Archive for the ‘1600-tallet’ Category

Vindstyrke

Tuesday, November 10th, 2009


Undersejls kuling! Fem danske orlogsskibe i høj sø. I forgrunden et 60-kanoners skib med underste batteridæks kanonporte lukkede, til vejrs er otte matroser i færd med at slå storsejlet under. Skibet må være enten SEYEREN eller SÆLLAND. Da der ikke særlig tit var udrustet så mange større orlogsskibe samtidig, må det dreje sig om en scene fra 1757, hvor en dansk eskadre var udrustet i anledning af Den Preussiske Syvårskrig. Skibet i baggrunden til højre for 60-kanonersskibet i midten fører kongeflag fra stortoppen og et blåt flag fra kampagnen. Det må være admiral Rømelings flagskib DRONNING JULIANE MARIE, 60. Den 29. august var eskadren ude i et voldsomt uvejr, hvor flere af skibene blev beskadiget, det er formentlig den begivenhed, der gengives. Gouache af Clemens Mogensen Rønneby, Orlogsmuseet.

Ved læsning af gamle skibsjournaler kan man godt lade sig forvirre af de forskellige betegnelser for vindstyrke. Hvad betyder de betegnelser egentlig? Der er hjælp at hente i Wolfhagens Marineordbog, hvor vindskalaen gengives både med de gamle betegnelser og de moderne værdier i Beauforts skala:

0 – Vindstille

1 – Laber Kuling

2 – Laber Bramsejls Kuling

3 – Bramsejls Kuling

4 – Merssejls Kuling

5 – Rebet Merssejls Kuling

6 – Torebet Merssejls Kuling

7 – Trerebet Merssejls Kuling

8 – Klosrebet Merssejls Kuling

9 – Undersejls Kuling

10 – Storm

11 – Orkanagtig Storm

12 – Orkan

Betegnelserne for vindstyrke 2 – 9 afspejler, hvilken sejlføring der var forsvarlig i denne vindstyrke. På ovenstående billede ses det, at der kun føres et undersejl på formasten : Altså undersejls kuling – men nok også ved at udvikle sig til storm!

Marineordbøger

Monday, January 26th, 2009

Illustrationsside fra Koefoeds ordbog. En god ordbog har også billeder af de ting, der beskrives.

En relativt overset, men ikke desto mindre central kilde til oplysninger af kulturhistorisk karakter, er de forskellige marineordbøger. (more…)

“at bankes for Canonen”

Thursday, May 1st, 2008

Somme tider skal man frigøre sig fra de indre forestillinger man har, om hvordan ting så ud i fortiden. Ofte er ens forestillinger i overraskende høj grad præget af Hollywoods film snarere end fakta!

Et eksempel er den klassiske piskescene, som kendes i diverse film om Mytteriet på Bounty, etc. Her bindes delinkventen til et oprejst ristværk, således at kroppen er formet nogenlunde som et Y eller X. Jeg har altid forestillet mig, at det var en slags standard til søs. Imidlertid har jeg slet ikke kunnet finde noget belæg for, at det foregik på den måde. Tværtimod ses det af de danske kilder, at den der skulle kattes eller piskes, blev bundet fast til en kanon på dækket. Hvordan det helt nøjagtig foregik, kan jeg ikke sige ud fra de kilder, jeg har fundet. Men det faste udtryk “at bankes for Canonen” siger jo næsten det hele.

I øvrigt anvendtes i den danske flåde en “nihalet kat” med hele 13 “haler”. Et udstillet eksemplar kan ses på Orlogsmuseet.

Muddermaskiner

Thursday, April 17th, 2008

På Orlogsmuseet har vi mange fascinerende modeller. To modeller, som særligt påkalder sig opmærksomhed er de to af muddermaskiner fra 1700-tallet. Den ældste “Trampemaskinen” var drevet ved store hjul, som arbejdere gik inden i, og derved hævede og sænkede de grabber, der opsamlede mudderet fra bunden af Flådens Leje og Københavns Havn, som led under stadig tilstrømning af sedimenter. Den fascinerer museets yngste gæster og minder dem formodentlig om hamsterburet derhjemme. Vi skriver på udstillingsteksten, at den blev drevet af straffefanger, men det er kun til dels rigtigt, eftersom man ophørte at bruge bremerholmsfanger til arbejdet på Holmen i 1741. Efter den tid tilfaldt det hårde slid i trampemaskinens hjul Holmens almindelige arbejdere i divisionerne.

