergs Slot   I weekenden deltog jeg i “Nordiskt Militärhistorikermöte” i Stockholm. Vi var omkring 50 forskere fra hele Norden, som dels lyttede, dels fortalte om vores forskning. Jeg bidrog med et indlæg, hvor jeg fremlagde mine resultater i forskningen omkring søofficersuddannelse i 1700-tallet. Det var i øvrigt et rigtig stemningsfuldt seminar i fornemme rammer. Et splinternyt byggeri, Försvarshögskolan, fik som sædvanlig vores usle rammer i Danmark til at blegne. Der var såmænd også middag i historiske rammer på officersakademiet Karlberg Slot. Der var både god mad og regimentsmusik, så alle var glade. I øvrigt er det tanken, at dette møde skulle være det første af en tilbagevendende række af sådanne militærhistoriske møder. Danmark skulle være den næste vært, og der er allerede tanker om, hvordan det skal tilrettelægges.