“Trampemaskine” fra første halvdel af 1700-tallet, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

“Søbagge” konstrueret af Henrik Gerner, 1774, Orlogsmuseet, den historiske modelsamling.

Denne model bruges ofte som eksempel på, hvordan menneskelighed nød fremme i slutningen af 1700-tallet. I modsætning til den ovenstående var den nemlig drevet ved hestekraft. To heste gik i om spillet og drev spandkæden, der gravede mudderet op fra havnens bund. Maskineriet var meget rost i sin samtid, og Henrik Gerner var generelt højt estimeret for sin duelighed som skibskonstruktør.

Men når man har brugt de to modeller som ikoner på hhv. det gamle samfunds umenneskelige misbrug af straffefanger, og oplysningstidens humane fremskridt, er det en misforståelse. For det første blev den ældre model drevet af frie matroser, som ganske vist ikke nød arbejdet, men i hvert fald havde kontrakt og modtog løn. For det andet fandtes der hestedrevne muddermaskiner helt tilbage i 1600-tallet. Vi skal som historikere med andre ord altid være meget forsigtige med at anvende denne form for forenklede eksempler. For disse eksempler passer måske godt ind i et hegelsk verdensbillede, hvor vi alle går mod lysere og bedre tider; men hvis de samtidig forvrænger, hvad vi rent faktuelt ved om fortidens virkelighed, så er det knap så godt.

Senior service?

Sunday, March 16th, 2008

I samtaler med især engelske og amerikanske søofficerer er jeg ofte blevet spurgt, om flåden i Danmark betragtes som “the senior service”. Dette udtryk indikerer, at der i andre lande er en skelnen mellem værnene, og at f.eks. Royal Navy i England i egen agtelse er “senior service” i forhold til hæren. Den diskussion skal jeg ikke blande mig i. Men hvordan med Danmark og den danske flåde? Hvem husker f.eks. ikke Chr. IV på dækket af Trefoldigheden? Det må da være et tegn på, at kongerne havde et tæt samhørighedsforhold til flåden? Og hvad med Absalon og korstoget mod venderne? Der var da nogle langskibe og så videre… I forhold til min undersøgelse af Rangforordningen og antallet af kammerherrer fra Søetaten, (se afsnittet “Rang og Stand” nedenfor) kunne jeg i hvert fald konkludere, at kongen helst omgav sig med officerer fra hæren – som der naturligvis også var flere af i det hele taget. Om det er helt nok til, at man kan afsige en endelig dom og tilkende hæren rang af “senior service”, vil jeg ikke driste mig til at konkludere. Men i forhold til Bourdieu og det teoretiske aspekt har jeg i hvert fald nu et meget målbart udtryk for søofficerernes sociale kapital.

Bourdieu og Søetaten

Sunday, March 16th, 2008

Jeg har i det sidste stykke tid forsøgt at højne det teoretiske niveau i min afhandling. Det skulle ikke være så svært, set i forhold til, at der næsten ingen teori var i mit arbejde indtil nu… Jeg er som museumsmenneske meget empirisk i min tilgang til stoffet, og det kan jeg godt se, jeg kommer til at gøre noget ved, hvis jeg vil have min afhandling antaget i sidste ende. Efter et godt råd fra min vejleder kastede jeg mig over Bourdieu, og selvom det var med nogen tøven, er jeg alligevel meget tilfreds med, hvad jeg kan få ud af ham. Jeg er ikke helt sikker på, jeg endnu har totalt styr på Bourdieus begrebsapparat, men hvis jeg har forstået det rigtigt, så har jeg nu fundet et redskab til at forklare nogle ellers svært håndterbare fænomener blandt mine søfolk og søofficerer. (more…)

Tycho Brahes-dage?

Monday, February 25th, 2008

Et bemærkelsesværdigt træk ved de nyfundne håndskrifter med alskens oplysninger og reglementer fra 1760′erne (se mere under Grev Haxthausens notesbog nedenfor), er at der blandt disse mange faktuelle oplysninger også optræder en hel side med en forklaring på, hvilke dage, der var Tycho Brahes-dage. Den venlige mand, der har skrevet manuskriptet undlader ikke at oplyse, at “noget fornuftigt Menniske, der Forstaaer Sien Christendom” aldrig kunne tro på, at den gode Gud skulle have forordnet 32 særligt onde dage i året “til Menniskens Skade, Fortred og U-Lycke”. På den anden side anfører skriveren en liste over disse dage “per curieusitet”, og også nok fordi de måske mindre sofistikerede håndværkere og arbejdsfolk på Holmen har troet fuldt og fast på disse uheldsdage. Og en officer, der skulle lede arbejdet på Holmen, måske kunne regne med at møde modstand, hvis han begyndte et nyt projekt på en sådan dag (men det er blot min fortolkning). Til min skræk har jeg bemærket, at såvel min egen som min søns fødselsdag er Tycho Brahes-dage. Og her anfører kilden ellers kategorisk “Hvilcket Menniske der fødes, eller Holder Bryllup, paa Een af Disse Dage, Dennem gaaer det Icke vel, mens kommer udi Armoed, og Elændighed”. Puha! Og det er der aldrig nogen, der har fortalt mig!

Her kan du se en liste over Tycho Brahes-dage – er du overtroisk?

(more…)

Diagrammer

Saturday, January 19th, 2008

Så er jeg kommet godt igang igen. Efter vejledermøde i mandags følger jeg mig stadig fortrøstningsfuld og glæder mig til dels at få læst lidt baggrund (Jan Glete bl.a.) og lidt teori… uha. Det skal nok blive spændende. Jeg har fortsat mine undersøgelser af hierarkiet om bord på skibene. Det har jeg allerede skrevet mere end 50 sider om, men det bliver nok voldsomt forkortet engang, når jeg når så langt. Det er nemlig gået op for mig, at der er en 225 siders sidebegrænsning på sådan en afhandling. Nå, “brevity is the soul of wit” sagde gamle Shakespeare.

Ud over det ovenstående har jeg også på Gunner Linds foranledning forsøgt at udtænke flere diagrammer over besætningens roller i forskellige situationer. Diagrammer er sunde at få forstand og overblik af, selvom de naturligvis også kan blive FOR forenklende. Og Word 7 er i stand til at lave en masse sjove udformninger for en via funktionen “smart art”. Jeg skal forsøge at vise, hvordan diagrammerne ser ud, når jeg i en ledig stund har fundet ud af, hvordan jeg konverterer dem til jpg-filer, som jeg kan lægge her på siden.

Seminar i Stockholm

Thursday, November 15th, 2007

Karlbergs Slot   I weekenden deltog jeg i “Nordiskt Militärhistorikermöte” i Stockholm. Vi var omkring 50 forskere fra hele Norden, som dels lyttede, dels fortalte om vores forskning. Jeg bidrog med et indlæg, hvor jeg fremlagde mine resultater i forskningen omkring søofficersuddannelse i 1700-tallet. Det var i øvrigt et rigtig stemningsfuldt seminar i fornemme rammer. Et splinternyt byggeri, Försvarshögskolan, fik som sædvanlig vores usle rammer i Danmark til at blegne. Der var såmænd også middag i historiske rammer på officersakademiet Karlberg Slot. Der var både god mad og regimentsmusik, så alle var glade. I øvrigt er det tanken, at dette møde skulle være det første af en tilbagevendende række af sådanne militærhistoriske møder. Danmark skulle være den næste vært, og der er allerede tanker om, hvordan det skal tilrettelægges.

En værdifuld link

Saturday, July 7th, 2007

Der er stadig dem, som er skeptiske  i forhold til at bruge internetressourcer som kilde. Jeg har selv været der, men må i dag tilstå, at også jeg anvender både Wikipedia og mange andre internetbaserede opslagsværker i mit daglige arbejde. Så længe man har sin sunde skepsis i behold, er det ikke problematisk. Jeg vil her fremhæve en særlig god kilde, nemlig Jørgen Marcussens hjemmeside, www.jmarcussen.dk hvor der under “Maritim ordbog” findes en rigdom af oplysninger om maritime ord, begreber og vendinger. Husk det: www.jmarcussen.dk!